Debatten

Phew... Jeg kører altså på en dobbeltprofil lige nu - fordi jeg gerne vil være 100 % sikker på, at jeg er anonym her - i hvert fald for nu :blush2:

MEN.. jeg er blevet single... efter omkring 7 år sammen, hvor vi har boet sammen ligeledes hele tidsperioden.
Det var hans valg.

Damn... det har godt nok sat gang i mange processer hos mig! :nerve:

Hvordan tacklede i andre ensomhedsfølelsen? - når man går fra tosomheden... til at have enormt meget tid i sit eget selskab... (vi bor stadig sammen - men er mindre sammen af forskellige årsager) og stadig er i en proces af sorg? :genert:

- og den fysiske berøring... hold da op hvor jeg kommer til at blive ramt der, det er jeg slet ikke i tvivl om... Det der med at få et kram, et kys... ligge i ske etc. :blush2:

Det er som flydende guld hos min krop og mit sind! :blush2:

Jeg kan godt se fremad.. det er ikke det.. men jeg syntes godt nok det er lidt skræmmende nogen gange, det rammer lige nogen gange :genert:

Jeg er i midten af trediverne... ingen børn... vil måske gerne have....

Er vant til enormt meget tosomhed... meget fysisk nærhed osv... det er en kæmpe omvæltning det her for mig.. :blush2:

Aner intet om dating-markedet mere... Gider ikke "bare ud og knalde" kan jeg mærke.. og har heller ikke travlt med at møde en ny.. Skal bare lande lidt i det hele... flytte ind i min nye lejlighed den kommende måned osv.. Finde fodfæste i det hele.. Men...
Jeg vrider mig ved tanken om snart at sidde alene, i min nye lejlighed, meget snart... Det er jeg slet ikke i tvivl om bliver noget af en tilvænning jeg lige skal igennem :blush2:

Artem skrev:
Misantropen skrev:
Artem skrev:Har haft set min flirt både fredag lørdag og søndag...
Fredag var vi ude og høre noget musik med en veninde mere, og lørdag aften tog vi i byen for at lære at danse noget salsa og efterfølgende endte det med at vi kom til at stå og kysse, ja og det forsatte vi så med i dag efter vi havde været ude og løbe en halv. Så klamme er vi nemlig

Endelig!

Hvordan var det så? Det lyder til at det skete naturligt af sig selv.

Det er da helt klart dejligt at kysse, kramme og gramse lidt på hende

Nu må vi se hvad der sker videre, men der var da flere af mine naboer der var vidne til et hedt kys i dag

Dejligt!

Det bliver måske også lettere for hende at give slip på sin eks, når hun har en konkret grund til at komme videre

Moccalicious skrev:Phew... Jeg kører altså på en dobbeltprofil lige nu - fordi jeg gerne vil være 100 % sikker på, at jeg er anonym her - i hvert fald for nu

MEN.. jeg er blevet single... efter omkring 7 år sammen, hvor vi har boet sammen ligeledes hele tidsperioden.
Det var hans valg.

Damn... det har godt nok sat gang i mange processer hos mig!

Hvordan tacklede i andre ensomhedsfølelsen? - når man går fra tosomheden... til at have enormt meget tid i sit eget selskab... (vi bor stadig sammen - men er mindre sammen af forskellige årsager) og stadig er i en proces af sorg? - og den fysiske berøring... hold da op hvor jeg kommer til at blive ramt der, det er jeg slet ikke i tvivl om... Det der med at få et kram, et kys... ligge i ske etc. Det er som flydende guld hos min krop og mit sind!

Jeg kan godt se fremad.. det er ikke det.. men jeg syntes godt nok det er lidt skræmmende nogen gange, det rammer lige nogen gange

Jeg er i midten af trediverne... ingen børn... vil måske gerne have....

Er vant til enormt meget tosomhed... meget fysisk nærhed osv... det er en kæmpe omvæltning det her for mig..

Aner intet om dating-markedet mere... Gider ikke "bare ud og knalde" kan jeg mærke.. og har heller ikke travlt med at møde en ny.. Skal bare lande lidt i det hele... flytte ind i min nye lejlighed den kommende måned osv.. Finde fodfæste i det hele.. Men...
Jeg vrider mig ved tanken om snart at sidde alene, i min nye lejlighed, meget snart... Det er jeg slet ikke i tvivl om bliver noget af en tilvænning jeg lige skal igennem

Jeg synes ikke altid det er et problem med det manglende selskab rent fysisk. Det er mest det med vaner, fx at man ikke lige kan sende en sms eller en mms pga noget sjovt og internt man vil fortælle den anden.

Generelt synes jeg omstillingen når ens "fundament" i form af vaner og dagligdags ting forsvinder, så man skal skabe sig nogle nye vaner og en ny dagligdag er rigtig hård. Især hvis man ikke har lyst til at forholdet skulle slutte og alle de ændringer det medfører.

Det er nok ikke altid en sorgproces at komme igennem, men den slags ændringer tager bare tid at komme igennem, selvom det også kan være sundt og godt. Giv det den tid det tager og hold ud. Det er bare dumt og træls og alt muligt :kram:

Jeg har haft en wunderbar aften. Han er dæleme sød. Jeg er en lillesmule skræmt af konceptet, fordi det virker så freaking nemt og ærligt, men det er i virkeligheden nok bare et godt tegn.

Vi har aftalt weekend-getaway næste w/e og jeg glæder mig :lun:

Krølle skrev:Jeg har haft en wunderbar aften. Han er dæleme sød. Jeg er en lillesmule skræmt af konceptet, fordi det virker så freaking nemt og ærligt, men det er i virkeligheden nok bare et godt tegn.

Vi har aftalt weekend-getaway næste w/e og jeg glæder mig

Jeg er ikke opdateret. Er det samme mand du så for nogle måneder siden?

Misantropen skrev:
Krølle skrev:Jeg har haft en wunderbar aften. Han er dæleme sød. Jeg er en lillesmule skræmt af konceptet, fordi det virker så freaking nemt og ærligt, men det er i virkeligheden nok bare et godt tegn.

Vi har aftalt weekend-getaway næste w/e og jeg glæder mig

Jeg er ikke opdateret. Er det samme mand du så for nogle måneder siden?

Nej. Vi kom aldrig rigtig videre fra den indledende fase med stor fascination og potentiale til at grave under overfladen og reelt have en relation, der udviklede sig.

Min erfaring siger mig efterhånden, at mænd, der ikke ved, hvor de selv er, ikke lærer det ved at være sammen med nogen - uanset hvor gode intentioner, der er. Det er en proces, man er nødt til at tage solo.

Jeg er allerede træt af efterår. Det regner og blæser hele tiden. Ffs.

Stitch skrev:Jeg er allerede træt af efterår. Det regner og blæser hele tiden. Ffs.

Jeg er også mere til hyggeefteråret med flot blå himmel, gyldne blade på træerne og mulighed for gåture

Planten skrev:
Stitch skrev:Jeg er allerede træt af efterår. Det regner og blæser hele tiden. Ffs.

Jeg er også mere til hyggeefteråret med flot blå himmel, gyldne blade på træerne og mulighed for gåture

Oh yes. Det ville også være bedre.

Anyway. Her går det nogenlunde. Har datet en, men det er slut nu. Så jeg er lidt trist for tiden. Efterår med regn hjælper ikke. Bliver blot mere melankolsk. Og at være våd og kold trods godt regntøj osv. hjælper ikke på det.

Stitch skrev:Anyway. Her går det nogenlunde. Har datet en, men det er slut nu. Så jeg er lidt trist for tiden. Efterår med regn hjælper ikke. Bliver blot mere melankolsk. Og at være våd og kold trods godt regntøj osv. hjælper ikke på det.

Det er så træls, når noget, man gerne så fortsætte, bare ender. Jeg forstår tristheden. Men dejligt at høre, at du igen var klar til dating :kys:

Her er der også en tristhed - men den ligger mere i at jeg ikke oplever nogen være en mulighed som "datingkandidater". Det er da lidt kedeligt, når nu jeg egentlig gerne vil have en kæreste.

Jeg har fundet en, jeg kan forestille mig at blive kæreste med. Intet mindre. Selvom der er masser af ting, der er umulige at forudsige, er det noget helt andet end mine vanlige “ja-nej-måske-evt-det kan jeg jo ikke vide så hurtigt-og andre historier fra de varme lande”-fortællinger fra de seneste to(ogtyve) år.

Det er simpelthen ikke en option ikke bare at sige “ja tak - mere af det” og så ellers gøre sig umage for at være hudløst ærlig overfor både sig selv og hinanden undervejs. Det har jeg aldrig prøvet før, men det går overraskende godt :genert:

At han har det på samme måde, er jeg ikke i tvivl om, hvilket også er en ny og spændende oplevelse. Af den virkelig rare slags.

Post-operation er det fandeme nederen at være single :genert:

Jeg kunne virkelig godt bruge én der gad lave mad, nusse om mig, købe bland-selv og komme med de helt rigtige komplimenter. Jeg føler mig virkelig afhængig af mine forældre og mine veninder. Sådan er det, men træls alligevel

Derudover har jeg den obligatoriske depression over, at joggingtøj, bad hver anden dag og nul makeup, er min virkelighed de næste tre uger.

Det hele kan (næsten) opvejes af, at min ven har tilbudt at tage slik, snaks og sodavand med til mig fra Tyskland til levering om 1,5 uge.

Jeg er stadig i live. Jeg har pt ferie og kan virkelig mærke min krop nu hvor temperaturen er røget under 20 grader og smerterne har meldt deres ankomst igen og så er jeg så uendeligt træt. Jeg er dog stadig superglad for at være single og ikke behøve at skulle stå til regnskab for nogen, især nu hvor jeg ikke har det så godt.

Jeg har ikke noget specielt forhold til efteråret eller vinteren ud over smerter men jeg glæder mig til varmen kommer igen. Jeg er så kommet til at glæde mig til jul :-D

Debatten

Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden

Re: Singletråden