Muspel skrev:TinaW skrev:Muspel skrev:Jeg sås med daten igen i går, og han blev og sov. Igen var det simpelthen så skønt og hyggeligt og helt helt rigtigt.
Vi nærmer os dog det tidspunkt, hvor mine forhold plejer at gå galt. De sidste mange mange forhold er lige præcist nået til der, hvor jeg begynder at tænke ‘mon ikke vi egentligt er kærester’ - og flere gange uden jeg har haft nogen som helst forudanelse.
Og derfor er jeg så absolut ved at skide grønne grise. Jeg er simpelthen så bange for, at han lige pludselig forsvinder.
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal tøjle det.
Mit mønster har tidligere været at blive så optaget af, at en mand kan lide mig, at jeg glemmer at være nok ‘mig’ - og det synes jeg egentligt jeg har ok styr på denne gang.
Og samtidig ER han bare helt anderledes end de mænd, der pludseligt ‘ikke var forelskede nok’( og med ‘de’ tæller vi altså 5 mænd på 5 år) så rationelt tror jeg ikke, at jeg har grund til bekymring. Men det har jeg jo tænkt før
Åh! Jeg hader den her usikkerhed og uvished. Gid man kunne spole tiden tre måneder frem.
Det er også bare den værste fase i en forholdsprocess. Er det nu noget alligevel, eller er det ikke.
Jeg hader egentligt at være nyforelsket.
Tak! Andre synes jeg er vandvittig. Det bør være det bedste i verden at være nyforelsket.
Det er det absolut kun hvis man ved, at det er gengældt. Jeg kan godt forstå at du har det svært med det, med den historik Jeg håber, du kan holde hovedet koldt og is i maven indtil du føler, at det er passende at spørge, om han føler som dig.