Singletråden

[Muspel]

Og det er sikkert sådan noget, der er sket - men det ændrer jo ikke på, at det gør mig ked af det.

Du så vel heller ikke personen igen- gjorde du?

Vi fortsatte med at skrive og så aflyste han nogle gange indtil jeg spurgte om han nu også var interesseret og så indrømmede han, at han ikke var. Han ville kun være venner. Tror ikke at det havde noget med de par hehe'er at gøre.

Kan du forestille dig, at han er anderledes sat sammen end dig? Kan du acceptere, at han reagerer på ting på en anden måde end dig? Hvis du kan det, kan du måske indse, at det ikke har noget med dig at gøre og der er ikke noget, at være ked af. Han har endda forklaret sig og er interesseret i at ses igen. Undskyld, men jeg kan virkelig ikke se, hvad du har at være ked af. Det er jo nærmest ingenting. Han blev blufærdig og grinede som en teenager, som fik sit første kys.

Rationelt forstår jeg sagtens, hvad du mener.

Men maven er ikke helt med

Prøv at tænk: "Der er en grund". De færreste mennesker vil dig det ondt og det vil han selvfølgelig heller ikke. Det er bare et andet reaktionsmønster end dit. Hans hjerne er wiret, så han skal lige have tid til at bearbejde sådanne nogle ting og han blev overrasket. Han har endda skrevet og fortalt dig grunden ret hurtigt efter, så du har ikke grund til at tro, han ikke vil dig det godt.

Jeg indrømmer, at det kan være svært. Jeg er sammen med en mand, som har et helt andet reaktionsmønster end mig og jeg falder stadig i fælden. Men sandheden er, at han ikke vil mig noget ondt. Han vil ikke gøre mig ked af det. Han har bare en anden måde at reagere på og så tolker jeg de ting efter mit eget reaktionsmønster og bliver ked af det. Og det er altid tolket forkert og det er ikke ment sådan, som jeg opfatter det.

Det er gode pointer. Men jeg tænker, at det er vigtigt, at jeg ikke i min trang til at forstå hans følelser og acceptere, at de er valide, gør mine egne følelser ikke-valide.

Jeg har vel ligeså meget ret til at føle som jeg gør som han har.

[LadyFox]

Det er gode pointer. Men jeg tænker, at det er vigtigt, at jeg ikke i min trang til at forstå hans følelser og acceptere, at de er valide, gør mine egne følelser ikke-valide.

Jeg har vel ligeså meget ret til at føle som jeg gør som han har.

Det har du og hvis du ikke kan komme udover det, er det nok også bedst at lade være, for det kan jo ske igen, hvis I er meget forskellige. Jeg tror så ikke, at han griner, når I bliver nøgne sammen, som LadyFox. Jeg tror, at det var overraskelsen, fordi der netop var gået tre dates uden nogen af jer havde lagt op til noget.

Men nogle gange må man også gerne tænke med den logiske del af hjernen og tænke over, om ens følelser er helt rationelle. Nogle gange overreagerer man også på ting. Det ved jeg i hvert fald, at jeg gør

Jeg siger ikke jeg tror at han vil grine når de er nøgne sammen, men at det er en af de bekymringer jeg blandt andet ville kunne få hvis jeg løb ind i en mand der af den ene eller anden grund ikke var så god til at være galant i sårbare situationer. Altså, ville en sådan oplevelse ikke kunne undgå at få mig til at spekulerer på hvor hans sociale akavethed ellers kunne komme til syne.
Mit budskab var altså at hans adfærd ville få mig til at frygte han kunne have lignende reaktioner i andre situationer hvis det var mig der datede ham, og altså ikke at han helt sikkert ville grine første gang de havde sex.

Det skal lige siges at jeg ikke prøver at hæve mig over den sociale akavethed nogle besidder, for jeg besidder bestemt også sådanne sider.
Jeg synes bare at det er klart at den slags sider har konsekvenser, at man kan komme til at såre andre, at det kan påvirke kommunikationen, at det kan skabe usikkerhed, det kan gøre at folk bliver i tvivl om hvor de har en, at det i sidste ende kan føre til at folk trækker sig, og det er man altså som den socialt akavede part ikke uden skyld i, at det er helt okay hvis den slags sider ikke bare bliver mødt med overbærenhed, der er ikke noget galt med at blive påvirket af at få en uheldig reaktion på noget man gør.

At man har grunde til at være som man er, gør ikke at man er hævet over at komme til at skabe negative følelser hos andre. Det er sådan set det eneste jeg prøvede at sige.

[Viskelæder]

Jeg siger ikke jeg tror at han vil grine når de er nøgne sammen, men at det er en af de bekymringer jeg blandt andet ville kunne få hvis jeg løb ind i en mand der af den ene eller anden grund ikke var så god til at være galant i sårbare situationer. Altså, ville en sådan oplevelse ikke kunne undgå at få mig til at spekulerer på hvor hans sociale akavethed ellers kunne komme til syne.
Mit budskab var altså at hans adfærd ville få mig til at frygte han kunne have lignende reaktioner i andre situationer hvis det var mig der datede ham, og altså ikke at han helt sikkert ville grine første gang de havde sex.

Det skal lige siges at jeg ikke prøver at hæve mig over den sociale akavethed nogle besidder, for jeg besidder bestemt også sådanne sider.
Jeg synes bare at det er klart at den slags sider har konsekvenser, at man kan komme til at såre andre, at det kan påvirke kommunikationen, at det kan skabe usikkerhed, det kan gøre at folk bliver i tvivl om hvor de har en, at det i sidste ende kan føre til at folk trækker sig, og det er man altså som den socialt akavede part ikke uden skyld i, at det er helt okay hvis den slags sider ikke bare bliver mødt med overbærenhed, der er ikke noget galt med at blive påvirket af at få en uheldig reaktion på noget man gør.

At man har grunde til at være som man er, gør ikke at man er hævet over at komme til at skabe negative følelser hos andre. Det er sådan set det eneste jeg prøvede at sige.

Alt det her tolker du på hvad jeg forestiller mig er en meget kort sekvens på måske max to sekunder. Jeg får ikke indtrykket, at han har stået og klappet på låret, mens han har peget og grint af hende i et stort grineanfald. I så fald, så er det mere forståeligt. Men jeg får indtrykket, at han er kommet til at grine lidt blufærdigt, fordi han blev overrasket og det har været ret kort. Men i stedet for at se på hele daten som helhed, så foreslår du, at hun tolker på de to sekunders grin og derfor skal hun nu være usikker omkring alt muligt.

Hvad med bare lige at give manden en chance?

Der er ingen, der foreslår, at hun skal tolke på manden ud fra 2 sekunder, eller tillægge ham onde motiver, tværtimod. Folk kan bare godt forstå hendes følelse, og det er vigtigt at få lov til at bearbejde den.

[Muspel]

For et år siden havde jeg været helt på dit hold her, og jeg er det for så vidt også stadig noget hen ad vejen. Men for pokker hvor risikerer man bare at lægge sig selv til rette på dørmåtten med den indstilling.

I mit forhold var jeg også så ufatteligt opmærksom på, om mine følelser nu var rimelige, for han mente det jo ikke ondt. Vi var bare forskellige, og jeg burde jo kunne rumme den forskellighed, der i princippet også er en force i et forhold, fordi man kan anskue problemer fra flere vinkler osv. Osv.

Et brud rigere, der tænker jeg.. Nogle gange, ikke? Der behøver man ikke en grund til at føle, som man gør. Nogle gange er det okay at sige "det gør mig ked af det" og så kan den stoppe lige der. Al den tænken frem og tilbage og efterrationalisering af følelser og handlemønstre (både ens egne og andres,) unødvendig brug af energi.

Kan du følge mig?
Jeg synes selvfølgelig man skal forsøge at tillægge andre de bedste motiver og ikke bare fare i flint. Jeg siger bare også, at de motiver kan være helt ligegyldige nogle gange. Nogle gange er det helt lige meget at han ikke mente det ondt, da han grinede, for jeg/du/hun blev ked af det. Det gør jeg/du/hun heller ikke af ond vilje, og hvis følelsen er tung nok, trumfer den hans motivation. Så må HAN have forståelse for, hvorfor jeg/du/hun pludselig trækker sig.. Ellers er det man pludselig risikerer at ende på dørmåtten.

Jeg ved ikke, om jeg får forklaret, hvad jeg mener godt nok..

Jeg kan godt følge dig. Nogle gange er nok også nok. Måske er man bare for forskellige. Måske er man bare meget følelsesladet og man kan ikke ignorere følelserne, selvom man godt ved det ikke er lige rationelt og så må man tage konsekvensen af det. Man skal ikke blive i et forhold, hvor man er et dårlig match, bare fordi man i teorien bør kunne få det til at fungere, hvis man handler rationelt. Hvis det ikke fungerer for en, skal man selvfølelig ikke.

Jeg tror, at jeg lukker den ned. Jeg kan anbefale linket, hvis man vil blive lidt klogere på hvordan hjernen fungerer i situationer, hvor vi bliver udsat for handlinger, som trigger følelser som usikkerhed og angst, og hvordan det kan forme vores liv.

Arr men. Der er jo ingen af de andre, der på nogen måde foreslår mig at droppe ham på den baggrund... de siger jo bare ‘det kan jeg godt forstå påvirker dig’

[LadyFox]

Jeg siger ikke jeg tror at han vil grine når de er nøgne sammen, men at det er en af de bekymringer jeg blandt andet ville kunne få hvis jeg løb ind i en mand der af den ene eller anden grund ikke var så god til at være galant i sårbare situationer. Altså, ville en sådan oplevelse ikke kunne undgå at få mig til at spekulerer på hvor hans sociale akavethed ellers kunne komme til syne.
Mit budskab var altså at hans adfærd ville få mig til at frygte han kunne have lignende reaktioner i andre situationer hvis det var mig der datede ham, og altså ikke at han helt sikkert ville grine første gang de havde sex.

Det skal lige siges at jeg ikke prøver at hæve mig over den sociale akavethed nogle besidder, for jeg besidder bestemt også sådanne sider.
Jeg synes bare at det er klart at den slags sider har konsekvenser, at man kan komme til at såre andre, at det kan påvirke kommunikationen, at det kan skabe usikkerhed, det kan gøre at folk bliver i tvivl om hvor de har en, at det i sidste ende kan føre til at folk trækker sig, og det er man altså som den socialt akavede part ikke uden skyld i, at det er helt okay hvis den slags sider ikke bare bliver mødt med overbærenhed, der er ikke noget galt med at blive påvirket af at få en uheldig reaktion på noget man gør.

At man har grunde til at være som man er, gør ikke at man er hævet over at komme til at skabe negative følelser hos andre. Det er sådan set det eneste jeg prøvede at sige.

Alt det her tolker du på hvad jeg forestiller mig er en meget kort sekvens på måske max to sekunder. Jeg får ikke indtrykket, at han har stået og klappet på låret, mens han har peget og grint af hende i et stort grineanfald. I så fald, så er det mere forståeligt. Men jeg får indtrykket, at han er kommet til at grine lidt blufærdigt, fordi han blev overrasket og det har været ret kort. Men i stedet for at se på hele daten som helhed, så foreslår du, at hun tolker på de to sekunders grin og derfor skal hun nu være usikker omkring alt muligt.

Hvad med bare lige at give manden en chance?

Nej, jeg forslår ikke noget som helst.

Jeg reflektere blot over den oplevelse Muspel har haft, og viser forståelse for hendes følelser ved at fortæller hende at jeg også ville blive påvirket af at møde sådan en reaktion, hvis jeg lige havde samlet mod til at kysse nogen første gang. Jeg bevæger mig faktisk overhovedet ikke ind på hvad jeg synes hun skal gøre ved situationen.

For mig er det faktisk ret ligegyldigt hvor lang tid scenariet har fundet sted, i mine øjne er det klart ham der har handlet klodset (uanset grund) og det har virket sårende på Muspel - og jeg synes det er okay at det påvirker hende, jeg synes endda det er forståeligt.

Men i mine øjne er negative følelser også noget man gerne må have selvom det der er sket ikke er en katastrofe, eller det der er sket er ondt ment. Og at ens intentioner ikke fratager en fra at kunne såre andre med sine handlinger.

Jeg håber da at hvis Muspel er glad for denne her mand at de kan komme over det, og relationen kan forsætte med at vokse. Men skal der det, så skal der altså også være plads til at Muspel også må føle noget, og der er det da et godt træk at manden skriver og forklare sig, det betyder dog ikke at så forsvinder hendes følelser og usikkerhed sig på et split sekund.

[Muspel]

For et år siden havde jeg været helt på dit hold her, og jeg er det for så vidt også stadig noget hen ad vejen. Men for pokker hvor risikerer man bare at lægge sig selv til rette på dørmåtten med den indstilling.

I mit forhold var jeg også så ufatteligt opmærksom på, om mine følelser nu var rimelige, for han mente det jo ikke ondt. Vi var bare forskellige, og jeg burde jo kunne rumme den forskellighed, der i princippet også er en force i et forhold, fordi man kan anskue problemer fra flere vinkler osv. Osv.

Et brud rigere, der tænker jeg.. Nogle gange, ikke? Der behøver man ikke en grund til at føle, som man gør. Nogle gange er det okay at sige "det gør mig ked af det" og så kan den stoppe lige der. Al den tænken frem og tilbage og efterrationalisering af følelser og handlemønstre (både ens egne og andres,) unødvendig brug af energi.

Kan du følge mig?
Jeg synes selvfølgelig man skal forsøge at tillægge andre de bedste motiver og ikke bare fare i flint. Jeg siger bare også, at de motiver kan være helt ligegyldige nogle gange. Nogle gange er det helt lige meget at han ikke mente det ondt, da han grinede, for jeg/du/hun blev ked af det. Det gør jeg/du/hun heller ikke af ond vilje, og hvis følelsen er tung nok, trumfer den hans motivation. Så må HAN have forståelse for, hvorfor jeg/du/hun pludselig trækker sig.. Ellers er det man pludselig risikerer at ende på dørmåtten.

Jeg ved ikke, om jeg får forklaret, hvad jeg mener godt nok..

Jeg kan godt følge dig. Nogle gange er nok også nok. Måske er man bare for forskellige. Måske er man bare meget følelsesladet og man kan ikke ignorere følelserne, selvom man godt ved det ikke er lige rationelt og så må man tage konsekvensen af det. Man skal ikke blive i et forhold, hvor man er et dårlig match, bare fordi man i teorien bør kunne få det til at fungere, hvis man handler rationelt. Hvis det ikke fungerer for en, skal man selvfølelig ikke.

Jeg tror, at jeg lukker den ned. Jeg kan anbefale linket, hvis man vil blive lidt klogere på hvordan hjernen fungerer i situationer, hvor vi bliver udsat for handlinger, som trigger følelser som usikkerhed og angst, og hvordan det kan forme vores liv.

Arr men. Der er jo ingen af de andre, der på nogen måde foreslår mig at droppe ham på den baggrund... de siger jo bare ‘det kan jeg godt forstå påvirker dig’

Jeg fik så indtrykket, at du faktisk var i tvivl om du ville se ham igen, da du skrev at du ikke lige vidste hvordan I kom videre fra det. Derfor tænkte jeg at de her tolkninger måske ville komme til at have en betydning for dig, men det er jo godt, hvis du ikke bliver påvirket af det

Men det mente jeg nu bare ‘det bliver svært’
Selvfølgelig kunne jeg da ikke drømme om at droppe ham på den baggrund. Men jeg ved ærlig talt ikke, hvordan næste møde lige bliver. Det er da noget akavet at samle op fra.

[achillaxedprune]

Muspel - din historie minder utrolig meget om min opstart med min mand... På vores 2. møde kyssede jeg ham også i døren, hvorefter han løber ud på trappen og vinker til mig halvvejs nede.
...der tænkte jeg også, at jeg havde misforstået situationen og opgav ham næsten. Dog fik vi aftalt endnu et møde en aften jeg var ude og få et par øl (eller min fætter gjorde, da jeg som sagt havde opgivet foretagnet, så han SMS'ede med min nuværende mand ). Da han trådte ind af døren den aften, gik jeg op og gav ham et kæmpe kys, hvor han heldigvis kyssede tilbage denne gang.

Og så var det ikke akavet mere... Havde han ikke kysset igen der, så havde jeg droppet ham helt. Det var min taktik dengang. Om det er lidt for offensivt til dig, må du jo overveje. Jeg orkede bare ikke sådan en længere trippen-om-den-varme-grød. Men jeg skulle da lige trække vejret helt ned i maven, da jeg rejste mig og gik ham i møde den aften.
...Men jeg fik ham! Gnæk!

På den positive side, så fik jeg min skønne dejlige mand.
På den negative side, så fik jeg også en mand, hvor jeg - stadig i dag - ofte er primus motor, og jeg er gift med en mand, hvis spidskompetence ikke ligefrem er følelser og det sociale samspil.

Jeg ved ikke hvor meget klogere du blev efter mit indlæg... Men jeg kan i hvert fald fortælle, at det sagtens kan medføre et skønt forhold selvom det starter som jeres. Men at det også kan kræve man sluger et par kameler... Som Marionetta også er inde på.

[Muspel]

Muspel - din historie minder utrolig meget om min opstart med min mand... På vores 2. møde kyssede jeg ham også i døren, hvorefter han løber ud på trappen og vinker til mig halvvejs nede.
...der tænkte jeg også, at jeg havde misforstået situationen og opgav ham næsten. Dog fik vi aftalt endnu et møde en aften jeg var ude og få et par øl (eller min fætter gjorde, da jeg som sagt havde opgivet foretagnet, så han SMS'ede med min nuværende mand ). Da han trådte ind af døren den aften, gik jeg op og gav ham et kæmpe kys, hvor han heldigvis kyssede tilbage denne gang.

Og så var det ikke akavet mere... Havde han ikke kysset igen der, så havde jeg droppet ham helt. Det var min taktik dengang. Om det er lidt for offensivt til dig, må du jo overveje. Jeg orkede bare ikke sådan en længere trippen-om-den-varme-grød. Men jeg skulle da lige trække vejret helt ned i maven, da jeg rejste mig og gik ham i møde den aften.
...Men jeg fik ham! Gnæk!

På den positive side, så fik jeg min skønne dejlige mand.
På den negative side, så fik jeg også en mand, hvor jeg - stadig i dag - ofte er primus motor, og jeg er gift med en mand, hvis spidskompetence ikke ligefrem er følelser og det sociale samspil.

Jeg ved ikke hvor meget klogere du blev efter mit indlæg... Men jeg kan i hvert fald fortælle, at det sagtens kan medføre et skønt forhold selvom det starter som jeres. Men at det også kan kræve man sluger et par kameler... Som Marionetta også er inde på.

Sød historie

Jeg satser på at det er ham, der hiver mig ind til et kys næste gang.

[TinaW]

Åh altså. Har lige haft "hvad vil du med mig?" snakken med date. Jeg forstår ikke, hvorfor mænd har det så svært med mit liv. FFS Jeg er jo ikke leder af den fri verden. Jeg har bare et godt job som sååååå mange andre.

Ikke-eks var i højt profileret job og også i medierne og bla bla. Alligevel irriterede det ham, jeg tjente omkring 10 tkr mere om måneden end ham og han kunne bruge min faglige sparring, men ikke omvendt. Nu har han skiftet arbejde til noget mindre profileret og er i den forbindelse gået ned i løn... Hvilket straks skulle sammenlignes med min nylige lønforhøjelse.

Ekskæreste brød sig ikke om at tale om problemer på arbejde, hvilket irriterede mig - fordi det var kædet sammen med, at han jo aldrig kunne nå dertil, hvor jeg var og sad fast.

Date er sød til at fortælle om hele sit liv. Også arbejde. Og så alligevel føler han mindreværd pga arbejde. Tvivl om han kan være nok.

Får kvinder der dater pænt lønnede mænd også den slags tanker? (I må være nogen, der har været i situationen?) Og i så fald: Hvordan lukker jeg den ned? Jeg har ikke nævnt min løn med et ord, taler ikke om penge og lægger bestemt ikke vægt på økonomisk formåen.

Tror ofte mænd har det svært med at være sammen med en kvinde, der tjener mere end dem, måske fordi de godt lidt kan lide ideen om at være forsørgeren?
Jeg ved det faktisk ikke, det er bare min formodning. Jeg har vist altid tjent nogenlunde det samme som de mænd jeg har været sammen med, på nær min mand nu her. Han har 1/3 mere udbetalt end jeg har. Det generer mig ikke, men han er heller ikke typen der går så meget op i dit og mit.
Men jeg har så heller aldrig været højtlønnet, men sådan en middel indkomst.

[Muspel]

Jeg har dårlig samvittighed..

Jeg har været presset, og det her er min første friweekend i nogle uger, så jeg har tjekket helt ud over for omverden. Bare tullet rundt derhjemme, set film, bagt småkager, hygget.

Jeg har også ignoreret min eks/date. Og jeg kom til at afsløre det.

Måske er jeg blevet den der nederen datetype, der ikke er ret kontaktbar.. For det er jeg ikke. Der kan godt gå en del timer fra jeg får beskeden, til jeg svarer. Jeg har set beskeden, jeg gider bare ikke forholde mig til den
Det er i øvrigt ikke noget, der har noget med min eks at gøre.. Jeg gør det ved alle

Jeg ved ikke, om det er noget, jeg skal gøre op med.. Jeg har i hvert fald ret dårlig samvittighed lige nu.
Det kan også være, jeg overtænker, fordi jeg er træt.

Det er jo et helt rimeligt behov. Men måske det vil være rart for ham, hvis du lige melder ud ‘hey, jeg lægger telefonen væk denne weekend. Trænger til at være lidt selv - det handler ikke om dig- vi snakkes mandag’ måske?

[Annione]

Jeg har lige stået og kysset med en pæn, høj, voksen mand ved et busstoppested. Og chaufføren ventede helt tålmodigt, mens manden fik mit nr. Han ringede 30 sekunder senere - ville bare ønske mig en god nats søvn.

Og i virkeligheden - så er jeg helt ligeglad, fordi jeg er forelsket i én, som ikke vil have mig.

[In_your_eyes]

Jeg har lige stået og kysset med en pæn, høj, voksen mand ved et busstoppested. Og chaufføren ventede helt tålmodigt, mens manden fik mit nr. Han ringede 30 sekunder senere - ville bare ønske mig en god nats søvn.

Og i virkeligheden - så er jeg helt ligeglad, fordi jeg er forelsket i én, som ikke vil have mig.

De evige 3

[LaMariposa]

Jeg har lige stået og kysset med en pæn, høj, voksen mand ved et busstoppested. Og chaufføren ventede helt tålmodigt, mens manden fik mit nr. Han ringede 30 sekunder senere - ville bare ønske mig en god nats søvn.

Og i virkeligheden - så er jeg helt ligeglad, fordi jeg er forelsket i én, som ikke vil have mig.

De evige 3

Der er to mænd i min verden
Der bestandig krydser min vej
Den ene er ham, jeg elsker
Den anden elsker mig

Hende Tove D kunne noget med ord.

[Annione]

Tove ramte hovedet på sømmet.
Kors, hvor det der med håbløse, bragende voldsomme forelskelser er noget lort, når man får øje for én, som ikke er interesseret nok.

[Krølle]

Jeg havde en intet mindre end fab aften i går. Sjældent ser jeg på mig selv og tænker “God damn, du er både lækker og sjov og charmerende og alt muligt”, men i går var sådan en dag - det var tiltrængt og føltes intet mindre end fantastisk!

Vi er på rette vej, jeg, mig selv og mig