Singletråden

[Misantropen]

Hvordan forløb snakken da I aftalte at I fremover dyrker sex uden kondom? Var I slet ikke omkring det med om I ser/boller med andre?

Men mon ikke der bare er tale om en misforståelse. Det håber jeg. At have set hinanden 9 gange over 2 måneder er ikke lang tid at have kendt hinanden (i min verden), så hvis han har misforstået dig, eller du ikke har fået udtrykt dig klart ift. om det omhandlede at I er/skal være kærester, kan jeg godt forstå hvis han "stejlede". Hvordan fortsatte og afsluttede I samtalen?

Den del skete faktisk bare lidt af sig selv.

Jamen jeg startede ud med at sige st det måske var en selvfølge men at når vi nu havde datet i to måneder synes jeg at det var rart hvis vi ikke så andre. Først blev han stille og så svarede at han havde ikke så andre i mens da han kun har energi til at ses med en. Han var slet ikke der hvor han ville sætte labels på, han tog det meget stille og roligt osv. Jeg svarede at jeg heller ikke var der hvor jeg ville sætte label på, det vr bare fordi jeg selv var en person der så en af gangen og at vi jo ikke brugte kondom, så derfor synes jeg også det var rart at vide om han så andre. Det kunne han så godt se. Så sagde han at kunne mærke der skete lidt for meget med nyt studie, arbejde, træning og familie i Jylland og at han Aller mest bare ville ligge på sofaen og se serie. Hvilket også forvirre mig, da han har taget super meget initiativ til at ses de sidste par uger. Derefter skiftede han hurtig emne

I min besked skrev jeg at det ikke var for at presse på, og det ikke var for at sætte labels på. Vi lære jo stadig bare hinanden at kende. Jeg ville bare gerne lære dig yderligere at kende, og vide om du så andre, da jeg selv er en person der kun kan fokusere på en af gangen (hvilket jeg nu godt ved, at du også er). Derudover var det jo også bare rart at vide, når vi ikke bruger kondom
Samtalen efterlod mig lidt forvirret, så jeg håber ikke jeg har skræmt dig væk

Det lyder jo meget tilforladeligt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det midt i jeres snak gik op for ham hvad det er I har gang i, og at det ikke bare kan fortsætte som nu i al uendelighed og at det måske slet ikke er/var dette han ville. Et stykke henad vejen er det måske nok uforpligtende, men det er det jo alligevel ikke når I har aftalt ikke at se andre, I dater/boller regelmæssigt osv. Så er han ikke fri af forpligtelser og forventninger, men er nødt til også at have dig med i baghovedet. Jeg tror ikke det handler om dig eller samtalen.

Det kan selvfølgelig godt være du har ret i det. Det beroliger mig dog ikke, for så er han jo nok stadig der hvor han vil slutte vores relation.

Men hvis det er det der er grunden, så er det selvfølgelig rart at vide at det ikke har noget med mig at gøre

Jeg håber han bare lige har brug for at blive afklaret og gerne vil fortsætte.

[Hindbær]

Jeg har skrevet med en i et par dage og vi har også skrevet om at vi gerne vil mødes - han ser godt ud på de billeder han har på profilen og virker fornuftig nok.

Men så skriver han pludselig midt i en længere besked noget halvlummert, fx 'ja romkugler og træstammer smager godt, og jo større jo bedre' høhø.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare. Det er jo på en måde lidt plat, på den anden side ved man jo godt hvad man er ude efter når man hooker op med en på en dating app

Er spændt på om han også kommer med lumre bemærkninger når vi mødes første gang, for der må jeg må indrømme, at jeg er noget på udebane og ser mig selv sidde rød i hovedet uden at kunne svare

Andre der har dates på bedding her i påskedagene?

[Elverpigen]

Jeg har skrevet med en i et par dage og vi har også skrevet om at vi gerne vil mødes - han ser godt ud på de billeder han har på profilen og virker fornuftig nok.

Men så skriver han pludselig midt i en længere besked noget halvlummert, fx 'ja romkugler og træstammer smager godt, og jo større jo bedre' høhø.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare. Det er jo på en måde lidt plat, på den anden side ved man jo godt hvad man er ude efter når man hooker op med en på en dating app

Er spændt på om han også kommer med lumre bemærkninger når vi mødes første gang, for der må jeg må indrømme, at jeg er noget på udebane og ser mig selv sidde rød i hovedet uden at kunne svare

Andre der har dates på bedding her i påskedagene?

Jeg tænker, at hvad hjertet er fyldt af, flyder munden over med.

Det lyder for mig lidt som om, at du ikke er færdig med at overveje, om du har lyst til at sexte med en, du endnu ikke kender (og ikke ved om ligner billederne), og hvordan du i så fald har lyst til det?

[Madam Pomfrey]

Det er nok sådan hun ser det. Jeg er nok ikke enig i hendes udlægning, men det kan jeg ikke ændre på. Selvfølgelig er der nok ting, som jeg ville have gjort anderledes, men det er for sent nu.

Jeg tænker egentlig bare at hun prøver at fortælle dig, at for hendes vedkommende, så er GNISTEN der bare ikke.

Og så er hun så sød og ordentligt at hun også forsøger at forklare dig, hvorfor den måske ikke er der, hvad det er hun tror der mangler.

Men kort og godt, man kan på papiret været nok så sød, spændene, rar, dejlig osv, endda perfekt.
Men hvis gnisten mangler, noget gnaver lidt, og man bare ved at man har brug for noget andet, noget mere, at man mangler at mærke sommerfuglene i maven, eller de forsvandt igen og ikke kom tilbage.

Så er det jo absolut mest ordentligt at sige farvel og tak, og også på en ordentlig måde, hvis man ikke er der, hvor den anden føles som dét, som nok...
Også selv om du synes det ville være fedt lige at trykprøve der hele lidt mere, fordi du syntes og følte noget mere og andet.
Men det ville jo heller ikke være i orden hvis hun forsatte det, velvidende at hun ikke kunne leve op til dine forventninger og ønsker.

Jeg ved udenærket hvordan det er at stå der hvor du står nu, det gør ondt, det er hårdt, det er ensomt, der kan føles fortvivlende, og mega op af bakke. Og det kan godt tage lidt tid at slikke sårene efter sådan en oplevelse.

Men kort og godt siger det absolut intet om, om man er værd at være sammen med, værd at elske.
Det handler mest af alt om at man ikke har mødt den hvor der var gensidig gnist.

[abcd]

Det er nok sådan hun ser det. Jeg er nok ikke enig i hendes udlægning, men det kan jeg ikke ændre på. Selvfølgelig er der nok ting, som jeg ville have gjort anderledes, men det er for sent nu.

Jeg tænker egentlig bare at hun prøver at fortælle dig, at for hendes vedkommende, så er GNISTEN der bare ikke.

Og så er hun så sød og ordentligt at hun også forsøger at forklare dig, hvorfor den måske ikke er der, hvad det er hun tror der mangler.

Men kort og godt, man kan på papiret været nok så sød, spændene, rar, dejlig osv, endda perfekt.
Men hvis gnisten mangler, noget gnaver lidt, og man bare ved at man har brug for noget andet, noget mere, at man mangler at mærke sommerfuglene i maven, eller de forsvandt igen og ikke kom tilbage.

Så er det jo absolut mest ordentligt at sige farvel og tak, og også på en ordentlig måde, hvis man ikke er der, hvor den anden føles som dét, som nok...
Også selv om du synes det ville være fedt lige at trykprøve der hele lidt mere, fordi du syntes og følte noget mere og andet.
Men det ville jo heller ikke være i orden hvis hun forsatte det, velvidende at hun ikke kunne leve op til dine forventninger og ønsker.

Jeg ved udenærket hvordan det er at stå der hvor du står nu, det gør ondt, det er hårdt, det er ensomt, der kan føles fortvivlende, og mega op af bakke. Og det kan godt tage lidt tid at slikke sårene efter sådan en oplevelse.

Men kort og godt siger det absolut intet om, om man er værd at være sammen med, værd at elske.
Det handler mest af alt om at man ikke har mødt den hvor der var gensidig gnist.

Det triste ved på den måde at overlade det hele til skæbnen er bare at man er efterladt fuldstændigt magtesløs. I den verdensopfattelse du opridser, kan man ikke gøre andet end at gå på date efter date og vente på at møde denne rigtige som nogle højere magter har udvalgt, og som manifesteres igennem uhåndgribelige "gnister".

Det må da være federe at tage en analytisk tilgang til det. Forstå hvad det er der præcist foregår, og bruge det til at optimere sine muligheder.

[Aragorn]

Hvordan forløb snakken da I aftalte at I fremover dyrker sex uden kondom? Var I slet ikke omkring det med om I ser/boller med andre?

Men mon ikke der bare er tale om en misforståelse. Det håber jeg. At have set hinanden 9 gange over 2 måneder er ikke lang tid at have kendt hinanden (i min verden), så hvis han har misforstået dig, eller du ikke har fået udtrykt dig klart ift. om det omhandlede at I er/skal være kærester, kan jeg godt forstå hvis han "stejlede". Hvordan fortsatte og afsluttede I samtalen?

Den del skete faktisk bare lidt af sig selv.

Jamen jeg startede ud med at sige st det måske var en selvfølge men at når vi nu havde datet i to måneder synes jeg at det var rart hvis vi ikke så andre. Først blev han stille og så svarede at han havde ikke så andre i mens da han kun har energi til at ses med en. Han var slet ikke der hvor han ville sætte labels på, han tog det meget stille og roligt osv. Jeg svarede at jeg heller ikke var der hvor jeg ville sætte label på, det vr bare fordi jeg selv var en person der så en af gangen og at vi jo ikke brugte kondom, så derfor synes jeg også det var rart at vide om han så andre. Det kunne han så godt se. Så sagde han at kunne mærke der skete lidt for meget med nyt studie, arbejde, træning og familie i Jylland og at han Aller mest bare ville ligge på sofaen og se serie. Hvilket også forvirre mig, da han har taget super meget initiativ til at ses de sidste par uger. Derefter skiftede han hurtig emne

I min besked skrev jeg at det ikke var for at presse på, og det ikke var for at sætte labels på. Vi lære jo stadig bare hinanden at kende. Jeg ville bare gerne lære dig yderligere at kende, og vide om du så andre, da jeg selv er en person der kun kan fokusere på en af gangen (hvilket jeg nu godt ved, at du også er). Derudover var det jo også bare rart at vide, når vi ikke bruger kondom
Samtalen efterlod mig lidt forvirret, så jeg håber ikke jeg har skræmt dig væk

Det lyder jo meget tilforladeligt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det midt i jeres snak gik op for ham hvad det er I har gang i, og at det ikke bare kan fortsætte som nu i al uendelighed og at det måske slet ikke er/var dette han ville. Et stykke henad vejen er det måske nok uforpligtende, men det er det jo alligevel ikke når I har aftalt ikke at se andre, I dater/boller regelmæssigt osv. Så er han ikke fri af forpligtelser og forventninger, men er nødt til også at have dig med i baghovedet. Jeg tror ikke det handler om dig eller samtalen.

Det kan selvfølgelig godt være du har ret i det. Det beroliger mig dog ikke, for så er han jo nok stadig der hvor han vil slutte vores relation.

Men hvis det er det der er grunden, så er det selvfølgelig rart at vide at det ikke har noget med mig at gøre

Jeg håber han bare lige har brug for at blive afklaret og gerne vil fortsætte.

Yeah. Nej. Når folk snakker om hvor travlt de har på arbejdet... Og det er bare lige en periode nu her... Så lad os snakke om det igen senere...

Det er ikke sådan det virker. Han vil ikke være kærester.

[Misantropen]

Hvordan forløb snakken da I aftalte at I fremover dyrker sex uden kondom? Var I slet ikke omkring det med om I ser/boller med andre?

Men mon ikke der bare er tale om en misforståelse. Det håber jeg. At have set hinanden 9 gange over 2 måneder er ikke lang tid at have kendt hinanden (i min verden), så hvis han har misforstået dig, eller du ikke har fået udtrykt dig klart ift. om det omhandlede at I er/skal være kærester, kan jeg godt forstå hvis han "stejlede". Hvordan fortsatte og afsluttede I samtalen?

Den del skete faktisk bare lidt af sig selv.

Jamen jeg startede ud med at sige st det måske var en selvfølge men at når vi nu havde datet i to måneder synes jeg at det var rart hvis vi ikke så andre. Først blev han stille og så svarede at han havde ikke så andre i mens da han kun har energi til at ses med en. Han var slet ikke der hvor han ville sætte labels på, han tog det meget stille og roligt osv. Jeg svarede at jeg heller ikke var der hvor jeg ville sætte label på, det vr bare fordi jeg selv var en person der så en af gangen og at vi jo ikke brugte kondom, så derfor synes jeg også det var rart at vide om han så andre. Det kunne han så godt se. Så sagde han at kunne mærke der skete lidt for meget med nyt studie, arbejde, træning og familie i Jylland og at han Aller mest bare ville ligge på sofaen og se serie. Hvilket også forvirre mig, da han har taget super meget initiativ til at ses de sidste par uger. Derefter skiftede han hurtig emne

I min besked skrev jeg at det ikke var for at presse på, og det ikke var for at sætte labels på. Vi lære jo stadig bare hinanden at kende. Jeg ville bare gerne lære dig yderligere at kende, og vide om du så andre, da jeg selv er en person der kun kan fokusere på en af gangen (hvilket jeg nu godt ved, at du også er). Derudover var det jo også bare rart at vide, når vi ikke bruger kondom
Samtalen efterlod mig lidt forvirret, så jeg håber ikke jeg har skræmt dig væk

Det lyder jo meget tilforladeligt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det midt i jeres snak gik op for ham hvad det er I har gang i, og at det ikke bare kan fortsætte som nu i al uendelighed og at det måske slet ikke er/var dette han ville. Et stykke henad vejen er det måske nok uforpligtende, men det er det jo alligevel ikke når I har aftalt ikke at se andre, I dater/boller regelmæssigt osv. Så er han ikke fri af forpligtelser og forventninger, men er nødt til også at have dig med i baghovedet. Jeg tror ikke det handler om dig eller samtalen.

Det kan selvfølgelig godt være du har ret i det. Det beroliger mig dog ikke, for så er han jo nok stadig der hvor han vil slutte vores relation.

Men hvis det er det der er grunden, så er det selvfølgelig rart at vide at det ikke har noget med mig at gøre

Jeg håber han bare lige har brug for at blive afklaret og gerne vil fortsætte.

Yeah. Nej. Når folk snakker om hvor travlt de har på arbejdet... Og det er bare lige en periode nu her... Så lad os snakke om det igen senere...

Det er ikke sådan det virker. Han vil ikke være kærester.

Nej, det siger han jo også.

[Madam Pomfrey]

Det triste ved på den måde at overlade det hele til skæbnen er bare at man er efterladt fuldstændigt magtesløs. I den verdensopfattelse du opridser, kan man ikke gøre andet end at gå på date efter date og vente på at møde denne rigtige som nogle højere magter har udvalgt, og som manifesteres igennem uhåndgribelige "gnister".

Det må da være federe at tage en analytisk tilgang til det. Forstå hvad det er der præcist foregår, og bruge det til at optimere sine muligheder.

hvis du med analytisk tænker at bruge det som en form for feedback, og netop tage det til sig, og derved bruge det aktivt, - i form af en øget bevidsthed om f.x. en selv, mønstre, om der er sammenhæng imellem det man siger og det man gør, om man lever op til salgstalen- så ja absolut.
Det er da ikke dumt at bruge det på den måde, i hvert fald ikke hvis der er nogle gennemgående ting i den feedback man får, så er der jo nok noget om det. Men hvis det blot er fra en enkelt person, så ville jeg personligt tillægge det forskelligheder, og "manglende gnist"

Udfordringen er jo at den næste man så dater har nogle helt andre præferencer, og der hvor den ene tænkte "arh det er ikke lige mig" tænker den anden måske "wauw, fantastisk" - så det er jo lige så uhåndgribeligt og ubrugbart som "gnister"

Jeg har flere gange selv nævnt i denne tråd, at jeg trods "nederlag" og bump på vejen, skuffelser og sårede følelser, alligevel fik rigtig meget ud af at date, - jeg lærte en masse om mig selv, som absolut var brugbart for mig, og som bidrog til noget positiv udvikling og forandring, men nok i endnu højere grad en forankring i hvem JEG er, hvad jeg vil, hvad jeg ønsker, og en udvikling fra "hensyns henriette" til et veludviklet bullshit filter, og et "jeg ved hvad jeg har brug for, og passer du ind i det?" mindset? - men også netop med den indstilling at det gensidigt skulle slå gnister, og give mening for begge parter.

Nogen gange, især når man føler sig ensom og bare gerne vil ha en der holder af en, så kan man ofte komme til at forelske sig i bare tanken om at være forelsket, og man bliver lidt blind for "fejl og mangler" og alle de steder man faktisk ender med at gå ret meget på kompromis, men som på den lange bane ikke er holdbart. Så jeg er absolut ikke fortaler for at "nøjes" og at tilpasse sig i højere grad - hvis det er der man opdager man er.

jeg har selv stået med en date, der efter første date tænke jeg var lige det han gerne ville ha, - jeg var nysgerrig på ham og ville godt lige se ham en gang mere, og se hvordan vi gik i spænd, - men jeg endte med en følelse af pres, og at blive puttet ned i en kasse der passede ham og det han ønskede sig, at det mere var tanke og ideen han var vild med en mig - som han jo faktisk ikke kendte, og at han havde alt for travlt, at det skulle gå alt for hurtigt. Og den feedback fik han - og måske gav den mening for ham, og han kunne bruge det til noget, eller måske mødte han en efter mig der syntes det var helt vidunderligt at han efter første date havde fortalt sin mor om hende, og at han havde inviteret hende til jul- og nytår, og gerne ville have en dialog om hvem der så skulle flytte ud af egen bolig og ind hos den anden.

[abcd]

Det triste ved på den måde at overlade det hele til skæbnen er bare at man er efterladt fuldstændigt magtesløs. I den verdensopfattelse du opridser, kan man ikke gøre andet end at gå på date efter date og vente på at møde denne rigtige som nogle højere magter har udvalgt, og som manifesteres igennem uhåndgribelige "gnister".

Det må da være federe at tage en analytisk tilgang til det. Forstå hvad det er der præcist foregår, og bruge det til at optimere sine muligheder.

hvis du med analytisk tænker at bruge det som en form for feedback, og netop tage det til sig, og derved bruge det aktivt, - i form af en øget bevidsthed om f.x. en selv, mønstre, om der er sammenhæng imellem det man siger og det man gør, om man lever op til salgstalen- så ja absolut.
Det er da ikke dumt at bruge det på den måde, i hvert fald ikke hvis der er nogle gennemgående ting i den feedback man får, så er der jo nok noget om det. Men hvis det blot er fra en enkelt person, så ville jeg personligt tillægge det forskelligheder, og "manglende gnist"

Udfordringen er jo at den næste man så dater har nogle helt andre præferencer, og der hvor den ene tænkte "arh det er ikke lige mig" tænker den anden måske "wauw, fantastisk" - så det er jo lige så uhåndgribeligt og ubrugbart som "gnister"

Jeg har flere gange selv nævnt i denne tråd, at jeg trods "nederlag" og bump på vejen, skuffelser og sårede følelser, alligevel fik rigtig meget ud af at date, - jeg lærte en masse om mig selv, som absolut var brugbart for mig, og som bidrog til noget positiv udvikling og forandring, men nok i endnu højere grad en forankring i hvem JEG er, hvad jeg vil, hvad jeg ønsker, og en udvikling fra "hensyns henriette" til et veludviklet bullshit filter, og et "jeg ved hvad jeg har brug for, og passer du ind i det?" mindset? - men også netop med den indstilling at det gensidigt skulle slå gnister, og give mening for begge parter.

Nogen gange, især når man føler sig ensom og bare gerne vil ha en der holder af en, så kan man ofte komme til at forelske sig i bare tanken om at være forelsket, og man bliver lidt blind for "fejl og mangler" og alle de steder man faktisk ender med at gå ret meget på kompromis, men som på den lange bane ikke er holdbart. Så jeg er absolut ikke fortaler for at "nøjes" og at tilpasse sig i højere grad - hvis det er der man opdager man er.

jeg har selv stået med en date, der efter første date tænke jeg var lige det han gerne ville ha, - jeg var nysgerrig på ham og ville godt lige se ham en gang mere, og se hvordan vi gik i spænd, - men jeg endte med en følelse af pres, og at blive puttet ned i en kasse der passede ham og det han ønskede sig, at det mere var tanke og ideen han var vild med en mig - som han jo faktisk ikke kendte, og at han havde alt for travlt, at det skulle gå alt for hurtigt. Og den feedback fik han - og måske gav den mening for ham, og han kunne bruge det til noget, eller måske mødte han en efter mig der syntes det var helt vidunderligt at han efter første date havde fortalt sin mor om hende, og at han havde inviteret hende til jul- og nytår, og gerne ville have en dialog om hvem der så skulle flytte ud af egen bolig og ind hos den anden.

Som andre også skriver, tror jeg ikke man kan bruge forklaringerne fra sine dates til så meget. Det kan være den ene siger man er for stille, den anden siger man bor for langt væk, men sandheden er at de begge synes man har grimt hår. Men det betyder stadig ikke at man behøver overlade det til de mystiske gnister, og "der er en til alle"-logikken. Jeg synes det giver mere mening at gå til det som hvis man søger et job. Hvis nogen beder om råd til at finde et job, er der ikke nogen der svarer at det bare handler om at finde arbejdspladsen hvor kemien er helt rigtig. Det handler om at sælge sig selv bedst muligt. Fra CV til ansøgning til samtale. Måske tage nogle kurser eller noget for at peppe CV'et op. Arbejde med sine nerver under samtalen, måske tage et kursus i at performe til jobsamtaler. Men med dating virker det lidt forbudt, man skal helst bare lede efter én der vil have en præcis som man er. Men man har da langt flere handlemuligheder hvis man aktivt prøver at optimere sin egen attraktivitet. Kom i form, arbejd på hvordan man smalltalker, køb noget pænere tøj, skab nogle oplevelser der er værd at fortælle om, osv. Vi har alle sammen bud på hvordan man kan gøre sig mere attraktiv for et job. Men i dating skal vi helst lade som om det ikke er en ting, og bare vente på den rigtige.

[Lys]

Det triste ved på den måde at overlade det hele til skæbnen er bare at man er efterladt fuldstændigt magtesløs. I den verdensopfattelse du opridser, kan man ikke gøre andet end at gå på date efter date og vente på at møde denne rigtige som nogle højere magter har udvalgt, og som manifesteres igennem uhåndgribelige "gnister".

Det må da være federe at tage en analytisk tilgang til det. Forstå hvad det er der præcist foregår, og bruge det til at optimere sine muligheder.

hvis du med analytisk tænker at bruge det som en form for feedback, og netop tage det til sig, og derved bruge det aktivt, - i form af en øget bevidsthed om f.x. en selv, mønstre, om der er sammenhæng imellem det man siger og det man gør, om man lever op til salgstalen- så ja absolut.
Det er da ikke dumt at bruge det på den måde, i hvert fald ikke hvis der er nogle gennemgående ting i den feedback man får, så er der jo nok noget om det. Men hvis det blot er fra en enkelt person, så ville jeg personligt tillægge det forskelligheder, og "manglende gnist"

Udfordringen er jo at den næste man så dater har nogle helt andre præferencer, og der hvor den ene tænkte "arh det er ikke lige mig" tænker den anden måske "wauw, fantastisk" - så det er jo lige så uhåndgribeligt og ubrugbart som "gnister"

Jeg har flere gange selv nævnt i denne tråd, at jeg trods "nederlag" og bump på vejen, skuffelser og sårede følelser, alligevel fik rigtig meget ud af at date, - jeg lærte en masse om mig selv, som absolut var brugbart for mig, og som bidrog til noget positiv udvikling og forandring, men nok i endnu højere grad en forankring i hvem JEG er, hvad jeg vil, hvad jeg ønsker, og en udvikling fra "hensyns henriette" til et veludviklet bullshit filter, og et "jeg ved hvad jeg har brug for, og passer du ind i det?" mindset? - men også netop med den indstilling at det gensidigt skulle slå gnister, og give mening for begge parter.

Nogen gange, især når man føler sig ensom og bare gerne vil ha en der holder af en, så kan man ofte komme til at forelske sig i bare tanken om at være forelsket, og man bliver lidt blind for "fejl og mangler" og alle de steder man faktisk ender med at gå ret meget på kompromis, men som på den lange bane ikke er holdbart. Så jeg er absolut ikke fortaler for at "nøjes" og at tilpasse sig i højere grad - hvis det er der man opdager man er.

jeg har selv stået med en date, der efter første date tænke jeg var lige det han gerne ville ha, - jeg var nysgerrig på ham og ville godt lige se ham en gang mere, og se hvordan vi gik i spænd, - men jeg endte med en følelse af pres, og at blive puttet ned i en kasse der passede ham og det han ønskede sig, at det mere var tanke og ideen han var vild med en mig - som han jo faktisk ikke kendte, og at han havde alt for travlt, at det skulle gå alt for hurtigt. Og den feedback fik han - og måske gav den mening for ham, og han kunne bruge det til noget, eller måske mødte han en efter mig der syntes det var helt vidunderligt at han efter første date havde fortalt sin mor om hende, og at han havde inviteret hende til jul- og nytår, og gerne ville have en dialog om hvem der så skulle flytte ud af egen bolig og ind hos den anden.

Som andre også skriver, tror jeg ikke man kan bruge forklaringerne fra sine dates til så meget. Det kan være den ene siger man er for stille, den anden siger man bor for langt væk, men sandheden er at de begge synes man har grimt hår. Men det betyder stadig ikke at man behøver overlade det til de mystiske gnister, og "der er en til alle"-logikken. Jeg synes det giver mere mening at gå til det som hvis man søger et job. Hvis nogen beder om råd til at finde et job, er der ikke nogen der svarer at det bare handler om at finde arbejdspladsen hvor kemien er helt rigtig. Det handler om at sælge sig selv bedst muligt. Fra CV til ansøgning til samtale. Måske tage nogle kurser eller noget for at peppe CV'et op. Arbejde med sine nerver under samtalen, måske tage et kursus i at performe til jobsamtaler. Men med dating virker det lidt forbudt, man skal helst bare lede efter én der vil have en præcis som man er. Men man har da langt flere handlemuligheder hvis man aktivt prøver at optimere sin egen attraktivitet. Kom i form, arbejd på hvordan man smalltalker, køb noget pænere tøj, skab nogle oplevelser der er værd at fortælle om, osv. Vi har alle sammen bud på hvordan man kan gøre sig mere attraktiv for et job. Men i dating skal vi helst lade som om det ikke er en ting, og bare vente på den rigtige.

Jeg tror du har ret i, at man kan udvide feltet af potentielle datingemner ved at gøre som du foreslår. Men hvis man alene træner for at gøre sig mere attraktiv eller kun går på museum for at have noget at tale om, bliver det jo alligevel forlorent. For man risikerer jo at ende med en kunstinteresseret maratonløber og hvis man faktisk ikke har hverken løb eller museer som reel interesse, så finder man måske den forkerte på den måde?

Og så handler det jo - uanset om man ændrer vaner eller ej - om at finde en der synes man er skøn og tiltrækkende. Og der kommer snakken om “gnist” eller kemi så på bordet igen. For det er jo ikke nok med fælles interesser?

[Madam Pomfrey]

Som andre også skriver, tror jeg ikke man kan bruge forklaringerne fra sine dates til så meget. Det kan være den ene siger man er for stille, den anden siger man bor for langt væk, men sandheden er at de begge synes man har grimt hår. Men det betyder stadig ikke at man behøver overlade det til de mystiske gnister, og "der er en til alle"-logikken. Jeg synes det giver mere mening at gå til det som hvis man søger et job. Hvis nogen beder om råd til at finde et job, er der ikke nogen der svarer at det bare handler om at finde arbejdspladsen hvor kemien er helt rigtig. Det handler om at sælge sig selv bedst muligt. Fra CV til ansøgning til samtale. Måske tage nogle kurser eller noget for at peppe CV'et op. Arbejde med sine nerver under samtalen, måske tage et kursus i at performe til jobsamtaler. Men med dating virker det lidt forbudt, man skal helst bare lede efter én der vil have en præcis som man er. Men man har da langt flere handlemuligheder hvis man aktivt prøver at optimere sin egen attraktivitet. Kom i form, arbejd på hvordan man smalltalker, køb noget pænere tøj, skab nogle oplevelser der er værd at fortælle om, osv. Vi har alle sammen bud på hvordan man kan gøre sig mere attraktiv for et job. Men i dating skal vi helst lade som om det ikke er en ting, og bare vente på den rigtige.

Selvfølgelig giver det mening at forsøge at optimere på visse ting, - det synes jeg også at jeg skrev.

Min holdning og oplevelse er bare, at man kan optimere nok så meget, og på papiret være perfekt, UDEN at det alligevel giver resultater.
Om resultat så er gnister, en oplevelse af være vild med nogen, eller at nogen er vild med en, eller at lige præcis det her menneske giver en følelse af en meningsfuld relation osv. og det skal jo være over den brede flade, det nytter jo ikke noget at der er virkelig god kemi på et enkelt område eller to, men at man er totalt akavede ifht. hinanden på andre, - og det kan også være væsentligt om begge har en nogenlunde ens mål for det at date, for hvis man selv søger noget der på den lange bane kan udvikle sig seriøst og til et parforhold, så nytter det jo ikke at date en der egentligt bare gerne vil hygge sig lidt, men som overordnet ønsker at leve livet som en fri fugl.

Og jeg synes job analogien er lidt hen af "fri fugl" - for i nutiden samfund søger de færreste jobs med udgangspunkt i at skulle bestride lige præcis denne funktion de næste 45 år, -og trives man ikke, så søger man videre, og der er forholdsvis ukompliceret og lige til, nogle bliver måske lidt triste over det, men livet går videre uden større kriser.
Hvor tilgang til parforhold ofte er noget anderledes, at mange stadig ser det som det optimale at finde en livspartner som man kan være sammen med resten af livet, man tænker ikke "nå ja hvis han/hun ikke er god nok på den lange bane, så søger jeg bare en ny kæreste" - det bliver mere et resultat end et udgangspunkt, at mange af os endte der. Og at gå fra en partner, særligt hvis man er samlevende eller gift, der er kommet børn og fælles realkreditlån til osv, - så er det for de fleste af os en proces der gør temmelig ondt, og som er svær at være i.

[abcd]

Det triste ved på den måde at overlade det hele til skæbnen er bare at man er efterladt fuldstændigt magtesløs. I den verdensopfattelse du opridser, kan man ikke gøre andet end at gå på date efter date og vente på at møde denne rigtige som nogle højere magter har udvalgt, og som manifesteres igennem uhåndgribelige "gnister".

Det må da være federe at tage en analytisk tilgang til det. Forstå hvad det er der præcist foregår, og bruge det til at optimere sine muligheder.

hvis du med analytisk tænker at bruge det som en form for feedback, og netop tage det til sig, og derved bruge det aktivt, - i form af en øget bevidsthed om f.x. en selv, mønstre, om der er sammenhæng imellem det man siger og det man gør, om man lever op til salgstalen- så ja absolut.
Det er da ikke dumt at bruge det på den måde, i hvert fald ikke hvis der er nogle gennemgående ting i den feedback man får, så er der jo nok noget om det. Men hvis det blot er fra en enkelt person, så ville jeg personligt tillægge det forskelligheder, og "manglende gnist"

Udfordringen er jo at den næste man så dater har nogle helt andre præferencer, og der hvor den ene tænkte "arh det er ikke lige mig" tænker den anden måske "wauw, fantastisk" - så det er jo lige så uhåndgribeligt og ubrugbart som "gnister"

Jeg har flere gange selv nævnt i denne tråd, at jeg trods "nederlag" og bump på vejen, skuffelser og sårede følelser, alligevel fik rigtig meget ud af at date, - jeg lærte en masse om mig selv, som absolut var brugbart for mig, og som bidrog til noget positiv udvikling og forandring, men nok i endnu højere grad en forankring i hvem JEG er, hvad jeg vil, hvad jeg ønsker, og en udvikling fra "hensyns henriette" til et veludviklet bullshit filter, og et "jeg ved hvad jeg har brug for, og passer du ind i det?" mindset? - men også netop med den indstilling at det gensidigt skulle slå gnister, og give mening for begge parter.

Nogen gange, især når man føler sig ensom og bare gerne vil ha en der holder af en, så kan man ofte komme til at forelske sig i bare tanken om at være forelsket, og man bliver lidt blind for "fejl og mangler" og alle de steder man faktisk ender med at gå ret meget på kompromis, men som på den lange bane ikke er holdbart. Så jeg er absolut ikke fortaler for at "nøjes" og at tilpasse sig i højere grad - hvis det er der man opdager man er.

jeg har selv stået med en date, der efter første date tænke jeg var lige det han gerne ville ha, - jeg var nysgerrig på ham og ville godt lige se ham en gang mere, og se hvordan vi gik i spænd, - men jeg endte med en følelse af pres, og at blive puttet ned i en kasse der passede ham og det han ønskede sig, at det mere var tanke og ideen han var vild med en mig - som han jo faktisk ikke kendte, og at han havde alt for travlt, at det skulle gå alt for hurtigt. Og den feedback fik han - og måske gav den mening for ham, og han kunne bruge det til noget, eller måske mødte han en efter mig der syntes det var helt vidunderligt at han efter første date havde fortalt sin mor om hende, og at han havde inviteret hende til jul- og nytår, og gerne ville have en dialog om hvem der så skulle flytte ud af egen bolig og ind hos den anden.

Som andre også skriver, tror jeg ikke man kan bruge forklaringerne fra sine dates til så meget. Det kan være den ene siger man er for stille, den anden siger man bor for langt væk, men sandheden er at de begge synes man har grimt hår. Men det betyder stadig ikke at man behøver overlade det til de mystiske gnister, og "der er en til alle"-logikken. Jeg synes det giver mere mening at gå til det som hvis man søger et job. Hvis nogen beder om råd til at finde et job, er der ikke nogen der svarer at det bare handler om at finde arbejdspladsen hvor kemien er helt rigtig. Det handler om at sælge sig selv bedst muligt. Fra CV til ansøgning til samtale. Måske tage nogle kurser eller noget for at peppe CV'et op. Arbejde med sine nerver under samtalen, måske tage et kursus i at performe til jobsamtaler. Men med dating virker det lidt forbudt, man skal helst bare lede efter én der vil have en præcis som man er. Men man har da langt flere handlemuligheder hvis man aktivt prøver at optimere sin egen attraktivitet. Kom i form, arbejd på hvordan man smalltalker, køb noget pænere tøj, skab nogle oplevelser der er værd at fortælle om, osv. Vi har alle sammen bud på hvordan man kan gøre sig mere attraktiv for et job. Men i dating skal vi helst lade som om det ikke er en ting, og bare vente på den rigtige.

Jeg tror du har ret i, at man kan udvide feltet af potentielle datingemner ved at gøre som du foreslår. Men hvis man alene træner for at gøre sig mere attraktiv eller kun går på museum for at have noget at tale om, bliver det jo alligevel forlorent. For man risikerer jo at ende med en kunstinteresseret maratonløber og hvis man faktisk ikke har hverken løb eller museer som reel interesse, så finder man måske den forkerte på den måde?

Og så handler det jo - uanset om man ændrer vaner eller ej - om at finde en der synes man er skøn og tiltrækkende. Og der kommer snakken om “gnist” eller kemi så på bordet igen. For det er jo ikke nok med fælles interesser?

Jeg mener ikke der er en konflikt i det.

En anden måde at se det på er måske at spørge sig selv hvad der skulle til for at man ville være mere tilfreds med sig selv når man ser sig i spejlet. Der er sikkert stort sammenfald med hvad andre vil finde mere attraktivt. Hvis man synes man har et elendigt job hvor man tjener for lidt, jamen så synes andre sikkert også man tjener for lidt og skulle tage at finde et bedre job. Hvis man synes man er for tyk, jamen så synes andre sikkert også man er for tyk. Hvis man synes man har svært ved at tale med nye mennesker, så synes andre mennesker nok også man er akavet i første samtaler. Og så bliver det forlorne vel i virkeligheden at ens datingnarrativ bliver at man vil finde en som vil have en som man er, imens man faktisk selv har en masse forbedringspunkter til sig selv.

De fleste mennesker har vel måder de gerne vil være bedre. Hvis man vil have mere held med dating, kunne en handlingsorienteret vej måske være at kigge sig helt ærligt i spejlet og spørge sig selv hvis man havde 3 ønsker til at forbedre sig selv, hvad ville man så ønske? Og så arbejde på at opnå de ting. Jeg vil vædde på at de fleste i den proces bliver mere attraktive. Hvis de altså er ærlige over for sig selv i deres ønsker og ikke snyder sig selv ved at bilde sig ind at de ønsker noget der er lettere at opnå, end det de inderst inde ønsker, men som de tror er for svært.

[Lys]

Det triste ved på den måde at overlade det hele til skæbnen er bare at man er efterladt fuldstændigt magtesløs. I den verdensopfattelse du opridser, kan man ikke gøre andet end at gå på date efter date og vente på at møde denne rigtige som nogle højere magter har udvalgt, og som manifesteres igennem uhåndgribelige "gnister".

Det må da være federe at tage en analytisk tilgang til det. Forstå hvad det er der præcist foregår, og bruge det til at optimere sine muligheder.

hvis du med analytisk tænker at bruge det som en form for feedback, og netop tage det til sig, og derved bruge det aktivt, - i form af en øget bevidsthed om f.x. en selv, mønstre, om der er sammenhæng imellem det man siger og det man gør, om man lever op til salgstalen- så ja absolut.
Det er da ikke dumt at bruge det på den måde, i hvert fald ikke hvis der er nogle gennemgående ting i den feedback man får, så er der jo nok noget om det. Men hvis det blot er fra en enkelt person, så ville jeg personligt tillægge det forskelligheder, og "manglende gnist"

Udfordringen er jo at den næste man så dater har nogle helt andre præferencer, og der hvor den ene tænkte "arh det er ikke lige mig" tænker den anden måske "wauw, fantastisk" - så det er jo lige så uhåndgribeligt og ubrugbart som "gnister"

Jeg har flere gange selv nævnt i denne tråd, at jeg trods "nederlag" og bump på vejen, skuffelser og sårede følelser, alligevel fik rigtig meget ud af at date, - jeg lærte en masse om mig selv, som absolut var brugbart for mig, og som bidrog til noget positiv udvikling og forandring, men nok i endnu højere grad en forankring i hvem JEG er, hvad jeg vil, hvad jeg ønsker, og en udvikling fra "hensyns henriette" til et veludviklet bullshit filter, og et "jeg ved hvad jeg har brug for, og passer du ind i det?" mindset? - men også netop med den indstilling at det gensidigt skulle slå gnister, og give mening for begge parter.

Nogen gange, især når man føler sig ensom og bare gerne vil ha en der holder af en, så kan man ofte komme til at forelske sig i bare tanken om at være forelsket, og man bliver lidt blind for "fejl og mangler" og alle de steder man faktisk ender med at gå ret meget på kompromis, men som på den lange bane ikke er holdbart. Så jeg er absolut ikke fortaler for at "nøjes" og at tilpasse sig i højere grad - hvis det er der man opdager man er.

jeg har selv stået med en date, der efter første date tænke jeg var lige det han gerne ville ha, - jeg var nysgerrig på ham og ville godt lige se ham en gang mere, og se hvordan vi gik i spænd, - men jeg endte med en følelse af pres, og at blive puttet ned i en kasse der passede ham og det han ønskede sig, at det mere var tanke og ideen han var vild med en mig - som han jo faktisk ikke kendte, og at han havde alt for travlt, at det skulle gå alt for hurtigt. Og den feedback fik han - og måske gav den mening for ham, og han kunne bruge det til noget, eller måske mødte han en efter mig der syntes det var helt vidunderligt at han efter første date havde fortalt sin mor om hende, og at han havde inviteret hende til jul- og nytår, og gerne ville have en dialog om hvem der så skulle flytte ud af egen bolig og ind hos den anden.

Som andre også skriver, tror jeg ikke man kan bruge forklaringerne fra sine dates til så meget. Det kan være den ene siger man er for stille, den anden siger man bor for langt væk, men sandheden er at de begge synes man har grimt hår. Men det betyder stadig ikke at man behøver overlade det til de mystiske gnister, og "der er en til alle"-logikken. Jeg synes det giver mere mening at gå til det som hvis man søger et job. Hvis nogen beder om råd til at finde et job, er der ikke nogen der svarer at det bare handler om at finde arbejdspladsen hvor kemien er helt rigtig. Det handler om at sælge sig selv bedst muligt. Fra CV til ansøgning til samtale. Måske tage nogle kurser eller noget for at peppe CV'et op. Arbejde med sine nerver under samtalen, måske tage et kursus i at performe til jobsamtaler. Men med dating virker det lidt forbudt, man skal helst bare lede efter én der vil have en præcis som man er. Men man har da langt flere handlemuligheder hvis man aktivt prøver at optimere sin egen attraktivitet. Kom i form, arbejd på hvordan man smalltalker, køb noget pænere tøj, skab nogle oplevelser der er værd at fortælle om, osv. Vi har alle sammen bud på hvordan man kan gøre sig mere attraktiv for et job. Men i dating skal vi helst lade som om det ikke er en ting, og bare vente på den rigtige.

Jeg tror du har ret i, at man kan udvide feltet af potentielle datingemner ved at gøre som du foreslår. Men hvis man alene træner for at gøre sig mere attraktiv eller kun går på museum for at have noget at tale om, bliver det jo alligevel forlorent. For man risikerer jo at ende med en kunstinteresseret maratonløber og hvis man faktisk ikke har hverken løb eller museer som reel interesse, så finder man måske den forkerte på den måde?

Og så handler det jo - uanset om man ændrer vaner eller ej - om at finde en der synes man er skøn og tiltrækkende. Og der kommer snakken om “gnist” eller kemi så på bordet igen. For det er jo ikke nok med fælles interesser?

Jeg mener ikke der er en konflikt i det.

En anden måde at se det på er måske at spørge sig selv hvad der skulle til for at man ville være mere tilfreds med sig selv når man ser sig i spejlet. Der er sikkert stort sammenfald med hvad andre vil finde mere attraktivt. Hvis man synes man har et elendigt job hvor man tjener for lidt, jamen så synes andre sikkert også man tjener for lidt og skulle tage at finde et bedre job. Hvis man synes man er for tyk, jamen så synes andre sikkert også man er for tyk. Hvis man synes man har svært ved at tale med nye mennesker, så synes andre mennesker nok også man er akavet i første samtaler. Og så bliver det forlorne vel i virkeligheden at ens datingnarrativ bliver at man vil finde en som vil have en som man er, imens man faktisk selv har en masse forbedringspunkter til sig selv.

De fleste mennesker har vel måder de gerne vil være bedre. Hvis man vil have mere held med dating, kunne en handlingsorienteret vej måske være at kigge sig helt ærligt i spejlet og spørge sig selv hvis man havde 3 ønsker til at forbedre sig selv, hvad ville man så ønske? Og så arbejde på at opnå de ting. Jeg vil vædde på at de fleste i den proces bliver mere attraktive. Hvis de altså er ærlige over for sig selv i deres ønsker og ikke snyder sig selv ved at bilde sig ind at de ønsker noget der er lettere at opnå, end det de inderst inde ønsker, men som de tror er for svært.

Jeg siger heller ikke, at enhver optimering er forloren. Jeg tror bare at man skal holde sig til optimeringer, som faktisk svarer til den man er/passer til en.

[FrøkenM]

Noget af det, jeg er mindst fan af ved singlelivet er klart at skulle gå til familiebegivenheder alene

I dag bliver min onkels kæreste 30 år og skal holde fest. Jeg er min fars +1 som så mange gange før. Jeg klager ikke for jeg er fars pige, meen alligevel

En lillebitte del af mig gad godt, at jeg havde min egen +1 at følges med for det er bare noget andet at komme som par til sådan noget. Sådan havde jeg det også da min far holdt sin 50 års fødselsdag, da jeg selv rundede de 30 og jeg får det helt sikkert sådan igen når jeg senere på året skal deltage i diverse store fester.

Det kunne bare være rart at have én at følges med (og til at validere at jeg ultimativt er den dejligste og smukkeste, selvom jeg ikke har det sådan lige i dag)

Nå, der er vist ikke andet for end at jeg må tage mig sammen og tage til fødselsdag, selvom sofaen virker ret meget mere tillokkende fter en nat med mange smerter

[Elverpigen]

Noget af det, jeg er mindst fan af ved singlelivet er klart at skulle gå til familiebegivenheder alene
(....)

Ja, følelsen af gerne at ville have haft en partner med.

Jeg har den heldigvis ikke meget af tiden, og glædes ved selv at prioritere min kalender.

Alligevel kan jeg godt savne en at tage på ferie med, at følges med til en fest eller andet arrangement fra tid til anden. For mig er det ikke så meget familiebegivenheder at følelsen knytter sig til.