Singletråden

[FrøkenM]

Jeg har issues med min krop. Mit fysiske handicap har efterladt mange store ar på min krop, jeg vejer 5-10 kilo for meget og er en meget lav pige.

Jeg har former, som jeg egentlig er glad nok for, men jeg vejer for meget. Det er facts og jeg ville seriøst ønske jeg havde overskuddet til at gøre noget seriøst ved det. Det skal jeg simpelthen. Ikke fordi, jeg tror en potentiel kæreste vil have noget imod det, men jeg skal gøre det for min skyld og fordi det er godt for mig

[LadyFox]

Jeg har de seneste år fået vildt skæve tænder, der bare bliver skævere og skævere i en voldsom fart. Det er jeg rigtig træt af, det er virkelig ikke pænt. Og det er rimelig svært at skjule, og jeg har ikke rigtig råd til at gøre noget ved det.
Det er et ret stort issue for mig. Især fordi jeg plejer at have rigtig pæne tænder.

[MOGA]

For tyk issues.

Jeg har aldrig været tynd, men jeg har været almindelig af bygning. De sidste 3-4 år er der sket nogle ting i mit liv, og jeg har taget 20-25 kg på. Jeg er åbenbart trøstespiser.

Jeg har issues både i forhold til, om nogen kan finde mig attraktiv, om hvordan jeg vil have det med at være nøgen med en, og om hvordan min krop vil se ud, hvis jeg taber mig.

Jeg vejer i hvert fald 10 kg for meget, men kunne godt tabe i hvert fald 15 kg uden at blive for tynd. Jeg har kæmpet vildt meget med mit selvbillede og har brugt mange år med den faste overbevisning, at der ikke var nogen, der ville have en som mig. Men det har faktisk hjulpet at bruge Tinder/Happn. Jeg har et helkropsbillede på, og hvert eneste match bekræftemr mig i, at der findes mænd, der finder min kropsbygning attraktiv. (Eller finder min barm attraktiv og lever med resten )

I forhold til min egen kropsopfattelse, har det hjulpet at træne og fokusere på, hvad min krop kan frem for hvordan den ser ud.

Jeg oplevede som oftest, at jeg fik mange matches, nemt fik dates, men at jeg altid blev sorteret fra efter første date.
Jeg havde ikke helkropsbillede på, men efter en snak herinde, satte jeg et på. Andre beskrev, at de efter dates ikke havde ment, at daten så ud som billedet havde lovet...og selvom jeg også er tyk i ansigtet, ville jeg altså ikke føre nogen bag lyset, skulle andre opfatte det sådan. Resultat: Markant færre matches og én (1!) date siden i sommer, hvor jeg satte helkropsbilledet på...

I hear you. Men når man ser ude i samfundet, så har meget overvægtige mennesker altså også kærester, så jeg tror simpelthen ikke på, at din vægt i sig selv er diskvalificerende (selvom jeg anerkender at der vil være nogen, der vælger fra på den bekostning).

Bruger du også Happn? Måske kan det udvide feltet?

Hvis du gerne vil tabe dig, men er bekymret for løs hud, så kan du jo stoppe ved -10kg fx. Det behøver jo ikke at være alt eller intet.

Jeg har prøvet happn, men det er altid de ærgerlige typer, der sender mig sådan et superlike, eller hvad det nu hedder. Happn har aldrig kastet en date af sig, så det er droppet. Tankerne er nu også mere på et hypotetisk plan, som i ‘hvad nu hvis’. Reelt har jeg droppet den egentlige søgning.

Fair nok. Jeg kender i øvrigt godt følelsen af, at det ikke er alle superlikes, der fodrer selvtilliden lige meget

Men altså; hvis du møder en mand, der gerne vil have sex med dig, så behøver du næppe have så mange tanker om hvad han tænker om dig nøgen. For han kan jo godt se på dig uden på tøjet, at der ikke gemmer sig en lille sylfide inden i (sorry), så det vil han formentlig have det helt fint med. Sådan tænker jeg det selv.

Den del tror jeg også du har ret i. Jeg er bare ikke nået dertil med en mand i et par år.

[Spjaerten]

se hvad jeg laver i dag


Selfli inkl en kanelbullar

[Krølle]

:slem: se hvad jeg laver i dag


Selfli inkl en kanelbullar

Er det en heldagsudflugt, ses vi senere - selvom det er Gentofte

[Spjaerten]

:slem: se hvad jeg laver i dag


Selfli inkl en kanelbullar

Er det en heldagsudflugt, ses vi senere - selvom det er Gentofte

Er sikkert hjemme på øen igen uden et alt for stort forbrug, kom bare forbi og tænkte så måtte jeg hellere få stocket op på et par ting.

[KitKat]

Det er ikke direkte single-relateret men jeg ved ikke helt hvor jeg ellers skal gøre af det.

Jeg har (havde) den her kammerat som betød meget for mig. Han er et virkelig fint menneske og vi taler så godt sammen. Både om fjollede og om dybe ting. En af de der mennesker som er en hjælp og en støtte i livet bare fordi man véd at de er der. Vi har for længe siden afklaret at vi ikke kan eller skal være mere end venner, på nogle helt grundlæggende punkter er vi simpelthen for forskellige til at dét ville kunne fungere, men venskabet har, for mig, været et af de særligt vigtige.

For noget tid siden oplevede jeg at han trak sig fra vores relation, og her i weekenden spurgte jeg ind til hvad det handlede om.
Det viser sig, at han har trukket sig fordi hans følelser var begyndt at rende af med ham, og da de der grundlæggende ting ikke ændrer sig har han valgt at passe på sig selv ved at skabe afstand.

Jeg kender ham godt nok til at vide, at det nok ikke ændrer sig fremover. (altså, at han vender tilbage til vores tætte venskab) og jeg respekterer naturligvis hans valg, men jeg er godt nok trist over det

Der er ikke så meget at sige til det, jeg skulle bare lige af med det.

[KitKat]

Uh, men på den mere positive side, så er mine nye møbler blevet leveret i dag

Min søn var hjemme og tog imod dem, og han og fragtmanden havde held til at få dem allesammen stablet pænt og sikkert på de paller jeg havde sat frem til det. Nu skal jeg bare have pakket presenningen godt ned omkring det hele når jeg kommer hjem, så står de godt og sikkert indtil der bliver plads i stuen til marts

[KitKat]

Emma: Dengang vi lærte hinanden at kende, for et par år siden, var der lidt spirende følelser fra begge sider men vi blev enige om ikke at udforske det yderligere fordi det var dødsdømt på forhånd.
Vi satte dog begge stor pris på hinandens venskab og selskab allerede dengang så det blev vi enige om at holde fast i, og det har fungeret fint indtil for nylig.

Han ved ikke jeg er blevet single, men har godt fornemmet at jeg ikke altid var helt okay og jeg tror måske den omsorg har skabt en øget nærhed imellem os og at det er dét der har skubbet til noget i ham.

[Krølle]

Jeg kæmper stadig lidt med at spise. Anoreksien kommer og hilser på mig fra tid til anden. Jeg ved den aldrig forlader mig, men jeg er meget bedre til at overhøre den.

Kitkat.
Havde i følelser for hinanden eller var det kun ham?

Hvis man først har haft så meget som en snert af spiseforstyrrelse, tror jeg, det følger en altid. Ikke sådan forstået at man ikke kan komme hel igennem og ud på den anden side, men det vil altid ligge latent i en. Jeg kan mærke, at jeg skal være ekstra obs på at spise i perioder, hvor jeg er følelsesmæssigt ustabil, eller der sker store forandringer - jeg har de seneste måneder smidt et par kg, fordi min standardreaktion er at holde op med at spise. Det er ikke fordi, jeg er anorektisk, men det er bare sådan en slags automatreaktion; er jeg for meget i mit hovede, rasler kiloene af.

Jeg anser ikke mig selv for spiseforstyrret, men selvom jeg er nået langt, ved jeg, at jeg ikke har en normal kropsforståelse. Falder jeg i et hul, er det altid nemmere at fokusere på de ting, der ikke spiller max, i stedet for at tænke, at det overall går ret godt. Min måde at håndtere det på er at forsøge at se objektivt på mig selv og minde mig selv om de ting, jeg godt kan lide ved mig selv. Heldigvis kan jeg se, at det over årene har rykket sig fra "jeg har lange ben" til "jeg er ret sød og omsorgsfuld", hvilket i sig selv er et godt tegn. Fortsætter jeg af den sti, kan jeg vel om et par år fokusere mere på smilerynker end bekymringsrynker og være gladere for mine pæne ben end trist over de begyndende fedtdepoter på hofterne

Anyway. Jeg er glad for, at du nævnte emnet. Det minder mig om, at jeg er i en sårbar situation og skal passe på - og rose! - mig selv. Så hey; jeg har gjort noget ret vildt, og det er jeg stolt af. Sådan. Daglig ros done!

[Ally]

OK... En yngre mand, jeg har mødt på Tinder, har lige skrevet til mig, at han rigtig gerne vil score mig, men at jeg ikke virker helt så nem at score. Dog vil han ikke give op.

[MOGA]

OK... En yngre mand, jeg har mødt på Tinder, har lige skrevet til mig, at han rigtig gerne vil score mig, men at jeg ikke virker helt så nem at score. Dog vil han ikke give op.

Du æder de der unge mænd

[Ally]

Du æder de der unge mænd

Med hud og hår

[Madam Pomfrey]

jeg har involveret mig med verdens mest tålmodige, søde og rare mand...
nu har vi datet i 4 måneder, det bliver ikke til meget, for jeg er bundet på hænder og fødder agtigt, men han nøjes pænt med det han får, og piver lidt over at savne mig resten af tiden, uden at det bliver for pjevset.
Jeg er blevet så meget bedre til at tage imod komplimenter og søde ord - og jeg har ikke protesteret over at han kalder mig sin kæreste, og jeg har også kaldt ham for min et par gange. Men jeg skal stadig vende mig til det, og jeg har vist p.t. ikke helt hjerne kapacitet til at få ham flyttet rigtigt ind i den boks.

Han er introduceret for alle børn, men kun de 2 ældste ved at der er mere i det end venskab - det var jeg nødt til hvis jeg skulle have mulighed for at se ham, og være sammen med ham, bare indimellem. Drengene har taget det fint, de synes han er gammel (true...) og at han har en plat humor (true...) og de skal lige vende sig til tanken, og det at han er her, og sover her indimellem (er sket 3 x nu)

Jeg vakler imellem at tænke at det er en her og nu ting, at det er fedt og rart lige nu - men at der nok ikke er den helt vilde fremtid i det, til at tænke at han da sagtens kan komme med os på sommerferie, og lidt frustration over afstand og arbejdstider på kryds og tværs af hinanden, der besværliggører det hele. Der er dage hvor jeg tænker at vores fælles 3. er ret begrænset, og der er dage hvor jeg tænker at han er det bedste for mig og mine unger.... Føler mig lidt skzofren til tider.

Der er dage hvor jeg har rigtig svært ved at mærke mig selv og mine følelser for ham, fordi jeg er så fyldt op af alt muligt andet, primært børn og hverdagslivet. Men samtidig kan jeg godt mærke at jeg savner ham, det han giver mig, at jeg glæder mig til vi skal ses.

Mit største issue er nok at han endnu ikke, trods en del forklaringer, har forstået hvor sindsygt ubehageligt og grænseoverskridende det er for mig at blive kildet. Jeg er vildt kilden, nogle dage mere end andre. Men han har ikke forstået hvor ubehageligt det er for mig, griner det, slår det hen - og det tricker mig helt vildt, det er faktisk helt reelt en dealbreaker, og det skal jeg have fomuleret næste gang vi ses.
Særligt trækker det nogle dumme paraleller til eksen, der heller ikke kunne og ville forstå og respektere . og det skal jeg aldrig ud i igen.

[Viskelæder]

Jeg har sagt ja til at mødes med den nyskilte tinderflirt i morgen og snakke Jeg kan ikke få ham ud af hovedet, og han er så sød og insisterende på, at vi i det mindste skal snakke sammen, før vi lægger det her helt i graven.

Så meget for rygrad


Er i øvrigt lidt fraværende pga. flytning osv., men fik lige læst op herinde, og I er skønne.