Singletråden

[Chloecat]

Der skal være en eller anden form for fascination før jeg kan forelske mig, det kan komme som den der gnist, hvor han giver sommerfugle i maven og man instant er tiltrukket af ham eller fascination kan komme over tid, hvor jeg som udgangspunkt ikke har set ham som interessant (dog sjældent).

Jeg syntes det er sjældent jeg møder en mand, hvor jeg føler 'den er der' og hvis han er interesseret, så bliver jeg forelsket i løbet af no time. Selvfølgelig ville der være komplet deal breakers, som misbrug osv. jeg slet ikke ville kunne med, som ville gøre jeg ville løbe min vej. Jeg er dog også der at hvis det ikke er absolut deal breakers, så lever jeg også med de ting, der måske ikke er optimale. På den anden side, så er ingen vel perfekte og det er altid et bargain over hvad der skal vægtes højst.

I dag fokusere jeg dog på kerneværdier og det har jeg måske ikke altid været lige snu til, nogle ting vil nu være deal breakers, det er især omkring familie og børn.

Jeg syntes det er blevet svære over tid, jeg syntes på den ene side det kunne være spændende at prøve at bruge tid på at lære en mand at kende, hvor man måske bare er lidt meh i starten, jeg ved dog også bare at i det øjeblik han udviser interesse, hvor jeg ikke er nået til samme punkt, så går jeg helt i baglås og det ender grimt.

[bluetof1]

Jeg synes, det er et spændende spørgsmål krølle

Jeg forelsker mig ikke særligt let. Det tager lang tid for mig men jeg betages nemt. Og knytter mig også nemt.

Jeg er den langsomste havskildpadde på den nordlige halvkugle (hvis de overhovedet findes?), når det kommer til forelskelse. Jeg har en historik for at knytte mig hurtigt og nemt - også uden initiel forelskelse. Deri ligger nok kimen til en stor del af mine mislykkede, halvlange forhold på 1,5 år'ish. De har været søde fyre, men jeg har hovedsageligt været forblændet af deres forelskelse i mig og ikke fokusset på, hvad JEG egentlig ønskede.

Den slags forhold har så en nærmest fast udløbstid for mig på 1,5-2 år, og min seneste eks er den eneste, der har brudt det mønster. Vores brud handler om helt andre ting, og jeg er meget bevidst om ikke at gentage mit tidligere mønster i fremtiden. Jeg kan i dag grundlæggende godt lide mig selv og forsøger at holde fokus på, hvad JEG vil, og hvad jeg synes.. Slut med at indlede forhold/relationer fordi nogen synes, jeg er fantastisk - men Jesus Christ, det er svært kun at holde bolden på sin egen banehalvdel og afklare egne følelser, før man begynder at tænke i, om den anden måske potentielt eventuelt er interesseret.

At det så er så meget mere ekstremt, når man efter den interne afklaring finder ud af, at potentielt yderst interessant mand er oprigtigt interesseret, er så en anden ting. Stay tuned for updates on Krølles fucked up emotional life

Finten er jo at hvis man venter og finder ud hvad man selv vil og føler uden at vide hvad den anden tænker SÅ har man også anbragt røven i den helt rigtige højde til et gevaldigt spark.
Det sker jo fra tid til anden at man finder ud af at man er head over heels i en, der ikke er interesseret i andet end drunken booty calls søndag morgen kl. 4.30 efter en halvsløj aften på Crazy Daisy.

Korrekt. Men altså; brændt barn og alt det der. Med min historik kan jeg bedre håndtere at placere røven i følelsesmæssig afvisningsklaskehøjde end at lade mig forblænde. En afklaskning er hurtigere og mere brutalt overstået end at spilde år af sit liv på noget, der aldrig rigtig var interessant ift andet end egopleje

Vi deler mønster der, tror jeg. Jeg er aldrig gået ind i et forhold eller har været interesseret i en, der ikke havde vist interesse i mig på en eller anden måde. Det er jo også en fin måde både at undgå ulykkelige forelskelser og at forholde sig til egne følelser.
Jeg har da også gentaget det mønster med min nuværende kæreste, men der er nogle andre ting, der gør sig gældende der. Han ville nok være endt som min første ulykkelige forelskelse hvis han ikke havde villet have mig. Han var til gengæld en rigtig gentleman og satsede hele butikken før han vidste om jeg ville noget med ham.

[MOGA]

Det er faktisk et interessant spørgsmål. Jeg aner ikke hvordan jeg forelsker mig - og om jeg overhovedet forelsker mig, eller om jeg bliver forblændet. Eller bare higer efter parforholdet. Jeg har på fornemmelsen, at det sidste spiller en rolle, og at det måske også er derfor jeg sjældent (aldrig, hvis vi taler dette årti) når udover et par måneder med en mand.

[Buffy]

Første gang har prøvet at blive mæt af en drik

F41A39FD-BB5E-47A0-8BED-B08F1E931E6F.jpeg

[Muspel]

Ok, jeg spammer jer totalt disse dage, men foranlediget af det citerede kom jeg lige til at tænke på noget.

Hvordan forelsker I jer?

Det er et meget abstrakt spørgsmål, I know, men for mig ville ovenstående ret rationelle tankegang omkring det at indlede et forhold nok være dødfødt, selvom det sikkert vil spare en for mange ulykker.

Hvis jeg falder for nogen, sker det ubevidst forstået på den måde, at jeg ofte først fanger det, når det ER sket. På det tidspunkt er det lidt sent at begynde at trække i land pga praktiske omstændigheder, alder eller børn, for jeg ER allerede committed til hele personen med hele balladen, når jeg opdager det. Ellers var jeg jo ikke faldet. For nogen lyder det nok naivt, men alle erfaringer siger mig, at jeg på det tidspunkt ikke backtracker, hvis det "bare" er ting som nævnt ovenfor, der objektivt taler imod. Vi taler selvsagt ikke ting som selvdestruktiv adfærd, misbrug, følelsesmæssig afstumpethed el.l. men "bare" ting, der er livet. Det er SÅ sjældent, jeg møder folk, der rent faktisk siger mig noget på det tætte personlige plan, så når det endelig sker, er jeg temmelig large ift ting, der på papiret er suboptimale men i praksis kan håndteres.

Giver spørgsmålet mening?

Normalt ville jeg svare, at jeg forelsker mig langsomt. Starter med at synes godt om en person, og måske rationelt tænke at vi passer godt sammen. Og så vokser personen på mig med tiden- og det kan tage noget tid. Hvis ikke jeg når dertil har jeg dog gjort det forbi. Jeg havde en eks- der efter næsten et år sagde ‘vi har jo aldrig været forelskede. Vi datede, og det var da meget hyggeligt. Og den ene dag den anden’ - det gjorde mig usigeligt ked af det- fordi det lød til, at jeg bare var en af de der billige t-shirts man nogle gange køber, ikke er helt tilfreds med, men ikke gider besværet med at få byttet. Jeg tror faktisk at den bemærkning var starten på slutningen for os.

Men lige nu. Så er jeg faldet med et brag. På måden hvor al min tankevirksomhed handler om ham og om os- og hvor det virker som længe, hvis der går et døgn mellem vi ses.
Kan nogle af jer huske filmen Nordkraft? Hvor en af hovedpersonerne Allan spiser middag med Maja- og lokalet drejer rundt med dem som centrum? Sådan føltes det, da jeg den anden dag stod i skoven med min pande mod hans efter et kys på en gåtur. Puha- I kan høre jeg er hårdt ramt.

[Miss_no_More]

Giver det mening? Jeg har drukket drinks og det har taget mig en evighed at ramme de rigtig bogstaver.

Hvordan gik din aften? Med moderen, ekskæreste og ung gut.

[Lys]

Jeg blev snavet i gulvet af den sødeste mand på en bar i går. Hold nu op han var sød. Desværre også relativt nyskilt efter en del år (jeg har ikke lyst til at ende som rebound). Men vi har udvekslet numre. Ih, jeg vil gerne se ham igen.

[Lys]

Giver det mening? Jeg har drukket drinks og det har taget mig en evighed at ramme de rigtig bogstaver.

Hvordan gik din aften? Med moderen, ekskæreste og ung gut.

Der var elevator-blik, henkastet hår og en tørret smil fra eksen.

Hans mor er stille og rolig. Hun virkede flink men jeg snakkede ikke så meget med hende.

Det gik rigtig fint med ung gut. Han var sød, kyssede og krammede mig foran de andre. Det er endnu et godt tegn.
Eksen var med i byen og sagde ikke et ord til mig, men stirrede meget på mig så hun behøvede såmen ikke sige noget. Det var tydeligt hvad hun mente om mig

Ung gut og hende sad og snakkede et par gange og jeg var meget opmærksom på hans kropssprog når han snakkede med hende. Det var neutralt så tror ikke jeg skal bekymre mig, men kan ikke lade være alligevel. Der sidder en lille jaloux djævel på min skulder.
Det er ikke noget jeg reagerer på udadtil.

Jeg tog en taxa hjem ved midnatstid. Han kom hjem til mig ved 2 tiden. Det havde han sagt han ville, men jeg troede ikke rigtig på ham. Han gjorde dog det han sagde han ville.

Hvor meget ældre end ham er det nu, du er?

Han lyder supercool!

[Planten]

Jeg synes, det lyder vildt fedt Emma.

[Ally]

Jeg synes, det lyder vildt fedt Emma.

Jeg er enig med Planten. Nyd det, Emma

[MOGA]

Helt enig, Emma. Han lyder hæderlig. Og iblandt må der da være modne mænd i start-tyverne.

[Lys]

Han er rigtig sød og er vild med at tilbringe tid med ham. Jeg er bare i tvivl om hvorfor hans eks egentlig var med. Hendes reaktion i forhold til mig hentyder til at hun ikke er afklaret med at han tilbringer tid sammen med mig.
Han virker dog som om han er færdig med hende... men igen, hvorfor var hun der overhovedet.

Den tanke fylder ret meget i dag. Han er taget hjem og jeg ved ikke om jeg skal lufte min tanke for ham.

Det vigtigste er jo, at han er færdig med hende. Men jeg forstår derfor godt du undrer dig over, at hun var med.

[LadyFox]

Han er rigtig sød og er vild med at tilbringe tid med ham. Jeg er bare i tvivl om hvorfor hans eks egentlig var med. Hendes reaktion i forhold til mig hentyder til at hun ikke er afklaret med at han tilbringer tid sammen med mig.
Han virker dog som om han er færdig med hende... men igen, hvorfor var hun der overhovedet.

Den tanke fylder ret meget i dag. Han er taget hjem og jeg ved ikke om jeg skal lufte min tanke for ham.

Jeg tænkte mere.. Hvorfor dælen bad han ikke sin eks om at opføre sig ordentligt?

[LadyFox]

Han er rigtig sød og er vild med at tilbringe tid med ham. Jeg er bare i tvivl om hvorfor hans eks egentlig var med. Hendes reaktion i forhold til mig hentyder til at hun ikke er afklaret med at han tilbringer tid sammen med mig.
Han virker dog som om han er færdig med hende... men igen, hvorfor var hun der overhovedet.

Den tanke fylder ret meget i dag. Han er taget hjem og jeg ved ikke om jeg skal lufte min tanke for ham.

Jeg tænkte mere.. Hvorfor dælen bad han ikke sin eks om at opføre sig ordentligt?

Det er vel ikke hans ansvar, at bede et andet, voksent, menneske opføre sig ordentligt?

Måske hun bare var med, fordi hun er en del af vennegruppen og han følte at så var han nødt til at invitere hende?

Jo, det synes jeg det er.

[LadyFox]

Men altså, opførte hun sig da ikke ordentligt? Jeg synes måske ikke at “hun stirrede og snakkede ikke med mig” nødvendigvis er opførsel, der bør påtales.

Jeg synes at elevatorblikke, og stirre i sådan en grad at man ikke er i tvivl er enormt nederen opførsel fra en eks til en ny date.

Og hvis man gerne vil beholde en ekskæreste som ven, og på samme tid gerne starte et eller andet op med en ny bliver man i mine øjne nødt til at sætte en grænse overfor nederen adfærd de to i mellem.
Hvis man har fuldt lidt med i tråden på det sidste viser det meget tydeligt at de der venskaber med ekser kan være svære når man skal starte noget op - det gør det jo ikke ligefrem nemmere hvis eksen så opføre sig som en bitch.