Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Moccalicious
Indlæg: 2
Tilmeldt: 13. okt 2019, 19:02
Kort karma: 0

Re: Singletråden

Indlægaf Moccalicious » 17. okt 2019, 14:36

Jeg er nyligt single. Har brug for at være lidt anonym lige nu af forskellige årsager. Men.. phew, det kræver tilvænning, når man sådan har været i forhold i mange år, og har boet sammen i mange år. Vi bor stadig sammen - men det ændrer sig snart. Det betyder en ny virkelighed, igen, igen - men det er nok meget godt, at jeg snart har mit eget, så jeg kan begynde at "bygge op" fremfor være i noget der er svært for os begge.

Der går lidt tid før jeg skal date osv - nu skal jeg bare lige sætte fødderne i jorden, og mærke grunden jeg står på. Men.. så kommer alle de der "mærkelige" spørgsmål hos mig... Gad vide om jeg gider lave mad, nu jeg kun skal lave til mig selv snart... Så kaster lige et spørgsmål ud her: Får i egentlig lavet mad selv? :gruble:

Jeg elsker at lave mad, men en stor del af glæden for mig, det er - kan jeg mærke nu - netop det at kunne "være noget" for en anden, eller flere. Er slet ikke inspireret til at lave mad de dage jeg er alene nu - syntes mad er ret uinteressant når jeg skal spise selv, har jeg fundet ud af.

(vi bor stadig sammen, og de dage vi spiser sammen - der laver jeg gerne mad fortsat)

Jeg har før dette forhold boet alene en del år - så det er jo ikke fordi, at jeg ikke har prøvet det før. Men... Det her er et forhold, som jeg har været i mange år - så jeg var et helt andet sted før, yngre og levede anderledes og mere city-girl-agtig.

Nu gider jeg jo slet ikke det der med at rende i byen hele tiden :panik: :fløjt: :lol:
0
Fynerfin82
Indlæg: 1479
Tilmeldt: 25. aug 2015, 06:23
Kort karma: 178
Likede indlæg: 4051

Re: Singletråden

Indlægaf Fynerfin82 » 17. okt 2019, 15:49

Moccalicious skrev:Der går lidt tid før jeg skal date osv - nu skal jeg bare lige sætte fødderne i jorden, og mærke grunden jeg står på. Men.. så kommer alle de der "mærkelige" spørgsmål hos mig... Gad vide om jeg gider lave mad, nu jeg kun skal lave til mig selv snart... Så kaster lige et spørgsmål ud her: Får i egentlig lavet mad selv? :gruble:

Jeg elsker at lave mad, men en stor del af glæden for mig, det er - kan jeg mærke nu - netop det at kunne "være noget" for en anden, eller flere. Er slet ikke inspireret til at lave mad de dage jeg er alene nu - syntes mad er ret uinteressant når jeg skal spise selv, har jeg fundet ud af.

Nu gider jeg jo slet ikke det der med at rende i byen hele tiden :panik: :fløjt: :lol:


Jeg laver stort set kun mad den uge jeg har mine børn. De andre uger bliver det meget nem mad, kan lige stække mig til at lave en pastasalat med kylling, så har jeg nemlig til tre dage.

Indtil videre har jeg gået en del ud de uger jeg er alene, har vist spist ude mindst en gang hver uge.
0
Brugeravatar
Dawwty
Indlæg: 2088
Tilmeldt: 6. aug 2019, 11:03
Kort karma: 12
Likede indlæg: 1190

Re: Singletråden

Indlægaf Dawwty » 17. okt 2019, 16:00

Jeg dater men det er ikke det samme som at have fundet den rigtige, den hvor man bare kan mærke det dybt inden i.

Det er ok at date, synes bare der er mange frører og langt mellem prinserne :(
2
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Singletråden

Indlægaf Krølle » 17. okt 2019, 16:08

Dawwty skrev:Jeg dater men det er ikke det samme som at have fundet den rigtige, den hvor man bare kan mærke det dybt inden i.

Det er ok at date, synes bare der er mange frører og langt mellem prinserne :(


Indeed. Jeg har 36 års erfaring med (til tider søde) frøer - det er ret crazy at tænke, at jeg skulle gå så længe, før jeg fandt en worthy kandidat til prinsetitlen :tie:
0
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Singletråden

Indlægaf Krølle » 17. okt 2019, 23:48

Jeg svinger for øvrigt mellem at have en lillebitte smule kvalme over os og at synes, det er a-fucking-mazing. Hvis det er sådan her, de fleste teenagere har det, når de får deres første kæreste, forstår jeg godt, deres forældre bliver trætte af dem. Det er jo ulideligt at se på :genert:

Vi tager ud af byen i weekenden, og det bliver ret skønt. Normalt ville jeg ikke gøre det, men her er jeg bare grundtryg og glæder mig latterligt meget. Det er dejligt.
6
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Singletråden

Indlægaf Krølle » 18. okt 2019, 06:33

JessicaD skrev:
Krølle skrev:
Dawwty skrev:Jeg dater men det er ikke det samme som at have fundet den rigtige, den hvor man bare kan mærke det dybt inden i.

Det er ok at date, synes bare der er mange frører og langt mellem prinserne :(


Indeed. Jeg har 36 års erfaring med (til tider søde) frøer - det er ret crazy at tænke, at jeg skulle gå så længe, før jeg fandt en worthy kandidat til prinsetitlen :tie:


Har du ikke været gift tidligere? Han må vel også have været lidt sød så? Jeg er helt med på, at man bliver klogere med tiden og kan se, at man måske ikke var det bedste match, men for at gifte sig, skal den anden da trods alt være ret dejlig?


De korte svar er ja, ja og ikke nødvendigvis.

Det lidt længere er, at der er sket meget indeni mig de sidste par år. At jeg ikke har prøvet at være “rigtigt” forelsket er ikke (kun) mine eksers “skyld” - det handler mere om, at jeg har opsøgt den type, fordi jeg reelt ikke skulle nyde noget af at have folk rigtig tæt på.

Med den baggrund kan man bruge en stor del af sit voksenliv i forhold, der på overfladen ligner rigtige parforhold, men som reelt aldrig er det. Den erkendelse er temmelig svær at sluge i starten, skulle jeg hilse og sige.
6
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 2772
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 432
Likede indlæg: 3056

Re: Singletråden

Indlægaf Thestral » 18. okt 2019, 07:12

Nå men jeg var ude i byen og blive luftet igår for første gang i meget lang tid og enten havde jeg en sort streg i panden eller så mærkelig ud ellers blev jeg spottet af en del mænd og kvinder :genert: Det føltes lidt underligt lige da det stod på fordi det er så uvant men idag synes jeg egentlig at det er ret fedt sådan at blive set. Såå en god aften
4
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 4283
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 1042
Likede indlæg: 7228

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 18. okt 2019, 08:06

Thestral skrev:Nå men jeg var ude i byen og blive luftet igår for første gang i meget lang tid og enten havde jeg en sort streg i panden eller så mærkelig ud ellers blev jeg spottet af en del mænd og kvinder :genert: Det føltes lidt underligt lige da det stod på fordi det er så uvant men idag synes jeg egentlig at det er ret fedt sådan at blive set. Såå en god aften

Hvordan spottet? :) Sådan tjekket ud? Det er en skøn følelse.
1
Brugeravatar
Boganis
Indlæg: 153
Tilmeldt: 29. jun 2019, 17:30
Kort karma: 7
Likede indlæg: 176

Re: Singletråden

Indlægaf Boganis » 18. okt 2019, 09:04

Muspel skrev:at min ekskæreste har fået en hundehvalp. Min første tanke var, at det nok var bedre end en ny kæreste- den forventer ikke han kan tale om ting.
:lol:
1
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough.
Albert Einstein
Aurora
Indlæg: 1013
Tilmeldt: 21. nov 2016, 15:12
Kort karma: 209
Likede indlæg: 2692

Re: Singletråden

Indlægaf Aurora » 18. okt 2019, 12:03

JessicaD skrev:
Krølle skrev:
De korte svar er ja, ja og ikke nødvendigvis.

Det lidt længere er, at der er sket meget indeni mig de sidste par år. At jeg ikke har prøvet at være “rigtigt” forelsket er ikke (kun) mine eksers “skyld” - det handler mere om, at jeg har opsøgt den type, fordi jeg reelt ikke skulle nyde noget af at have folk rigtig tæt på.

Med den baggrund kan man bruge en stor del af sit voksenliv i forhold, der på overfladen ligner rigtige parforhold, men som reelt aldrig er det. Den erkendelse er temmelig svær at sluge i starten, skulle jeg hilse og sige.


Okay. Jeg synes bare, det lød lidt groft at kategorisere en mand, man har været gift, elsket (går jeg ud fra) og haft et langt forhold med som en frø. Men måske jeg ser lidt anderledes på ægteskabet og aldrig ville gå ind i det, hvis jeg ikke følte, det var 100% det rigtige. Følte du heller ikke det i situationen? Sorry for de nærgående spørgsmål, men det er jo trods alt en debat! :D Jeg har set dig skrive noget i den dur flere gange, så nu blev jeg for nysgerrig.


Jeg er ikke Krølle og ved af gode grunde ikke hvad hendes bevæggrunde er, men jeg føler det er lidt uretfærdigt det du skriver. Der er nok mange som går ind i et ægteskab og/eller får børn med én, som ikke føles 100% rigtig. Men som er god nok. Mig selv inklusive.

Hvis man er forholdsvis ung når man mødes, kender man ikke sig selv ligeså godt som hvis man er lidt ældre. Dertil kommer at man udvikler sig, og i nogle tilfælde sker det at man udvikler sig i hver sin retning. Hvis Krølle er gået ind i noget som var godt, fordi det ikke kom tæt på, så er det jo fint. Man kan godt have haft det fint sammen. Men der er er stykke fra “fint” og så til 100% rigtigt.

Min eks var heller ikke prinsen, og det vidste jeg godt fra start. Erkendte det også, men det gav mig noget jeg havde brug for på det tidspunkt. Hvis jeg skal indgå i noget igen, har jeg helt klart nogle andre kriterier end dengang. Og kender mig selv godt nok til at (turde) gå efter dem.

Jeg synes det er så godt for Krølle at hun tør være i noget der kommer tæt på nu, og at hun møder nogen, hun kan udforske det sammen med.
8
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 2772
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 432
Likede indlæg: 3056

Re: Singletråden

Indlægaf Thestral » 18. okt 2019, 13:35

Planten skrev:
Thestral skrev:Nå men jeg var ude i byen og blive luftet igår for første gang i meget lang tid og enten havde jeg en sort streg i panden eller så mærkelig ud ellers blev jeg spottet af en del mænd og kvinder :genert: Det føltes lidt underligt lige da det stod på fordi det er så uvant men idag synes jeg egentlig at det er ret fedt sådan at blive set. Såå en god aften

Hvordan spottet? :) Sådan tjekket ud? Det er en skøn følelse.


Der kan du se. Det er så længe siden at jeg har været ude at jeg ikke ved hvad det hedder :lol: ja tjekket ud. Fed følelse
4
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Aurora
Indlæg: 1013
Tilmeldt: 21. nov 2016, 15:12
Kort karma: 209
Likede indlæg: 2692

Re: Singletråden

Indlægaf Aurora » 18. okt 2019, 13:42

JessicaD skrev:Aurora: Jeg synes tit, at jeg hører om folk, der efter forholdet er slut, siger en masse dårlige ting om deres x´er og roser en evt. ny kæreste til skyerne, som det eneste rigtige, og de har aldrig følt sådan før. Jeg har dog aldrig hørt om en, der har svinet deres nuværende kæreste til og sagt, at det ikke føltes rigtigt, imens de var i gang med at blive gift, få børn etc. Det kommer altid først bagefter, og så er det, at jeg undrer mig - for hvis man hele tiden har vidst det, hvorfor har man så gjort det? Eller er det mere en efterrationalisering for at "retfærdiggøre" ens valg? (Siger ikke at I sviner jeres x´er til her i tråden - det er blandt veninder/omgangskreds, at jeg har oplevet det)

Jeg kender dog også til veninder, som er gået ind i et ægteskab, selvom de vidste, at det ikke var det rigtige, men har fortsat med det pga. dårligt selvværd, og fordi de troede, de ikke kunne få noget bedre alligevel. Jeg har da også selv trukket den længere end godt er i nogle forhold og blevet, selvom det burde være stoppet før, men lige med at blive gift, der har jeg svært ved at forstå, at man kan blive revet med og ikke stoppe op. Men ok - hvis det var så nemt, så var der vel ikke så mange skilsmisser. Det var også bare en tanke. Og så fordi jeg selv ville blive ret ked af det, hvis jeg havde haft en stor kærlighed i mit liv, hvor vi havde haft et langt forhold, var blevet gift etc., og det så blev fejet af på den måde - så vil man da føle sig ret røvrendt. Dog kan man håbe, at begge parter har det, som du skriver, og de har fået det ud af det, som de havde brug for på daværende tidspunkt.


Det udspringer af en loyalitetsfølelse overfor ens partner. Ligesom at hvis man taler dårligt om sin partner, er man også nødt til at forholde sig til det selv. Så er det nemmere at lukke øjnene. Og så føles de små ting, som er irriterende ved partneren, bare større når han bliver til en eks. Fordi man ikke er tvunget til at acceptere de irriterende ting for at få forholdet til at fungere.
4
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Singletråden

Indlægaf Krølle » 18. okt 2019, 14:10

JessicaD skrev:
Krølle skrev:
De korte svar er ja, ja og ikke nødvendigvis.

Det lidt længere er, at der er sket meget indeni mig de sidste par år. At jeg ikke har prøvet at være “rigtigt” forelsket er ikke (kun) mine eksers “skyld” - det handler mere om, at jeg har opsøgt den type, fordi jeg reelt ikke skulle nyde noget af at have folk rigtig tæt på.

Med den baggrund kan man bruge en stor del af sit voksenliv i forhold, der på overfladen ligner rigtige parforhold, men som reelt aldrig er det. Den erkendelse er temmelig svær at sluge i starten, skulle jeg hilse og sige.


Okay. Jeg synes bare, det lød lidt groft at kategorisere en mand, man har været gift, elsket (går jeg ud fra) og haft et langt forhold med som en frø. Men måske jeg ser lidt anderledes på ægteskabet og aldrig ville gå ind i det, hvis jeg ikke følte, det var 100% det rigtige. Følte du heller ikke det i situationen? Sorry for de nærgående spørgsmål, men det er jo trods alt en debat! :D Jeg har set dig skrive noget i den dur flere gange, så nu blev jeg for nysgerrig.


Konteksten var emnet dating og frøerne blev bragt i spil som begreb af en anden debattør.

I min optik handlede mit indlæg aldrig om min eksmand, så den del behøver du ikke være bekymret for på havs vegne.

Som jeg også har skrevet mange gange, holder jeg meget af min eks og synes, han er et dejligt menneske. Vi har hver især gjort meget godt for hinanden, men netop den udvikling medførte i sidste ende en erkendelse af, at vores tid som par var ovre.

Det ser jeg intet trist i, tværtimod. Jeg synes faktisk, det er lidt smukt. Om vi skulle være blevet godt? Tjah. Det blev vi. Indenad os har fortrydelser om hverken det eller skilsmissen, men jeg anser heller ikke et ægteskab som noget, der skal bestå for enhver pris eller noget, man kun må indgå i, hvis man er noget så sjældent som i stand tilst give garantier om fremtiden.

Når det så er sagt, kunne jeg forestille mig at blive gift igen men kun”rigtigt” og efter nøje overvejelser.
0
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16874
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20968

Re: Singletråden

Indlægaf Misantropen » 18. okt 2019, 14:14

JessicaD skrev:Aurora: Jeg synes tit, at jeg hører om folk, der efter forholdet er slut, siger en masse dårlige ting om deres x´er og roser en evt. ny kæreste til skyerne, som det eneste rigtige, og de har aldrig følt sådan før. Jeg har dog aldrig hørt om en, der har svinet deres nuværende kæreste til og sagt, at det ikke føltes rigtigt, imens de var i gang med at blive gift, få børn etc. Det kommer altid først bagefter, og så er det, at jeg undrer mig - for hvis man hele tiden har vidst det, hvorfor har man så gjort det? Eller er det mere en efterrationalisering for at "retfærdiggøre" ens valg? (Siger ikke at I sviner jeres x´er til her i tråden - det er blandt veninder/omgangskreds, at jeg har oplevet det)

Jeg kender dog også til veninder, som er gået ind i et ægteskab, selvom de vidste, at det ikke var det rigtige, men har fortsat med det pga. dårligt selvværd, og fordi de troede, de ikke kunne få noget bedre alligevel. Jeg har da også selv trukket den længere end godt er i nogle forhold og blevet, selvom det burde være stoppet før, men lige med at blive gift, der har jeg svært ved at forstå, at man kan blive revet med og ikke stoppe op. Men ok - hvis det var så nemt, så var der vel ikke så mange skilsmisser. Det var også bare en tanke. Og så fordi jeg selv ville blive ret ked af det, hvis jeg havde haft en stor kærlighed i mit liv, hvor vi havde haft et langt forhold, var blevet gift etc., og det så blev fejet af på den måde - så vil man da føle sig ret røvrendt. Dog kan man håbe, at begge parter har det, som du skriver, og de har fået det ud af det, som de havde brug for på daværende tidspunkt.

Jeg synes også det overordnet er interessant(i mangel af bedre ord) uden det skal handle om hverken Krølle, Aurora eller andre i tråden.

Udover at man udvikler sig og bliver klogere gennem livet synes jeg også det virker til at mange gør det af praktiske årsager, fx fordi der er kommet børn til, eller fordi man har et håb og et ønske om at det skal blive bedre.

Jeg har selv haft en kæreste hvor det var pest eller kolera om vi var sammen. Forholdet gjorde ikke noget godt for nogen af os og inderst inde vidste jeg godt at vi ikke "behøvede" være sammen. Alternativet var bare ikke bedre og jeg troede jeg elskede ham. Det havde jeg jo gjort engang så det var også svært at give slip på hvad det havde været og acceptere det aldrig blev sådan igen.

Set udefra har det virket vanvittigt og selvom jeg i dag ikke fatter hvorfor jeg blev så længe var jeg bare ikke klar til at det skulle være slut. I dag, år og andre forhold senere, ser jeg også anderledes på kærlighed. Hvad jeg dengang syntes eller troede var kærlighed(selv når det var godt) er ikke det samme som hvad jeg opfatter som kærlighed i dag. Mine behov er også nogle helt andre i dag hvor jeg ikke føler jeg behøver nøjes eller have kærestekærlighed for at få kærlighed.
2
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Singletråden

Indlægaf Krølle » 18. okt 2019, 16:03

JessicaD skrev:Aurora: Jeg synes tit, at jeg hører om folk, der efter forholdet er slut, siger en masse dårlige ting om deres x´er og roser en evt. ny kæreste til skyerne, som det eneste rigtige, og de har aldrig følt sådan før. Jeg har dog aldrig hørt om en, der har svinet deres nuværende kæreste til og sagt, at det ikke føltes rigtigt, imens de var i gang med at blive gift, få børn etc. Det kommer altid først bagefter, og så er det, at jeg undrer mig - for hvis man hele tiden har vidst det, hvorfor har man så gjort det? Eller er det mere en efterrationalisering for at "retfærdiggøre" ens valg? (Siger ikke at I sviner jeres x´er til her i tråden - det er blandt veninder/omgangskreds, at jeg har oplevet det)

Jeg kender dog også til veninder, som er gået ind i et ægteskab, selvom de vidste, at det ikke var det rigtige, men har fortsat med det pga. dårligt selvværd, og fordi de troede, de ikke kunne få noget bedre alligevel. Jeg har da også selv trukket den længere end godt er i nogle forhold og blevet, selvom det burde være stoppet før, men lige med at blive gift, der har jeg svært ved at forstå, at man kan blive revet med og ikke stoppe op. Men ok - hvis det var så nemt, så var der vel ikke så mange skilsmisser. Det var også bare en tanke. Og så fordi jeg selv ville blive ret ked af det, hvis jeg havde haft en stor kærlighed i mit liv, hvor vi havde haft et langt forhold, var blevet gift etc., og det så blev fejet af på den måde - så vil man da føle sig ret røvrendt. Dog kan man håbe, at begge parter har det, som du skriver, og de har fået det ud af det, som de havde brug for på daværende tidspunkt.


Jeg synes helt ærligt, det ville klæde dig at læse mine indlæg om netop min eks, som jeg har kendt i næsten tyve år, været sammen med i ti og ofte roser herinde for hans menneskelige værdi, før du gør dig for mange gisninger om, hvordan både han og jeg føler ud fra et enkeltstående indlæg herinde.

Jeg har aldrig nogensinde været typen, der forherligede relationer (tværtimod var jeg skidebange for at blæse dem op) og ej heller typen, der taler dårligt om nogen ekser. De har nemlig (næsten) alle været virkelig fine mennesker, om dem der ikke var, taler jeg bare ikke om.

Jeg bliver som du nok kan fornemme provokeret, men det er netop fordi, du i dit indlæg referer til, at du gentagende gange har læst mig skrive et eller andet. I så fald læser du mine indlæg om min eks og mit liv i ævrigt, som fanden læser biblen. Jeg jan i hvert fald på ingen måde genkende det billede, der bliver tegnet.
1

Tilbage til "Forhold og sex"