Singletråden

[klumphen]

Note to self: "Nu er et kys vist snart på sin plads" lyder markant pænere end "Af med tøjet, kammerat"

Både og. Direkte kvinder har deres egen uimodståelige charme

[Muspel]

Jeg har jo aldrig Tinder-datet... Så har brug for hjælp

Hvordan håndterer i andre følelsen af, der kan kommunikeres/ses med en trilliard andre?

Altså. Jeg stoler jo på ham, når han siger, han troede, han var blevet til sten og aldrig ville finde en, han så en fremtid med, før mig. Og når han giver udtryk for at have opfattet, jeg er ekstrem monogam og at han har mistet interessen for det, han ellers havde i indbakken.

Men... Jeg er typen, der tilbød min mand en dna-test på vores datter, fordi jeg synes, det må være en hæslig ting bare at tage en andens ord for Jeg er ikke et særligt tillidsfuldt menneske - ud over jeg beslutter mig for at være det. Og nej. Det skal ikke forveksles med jalousi.

Det er det der med, at indbakken jo er der...

Altså. Jeg tror bare jeg vælger at stole på dem. Dog forventer jeg ikke, at de stopper med at skrive med andre før vi har ... kysset (ej ok. Lige med ham jeg ser nu, der ville jeg faktisk blive skuffet hvis han var på en anden date i aften fx )

Hvorfor skulle hans ord være mindre oprigtigt nu end senere hen?

[Muspel]

Jeg har jo aldrig Tinder-datet... Så har brug for hjælp

Hvordan håndterer i andre følelsen af, der kan kommunikeres/ses med en trilliard andre?

Altså. Jeg stoler jo på ham, når han siger, han troede, han var blevet til sten og aldrig ville finde en, han så en fremtid med, før mig. Og når han giver udtryk for at have opfattet, jeg er ekstrem monogam og at han har mistet interessen for det, han ellers havde i indbakken.

Men... Jeg er typen, der tilbød min mand en dna-test på vores datter, fordi jeg synes, det må være en hæslig ting bare at tage en andens ord for Jeg er ikke et særligt tillidsfuldt menneske - ud over jeg beslutter mig for at være det. Og nej. Det skal ikke forveksles med jalousi.

Det er det der med, at indbakken jo er der...

Altså. Jeg tror bare jeg vælger at stole på dem. Dog forventer jeg ikke, at de stopper med at skrive med andre før vi har ... kysset (ej ok. Lige med ham jeg ser nu, der ville jeg faktisk blive skuffet hvis han var på en anden date i aften fx )

Hvorfor skulle hans ord være mindre oprigtigt nu end senere hen?

Men jeg må tilføje. Jeg er også sådan indrettet, at jeg ikke er i nærheden af at få følelser for nogen, før jeg har mødt dem. Jeg kan højest svinge mig op til at glæde mig meget til at møde dem.

Måske er det 15 års erfaring med internetdating on of der har gjort mig sådan? Jeg kan godt huske de glade dating.dk dage, hvor man skrev og skrev romaner til hinanden før man sås. Min erfaring var bare, at det er meget nemmere at presse en tilfældig mand ned i en ‘perfekt form’ i ens hovede på skrift - og så er jeg flere gange blevet uendeligt skuffet, når vi så har mødt hinanden.

Nu er jeg mere til maks 20 beskeder (agtigt) før det er etableret at vi skal mødes, så måske nogle enkelte beskeder inden mødet Ala ‘ nå er du klar på i aften’ Eller ‘mind mig lige om, at jeg skal fortælle dig om dengang jeg spiste et griseøre når vi ses’ (random snik snak)

I min verden starter relationen først, når vi mødes. Derfra er jeg så til gengæld ret klar på at gå all in.

Alt i alt; der er nok andre, der kan give dig mere brugbare svar, for vi er meget forskellige på tinder tror jeg.

[Krølle]

Mit nye jeg har tillid til verden og egen awesomeness. Hvis jeg ikke er interessant nok til, ar date kører solo med mig, er det jo ikke et tab af andet end evt en illusion - og det ville i givet fald ske alligevel før eller senere.

Jeg hjælper ikke mig selv ved at obsesse over ting, jeg alligevel ikke kan styre. Tværtimod.

[JackieO]

Jeg har jo aldrig Tinder-datet... Så har brug for hjælp

Hvordan håndterer i andre følelsen af, der kan kommunikeres/ses med en trilliard andre?

Altså. Jeg stoler jo på ham, når han siger, han troede, han var blevet til sten og aldrig ville finde en, han så en fremtid med, før mig. Og når han giver udtryk for at have opfattet, jeg er ekstrem monogam og at han har mistet interessen for det, han ellers havde i indbakken.

Men... Jeg er typen, der tilbød min mand en dna-test på vores datter, fordi jeg synes, det må være en hæslig ting bare at tage en andens ord for Jeg er ikke et særligt tillidsfuldt menneske - ud over jeg beslutter mig for at være det. Og nej. Det skal ikke forveksles med jalousi.

Det er det der med, at indbakken jo er der...

Jeg ville personligt være mere skræmt af, at en mand, jeg endnu ikke havde mødtes med, fortalte mig, at jeg var den første, han kunne se en fremtid med.

Hvad enten det skyldtes, at han byggede luftkasteller og bildte sig selv ind, at jeg var noget helt specielt uden overhovedet at kende mig, eller det var fordi han havde nogle standardsætninger, som han fyrede af til alle kvinder, ville så store ord så tidligt i relationen tænde mig helt af. Sorry

[Muspel]

Jeg mener nok i hvert fald, at mulighederne væsentligt falder for hver gang. Hvis man vænner sig til at være sammen på en ‘ikke kropslig’ måde, så bliver springet større. Tror jeg. Men det kan da godt være, at jeg tager fejl.

Hvad tænker I andre?

Jeg har brug for at kysse med min date relativt tidligt (1.-2. date). Ellers får min commitment phobi lov til at fortælle mig, at vi tydeligvis ikke har nogen kemi, og jeg derfor hellere må droppe det hele.
Men jeg er med på, at det er mig, der har issues der, så det kan nok ikke bruges til så meget

Men tak for svaret. For mig er det nærmere min ‘ha ha ha som om han nogensinde kunne blive vild med mig’-der går i gang med at tale, som også siger at jeg hellere må droppe det ...

[Zombie]

Jeg har jo aldrig Tinder-datet... Så har brug for hjælp

Hvordan håndterer i andre følelsen af, der kan kommunikeres/ses med en trilliard andre?

Altså. Jeg stoler jo på ham, når han siger, han troede, han var blevet til sten og aldrig ville finde en, han så en fremtid med, før mig. Og når han giver udtryk for at have opfattet, jeg er ekstrem monogam og at han har mistet interessen for det, han ellers havde i indbakken.

Men... Jeg er typen, der tilbød min mand en dna-test på vores datter, fordi jeg synes, det må være en hæslig ting bare at tage en andens ord for Jeg er ikke et særligt tillidsfuldt menneske - ud over jeg beslutter mig for at være det. Og nej. Det skal ikke forveksles med jalousi.

Det er det der med, at indbakken jo er der...

Jeg ville personligt være mere skræmt af, at en mand, jeg endnu ikke havde mødtes med, fortalte mig, at jeg var den første, han kunne se en fremtid med.

Hvad enten det skyldtes, at han byggede luftkasteller og bildte sig selv ind, at jeg var noget helt specielt uden overhovedet at kende mig, eller det var fordi han havde nogle standardsætninger, som han fyrede af til alle kvinder, ville så store ord så tidligt i relationen tænde mig helt af. Sorry

Jeg har det på samme måde. Jeg har brug for en fyr, der måske nok lader sig rive med og nyder nye følelser, men stadig er så jordnær, at han gemmer de helt store erklæringer til efter vi har mødt hinanden.

Min kæreste og jeg havde kort og flygtigt mødt hinanden halvandet år forinden første date, og så skrev vi en masse sammen op til daten. Vi havde virkelig god kemi på skrift og også irl, men det var meget anderledes at mødes. Det var rart, at der ikke var pres om det helt store; at ingen af os havde sat ord på, hvad vi lidt tænkte om det hele, men bare dukkede op med åbent sind, uden at skulle leve op til et eller andet.

Jeg er typen, hvor man ikke får mere end den første date, hvis man ikke vil være eksklusiv, dvs. droppe andre i den periode. Jeg melder nemlig ærligt ud, at jeg ikke orker den sædvanlige datingkultur. Og jeg melder det ud fra første date, fordi folk så ikke er så følelsesmæssigt investeret, at det bliver en form for afpresning. Dem, som slet ikke kan med det, trækker sig og det er super fint.
Men op til første date, der er tingene som de er.

[Tilly]

Jeg har jo aldrig Tinder-datet... Så har brug for hjælp

Hvordan håndterer i andre følelsen af, der kan kommunikeres/ses med en trilliard andre?

Altså. Jeg stoler jo på ham, når han siger, han troede, han var blevet til sten og aldrig ville finde en, han så en fremtid med, før mig. Og når han giver udtryk for at have opfattet, jeg er ekstrem monogam og at han har mistet interessen for det, han ellers havde i indbakken.

Men... Jeg er typen, der tilbød min mand en dna-test på vores datter, fordi jeg synes, det må være en hæslig ting bare at tage en andens ord for Jeg er ikke et særligt tillidsfuldt menneske - ud over jeg beslutter mig for at være det. Og nej. Det skal ikke forveksles med jalousi.

Det er det der med, at indbakken jo er der...

Jeg har ingen forventninger til mænd om at de ikke må skrive/kommunikere med andre før vi overhovedet har mødt hinanden. Jeg ser det nok bare som et helt naturligt vilkår at de måske også skriver med andre.

Efter et par dates, så vil jeg da gerne vide det hvis de også dater andre

[LadyFox]

Jeg har jo aldrig Tinder-datet... Så har brug for hjælp

Hvordan håndterer i andre følelsen af, der kan kommunikeres/ses med en trilliard andre?

Altså. Jeg stoler jo på ham, når han siger, han troede, han var blevet til sten og aldrig ville finde en, han så en fremtid med, før mig. Og når han giver udtryk for at have opfattet, jeg er ekstrem monogam og at han har mistet interessen for det, han ellers havde i indbakken.

Men... Jeg er typen, der tilbød min mand en dna-test på vores datter, fordi jeg synes, det må være en hæslig ting bare at tage en andens ord for Jeg er ikke et særligt tillidsfuldt menneske - ud over jeg beslutter mig for at være det. Og nej. Det skal ikke forveksles med jalousi.

Det er det der med, at indbakken jo er der...

For mig er det ikke et issue hvis en jeg skriver med skriver med en million andre, for jeg forventer ikke eksklusivitet før der er dannet en eller anden form for relation, og grund til at være det.
Jeg er heller ikke der hvor jeg tænker i nogen som helst fremtid med en jeg ikke har mødt og ikke aner hvem er, eller der overhovedet et grundlag for at bygge noget op.

Men jeg synes ikke at det hænger sammen at du stoler på at han har mistet interessen for indbakken når han siger det, men samme tid har brug for råd til at håndtere følelsen af at han kunne skrive med en trilliard andre?

[Madam Pomfrey]

Jeg har jo aldrig Tinder-datet... Så har brug for hjælp

Hvordan håndterer i andre følelsen af, der kan kommunikeres/ses med en trilliard andre?

Altså. Jeg stoler jo på ham, når han siger, han troede, han var blevet til sten og aldrig ville finde en, han så en fremtid med, før mig. Og når han giver udtryk for at have opfattet, jeg er ekstrem monogam og at han har mistet interessen for det, han ellers havde i indbakken.

Men... Jeg er typen, der tilbød min mand en dna-test på vores datter, fordi jeg synes, det må være en hæslig ting bare at tage en andens ord for Jeg er ikke et særligt tillidsfuldt menneske - ud over jeg beslutter mig for at være det. Og nej. Det skal ikke forveksles med jalousi.

Det er det der med, at indbakken jo er der...

Jeg ville personligt være mere skræmt af, at en mand, jeg endnu ikke havde mødtes med, fortalte mig, at jeg var den første, han kunne se en fremtid med.

Hvad enten det skyldtes, at han byggede luftkasteller og bildte sig selv ind, at jeg var noget helt specielt uden overhovedet at kende mig, eller det var fordi han havde nogle standardsætninger, som han fyrede af til alle kvinder, ville så store ord så tidligt i relationen tænde mig helt af. Sorry

Det er jo fint nok. Men det er sådan set heller ikke det, der står. Christ altså.

Jeg tror jeg læste dit indlæg ret meget baseret på min egen tankegang ifht det her net/cyberdate...
Og de dates jeg har været på, har været ud fra en nysgerrig interesse, hvor jeg da har haft en oplevelse af "du kan/er noget jeg godt kan li, du er ret intressant, du kunne godt ha potientiale til at være det jeg søger"

Og jeg synes faktisk det kan være ret charmerende og dejligt, hvis en mand giver udtryk for at han har en oplevelse af det er et godt match, som han tænker har noget potientiale, at han er nysgerrig på mig, og gerne vil se om indtrykket der er kommet via tekst og evt tale holder i virkeligheden.

[Viskelæder]

Jeg har jo aldrig Tinder-datet... Så har brug for hjælp

Hvordan håndterer i andre følelsen af, der kan kommunikeres/ses med en trilliard andre?

Altså. Jeg stoler jo på ham, når han siger, han troede, han var blevet til sten og aldrig ville finde en, han så en fremtid med, før mig. Og når han giver udtryk for at have opfattet, jeg er ekstrem monogam og at han har mistet interessen for det, han ellers havde i indbakken.

Men... Jeg er typen, der tilbød min mand en dna-test på vores datter, fordi jeg synes, det må være en hæslig ting bare at tage en andens ord for Jeg er ikke et særligt tillidsfuldt menneske - ud over jeg beslutter mig for at være det. Og nej. Det skal ikke forveksles med jalousi.

Det er det der med, at indbakken jo er der...

Jeg ville personligt være mere skræmt af, at en mand, jeg endnu ikke havde mødtes med, fortalte mig, at jeg var den første, han kunne se en fremtid med.

Hvad enten det skyldtes, at han byggede luftkasteller og bildte sig selv ind, at jeg var noget helt specielt uden overhovedet at kende mig, eller det var fordi han havde nogle standardsætninger, som han fyrede af til alle kvinder, ville så store ord så tidligt i relationen tænde mig helt af. Sorry

Det er jo fint nok. Men det er sådan set heller ikke det, der står. Christ altså.

Det er da præcis det, der står?

[LadyFox]

Jeg har jo aldrig Tinder-datet... Så har brug for hjælp

Hvordan håndterer i andre følelsen af, der kan kommunikeres/ses med en trilliard andre?

Altså. Jeg stoler jo på ham, når han siger, han troede, han var blevet til sten og aldrig ville finde en, han så en fremtid med, før mig. Og når han giver udtryk for at have opfattet, jeg er ekstrem monogam og at han har mistet interessen for det, han ellers havde i indbakken.

Men... Jeg er typen, der tilbød min mand en dna-test på vores datter, fordi jeg synes, det må være en hæslig ting bare at tage en andens ord for Jeg er ikke et særligt tillidsfuldt menneske - ud over jeg beslutter mig for at være det. Og nej. Det skal ikke forveksles med jalousi.

Det er det der med, at indbakken jo er der...

For mig er det ikke et issue hvis en jeg skriver med skriver med en million andre, for jeg forventer ikke eksklusivitet før der er dannet en eller anden form for relation, og grund til at være det.
Jeg er heller ikke der hvor jeg tænker i nogen som helst fremtid med en jeg ikke har mødt og ikke aner hvem er, eller der overhovedet et grundlag for at bygge noget op.

Men jeg synes ikke at det hænger sammen at du stoler på at han har mistet interessen for indbakken når han siger det, men samme tid har brug for råd til at håndtere følelsen af at han kunne skrive med en trilliard andre?

Jeg vidste jo også godt, at jeg var mor til min datter og hvem der var hendes far, men ville alligevel gerne have lavet dna-test.

Jeg kan jo hele tiden læse her, hvordan folk helgarderer sig. Og jeg gider ikke være en blandt mange. Heller ikke selvom der endnu ikke er andet end en glæde til at mødes og følelser ligger langt væk.

Jeg tror, jeg holder fast i Krølles "stop dig selv" For hun har jo ret. Det er bare ikke min spidskompetence Nåh. Det håndterer han som sagt også pænt.
Nu må vi se, om han fortsætter med det

Jeg synes også det er helt vildt at få lavet en DNA-test hvis der ikke er et behov, hvis der ikke er nogen der er i tvivl - og det lyder også usundt og ekstemt i mine øjne.
Men det er nok fordi jeg selv ville blive vildt stresset af ikke grundlæggende at gå ud fra at folk ikke vil mig ondt, og have et behov for bevis på at jeg ikke ville andre ondt, for at holde min sti ren.

Folk er jo forskellige, og der er jo mange der gerne vil som dig, at være den eneste ret tidligt, og jeg forstår egentlig godt tanken. Det er jo rart at være eftertragtet, og noget specielt.
Jeg føler mig bare ikke eftertragtet, hvis det er af en der ikke kender mig.

[Muspel]

Jeg har jo aldrig Tinder-datet... Så har brug for hjælp

Hvordan håndterer i andre følelsen af, der kan kommunikeres/ses med en trilliard andre?

Altså. Jeg stoler jo på ham, når han siger, han troede, han var blevet til sten og aldrig ville finde en, han så en fremtid med, før mig. Og når han giver udtryk for at have opfattet, jeg er ekstrem monogam og at han har mistet interessen for det, han ellers havde i indbakken.

Men... Jeg er typen, der tilbød min mand en dna-test på vores datter, fordi jeg synes, det må være en hæslig ting bare at tage en andens ord for Jeg er ikke et særligt tillidsfuldt menneske - ud over jeg beslutter mig for at være det. Og nej. Det skal ikke forveksles med jalousi.

Det er det der med, at indbakken jo er der...

For mig er det ikke et issue hvis en jeg skriver med skriver med en million andre, for jeg forventer ikke eksklusivitet før der er dannet en eller anden form for relation, og grund til at være det.
Jeg er heller ikke der hvor jeg tænker i nogen som helst fremtid med en jeg ikke har mødt og ikke aner hvem er, eller der overhovedet et grundlag for at bygge noget op.

Men jeg synes ikke at det hænger sammen at du stoler på at han har mistet interessen for indbakken når han siger det, men samme tid har brug for råd til at håndtere følelsen af at han kunne skrive med en trilliard andre?

Jeg vidste jo også godt, at jeg var mor til min datter og hvem der var hendes far, men ville alligevel gerne have lavet dna-test.

Jeg kan jo hele tiden læse her, hvordan folk helgarderer sig. Og jeg gider ikke være en blandt mange. Heller ikke selvom der endnu ikke er andet end en glæde til at mødes og følelser ligger langt væk.

Jeg tror, jeg holder fast i Krølles "stop dig selv" For hun har jo ret. Det er bare ikke min spidskompetence Nåh. Det håndterer han som sagt også pænt.
Nu må vi se, om han fortsætter med det

Jeg synes også det er helt vildt at få lavet en DNA-test hvis der ikke er et behov, hvis der ikke er nogen der er i tvivl - og det lyder også usundt og ekstemt i mine øjne.
Men det er nok fordi jeg selv ville blive vildt stresset af ikke grundlæggende at gå ud fra at folk ikke vil mig ondt, og have et behov for bevis på at jeg ikke ville andre ondt, for at holde min sti ren.

Folk er jo forskellige, og der er jo mange der gerne vil som dig, at være den eneste ret tidligt, og jeg forstår egentlig godt tanken. Det er jo rart at være eftertragtet, og noget specielt.
Jeg føler mig bare ikke eftertragtet, hvis det er af en der ikke kender mig.

Jeg føler mig egentlig heller hverken eftertragtet eller speciel - men jeg føler en oprigtig interesse for at lære mig at kende, når vi snakker i telefon sammen hele aften og ikke bruger tid på også lige at sondere terrænet andre steder.

Jeg ville egentlig fint acceptere det frem til første møde, fordi det måske var træls at skræmme andre fugle på taget væk, før man var sikker. Men jeg foretrækker klart at jeg får fuld opmærksomhed og dermed en mere reel chance.

Selv slettede jeg mit andet match med det samme - jeg kan slet ikke overskue at flirte mwd flere samtidigt. Det virker som at gå i byen og kysse med tre forskellige på en aften for mig - og det er slet ikke for mig. Det virker også en smule desperat. Ikke at have tid til at tage en ting af gangen.

Jeg kan godt se, at den væsentlige ting her er jeres telefonsamtaler. Det har jeg aldrig gjort mig i før et møde. Så er det måske mere et ‘forhold’ inden man ses, end hvis det kun er på skrift.

[Madam Pomfrey]

Åh jeg tror jeg har trukket mit "lucky number" i tinder lotteriet
3. date med "far til 4" idag, det var nogle skønne og hyggelige timer, som gik alt alt for hurtigt.
Det føles simpelthen så nemt og ligetil, naturligt - og det er jeg kæmpe fan af. Vi kommunikerer super godt sammen.
Og så er han bare virkelig fantastisk dejlig, rolig, blid, blød, opmærksom og kærlig.

Jeg føler mig helt vild glad og tryg i det her.
Det handler dels om at vi begge søger/ønsker/vil det samme - og det synes jeg er tydeligt at mærke.
Samtidig er der helt ro på, der er ikke noget stress og pres på overhoved.
Han er super god til at give udtryk for at han gerne vil mig, glæder sig til at være sammen med mig.
Han er umiddelbart ikke sådan en der overøser med komplimenter, men istedet kommer med de helt perfekte ord, på de helt rigtige tidspunkter.
Det virker som om vi har ret meget til fælles, i form af hvad vi godt gider lave, og kunne finde på at lave sammen.

Og så er det bare megatrygt for mig, at han virker til at være en fantastisk, kærlig og opmærksom far der prioriterer sine børn. Og så taler han enormt pænt om sin ekskone Om sin familie i det hele taget! - det kan jeg virkelig godt li, det er dejligt at der ikke er en masse drama og dårlige følelser.
Bare det at vi så naturligt kan tale om hans børn, mine børn, børn i skilsmisse, tanker om hvordan man gør "det her" ifht børn. Og at han er helt med på hvad det kræver at ha "en flok"

Jeg glæder mig virkelig til at lære ham bedre at kende, og se hvor det bærer hen.

[Krølle]

Date gik godt - virkelig godt - men selvom vi fortsat klikker, har det sjovt og har sygt god sex, tror jeg ikke, det bliver andet end det i en periode, indtil det enten ender i mistet eller for meget interesse herfra. Han er hængt op på en tidligere forelskelse og har nok et godt stykke vej i at arbejde sig ud af det. Anyway. Det er en ting, han kun selv kan rode med, så jeg holder mig ude af den del, ser det som en god oplevelse og tager det, som det kommer. Der er ikke umiddelbart andre i min Tinder-kikkert, men jeg vil ikke afvise, at det der irl kunne kaste noget af sig ift rent fysiske behov.