Singletråden

[Precaseptica]

Det viser sig, at I ikke skylder en is alligevel. Den åh-så-bedårende frøken takkede pænt ja til en date mere på fredag. Jeg har foreslået månedens film på Cinemateket. Jeg ved ikke rigtigt om det er lidt for tidligt at se film sammen (hvor 'se film' skal tages bogstaveligt), men nu ser vi hvordan det falder i smag.

[Krølle]

Det viser sig, at I ikke skylder en is alligevel. Den åh-så-bedårende frøken takkede pænt ja til en date mere på fredag. Jeg har foreslået månedens film på Cinemateket. Jeg ved ikke rigtigt om det er lidt for tidligt at se film sammen (hvor 'se film' skal tages bogstaveligt), men nu ser vi hvordan det falder i smag.

Preca. Fløjlshandskerne ryger lige af, og jeg beklager på forhånd, hvis jeg går over stregen, men; hvad fanden foregår der? Siden hvornår er du begyndt at tænke i regler for hvad “man” bør og i så høj grad vurdere, hvad andre tænker, at du nærmest lyder til at blive lidt handlingslammet af alt det tænkeri?

Ja. Vi bliver alle klogere og mere reflekterede med alderen, men der er jo crazy langt fra det her til den unge fyr, der for 10 år siden mente, at alder ikke var afgørende for, om man kunne være en god coach/parforholdsrådgiver.

Er det en generel ting, at du pludselig tvivler på dit indre kompas i de her situationer, eller er det fordi, hende her er noget særligt?

Jeg sletter selvsagt gerne, hvis det er. Mit indlæg handler jo ret beset ikke om, hvorvidt det er for tidligt at se en “rigtig” film. Mit svar ville for øvrigt være NEJ; ideen er jo at man skal finde ud af, om man er interessante for hinanden. Det gør man altså kun ved at være oprigtig og ligetil. Er det ikke “nok”, er det bare ikke det - bedre at tone rent flag og lade illusionen falde i stedet for at fedte rundt i flere måneder eller halve og hele år, før man opdager, at den ene er til Dostojevsky og den anden Paradise hotel.

[Krølle]

Du er for øvrigt kvik, finurlig, sjov og så vidt jeg kan vurdere en sød fyr. Vi tager alle nogle knubs undervejs, som påvirker os, men der ER ikke objektive kriterier, hvor jeg tænker “ej, jeg kan dæleme godt forstå, hvis han har issues med damerne” - og hey, jeg HAR faktisk fulgt dig on/off i over ti år.

Ti år, Preca. TI ÅR! Man lærer et eller andet på ti år

[Precaseptica]

Det viser sig, at I ikke skylder en is alligevel. Den åh-så-bedårende frøken takkede pænt ja til en date mere på fredag. Jeg har foreslået månedens film på Cinemateket. Jeg ved ikke rigtigt om det er lidt for tidligt at se film sammen (hvor 'se film' skal tages bogstaveligt), men nu ser vi hvordan det falder i smag.

Preca. Fløjlshandskerne ryger lige af, og jeg beklager på forhånd, hvis jeg går over stregen, men; hvad fanden foregår der? Siden hvornår er du begyndt at tænke i regler for hvad “man” bør og i så høj grad vurdere, hvad andre tænker, at du nærmest lyder til at blive lidt handlingslammet af alt det tænkeri?

Ja. Vi bliver alle klogere og mere reflekterede med alderen, men der er jo crazy langt fra det her til den unge fyr, der for 10 år siden mente, at alder ikke var afgørende for, om man kunne være en god coach/parforholdsrådgiver.

Er det en generel ting, at du pludselig tvivler på dit indre kompas i de her situationer, eller er det fordi, hende her er noget særligt?

Jeg sletter selvsagt gerne, hvis det er. Mit indlæg handler jo ret beset ikke om, hvorvidt det er for tidligt at se en “rigtig” film. Mit svar ville for øvrigt være NEJ; ideen er jo at man skal finde ud af, om man er interessante for hinanden. Det gør man altså kun ved at være oprigtig og ligetil. Er det ikke “nok”, er det bare ikke det - bedre at tone rent flag og lade illusionen falde i stedet for at fedte rundt i flere måneder eller halve og hele år, før man opdager, at den ene er til Dostojevsky og den anden Paradise hotel.

Jeg kan sagtens tage lidt kritik. Men husk nu lige på tre ting: 1. Politisk var jeg diametralt modsat orienteret dengang fra hvad jeg er nu. 2. Jeg havde ikke den mindste forstand på hvad en skilsmisse var for en størrelse og hvad den slags kunne inspirere af usikkerhed. 3. Køen af folk, der synes jeg var dybt naiv og trængte til at være realistisk, var laaaaaang. Det var ikke kun på debatten, at man meget gerne ville banke lidt fornuft ind i mig. Der var noget, der ændrede sig hos mig efter #coachgate. Folk blev jo bare ved med at træde i det indtil filmen knækkede.

Det sagt så er jeg karikeret i denne tråd. Jeg overdramatiserer og gør en historie ud af det. Efter næsten et år med Tinder er jeg for første gang ude med en pige, der kan få mig til at tænke på forelskelse igen. Jeg ved godt, at jeg bare skal spille ud med de ting jeg selv synes er interessante og så må jeg jo finde en anden, hvis hende her synes, det er kedelige forslag.

Oscar Wilde sagde engang: "I'm not young enough to know everything" og det beskriver vist også min kurve meget godt. Det hjalp heller ikke på min skepsis at tage en uddannelse i, at man ikke skal strø om sig med meninger og holdninger man ikke er sikker på. På en måde synes jeg dog, det er interessant, at du taler om det indre kompas. Det har jeg næsten fået mere respekt for. Omend jeg stadig begår fejlen ikke at følge det altid.

Jeg kunne godt sige mere, men nu skal jeg jo ikke hijacke tråden for meget.

[Krølle]

Det viser sig, at I ikke skylder en is alligevel. Den åh-så-bedårende frøken takkede pænt ja til en date mere på fredag. Jeg har foreslået månedens film på Cinemateket. Jeg ved ikke rigtigt om det er lidt for tidligt at se film sammen (hvor 'se film' skal tages bogstaveligt), men nu ser vi hvordan det falder i smag.

Preca. Fløjlshandskerne ryger lige af, og jeg beklager på forhånd, hvis jeg går over stregen, men; hvad fanden foregår der? Siden hvornår er du begyndt at tænke i regler for hvad “man” bør og i så høj grad vurdere, hvad andre tænker, at du nærmest lyder til at blive lidt handlingslammet af alt det tænkeri?

Ja. Vi bliver alle klogere og mere reflekterede med alderen, men der er jo crazy langt fra det her til den unge fyr, der for 10 år siden mente, at alder ikke var afgørende for, om man kunne være en god coach/parforholdsrådgiver.

Er det en generel ting, at du pludselig tvivler på dit indre kompas i de her situationer, eller er det fordi, hende her er noget særligt?

Jeg sletter selvsagt gerne, hvis det er. Mit indlæg handler jo ret beset ikke om, hvorvidt det er for tidligt at se en “rigtig” film. Mit svar ville for øvrigt være NEJ; ideen er jo at man skal finde ud af, om man er interessante for hinanden. Det gør man altså kun ved at være oprigtig og ligetil. Er det ikke “nok”, er det bare ikke det - bedre at tone rent flag og lade illusionen falde i stedet for at fedte rundt i flere måneder eller halve og hele år, før man opdager, at den ene er til Dostojevsky og den anden Paradise hotel.

Jeg kan sagtens tage lidt kritik. Men husk nu lige på tre ting: 1. Politisk var jeg diametralt modsat orienteret dengang fra hvad jeg er nu. 2. Jeg havde ikke den mindste forstand på hvad en skilsmisse var for en størrelse og hvad den slags kunne inspirere af usikkerhed. 3. Køen af folk, der synes jeg var dybt naiv og trængte til at være realistisk, var laaaaaang. Det var ikke kun på debatten, at man meget gerne ville banke lidt fornuft ind i mig. Der var noget, der ændrede sig hos mig efter #coachgate. Folk blev jo bare ved med at træde i det indtil filmen knækkede.

Det sagt så er jeg karikeret i denne tråd. Jeg overdramatiserer og gør en historie ud af det. Efter næsten et år med Tinder er jeg for første gang ude med en pige, der kan få mig til at tænke på forelskelse igen. Jeg ved godt, at jeg bare skal spille ud med de ting jeg selv synes er interessante og så må jeg jo finde en anden, hvis hende her synes, det er kedelige forslag.

Oscar Wilde sagde engang: "I'm not young enough to know everything" og det beskriver vist også min kurve meget godt. Det hjalp heller ikke på min skepsis at tage en uddannelse i, at man ikke skal strø om sig med meninger og holdninger man ikke er sikker på. På en måde synes jeg dog, det er interessant, at du taler om det indre kompas. Det har jeg næsten fået mere respekt for. Omend jeg stadig begår fejlen ikke at følge det altid.

Jeg kunne godt sige mere, men nu skal jeg jo ikke hijacke tråden for meget.

Det er absolut ikke ment som kritik - snarere en konstatering af, at du rummer begge ekstremer, og at et sted midt imellem ukritisk at følge idealer og overtænke nok er et godt sted at sigte mod.

Det med kompasset er blevet min rettesnor efter at livet har givet mig en tur eller to af de større i karrusellen. Jeg kan ikke ændre andre, men jeg kan forsøge at være så tro imod mig selv, at det ret hurtigt vil vise sig, omvandrende er kompatible med mig i den form, de nu engang har. I den proces hjælper det hverken mig eller andre at pakke tingene ind i udefrakommende regler, snarere tværtimod; i forsøget på at handle “rigtigt” kan man ende med at tiltrække mennesker, der ikke dur for en, og støde de fra sig, som reelt ville være gode matches.

Derfor: Inviter hende til at møde dig-dig. Tag hende med til film, du kan lide, ikke bare dem, der tilfældigvis kører i mainstream-biografer. Skriv og foreslå at mødes, hvis du har lyst. Sig det hvis du synes, hun er noget særligt. Det KAN gøres uden de store fanfarer og uden at snarligt ægteskab ligger i kortene, og min erfaring er, at det kun skræmmer typer, der på sigt bliver ved med at være for bange for deres egen skygge til at indgå i oprigtige og tætte relationer. I så fald er der jo reelt ingen skade sket - tværtimod har man sparet sig selv for at investere tid, følelser og engagement i en dødssejler.

[Krølle]

Som eksempel på at det sjældent er skidt at vise sig, som man er, kan jeg tilføje, at jeg den sidste måned har set flere animationsfilm og tegnefilm end jeg har gjort i flere år, og jeg har haft en fest med det - faktisk så meget, at jeg lige har bestilt et kaffekrus med en genial scene fra en af dem til kaffeelskende, tegnefilmsseende voksen mand.

Havde han ikke inviteret mig indenfor i den del af hans verden, havde vi i forsøget på at være mainstream-spiselige sikkert siddet og stenet til noget “Netflix anbefaler”, som ingen af os rigtig gad OG der havde ikke været en lille men (i min optik) genial bare-fordi-gave på vej med posten.

Jo mere man lukker mennesker ind, jo nemmere bliver det at opbygge den relation, man grundlæggende håber på at finde, når man bevæger sig ud i “boy meets girl”-cirkusset.

[Precaseptica]

Det er absolut ikke ment som kritik - snarere en konstatering af, at du rummer begge ekstremer, og at et sted midt imellem ukritisk at følge idealer og overtænke nok er et godt sted at sigte mod.

Det med kompasset er blevet min rettesnor efter at livet har givet mig en tur eller to af de større i karrusellen. Jeg kan ikke ændre andre, men jeg kan forsøge at være så tro imod mig selv, at det ret hurtigt vil vise sig, omvandrende er kompatible med mig i den form, de nu engang har. I den proces hjælper det hverken mig eller andre at pakke tingene ind i udefrakommende regler, snarere tværtimod; i forsøget på at handle “rigtigt” kan man ende med at tiltrække mennesker, der ikke dur for en, og støde de fra sig, som reelt ville være gode matches.

Derfor: Inviter hende til at møde dig-dig. Tag hende med til film, du kan lide, ikke bare dem, der tilfældigvis kører i mainstream-biografer. Skriv og foreslå at mødes, hvis du har lyst. Sig det hvis du synes, hun er noget særligt. Det KAN gøres uden de store fanfarer og uden at snarligt ægteskab ligger i kortene, og min erfaring er, at det kun skræmmer typer, der på sigt bliver ved med at være for bange for deres egen skygge til at indgå i oprigtige og tætte relationer. I så fald er der jo reelt ingen skade sket - tværtimod har man sparet sig selv for at investere tid, følelser og engagement i en dødssejler.

Så lad mig tilføje lidt mere, så der kan komme lidt ro på om min usikkerhed og mit kærlighedsliv.

Jeg gjorde lidt research inden jeg foreslog noget konkret. Jeg har derfor foreslået en film, der kører på Cinemateket og ikke i de store biografer med et emne, der læner sig op af et foredrag vi begge har klikket os interesseret i på fb som kører på søndag. Mit håb er, at hun vil synes det er spændende, og hvis alt går som smurt fredag aften, så har jeg et ekstra kort i hånden til søndag, hvor jeg så vil foreslå, at vi ses igen til foredraget.

Hun sagde, det var en super god ide, og vi har nu en date på fredag. Efter vi fik aftalen kørt på plads sluttede vi samtalen naturligt. Hun skrev så igen her for lidt siden, at vi jo også kunne tage hjem til hende efter filmen, hvor hun gerne vil byde på et glas.

Så som sagt, så har jeg bildt jer noget ind, hvis jeg har skuespillet, at jeg ikke anede hvad jeg foretog mig længere.

[Krølle]

Det er absolut ikke ment som kritik - snarere en konstatering af, at du rummer begge ekstremer, og at et sted midt imellem ukritisk at følge idealer og overtænke nok er et godt sted at sigte mod.

Det med kompasset er blevet min rettesnor efter at livet har givet mig en tur eller to af de større i karrusellen. Jeg kan ikke ændre andre, men jeg kan forsøge at være så tro imod mig selv, at det ret hurtigt vil vise sig, omvandrende er kompatible med mig i den form, de nu engang har. I den proces hjælper det hverken mig eller andre at pakke tingene ind i udefrakommende regler, snarere tværtimod; i forsøget på at handle “rigtigt” kan man ende med at tiltrække mennesker, der ikke dur for en, og støde de fra sig, som reelt ville være gode matches.

Derfor: Inviter hende til at møde dig-dig. Tag hende med til film, du kan lide, ikke bare dem, der tilfældigvis kører i mainstream-biografer. Skriv og foreslå at mødes, hvis du har lyst. Sig det hvis du synes, hun er noget særligt. Det KAN gøres uden de store fanfarer og uden at snarligt ægteskab ligger i kortene, og min erfaring er, at det kun skræmmer typer, der på sigt bliver ved med at være for bange for deres egen skygge til at indgå i oprigtige og tætte relationer. I så fald er der jo reelt ingen skade sket - tværtimod har man sparet sig selv for at investere tid, følelser og engagement i en dødssejler.

Så lad mig tilføje lidt mere, så der kan komme lidt ro på om min usikkerhed og mit kærlighedsliv.

Jeg gjorde lidt research inden jeg foreslog noget konkret. Jeg har derfor foreslået en film, der kører på Cinemateket og ikke i de store biografer med et emne, der læner sig op af et foredrag vi begge har klikket os interesseret i på fb som kører på søndag. Mit håb er, at hun vil synes det er spændende, og hvis alt går som smurt fredag aften, så har jeg et ekstra kort i hånden til søndag, hvor jeg så vil foreslå, at vi ses igen til foredraget.

Hun sagde, det var en super god ide, og vi har nu en date på fredag. Efter vi fik aftalen kørt på plads sluttede vi samtalen naturligt. Hun skrev så igen her for lidt siden, at vi jo også kunne tage hjem til hende efter filmen, hvor hun gerne vil byde på et glas.

Så som sagt, så har jeg bildt jer noget ind, hvis jeg har skuespillet, at jeg ikke anede hvad jeg foretog mig længere.

Smooth!

Det lyder som om, det bare krævede reel interesse at få støvet talenterne af

Det lyder lovende. Hurra for gennemtænkte (på den gode måde) dates. Jeg sætter mine penge på, at du får lejlighed til at cashe ind på din søndagsstrategi.

[Muspel]

Det er absolut ikke ment som kritik - snarere en konstatering af, at du rummer begge ekstremer, og at et sted midt imellem ukritisk at følge idealer og overtænke nok er et godt sted at sigte mod.

Det med kompasset er blevet min rettesnor efter at livet har givet mig en tur eller to af de større i karrusellen. Jeg kan ikke ændre andre, men jeg kan forsøge at være så tro imod mig selv, at det ret hurtigt vil vise sig, omvandrende er kompatible med mig i den form, de nu engang har. I den proces hjælper det hverken mig eller andre at pakke tingene ind i udefrakommende regler, snarere tværtimod; i forsøget på at handle “rigtigt” kan man ende med at tiltrække mennesker, der ikke dur for en, og støde de fra sig, som reelt ville være gode matches.

Derfor: Inviter hende til at møde dig-dig. Tag hende med til film, du kan lide, ikke bare dem, der tilfældigvis kører i mainstream-biografer. Skriv og foreslå at mødes, hvis du har lyst. Sig det hvis du synes, hun er noget særligt. Det KAN gøres uden de store fanfarer og uden at snarligt ægteskab ligger i kortene, og min erfaring er, at det kun skræmmer typer, der på sigt bliver ved med at være for bange for deres egen skygge til at indgå i oprigtige og tætte relationer. I så fald er der jo reelt ingen skade sket - tværtimod har man sparet sig selv for at investere tid, følelser og engagement i en dødssejler.

Så lad mig tilføje lidt mere, så der kan komme lidt ro på om min usikkerhed og mit kærlighedsliv.

Jeg gjorde lidt research inden jeg foreslog noget konkret. Jeg har derfor foreslået en film, der kører på Cinemateket og ikke i de store biografer med et emne, der læner sig op af et foredrag vi begge har klikket os interesseret i på fb som kører på søndag. Mit håb er, at hun vil synes det er spændende, og hvis alt går som smurt fredag aften, så har jeg et ekstra kort i hånden til søndag, hvor jeg så vil foreslå, at vi ses igen til foredraget.

Hun sagde, det var en super god ide, og vi har nu en date på fredag. Efter vi fik aftalen kørt på plads sluttede vi samtalen naturligt. Hun skrev så igen her for lidt siden, at vi jo også kunne tage hjem til hende efter filmen, hvor hun gerne vil byde på et glas.

Så som sagt, så har jeg bildt jer noget ind, hvis jeg har skuespillet, at jeg ikke anede hvad jeg foretog mig længere.

Uhh perfekt. Jeg ville nemlig til at foreslå, at I gjorde noget mere end bare film. Der er jo ikke lejlighed til at snakke så meget.

Så fedt, at hun har inviteret hjem. Du må hellere barbere ben... nå nej. Det er os kvinder... så. ... Hm. Ikke tage de mest forvaskede og hullede underdrenge på

[Annione]

Uhh perfekt. Jeg ville nemlig til at foreslå, at I gjorde noget mere end bare film. Der er jo ikke lejlighed til at snakke så meget.

Så fedt, at hun har inviteret hjem. Du må hellere barbere ben... nå nej. Det er os kvinder... så. ... Hm. Ikke tage de mest forvaskede og hullede underdrenge på

Og en god deo. Og for gudernes skyld ikke for meget.
En let duftende mand er det bedste.

Drop også gerne sokkerne med huller i

[Anilara]

Hvorfor fanden har jeg gennem tiden givet ham så gode gaver?* Argh!! HVORDAN skal jeg undvære globusbaren!?!? Og kaffemaskinen. Og pladespilleren?!

(*fordi jeg er awesome, derfor).

Godt jeg har rund fødselsdag i år...

Ja, den slags er noget lort. Min eks bad om at beholde alle møbler. Vi havde 1,5 år før købt alt til stuen, reoler, borde, stole, sofa - men han fik det hele (og jeg fik nogle penge) Det er bare nederen at skulle dele den slags.

Hvordan har du det?
Og hey - jeg fylder også rundt i år

Shit, det er også bare mange ting man så skal ud at investere i. Der er jeg glad for vi egentlig altid har vidst hvem der ejer hvad - vi kunne godt sige "vores" om nogle ting, men der er i bund og grund ikke tvivl om hvis det var. Men så længe I kunne blive enige om meget simpel opdeling (alt og ingenting) så er det jo også til at have med at gøre.

Jeg har det svingende. På et barometer ville jeg skiftevis ligge på "helt ad helveds til" og "Det skal nok gå, på sigt".
Det er måske også lidt uvirkeligt endnu, da han først er ude i morgen, og vi har talt så godt sammen alle dage - og trøster og siger godnat og har et liv sammen.
I morgen er første nat alene og hvor lejligheden bliver mere en form for skal end indhold. Og så må aftalen være at vi skal holde afstand til hinanden og droppe kontakten for en god stund.
I morgen kommer jeg hjem, og er definitivt mere alene end jeg har været i 7 år. Det skal jeg sådan liiige omstille mig på, for jeg kan ikke kontakte min bedste ven (ham) om det.

Men jeg har nogle mega hjælpsomme og omsorgsfulde personer der er der for mig. Og jeg er selv god til at distrahere mig selv, samtidig med at bearbejdelsen allerede er begyndt.

Tillykke på forkant til os!

[Grissebassen]

Jeg frygter at skøn date er ved at trække sig
Han har godt nok meget travlt på jobbet for tiden. Og jeg holder ferie og er hormonella-forstyrret og kuk for tiden. Men altså... Frygten er der alligvel. Og jeg synes det er for tidligt at tale med ham om den.

[Precaseptica]

Uhh perfekt. Jeg ville nemlig til at foreslå, at I gjorde noget mere end bare film. Der er jo ikke lejlighed til at snakke så meget.

Så fedt, at hun har inviteret hjem. Du må hellere barbere ben... nå nej. Det er os kvinder... så. ... Hm. Ikke tage de mest forvaskede og hullede underdrenge på

Og en god deo. Og for gudernes skyld ikke for meget.
En let duftende mand er det bedste.

Drop også gerne sokkerne med huller i

Og så vover I at påstå, at man bare skal være sig selv..

[Muspel]

Uhh perfekt. Jeg ville nemlig til at foreslå, at I gjorde noget mere end bare film. Der er jo ikke lejlighed til at snakke så meget.

Så fedt, at hun har inviteret hjem. Du må hellere barbere ben... nå nej. Det er os kvinder... så. ... Hm. Ikke tage de mest forvaskede og hullede underdrenge på

Og en god deo. Og for gudernes skyld ikke for meget.
En let duftende mand er det bedste.

Drop også gerne sokkerne med huller i

Og så vover I at påstå, at man bare skal være sig selv..

Altså. Man skal jo ALTID være den bedste version af sig selv

[RavenClaw]

Jeg er mega træls over, at sød politimand arbejder 12 timer dagligt. Især nu, hvor jeg mest af alt har behov for at blive holdt om et par timer, og han er først hjemme til midnat