Jeg har været til begravelse i dag, min onkel gik bort i mandags efter kort tids svær sygdom. Det var derfor ikke uventet og han blev 81 og har haft et fantastisk liv. Og jeg troede jeg havde fået tudet ud, og jeg havde fået tænkt alle ‘katestrofetanker’ der var at tænke, men da jeg så min moster stå i kirken, så løb tårerne bare. Og jeg hader at græde offentligt!
Inde i kirken fik jeg lidt hold på mig selv, men da så min mor kom ind begyndte jeg at tude igen, fordi nogle at de her katastrofetanker begyndte at køre rundt i hovedet
Resten af tiden sad jeg og stirrede stift ind i ryggen på den pelsfrakke som damen foran mig havde på, mens jeg planlagde sommerferie i København. Ikke at jeg kan huske en skid af det nu, men det var for ikke at sidde og tude igen. Og jeg synes jeg fik okay hold på mig selv. Lige indtil de skulle bære kisten ud, og jeg så min fætters kæreste ansigt (hun skulle bære). Hun græd. Folk omkring mig græd og pudsede næse. Og så stortudede jeg igen.
Jeg har så svært ved at være så grådlabil. Et er at jeg tuder over hvad som helst herhjemme lige i øjeblikket, men jeg hader at græde når andre kan se det, det er så ... privat, på en eller anden måde. Også selvom vi her alle var fælles om den samme sorg. Og samtidig skammer jeg mig over jeg har det sådan. Han var et fantastisk menneske og jeg kommer virkelig til at savne ham og jeg vil da gerne udvise sorg og på den måde ‘fortælle’ at han betød noget for mig. Men jeg har mest lyst til at kramme mig selv hårdt og bare lukke mig inde i mig selv, lægge låg på sorgen.
Argh, jeg ved ikke hvad jeg vil med det her, få luft måske? Klokken er snart to om natten og jeg har været vågen siden kl 6 i morgens. Jeg går i seng lige om lidt og ser om jeg kan få sovet, jeg er overtræt, forvirret og ked af det. Måske det går mig på, at jeg bliver så påvirket af dette. Da min bedstefar, som jeg elskede virkelig højt, døde for 4-5 år siden, reagerde jeg slet ikke så kraftigt. Der trillede et par tårer da kisten blev sænket i jorden, det var det - selvom jeg var endnu mere ked af det indeni end jeg var i dag.