Singletråden

[Ally]

Ej for helvede...! Bare sådan lige pludselig. Har du slet ikke kunne mærke noget på ham?

Det sucks

Nej, slet ikke. Så sent som i går skrev vi sammen; at vi glædede os til at se hinanden i aften. At vi skulle putte sammen. Og mere i den dur.

[Krølle]

Date er sød til at fortælle om hele sit liv. Også arbejde. Og så alligevel føler han mindreværd pga arbejde. Tvivl om han kan være nok.

Får kvinder der dater pænt lønnede mænd også den slags tanker? (I må være nogen, der har været i situationen?) Og i så fald: Hvordan lukker jeg den ned? Jeg har ikke nævnt min løn med et ord, taler ikke om penge og lægger bestemt ikke vægt på økonomisk formåen.

Tror ofte mænd har det svært med at være sammen med en kvinde, der tjener mere end dem, måske fordi de godt lidt kan lide ideen om at være forsørgeren?
Jeg ved det faktisk ikke, det er bare min formodning. Jeg har vist altid tjent nogenlunde det samme som de mænd jeg har været sammen med, på nær min mand nu her. Han har 1/3 mere udbetalt end jeg har. Det generer mig ikke, men han er heller ikke typen der går så meget op i dit og mit.
Men jeg har så heller aldrig været højtlønnet, men sådan en middel indkomst.

Jeg har været på en del dates og er aldrig blevet mødt med den der attitude, SurSødSovs fortæller om. Jeg tror, det handler om, hvorvidt de hviler i sig selv eller ej... Og det kan man godt finde ud af, inden man dater med dem, tænker jeg

Med de to andre er det først kommet, da de fandt ud af, hvor meget jeg tjente. Den ene havde en ide om det, da jeg før hans jobskifte var i en ledende stilling over ham. Men tror måske han troede, han med sit skifte kom tættere på min løn.

Jeg overvejer virkelig, om det bare er for langt et spring at date en, der tjener omkring 30. Men synes virkelig det virker mærkeligt. Det er da meget normalt for mænd med en lavere lønnet partner.

Alle de her store armbevægelser med hvor sød jeg er, er kommet efter jeg har fortalt om mit arbejde og han brugte en del tid på at være uforstående overfor, hvad jeg vil med ham, når jeg burde være sammen med en, der kører Audi (wtf???) og tager på dyre ferier. Og det generer mig virkeligt.

Jeg synes på ingen måde, jeg taler om penge eller økonomisk formåen, men når jeg taler arbejde, er det klart, jeg har nogle andre problemstillinger. Ligesom det jo også berøres inddirekte, når antallet af flyvninger eller ferieplaner berøres.

Måske er jeg for hemmelighedsfuld/diskret om det? Har du været mere åben om det?

Jeg taler ikke aktivt eller uopfordret om økonomi, men omvendt er det ikke at tabu, og er det naturligt i konteksten, oplyser jeg om faktuelle forhold uden at gøre det til et emne i sig selv.

Måske tiltrækkes jeg af typer, der ikke går meget op i det, men jeg har endnu ikke oplevet det som værende et problem. Tværtimod lader det til, at nogen ligefrem synes, det er sejt, at jeg på det område er uafhængig og ikke er på udkig efter nogen til at finansiere bil eller bolig. På samme måde har jeg heller ikke oplevet, at det er et problem, at jeg tager nogle udgifter, som for mig er ligegyldige men for en date ville kræve prioritering.

Det betyder nok noget, at jeg omvendt er hamrende ligeglad med en dates formueforhold, så længe han ikke er uansvarlig økonomisk. Laver han noget, han brænder for, og lever han efter evne, er jeg glad og tilfreds - om han har været heldig at ride med på den københavnske friværdibølge er derimod uendeligt uinteressant. Det siger alt andet lige kun noget om alder og boligforhold, ikke om hans person og kerneværdier.

Jeg synes jo selv, jeg kunne have skrevet det indlæg. Og syntes også det virkede uproblematisk omkring de 60. Men på en eller anden måde er der sket noget. Omvendt aner nuværende date ikke, hvad jeg tjener - så måske havde det været det samme uanset. Og han er bare et dårligt match på det punkt

Jeg taler gerne om økonomi i generelle termer men ikke konkrete tal ift fx indtægt og formue med mindre der spørges konkret i en situation, hvor det er relevant, og spørgeren reelt kan bruge tallene til noget. Jeg kan sagtens “indrømme” at jeg har bil, hvad lejligheden har kostet og i anden sammenhæng, at jeg ikke har nogen gæld, men så må evt interesserede selv regne på baggrund af givne informationer. På samme måde måde kan jeg godt tale om indtægt i generelle termer, men jeg har svært ved at se, hvordan det er relevant at nævne min månedlige indtægt.

[Miss_no_More]

Ej for helvede...! Bare sådan lige pludselig. Har du slet ikke kunne mærke noget på ham?

Det sucks

Nej, slet ikke. Så sent som i går skrev vi sammen; at vi glædede os til at se hinanden i aften. At vi skulle putte sammen. Og mere i den dur.

Det er virkelig mærkeligt. Men det kan du jo ikke bruge til så meget. Av. Kan sgu godt forstå det gør ondt.

Har du svaret ham eller bare ladet den hænge?

[Krølle]

Måske er der en forskel i, at jeg 1) ikke på nogen måde definerer mig selv med mit job på samme måde som i advokatdagene og 2) går efter mænd, der heller ikke er i den branchetype. På nuværende tidspunkt er arbejde en integreret del af min hverdag men absolut ikke mit hovedfokus.

[Ally]

Det er virkelig mærkeligt. Men det kan du jo ikke bruge til så meget. Av. Kan sgu godt forstå det gør ondt.

Har du svaret ham eller bare ladet den hænge?

Han skrev i morges og gjorde mig opmærksom på de manglende følelser, og vi skrev lidt frem og tilbage. Han skrev, at han syntes, at jeg var sød og dejlig og ikke skulle holdes for nar, hvorfor han var ærlig over for mig.

[Miss_no_More]

Det er virkelig mærkeligt. Men det kan du jo ikke bruge til så meget. Av. Kan sgu godt forstå det gør ondt.

Har du svaret ham eller bare ladet den hænge?

Han skrev i morges og gjorde mig opmærksom på de manglende følelser, og vi skrev lidt frem og tilbage. Han skrev, at han syntes, at jeg var sød og dejlig og ikke skulle holdes for nar, hvorfor han var ærlig over for mig.

Okay. Jamen det er da selvfølgelig ærlig snak. Men derfor kan man jo stadig godt være uforstående overfor det.

Håber du er nogenlunde okay

[Krølle]

Jeg har en aftale i aften - endnu en gang med en fyr, der er yngre end mig

Fagre nye verden

[LadyFox]

Jeg vil helst gerne have en partner der tjener omkring det samme som mig selv. For på den ene side ville jeg have det stramt med en partner med flere penge end mig selv som ikke ville dele, men omvendt er jeg heller ikke så glad for hvis jeg skulle føle at jeg er en udgift.
Så hellere en der tjener mindre, men altså, så meget kommer jeg heller ikke til at tjene.

Jeg er nok også farvet af at have dårlige erfaringer med at den ene betaler væsentlig mere end den anden, forstået sådan at så længe alt det andet i forholdet går godt så er der intet problem. Men så snart det går dårligt kan det pludselig være et argument i konflikter. Eller blive en grundlæggende følelse af at når nu den ene bidrager mere økonomisk er det også unfair at den anden ikke bidrager mere med et eller andet andet.

Dermed ikke sagt jeg ville fravælge en på grund af en bedre indkomst end mig selv, jeg har det bare bedre med hvis det er mere lige.

[Krølle]

Jeg vil helst gerne have en partner der tjener omkring det samme som mig selv. For på den ene side ville jeg have det stramt med en partner med flere penge end mig selv som ikke ville dele, men omvendt er jeg heller ikke så glad for hvis jeg skulle føle at jeg er en udgift.
Så hellere en der tjener mindre, men altså, så meget kommer jeg heller ikke til at tjene.

Jeg er nok også farvet af at have dårlige erfaringer med at den ene betaler væsentlig mere end den anden, forstået sådan at så længe alt det andet i forholdet går godt så er der intet problem. Men så snart det går dårligt kan det pludselig være et argument i konflikter. Eller blive en grundlæggende følelse af at når nu den ene bidrager mere økonomisk er det også unfair at den anden ikke bidrager mere med et eller andet andet.

Dermed ikke sagt jeg ville fravælge en på grund af en bedre indkomst end mig selv, jeg har det bare bedre med hvis det er mere lige.

Jeg forstår dig udmærket og ville have det stramt med en partner, der tjente markant mere end mig og gik op i fordelingen. For mig er det naturligt at dele, og jeg gør det gladeligt ift folk, jeg holder af og uden at forvente eller ønske noget retur - for mig er det en måde at give os muligheder, der ellers ikke var der, eller ville kræve benhård prioritering for den anden. Omvendt er det ikke nødvendigt for mig med en bestemt standard, og har folk det skidt med at tage imod, tilpasser jeg mig bare de økonomiske rammer, der er i det givne fællesskab.

Med alderen er penge blevet noget, jeg anser for at give muligheder, og som jeg helst vil bruge på livskvalitet fremfor materielle goder. Derfor går der intet af mig ved at dele; tværtimod. De fleste ting, der giver livskvalitet, foregår jo sammen med andre.

[Krølle]

I det hele taget ville jeg ikke fravælge en partner pga økonomisk formåen i hverken den ene eller anden retning. Økonomisk rod og/eller nærighed (af både økonomisk og emotionel karakter) er derimod den sikre vej til at blive fravalgt hos mig. Nærigrøve findes i alle socialklasser, og jeg får simpelthen akut røde knopper af det karaktertræk.

[LadyFox]

Jeg vil helst gerne have en partner der tjener omkring det samme som mig selv. For på den ene side ville jeg have det stramt med en partner med flere penge end mig selv som ikke ville dele, men omvendt er jeg heller ikke så glad for hvis jeg skulle føle at jeg er en udgift.
Så hellere en der tjener mindre, men altså, så meget kommer jeg heller ikke til at tjene.

Jeg er nok også farvet af at have dårlige erfaringer med at den ene betaler væsentlig mere end den anden, forstået sådan at så længe alt det andet i forholdet går godt så er der intet problem. Men så snart det går dårligt kan det pludselig være et argument i konflikter. Eller blive en grundlæggende følelse af at når nu den ene bidrager mere økonomisk er det også unfair at den anden ikke bidrager mere med et eller andet andet.

Dermed ikke sagt jeg ville fravælge en på grund af en bedre indkomst end mig selv, jeg har det bare bedre med hvis det er mere lige.

Jeg forstår dig udmærket og ville have det stramt med en partner, der tjente markant mere end mig og gik op i fordelingen. For mig er det naturligt at dele, og jeg gør det gladeligt ift folk, jeg holder af og uden at forvente eller ønske noget retur - for mig er det en måde at give os muligheder, der ellers ikke var der, eller ville kræve benhård prioritering for den anden. Omvendt er det ikke nødvendigt for mig med en bestemt standard, og har folk det skidt med at tage imod, tilpasser jeg mig bare de økonomiske rammer, der er i det givne fællesskab.

Med alderen er penge blevet noget, jeg anser for at give muligheder, og som jeg helst vil bruge på livskvalitet fremfor materielle goder. Derfor går der intet af mig ved at dele; tværtimod. De fleste ting, der giver livskvalitet, foregår jo sammen med andre.

Det har du helt ret i. Og der er helt sikkert også masser der godt kan finde ud af at give, uden pludselig når tingene er svært at mene at den anden "skylder". Derfor ville jeg heller ikke vælge nogle fra på den grundlag alene, jeg har bare både oplevet og det det så mange gange at det ville være en bekymring i en given situation.

Jeg selv anser ikke penge som noget det har særlig stor værdi, de er da rare at have bevares, men mit behov er temmelig begrænset. Derfor har jeg også haft svært ved at stå i en situation med en kæreste der pludselig synes det var problematisk at han havde betalt en masse ting, fordi vi pludselig var uvenner, eller fordi jeg pludselig ikke var villig til at være den der gjorde dit og dat ekstra, eller at jeg ikke kunne bede om mere omsorg for han havde jo betalt nogle dyre middag som i bund og grund var hans interesse fordi vi for min skyld egentlig lige så godt kunne have spist to for en på Dalle Valle nogle af gangene.

Og der ved jeg godt at det jo ikke var det at han tjente mere der var problemet, det er dog alligevel sådan nogle oplevelser der gør at jeg godt kunne bekymre mig for at løbe ind i endnu en af dem, fordi så sjældene er de heller ikke, og de sidder viser sig sjældent mens det stadig er relativt nemt at gå.

[Krølle]

Enig. Jeg tænker dog, at den type karaktertræk findes alle steder - måske bliver de bare meget tydelige ifm økonomi. Det kunne man så overveje at se som en fordel; er han fesen ift det, er det bare med at tage benene på nakken!

[Krølle]

Nå. Jeg går og leger lidt med tanken om, at jeg i virkeligheden nok ikke er der, hvor det giver mening at have eller bare overveje en kæreste. Det er et år siden, jeg vidste, jeg ville blive single, og jeg er i dag et godt sted med ro på og afklaring.

Når det er sagt, sker der stadig ting og sager mentalt, og selvom jeg føler, at jeg er kommet “hjem”, er jeg nok realistisk ikke der, hvor jeg er klar til at smide det hele ind på midten og satse på forever after.

Hvad gør en klog dame så? Jeg ved - omvendt af hvad der ellers er min default mode - at jeg ikke skal se en enkelt mand fast. Det vil blive noget rod, fordi jeg kun ville gide det med en, der havde reelt potentiale til at være mere, og i så fald ville min hjerne stikke af og foreslå et reelt forhold. Omvendt har jeg behov af både fysisk og mental karakter, som er vigtige og ikke bliver dækket, hvis jeg går i hulemode.

Pt hælder jeg til at have to faste partnere uden andre forpligtelser end at ses jævnligt og opføre sig ordentligt og oprigtigt. Mere end to bliver noget rod, og jeg orker ikke skiftende mænd, hvor man aldrig ved, hvad man har, før det evt er for sent. Jeg er både kræsen og har brug for en mental gnist for at kunne se en pointe med det, så selvom fx Tinder giver masser af muligheder, løser det ikke opgaven.

Har nogen af jer erfaringer med bevidst at fravælge parforhold i en periode og i stedet tilvælge “flere faste men ift andre uforpligtende” partnere? Er der mon nogen udfordringer udover de åbenlyse (at finde egnede kandidater har jeg vist fikset), jeg skal overveje?

[Madam Pomfrey]

Jeg synes på ingen måde, jeg taler om penge eller økonomisk formåen, men når jeg taler arbejde, er det klart, jeg har nogle andre problemstillinger. Ligesom det jo også berøres inddirekte, når antallet af flyvninger eller ferieplaner berøres.

Måske er jeg for hemmelighedsfuld/diskret om det? Har du været mere åben om det?

Men altså dit økonomiske råderum kunne jo lige så godt være kommet af særdeles fornuftige prioriteringer i din ungdom, f.x. salg af fast ejendom med stor fortjeneste, du kunne ha vundet en stor lotto gevinst, arvet en formue fra en rig bedsteforældre, lavet nogle virklig heldige aktiekøb.
Dine flyvninger og ferieplaner er vel også på sin vis en økonomisk prioriteringer, du kunne lige så vel ha vægtet selv at køre rundt i en super fed stor og dyr Audi, bruge alle pengene på designertasker og andre luksusvarer.


jeg har faktisk kun snakket løn med den første tinder-fyr (ham den sløve...)
Han havde travlt med at pointere flere gange at han tjente en slat mere end mig, hvilket jeg nu også forventede hans stilling taget i betragtning.
Jeg fortalte ham bare at det sådan set var ham jeg var intresseret i, hverken hans stilling eller lønseddel. Da han igen bragte det på banen kunne jeg så spørge ham hvem af os der så havde den bedste timeløn, for jeg arbejdede mine 35 timer/uge hvor han rask væk lagde 70-80 timer på sit, - så var den ligesom lukket.

jeg er pisse ligeglad med folks løn, har man en høj løn så er det fordi man har både kvalifikationer og evner til at bestride en stilling hvor man er pengene værd, eller fordi man knokler sin røv ud af bukserne i vildt mange timer pr. uge.
Men manden der tjener 30.000 kr/mdr kan jo ha en væsentligt bedre økonomi end ham der tjener 70.000 - og det er for mig langt mere væsentligt hvordan en mand prioriterer og forvalter sin indkomst, end hvad der står på lønsedlen.

Min eksmand har mangt en gang fortalt eller "husket mig på" hvor meget han tjente, at han havde hovedindkomsten, - han havde da ved den sødeste grød også hovedforbruget. Og sådan set over hele vores samliv, så har jeg sikkert postet lige så mange penge i det fælles liv, og undværet for eget vedkommende, hvor han har forkælet sig selv.
Og beskyldninger om en til tider trængt økonomi gik altid i min retning, - hvorfor det er en stor tilfredsstillelse af have en bedre økonomi end nogensinde, at ha råd til at frådse og fjolle lidt

[Q-beben]

Har du været mere åben om det?

Jeg har været helt åben, og det har givet stof til snak om indholdet i mit job - men ikke om min økonomi. Det ville også være en dealbreaker for mig... Min økonomi har jo intet med min personlighed at gøre...