Rikke skrev:Dejlig date i dag! Gåtur på Christiania (og jeg må med en lille smule skam erkende, at det er første gang i mine 17 år i Kbh, jeg har været der), middag på Madklubben i Store Kongensgade og rødvin på sofaen hjemme hos mig. Han er kørt nu. Han skal afsted til noget kl. 8 i morgen tidligt, og det er bare lidt noget bøvl med overnatning her så.
Han er totalt på! Snakker om forlænget weekend i et familiesommerhus i Nordjylland. Taler som det er en selvfølge, at vi da skal ses igen. Er fabelagtigt selskab og snakken kører bare. Ind i mellem stopper han i en sætning og voldkysser mig. Han er satme dejlig
To ting:
1. Mens vi sad og ventede på hovedretten på Madklubben, spurgte han til noget, som jeg havde nævnt sidste weekend. Jeg fortalte da, at jeg var skidekræsen på Tinder - og hvad skete der så lige for, at jeg matchede med to mænd samme dag? Ham og en anden.
Her til aften spurgte han mig så, om jeg havde set ham den anden. Jeg svarede, at jeg syntes vores date i lørdags var så dejlig, at jeg havde afbrudt den anden samtale, for jeg kan ikke rigtigt det der med at se flere på en gang. Hans svar var: "Det styrer du altså selv, vi ejer ikke hinanden - men du er i øvrigt den eneste jeg skriver og ses med lige nu".
Jeg blev sådan lidt... Hmmm... Hvis han havde fortalt mig, at han havde skrevet/været på date med andre, samtidigt med mig, havde jeg rejst mig lige der og stoppet alt. Ikke fordi han havde brudt en aftale (som vi jo ikke har lavet), men fordi det ville ligge fjernt fra, hvad jeg selv ville gøre efter en god date og fordi jeg ville føle, at jeg kun var god nok, indtil der dukkede noget bedre op.
Jeg bliver nødt til at tage den med ham face to face snart. At jeg egentligt gerne vil, at ingen af os render på dates med andre.
Han var helt fornuftig i sine argumenter om at koncentrere sig og fokusere på det, som man er i lige nu, men alligevel kan jeg mærke, at jeg har brug for at vide, hvad han ville vælge at gøre, hvis der dukkede en mulighed op for en date med en anden?
2. Totalt selvmodsigende... I know. Min "the-one-who-got-away" lurer i baghovedet. Jeg kan ikke slippe tanken om ham og hvad vi kunne have sammen. Det kan han heller ikke, men han kan heller ikke forsikre mig om, at det nok skal blive os to.
Jeg har følelsen af, at en ny kæreste er mit 2. valg. Jeg ville forlade enhver mand for min TOWGA på et splitsekund. Men jeg kan simpelthen ikke blive ved med at vente på noget, som måske aldrig sker, og jeg har LYST til at have en dejlig mand i mit liv. Ham her daten er så meget dét, jeg har brug for. Han er opmærksom, lækker, klog, lækker, galant, lækker, pæn, lækker, veluddannet, lækker - nævnte jeg, at han er lækker
Hvad fanden sker der for det, altså... Jeg er med på, at jeg selv skal have afklaret nogle ting, før jeg kan bede ham om ikke at se andre, I know...