Singletråden

[Planten]

Når I skriver sammen med nogen, altså har en samtale kørende over længere tid, på telefonen. Afslutter I så hver del med et decideret farvel/ha’ en god dag/aften, eller stopper I bare med at skrive mere, hvis der lige er et naturligt stop i samtalen?
Jeg mener, er det uhøfligt ikke at sige nu skriver man ikke mere lige nu. Eller er det bare en måde at holde samtalen lidt mere uformel?
Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg selv synes. På den ene side er det rart at vide at nu er samtalen slut, og man skal ikke forvente flere beskeder lige nu. På den anden side virker det så formelt og gammeldags. Lidt li’som dem der underskriver hvert indlæg på facebook med deres navn

Det kommer lidt an på, om man er på vej i seng eller noget. Altså så er det naturligt for mig at skrive godnat. Det kan også være jeg skriver "ha' en god dag" inden jeg møder på arbejde, hvis skriveriet har været igang om morgenen. Ellers er det ikke altid, jeg skriver noget.

[LadyFox]

Ladyfox: det lyder virkelig som et dejligt rendezvous jeg kan ikke helt lure ud fra dine beskrivelser om det mest er vennekemi eller tiltrækningskemi? men jeg har heller ikke læst alt i tråden, så jeg ved ikke, hvad der er sket mellem jer tidligere.

Det er begge dele. Men vi var nok aldrig rykket fra bekendte til venner hvis ikke vi var endt i seng sammen.

Historien er lang og bøvlet. Men altså, jeg havde presset lidt på for at han skulle finde sammen med sin eks igen, fordi han på det tidspunkt ikke kunne få hende ud ad hovedet, og han derfor alligevel ikke ville mig. Det viste sig så at deres forhold blev som det altid har været, fyldt med problemer og at hun slår op med ham konstant og så kommer tilbage på sine grædende knæ lidt efter. Nogle af de gange har han så troet det var helt slut været i seng med mig (ikke helt fint i kanten, i know) og så er hun kommet tilbage lidt efter og så er de fundet sammen igen. Med tiden er der dog kommet mere end sex og venskab i mellem os, som har kompliceret tingene ret meget for alle.

[LadyFox]

Dp.

[bluetof1]

Det blev en ultrakort besked. Der stod godt nok ikke, at jeg kunne rende ham, men den indeholdt heller ikke nogen brugbar forklaring på hans opførsel.
Jeg har lyst til at spørge, men jeg har også lyst til at passe på mig selv. Jeg tror det vil være godt, hvis hensynet til mig selv vinder denne gang.
Jeg ved ikke om jeg vil kunne stole på ham igen. Jeg har en historie med svigt, og selvom jeg er desperat efter at det holder op med at gøre ondt, så kan jeg mærke en lille tvivl, der gnaver. Den lille tvivl skal ikke være der, og så længe den er det, så vil jeg nok gøre mig selv en tjeneste i det lange løb ved, at høre godt efter min mavefornemmelse.
Så lige nu står jeg her, med et ben i hver lejr. Det er ikke en position jeg vil kunne holde ud ret længe.

[LadyFox]

Når I skriver sammen med nogen, altså har en samtale kørende over længere tid, på telefonen. Afslutter I så hver del med et decideret farvel/ha’ en god dag/aften, eller stopper I bare med at skrive mere, hvis der lige er et naturligt stop i samtalen?
Jeg mener, er det uhøfligt ikke at sige nu skriver man ikke mere lige nu. Eller er det bare en måde at holde samtalen lidt mere uformel?
Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg selv synes. På den ene side er det rart at vide at nu er samtalen slut, og man skal ikke forvente flere beskeder lige nu. På den anden side virker det så formelt og gammeldags. Lidt li’som dem der underskriver hvert indlæg på facebook med deres navn

Jeg lader bare være med at svare. Med mindre samtalen er aktivt i gang mens der er et eller andet der gør at jeg ikke kan skrive.

[Aragorn]

Det blev en ultrakort besked. Der stod godt nok ikke, at jeg kunne rende ham, men den indeholdt heller ikke nogen brugbar forklaring på hans opførsel.
Jeg har lyst til at spørge, men jeg har også lyst til at passe på mig selv. Jeg tror det vil være godt, hvis hensynet til mig selv vinder denne gang.
Jeg ved ikke om jeg vil kunne stole på ham igen. Jeg har en historie med svigt, og selvom jeg er desperat efter at det holder op med at gøre ondt, så kan jeg mærke en lille tvivl, der gnaver. Den lille tvivl skal ikke være der, og så længe den er det, så vil jeg nok gøre mig selv en tjeneste i det lange løb ved, at høre godt efter min mavefornemmelse.
Så lige nu står jeg her, med et ben i hver lejr. Det er ikke en position jeg vil kunne holde ud ret længe.

Ved din mand du er single? Det kunne være en information han gerne ville have.

[bluetof1]

Det blev en ultrakort besked. Der stod godt nok ikke, at jeg kunne rende ham, men den indeholdt heller ikke nogen brugbar forklaring på hans opførsel.
Jeg har lyst til at spørge, men jeg har også lyst til at passe på mig selv. Jeg tror det vil være godt, hvis hensynet til mig selv vinder denne gang.
Jeg ved ikke om jeg vil kunne stole på ham igen. Jeg har en historie med svigt, og selvom jeg er desperat efter at det holder op med at gøre ondt, så kan jeg mærke en lille tvivl, der gnaver. Den lille tvivl skal ikke være der, og så længe den er det, så vil jeg nok gøre mig selv en tjeneste i det lange løb ved, at høre godt efter min mavefornemmelse.
Så lige nu står jeg her, med et ben i hver lejr. Det er ikke en position jeg vil kunne holde ud ret længe.

Ved din mand du er single? Det kunne være en information han gerne ville have.

Givetvis.

[LadyFox]

Ladyfox: åh ja det lyder også kompliceret. Er du også venner med hans eks?

Nope. Har mødt hende, men aldrig snakket med hende.

Heldigvis.

[Madam Pomfrey]

Så lige nu står jeg her, med et ben i hver lejr. Det er ikke en position jeg vil kunne holde ud ret længe.

Pas på dig selv!

Det lyder også voldsomt, også sat ifht din bagage.
Det er jo nok ikke til at sige hvad udfaldet bliver af det her lige nu, men det er godt at læse at du er opmærksom på dig selv, og passer på dig, så godt du kan, lige nu og her.

Tanker og knus til dig!

[klumphen]

Jeg plejer at gå til og fra samtaler på tekst. Jeg afslutter dem faktisk kun direkte, når jeg går i seng (så siger jeg lige godnat.) Det gør jeg for at jeg ikke skal blive vækket af beskeder.

Jeg synes, det smarte ved tekstbeskeder er, at man ikke er bundet af dem. Jeg læser og besvarer, når det lige passer ind. Nogle gange kan der ryger mange beskeder frem og tilbage over relativt kort tid, andre gange kan der gå timer imellem. Det virker ikke til at genere folk, men det kan da godt være, nogle dates har været irriteret af det - det har de bare aldrig gjort opmærksom på.

Til gengæld synes jeg, det er virkelig svært, det der med, at jeg ikke ved, når jeg f***er up. Alt kan gå fint og godt, og så falder tingene alligevel fra hinanden. Så jeg kommer til at bruge alt for meget energi på at analysere mine egne handlinger - og hvordan de kan analyseres af min date. Det er ret Meta, og vildt belastende.

"burde der være en emoji? Hvilken emoji? Er det det helt rigtige ord? Bør jeg bruge et andet? Har jeg været for længe om at svare? Bør jeg helt lade være med at svare? Kan jeg bare sende en emoji?"

Tekstbeskeder er helt klart en kunst der tager tid og øvelse at mestre. Ingen tvivl om det.

[Citronmåne]

[quote="bluetof1"]Det blev en ultrakort besked. Der stod godt nok ikke, at jeg kunne rende ham, men den indeholdt heller ikke nogen brugbar forklaring på hans opførsel.
Jeg har lyst til at spørge, men jeg har også lyst til at passe på mig selv. Jeg tror det vil være godt, hvis hensynet til mig selv vinder denne gang.
Jeg ved ikke om jeg vil kunne stole på ham igen. Jeg har en historie med svigt, og selvom jeg er desperat efter at det holder op med at gøre ondt, så kan jeg mærke en lille tvivl, der gnaver. Den lille tvivl skal ikke være der, og så længe den er det, så vil jeg nok gøre mig selv en tjeneste i det lange løb ved, at høre godt efter min mavefornemmelse.
Så lige nu står jeg her, med et ben i hver lejr. Det er ikke en position jeg vil kunne holde ud ret længe.[/
Hvordan går det, Blue?

[Madam Pomfrey]

Givetvis.

Hvordan går det hos, og med dig??

[LadyFox]

..

[Annione]

Jeg er stadig ramt af mand-der-ikke-vil-mig-nok. Det er 5 måneder nu Ingen har nogensinde ramt mig så hårdt.
Jeg kom til at invitere ham med hjem efter en påskefrokost. I dagene op til sagde han nej - derefter “man kan jo aldrig ændre mening” og på dagen sagde han nej.
Spade.
Og jeg er alligevel glad for, at jeg ikke fik ham med hjem. Tænk, hvis jeg skulle starte forfra på ondt i hjertet?!

Jeg savner ham. Jeg savner min gode ven.

Jeg har indset, OG accepteret, at sådan her har jeg det lige nu. At det kommer til at tage lang tid endnu. Og at jeg ikke kan falde for nogen anden i mellemtiden. Og det er okay. Jeg kan ikke gøre til eller fra alligevel, så en accept føles faktisk som fremskridt.

Jeg ser stadig de samme 2 mænd. Jeg har fået trygge og efterhånden dybe venskaber med dem begge - det er ret skønt.

Og så fylder jeg 40 om 2 måneder. Og inviterer vennerne på bar. Det bliver så hyggeligt!

[bluetof1]

Det blev en ultrakort besked. Der stod godt nok ikke, at jeg kunne rende ham, men den indeholdt heller ikke nogen brugbar forklaring på hans opførsel.
Jeg har lyst til at spørge, men jeg har også lyst til at passe på mig selv. Jeg tror det vil være godt, hvis hensynet til mig selv vinder denne gang.
Jeg ved ikke om jeg vil kunne stole på ham igen. Jeg har en historie med svigt, og selvom jeg er desperat efter at det holder op med at gøre ondt, så kan jeg mærke en lille tvivl, der gnaver. Den lille tvivl skal ikke være der, og så længe den er det, så vil jeg nok gøre mig selv en tjeneste i det lange løb ved, at høre godt efter min mavefornemmelse.
Så lige nu står jeg her, med et ben i hver lejr. Det er ikke en position jeg vil kunne holde ud ret længe.[/
Hvordan går det, Blue?

Det går.

Det hele er lidt noget hø.