Singletråden

[Aragorn]

Hun var dum som et bræt, men hun havde store patter så hun kunne da altid få noget pik.

Nej, kvinder formulerer sig bare bedre. Det er den lange vej man går, med den gode udsigt, og alligevel havner man akkurat samme sted.

[Aurora]

Nå men jeg var på date med igår. Vi har skrevet virkelig meget sammen den sidste uge og jeg var blevet lidt lun på ham baseret på det. Vi talte så i telefon et par timer i tirsdags og der blev jeg lidt mere lunken. Vi mødtes så igår hjemme hos ham efter hans barn sov, og han er uden tvivl en sød fyr, men det eneste han går op i er træning træning træning, og han er ikke såååå kvik i kasketten (men af samme årsag også helt ok at kigge på )

Prøvede at tale om nogle forskellige ting som interesserer mig, og som de fleste andre også har en holdning til. Som samfund og den her lille globale viruskrisesituation, men der kom ikke rigtigt noget igen. Heller ikke bøger som nok er min største interesse, personlig udvikling og musik, som også interesserer mig. Men det eneste der kunne fænge var træning, kost og sundhed.

Såååe, ikke til infinity and beyond. Til gengæld tror jeg han vil være et pænt godt knald, så jeg overvejer lidt om jeg skal få løsnet lidt op for nogle tensions

Åh, øv, det er ærgerligt at få skruet sine forventninger lidt op og så tænke...."Nå".
Og se, det er netop årsagen til at jeg ikke dater mænd, som kun bruger deres fritid på træning og kostlægning. Det er røvkedeligt.

Men jeg hepper da på at ryge i kassen med ham, for udseendesmæssigt lyder det som om at han har en flot krop og det kan i sig selv gøre det til en æstetisk oplevelse at komme hinanden ved

Haha, ja nu må vi se. Jeg er skruet sådan sammen at min krop automatisk “bliver forelsket” hvis jeg har sex med en mand. Nok nærmest uanset hvem Så jeg har droppet sex uden forhold for mange år siden.

Jeg vidste ikke ret meget om ham. Jeg har slettet mit indlæg om hvordan vi mødtes af hensyn til anonymitet, da det er en sjov historie og jeg har fortalt den til flere ude i virkeligheden

Du kan få den i pb, hvis du ikke nåede at se det.

[Purple]

Jeg havde en skøn snak med en veninde her forleden dag, omkring det her dating-værk - som jeg jo selv navigerer rundt i.

Jeg elsker de "gamle dyder" og galante mænd, indrømmet!

Jeg elsker den kurtisering der sker - al den spænding.. det feminine vs. det maskuline osv. Vi snakkede så om det med 1. date.. og hvem der betaler... Jeg nævnte, at jeg syntes manden skal vise at han går forrest der... vise han "fører an" så at sige.. vise han kurtiserer... investerer... Hvor min veninde nævnte:

Men hvad hvis jeg tjener mere end ham? - hvor min tanke er, at det er HELT ligegyldigt hvad han tjener... for det handler om hvad han investerer... og der er det altså ikke mængden af økonomi jeg snakker om... men hvad han "gør"...

Jeg er personligt ikke selv til romantisk dovne mænd!

Det handler ligeledes heller ikke for mig om HVOR han betaler når vi dater.. det kan være en is ved kiosken på hjørnet, det kan være colaen fra tanken vi går forbi på gåturen vi har valgt at nyde sammen... det er det faktum, at han kurtiserer, investerer og "gør noget"... giver det mening?

Jeg datede en, som havde en ret stor tendens til "skal vi splitte regningen" lige fra starten- og jeg havde det lidt stramt med det... ment på den måde... at når det er mere reglen end undtagelsen allerede i den indledende fase.. og jeg fx. en del gange stod og lavede hjemmelavet mad osv... så gav det for mig en skævvridning, at han ikke tog føringen, når vi så spiste ude (fordi han havde travlt med arbejde, og ikke havde så meget tid til fx. at gøre netop det selv i den periode - så det var ikke muligt for ham at investere på netop den facon lige dér - og det var helt fint at han ikke kunne gøre det, - men så er jeg bare obs på at han så "gør noget andet" - og økonomisk havde han uden tvivl meget mere at gøre med end jeg, og det vidste han godt)... Well... jeg vil kurtiseres!

- og... jeg dater en lige nu... som gør netop dét!

Og... jeg kurtiserer jo også ham, - på den måde jeg føler det rigtigt... Jeg ved han elsker flotte negle... flot hår... jeg står gerne og laver morgenmad... Jeg bruger tid på dybe samtaler med ham i telefonen, når vi ikke kan ses... Jeg laver en dinner-date herhjemme, hvor jeg har lyttet efter hvad han har fortalt mig han ret godt kan li´at spise etc...

Men.. hvad er jeres tanker til det emne? Både kurtisering og økonomien i dating-fasen?

Og jeg snakker altså ikke om at en mand skal forsørge mig, bare for lige at sætte den på plads! Jeg snakker om kurtiseringen - specielt i dating-perioden. Når man tuner mere ind på hinanden, så kommer snakken om økonomi osv. også jo... også finder man en balance sammen.. Men.. det handler som sagt heller ikke om "mængden der spenderes" - det kan være en is... det kan være en sandwich i parken... Det handler på INGEN måde om show-off-kurtisering

[Fynerfin82]

Jeg vil også have en galant mand, der kan kurtisere lidt.
Men det afhænger nok også lidt af omstændighederne. Hvis jeg har valgt at første date, skal være mere end bare en kop kaffe, vil jeg faktisk have det dårligt med at han skal betale. Men er det første gang vi spiser sammen efter at have set hinanden før, så er det et kæmpe plus, hvis han gør det som det mest naturlige i verden.
Jeg gider ikke have en nærig mand, hvor alt skal deles ligeligt op. Tilgengæld har jeg heller ikke det mindste problem med at være den der betaler, bare det ikke er hver gang.

[Purple]

Jeg vil også have en galant mand, der kan kurtisere lidt.
Men det afhænger nok også lidt af omstændighederne. Hvis jeg har valgt at første date, skal være mere end bare en kop kaffe, vil jeg faktisk have det dårligt med at han skal betale. Men er det første gang vi spiser sammen efter at have set hinanden før, så er det et kæmpe plus, hvis han gør det som det mest naturlige i verden.
Jeg gider ikke have en nærig mand, hvor alt skal deles ligeligt op. Tilgengæld har jeg heller ikke det mindste problem med at være den der betaler, bare det ikke er hver gang.

Jeg spiser helst ikke sammen første gang faktisk - kan godt li´ det er mere afslappet

Jeg betaler bestemt også gerne - det gør jeg i realiteten også når jeg står og laver mad fx.. (hvor jeg gerne gør en del ud af det)

Men følelsen af kurtisering... den er ret vigtig for mig har jeg fundet ud af

[Fynerfin82]

Jeg vil også have en galant mand, der kan kurtisere lidt.
Men det afhænger nok også lidt af omstændighederne. Hvis jeg har valgt at første date, skal være mere end bare en kop kaffe, vil jeg faktisk have det dårligt med at han skal betale. Men er det første gang vi spiser sammen efter at have set hinanden før, så er det et kæmpe plus, hvis han gør det som det mest naturlige i verden.
Jeg gider ikke have en nærig mand, hvor alt skal deles ligeligt op. Tilgengæld har jeg heller ikke det mindste problem med at være den der betaler, bare det ikke er hver gang.

Jeg spiser helst ikke sammen første gang faktisk - kan godt li´ det er mere afslappet

Jeg betaler bestemt også gerne - det gør jeg i realiteten også når jeg står og laver mad fx.. (hvor jeg gerne gør en del ud af det)

Men følelsen af kurtisering... den er ret vigtig for mig har jeg fundet ud af

Jeg er også mest til en gåtur på første date I går var jeg på tredje date med en, hvor vi spiste sammen for første gang. Han betalte også som det mest naturlige i verden, hvilket jeg også var ret vild med.

[Viskelæder]

Jeg kan mærke, at jeg tænder lidt af på det, du skriver, Purple - altså ikke ment som kritik af dig Men at sådan har jeg det ikke. Der er way too much gammelt kønsstereotypt i det for mig. At manden kurtiserer ved at betale, og kvinden kan gengælde kurtiseringen ved at have flotte negle/gøre noget ud af sit udseende og lave mad?

Nu stiller jeg det selvfølgelig lidt skarpt op, jeg ved godt, du/I ikke mener det så sort/hvidt, men kurtisering er for mig blot, at man viser hinanden interesse, spørger ind, viser omsorg mv.
Jeg plejer at splitte regningen, og nogle gange i mine relationer så betaler jeg, andre gange betaler min veninde (eller kæreste når jeg har haft sådan en). Det er helt lige meget for mig.
Jeg ville dog lægge mærke til og på sigt blive træt af, hvis jeg hele tiden betalte alt, og den anden part slet ikke tænkte over det.

[Purple]

Jeg kan mærke, at jeg tænder lidt af på det, du skriver, Purple - altså ikke ment som kritik af dig Men at sådan har jeg det ikke. Der er way too much gammelt kønsstereotypt i det for mig. At manden kurtiserer ved at betale, og kvinden kan gengælde kurtiseringen ved at have flotte negle/gøre noget ud af sit udseende og lave mad?

Nu stiller jeg det selvfølgelig lidt skarpt op, jeg ved godt, du/I ikke mener det så sort/hvidt, men kurtisering er for mig blot, at man viser hinanden interesse, spørger ind, viser omsorg mv.
Jeg plejer at splitte regningen, og nogle gange i mine relationer så betaler jeg, andre gange betaler min veninde (eller kæreste når jeg har haft sådan en). Det er helt lige meget for mig.
Jeg ville dog lægge mærke til og på sigt blive træt af, hvis jeg hele tiden betalte alt, og den anden part slet ikke tænkte over det.

Det er helt okay du tænder lidt af på det - blot husk, at det jeg skriver, ikke nødvendigvis er helt det samme du "læser"
(og jeg læser det ikke som kritik heller - det er jo fedt vi er forskellige)

Jeg sætter det slet ikke op på den måde du gør, at manden betaler - og vi sørger for pæne negle og står i køkkenet.
Faktisk helt enormt langt fra!

Det jeg i bund og grund er meget obs på - det er om manden kurtiserer, eller "er doven romantisk" - og det behøver altså hverken være en tur på restaurant eller en flyvetur i helikopter (for lige at sætte det på spidsen) Kurtisering er - lige som jeg skrev at jeg fx laver mad - hvilket jeg BESTEMT elsker når man mand gør også. Der er da enormt meget kurtisering i fx. det. Det er på ingen måde med fokus på det økonomiske aspekt blot, meget langt fra faktisk - hvilket jeg også forsøger at understrege lidt med "is i kiosken" - det er vitterligt ikke der mit fokus er. Men jeg syntes det giver en god følelse, at mærke at manden ønsker at investere lidt i mødet fra første færd

Så... det handler altså langt fra om hvem der betaler hvad, eller hvor meget - faktisk handler det meget lidt om det. Det handler om investeringen i relationen... og nu skal det altså retfærdigvis lige nævnes, at jeg ikke lige går på en dyr date 1. gang jeg møder en mand.. jeg er faktisk ret uformel... så det handler nok i bund og grund om, at jeg godt kan lide, at en mand ikke er "romantisk doven" - og for mig betyder det altså, at han fx. betaler min is ved iskiosken, hvis det er der vi mødes første gang...

Og.. jeg skal også indskyde... at jeg bestemt også gerne betaler, og også gør det! Men bare helst ikke 1. gang...

Og som også nævnt... så er det jo helt normalt at man skiftes til at give/tage + man på et tidspunkt snakker om økonomi som en ret naturlig snak når relationen udvikler sig løbende, også finder man ud af det sammen?

Jeg snakker udelukkende om specielt 1. møde...

Jeg er altså... sådan for lige at lave en Disclaimer - på absolut INGEN måde ude i at jeg kigger efter en sugardaddy relation!!
- Jeg er ganske selvstændig selv, og har fint styr på min økonomi!


Og... Jeg ELSKER en mand der står og laver mad fx! Det er mindst lige så meget kurtisering som restaurant - hvis ikke mere! Så det handler ikke om "han skal betale" - det handler om at investere i relationen

Det er altså lidt svært at skrive - uden det kan tolkes i 17 retninger! - må jeg erkende!

OG... tilføjelse.. Når jeg skrev, at jeg laver "dinner-date" derhjemme, så skal det retfærdigvis siges, at jeg IKKE har råd til at gå på restaurant ret ofte... og derfor gør jeg det jeg kan, fx. lave mad, og vise min interesse på den måde. Jeg har absolut ingen tanker om, at manden skal invitere mig ud på restaurant heller - det kom måske til at lyde sådan... men ærligt.. det handler om den investering af energi manden lægger i relationen.. energi, initiativ etc. At han kurtiserer... og det gøres på mange måder, og har bestemt ikke økonomi som en væsentlig del af ligningen som grundessens.

Og jeg kan godt mærke, at jeg er nødt til at understrege lidt (ikke rettet mod dig - men sådan helt generelt) at jeg IKKE forventer manden går og betale alt! Absolut ikke!

[Purple]

Jeg havde en skøn snak med en veninde her forleden dag, omkring det her dating-værk - som jeg jo selv navigerer rundt i.

Jeg elsker de "gamle dyder" og galante mænd, indrømmet!

Jeg elsker den kurtisering der sker - al den spænding.. det feminine vs. det maskuline osv. Vi snakkede så om det med 1. date.. og hvem der betaler... Jeg nævnte, at jeg syntes manden skal vise at han går forrest der... vise han "fører an" så at sige.. vise han kurtiserer... investerer... Hvor min veninde nævnte:

Men hvad hvis jeg tjener mere end ham? - hvor min tanke er, at det er HELT ligegyldigt hvad han tjener... for det handler om hvad han investerer... og der er det altså ikke mængden af økonomi jeg snakker om... men hvad han "gør"...

Jeg er personligt ikke selv til romantisk dovne mænd!

Det handler ligeledes heller ikke for mig om HVOR han betaler når vi dater.. det kan være en is ved kiosken på hjørnet, det kan være colaen fra tanken vi går forbi på gåturen vi har valgt at nyde sammen... det er det faktum, at han kurtiserer, investerer og "gør noget"... giver det mening?

Jeg datede en, som havde en ret stor tendens til "skal vi splitte regningen" lige fra starten- og jeg havde det lidt stramt med det... ment på den måde... at når det er mere reglen end undtagelsen allerede i den indledende fase.. og jeg fx. en del gange stod og lavede hjemmelavet mad osv... så gav det for mig en skævvridning, at han ikke tog føringen, når vi så spiste ude (fordi han havde travlt med arbejde, og ikke havde så meget tid til fx. at gøre netop det selv i den periode - så det var ikke muligt for ham at investere på netop den facon lige dér - og det var helt fint at han ikke kunne gøre det, - men så er jeg bare obs på at han så "gør noget andet" - og økonomisk havde han uden tvivl meget mere at gøre med end jeg, og det vidste han godt)... Well... jeg vil kurtiseres!

- og... jeg dater en lige nu... som gør netop dét!

Og... jeg kurtiserer jo også ham, - på den måde jeg føler det rigtigt... Jeg ved han elsker flotte negle... flot hår... jeg står gerne og laver morgenmad... Jeg bruger tid på dybe samtaler med ham i telefonen, når vi ikke kan ses... Jeg laver en dinner-date herhjemme, hvor jeg har lyttet efter hvad han har fortalt mig han ret godt kan li´at spise etc...

Men.. hvad er jeres tanker til det emne? Både kurtisering og økonomien i dating-fasen?

Og jeg snakker altså ikke om at en mand skal forsørge mig, bare for lige at sætte den på plads! Jeg snakker om kurtiseringen - specielt i dating-perioden. Når man tuner mere ind på hinanden, så kommer snakken om økonomi osv. også jo... også finder man en balance sammen.. Men.. det handler som sagt heller ikke om "mængden der spenderes" - det kan være en is... det kan være en sandwich i parken... Det handler på INGEN måde om show-off-kurtisering

Jeg foretrækker en mand, der gør alt det, du skriver, du gør. Gjorde jeg det - og han så tog regningen - så viooe jeg føle mig trådt på. Glem det

Det er jo ikke enten eller - ikke hos mig i hvert fald

Det er jo ikke fordi jeg er ovre i de "gamle roller" - eller at manden bare kan finde tegnebogen frem og betale, også er det kurtisering. Det er det jo så langt fra - det er ret dovent ageret af manden, hvis dét var sat op som du beskriver det

[Purple]

Jeg havde en skøn snak med en veninde her forleden dag, omkring det her dating-værk - som jeg jo selv navigerer rundt i.

Jeg elsker de "gamle dyder" og galante mænd, indrømmet!

Jeg elsker den kurtisering der sker - al den spænding.. det feminine vs. det maskuline osv. Vi snakkede så om det med 1. date.. og hvem der betaler... Jeg nævnte, at jeg syntes manden skal vise at han går forrest der... vise han "fører an" så at sige.. vise han kurtiserer... investerer... Hvor min veninde nævnte:

Men hvad hvis jeg tjener mere end ham? - hvor min tanke er, at det er HELT ligegyldigt hvad han tjener... for det handler om hvad han investerer... og der er det altså ikke mængden af økonomi jeg snakker om... men hvad han "gør"...

Jeg er personligt ikke selv til romantisk dovne mænd!

Det handler ligeledes heller ikke for mig om HVOR han betaler når vi dater.. det kan være en is ved kiosken på hjørnet, det kan være colaen fra tanken vi går forbi på gåturen vi har valgt at nyde sammen... det er det faktum, at han kurtiserer, investerer og "gør noget"... giver det mening?

Jeg datede en, som havde en ret stor tendens til "skal vi splitte regningen" lige fra starten- og jeg havde det lidt stramt med det... ment på den måde... at når det er mere reglen end undtagelsen allerede i den indledende fase.. og jeg fx. en del gange stod og lavede hjemmelavet mad osv... så gav det for mig en skævvridning, at han ikke tog føringen, når vi så spiste ude (fordi han havde travlt med arbejde, og ikke havde så meget tid til fx. at gøre netop det selv i den periode - så det var ikke muligt for ham at investere på netop den facon lige dér - og det var helt fint at han ikke kunne gøre det, - men så er jeg bare obs på at han så "gør noget andet" - og økonomisk havde han uden tvivl meget mere at gøre med end jeg, og det vidste han godt)... Well... jeg vil kurtiseres!

- og... jeg dater en lige nu... som gør netop dét!

Og... jeg kurtiserer jo også ham, - på den måde jeg føler det rigtigt... Jeg ved han elsker flotte negle... flot hår... jeg står gerne og laver morgenmad... Jeg bruger tid på dybe samtaler med ham i telefonen, når vi ikke kan ses... Jeg laver en dinner-date herhjemme, hvor jeg har lyttet efter hvad han har fortalt mig han ret godt kan li´at spise etc...

Men.. hvad er jeres tanker til det emne? Både kurtisering og økonomien i dating-fasen?

Jeg er så ligeglad med, hvem der betaler. Oftest har jeg det bedst med at betale, da jeg tjener mest.

Men alt det andet. Der forventer jeg meget. Også selvom jeg ikke laver mad

Og jeg snakker altså ikke om at en mand skal forsørge mig, bare for lige at sætte den på plads! Jeg snakker om kurtiseringen - specielt i dating-perioden. Når man tuner mere ind på hinanden, så kommer snakken om økonomi osv. også jo... også finder man en balance sammen.. Men.. det handler som sagt heller ikke om "mængden der spenderes" - det kan være en is... det kan være en sandwich i parken... Det handler på INGEN måde om show-off-kurtisering

Jeg foretrækker en mand, der gør alt det, du skriver, du gør. Gjorde jeg det - og han så tog regningen - så viooe jeg føle mig trådt på. Glem det

Det er jo ikke enten eller - ikke hos mig i hvert fald

Det er jo ikke fordi jeg er ovre i de "gamle roller" - eller at manden bare kan finde tegnebogen frem og betale, også er det kurtisering. Det er det jo så langt fra - det er ret dovent ageret af manden, hvis dét var sat op som du beskriver det

Jeg tror i bund og grund ikke vi er ret langt fra hinanden

Jeg tjener bare ikke en løn der gør, at jeg inviterer ud - men jeg gør gerne alt muligt andet, og der var det at lave mad blot et eksempel.
Så det kan i bund og grund koges ned til, at jeg forventer manden kurtiserer - lige som jeg gør.

Og for mig.. der betyder det bare noget, at han betaler ved 1. møde.. og når jeg mødes med en mand.. så er vi ude i, at det fx. er en is, en kop kakao eller lignende

[Muspel]

Jeg kan mærke, at jeg tænder lidt af på det, du skriver, Purple - altså ikke ment som kritik af dig Men at sådan har jeg det ikke. Der er way too much gammelt kønsstereotypt i det for mig. At manden kurtiserer ved at betale, og kvinden kan gengælde kurtiseringen ved at have flotte negle/gøre noget ud af sit udseende og lave mad?

Nu stiller jeg det selvfølgelig lidt skarpt op, jeg ved godt, du/I ikke mener det så sort/hvidt, men kurtisering er for mig blot, at man viser hinanden interesse, spørger ind, viser omsorg mv.
Jeg plejer at splitte regningen, og nogle gange i mine relationer så betaler jeg, andre gange betaler min veninde (eller kæreste når jeg har haft sådan en). Det er helt lige meget for mig.
Jeg ville dog lægge mærke til og på sigt blive træt af, hvis jeg hele tiden betalte alt, og den anden part slet ikke tænkte over det.

Det er helt okay du tænder lidt af på det - blot husk, at det jeg skriver, ikke nødvendigvis er helt det samme du "læser"
(og jeg læser det ikke som kritik heller - det er jo fedt vi er forskellige)

Jeg sætter det slet ikke op på den måde du gør, at manden betaler - og vi sørger for pæne negle og står i køkkenet.
Faktisk helt enormt langt fra!

Det jeg i bund og grund er meget obs på - det er om manden kurtiserer, eller "er doven romantisk" - og det behøver altså hverken være en tur på restaurant eller en flyvetur i helikopter (for lige at sætte det på spidsen) Kurtisering er - lige som jeg skrev at jeg fx laver mad - hvilket jeg BESTEMT elsker når man mand gør også. Der er da enormt meget kurtisering i fx. det. Det er på ingen måde med fokus på det økonomiske aspekt blot, meget langt fra faktisk - hvilket jeg også forsøger at understrege lidt med "is i kiosken" - det er vitterligt ikke der mit fokus er. Men jeg syntes det giver en god følelse, at mærke at manden ønsker at investere lidt i mødet fra første færd

Så... det handler altså langt fra om hvem der betaler hvad, eller hvor meget - faktisk handler det meget lidt om det. Det handler om investeringen i relationen... og nu skal det altså retfærdigvis lige nævnes, at jeg ikke lige går på en dyr date 1. gang jeg møder en mand.. jeg er faktisk ret uformel... så det handler nok i bund og grund om, at jeg godt kan lide, at en mand ikke er "romantisk doven" - og for mig betyder det altså, at han fx. betaler min is ved iskiosken, hvis det er der vi mødes første gang...

Og.. jeg skal også indskyde... at jeg bestemt også gerne betaler, og også gør det! Men bare helst ikke 1. gang...

Og som også nævnt... så er det jo helt normalt at man skiftes til at give/tage + man på et tidspunkt snakker om økonomi som en ret naturlig snak når relationen udvikler sig løbende, også finder man ud af det sammen?

Jeg snakker udelukkende om specielt 1. møde...

Jeg er altså... sådan for lige at lave en Disclaimer - på absolut INGEN måde ude i at jeg kigger efter en sugardaddy relation!!
- Jeg er ganske selvstændig selv, og har fint styr på min økonomi!


Og... Jeg ELSKER en mand der står og laver mad fx! Det er mindst lige så meget kurtisering som restaurant - hvis ikke mere! Så det handler ikke om "han skal betale" - det handler om at investere i relationen

Det er altså lidt svært at skrive - uden det kan tolkes i 17 retninger! - må jeg erkende!

OG... tilføjelse.. Når jeg skrev, at jeg laver "dinner-date" derhjemme, så skal det retfærdigvis siges, at jeg IKKE har råd til at gå på restaurant ret ofte... og derfor gør jeg det jeg kan, fx. lave mad, og vise min interesse på den måde. Jeg har absolut ingen tanker om, at manden skal invitere mig ud på restaurant heller - det kom måske til at lyde sådan... men ærligt.. det handler om den investering af energi manden lægger i relationen.. energi, initiativ etc. At han kurtiserer... og det gøres på mange måder, og har bestemt ikke økonomi som en væsentlig del af ligningen som grundessens.

Og jeg kan godt mærke, at jeg er nødt til at understrege lidt (ikke rettet mod dig - men sådan helt generelt) at jeg IKKE forventer manden går og betale alt! Absolut ikke!

Jeg er helt enig med dig purple. Jeg synes nok mest af alt også bare, at det der med at splitte regninger er så ... nederen. Hvis jeg er ude at drikke kaffe med en veninde skiftes vi fx næsten også altid til at give.

Og hvis manden har inviteret mig ud at spise, så regner jeg nok faktisk med, han giver. ...

[Viskelæder]

.....

Og jeg kan godt mærke, at jeg er nødt til at understrege lidt (ikke rettet mod dig - men sådan helt generelt) at jeg IKKE forventer manden går og betale alt! Absolut ikke!

Jeg læser det overhovedet heller ikke, som om du leder efter en sugardaddy eller sådan noget. Men dit fokus virker stadig til at være meget på tjenester/det økonomiske eller sådan... at give en ydelse af en slags for at vise interesse?
Hvor jeg tænker, at kurtisering også bare kan være i, at man spørger ind til hinanden.

Jeg forstår naturligvis godt, hvad du mener. Vi vil alle gerne opleve, at den anden lægger en indsats i første date, og at man føler sig eftertragtet. Naturligvis! Jeg sætter bare dit indlæg lidt på spidsen og siger, at "kurtisering" kan ligge i meget andet end tjenester og "romantic gestures"

[Aragorn]

Jeg havde en skøn snak med en veninde her forleden dag, omkring det her dating-værk - som jeg jo selv navigerer rundt i.

Jeg elsker de "gamle dyder" og galante mænd, indrømmet!

Jeg elsker den kurtisering der sker - al den spænding.. det feminine vs. det maskuline osv. Vi snakkede så om det med 1. date.. og hvem der betaler... Jeg nævnte, at jeg syntes manden skal vise at han går forrest der... vise han "fører an" så at sige.. vise han kurtiserer... investerer... Hvor min veninde nævnte:

Men hvad hvis jeg tjener mere end ham? - hvor min tanke er, at det er HELT ligegyldigt hvad han tjener... for det handler om hvad han investerer... og der er det altså ikke mængden af økonomi jeg snakker om... men hvad han "gør"...

Jeg er personligt ikke selv til romantisk dovne mænd!

Det handler ligeledes heller ikke for mig om HVOR han betaler når vi dater.. det kan være en is ved kiosken på hjørnet, det kan være colaen fra tanken vi går forbi på gåturen vi har valgt at nyde sammen... det er det faktum, at han kurtiserer, investerer og "gør noget"... giver det mening?

Jeg datede en, som havde en ret stor tendens til "skal vi splitte regningen" lige fra starten- og jeg havde det lidt stramt med det... ment på den måde... at når det er mere reglen end undtagelsen allerede i den indledende fase.. og jeg fx. en del gange stod og lavede hjemmelavet mad osv... så gav det for mig en skævvridning, at han ikke tog føringen, når vi så spiste ude (fordi han havde travlt med arbejde, og ikke havde så meget tid til fx. at gøre netop det selv i den periode - så det var ikke muligt for ham at investere på netop den facon lige dér - og det var helt fint at han ikke kunne gøre det, - men så er jeg bare obs på at han så "gør noget andet" - og økonomisk havde han uden tvivl meget mere at gøre med end jeg, og det vidste han godt)... Well... jeg vil kurtiseres!

- og... jeg dater en lige nu... som gør netop dét!

Og... jeg kurtiserer jo også ham, - på den måde jeg føler det rigtigt... Jeg ved han elsker flotte negle... flot hår... jeg står gerne og laver morgenmad... Jeg bruger tid på dybe samtaler med ham i telefonen, når vi ikke kan ses... Jeg laver en dinner-date herhjemme, hvor jeg har lyttet efter hvad han har fortalt mig han ret godt kan li´at spise etc...

Men.. hvad er jeres tanker til det emne? Både kurtisering og økonomien i dating-fasen?

Og jeg snakker altså ikke om at en mand skal forsørge mig, bare for lige at sætte den på plads! Jeg snakker om kurtiseringen - specielt i dating-perioden. Når man tuner mere ind på hinanden, så kommer snakken om økonomi osv. også jo... også finder man en balance sammen.. Men.. det handler som sagt heller ikke om "mængden der spenderes" - det kan være en is... det kan være en sandwich i parken... Det handler på INGEN måde om show-off-kurtisering

Jeg foretrækker en mand, der gør alt det, du skriver, du gør. Gjorde jeg det - og han så tog regningen - så viooe jeg føle mig trådt på. Glem det

Det er jo ikke enten eller - ikke hos mig i hvert fald

Det er jo ikke fordi jeg er ovre i de "gamle roller" - eller at manden bare kan finde tegnebogen frem og betale, også er det kurtisering. Det er det jo så langt fra - det er ret dovent ageret af manden, hvis dét var sat op som du beskriver det

Ja, det er pisse dovent 8 timers arbejde, betale halvdelen i SKAT og resten på en middag med dig - den dovne hund

[Misantropen]

Jeg havde en skøn snak med en veninde her forleden dag, omkring det her dating-værk - som jeg jo selv navigerer rundt i.


...

Jeg har det på samme måde som dig, tror jeg.

At splitte en regning når man dater eksklusivt og seriøst eller er kærester virker nærigt. Som du siger kan det bare være en is. Det handler (for mig) om at man kender den anden og ved hvad vedkommende vil sætte pris på. Jeg elsker at føle mig værdsat på den måde. Det er ikke det samme som at jeg kan købes eller ikke vil betale selv, for der er mange ting der kan købes der ikke vil frembringe samme glæde. Jeg kan i øvrigt lide at gøre det samme.

Der skal ikke meget til at være en opmærksom partner. Det er jo også alt det der ikke siges med ord, men observeres, der kan overraske. At man får en kop sort kaffe i stedet for kaffe med mælk osv.

Nu dater jeg ikke p.t., men jeg vil gerne blive bedre til at "gøre" mig lækker for en date/kæreste. Jeg er lidt for god til at vælge tøj der er mere praktisk og komfortabelt, men jeg vil også gerne selv have en kæreste der ikke sumper hen når man er sat, så hvorfor skulle jeg ikke også selv lade være med at sumpe hen? Det er jo ikke fordi jeg vil begynde at gøre noget ekstraordinært jeg ellers ikke kunne drømme om.

[Jedi]

Jeg kan mærke, at jeg tænder lidt af på det, du skriver, Purple - altså ikke ment som kritik af dig Men at sådan har jeg det ikke. Der er way too much gammelt kønsstereotypt i det for mig. At manden kurtiserer ved at betale, og kvinden kan gengælde kurtiseringen ved at have flotte negle/gøre noget ud af sit udseende og lave mad?

Nu stiller jeg det selvfølgelig lidt skarpt op, jeg ved godt, du/I ikke mener det så sort/hvidt, men kurtisering er for mig blot, at man viser hinanden interesse, spørger ind, viser omsorg mv.
Jeg plejer at splitte regningen, og nogle gange i mine relationer så betaler jeg, andre gange betaler min veninde (eller kæreste når jeg har haft sådan en). Det er helt lige meget for mig.
Jeg ville dog lægge mærke til og på sigt blive træt af, hvis jeg hele tiden betalte alt, og den anden part slet ikke tænkte over det.

Hvis man tager en typisk date, så har kvinden brugt mere tid og flere penge inden hun dukker op. Hvis det så er ham, der har inviteret på kaffe et sted, som han har valgt, så synes jeg det er helt rimeligt, han betaler.
Når Purple inviterer på mad i sit hjem, så står hun formentlig heller ikke og kræver betaling af ham for halvdelen af måltidet. Det koster jo også noget i tid og penge at lave mad til andre, og typisk serverer man ikke bare en leverpostejsmad til en date (det kommer senere i forholdet )