Zombie skrev:Jeg er helt ligeglad med, hvordan folk indretter sig, så længe det er frivilligt på alle parametre. Og det er her, jeg kan få det svært, fordi der kan være kvinder, der ikke KAN forlade deres mænd, når det ville betyde en exit til et bordel i Thailand, potentielt at miste sine børn, at ens familie ikke kan klare sig. At sige, de i sådanne situationer stadig har et valg, svarer til at sætte dem en pistol for panden og sige, de har et valg. Man har ALTID et valg, men det kan være på skrømt, hvis konsekvenserne af at gøre det, man helst vil, har uoverskuelige konsekvenser for en selv eller ens familie.
I de forhold, hvor konen har fået opholdstilladelse der ikke afhænger af hendes forholdsstatus og hvor hun også er økonomisk uafhængig i en grad, så hun kunne klare sig selv og passe på evt familie i Thailand - der har jeg simpelthen ingen indvendinger. Det skal stå hende frit for at gøre som hun vil.
Men i de tilfælde, hvor konen i praksis er stavnsbundet til sin mand og ville gå hvis hun kunne, og tvunget til sex hun ikke har lyst til. Det har jeg svært ved at se som andet end moderne sexslavehandel.
Så for mig er det skillelinjen; hvis intet bandt hende, blev eller gik hun så? Måske bliver hun pga det store hus og de ekstra penge manden haler hjem - det er fint. Det har jeg ikke en holdning til. Så længe hun kunne pakke sin kuffert og skride i morgen, og stadig være okay. For så er det reel frivillighed og ikke på skrømt.
Muligheden for at gå er jo til stede når de syv år er gået. Så kan hun få opholdstilladelse også selvom hun bliver skilt. Og job kan hun også få, og ret nemt tror jeg i hvert fald i lavtlønsbrancher. Så et parameter for, hvor stor udnyttelse reelt er kunne jo være at se på, hvor mange, der så rent faktisk går, når de ikke længere risikerer at blive smidt ud af landet. Og det er, mig bekendt ret mig hvis jeg tager fejl, ikke udpræget mange. Ægteskaberne holder jo. Også efter syv år. Hvilket er mere end man kan sige om halvdelen af de danske ægteskaber.