Forvirret...

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Forvirret29
Indlæg: 2
Tilmeldt: 26. maj 2018, 17:36
Kort karma: 0

Forvirret...

Indlægaf Forvirret29 » 26. maj 2018, 17:55

Tager lige chancen og hopper ud i det her.

Er kort sagt ret sikker på jeg er til samme køn.

Jeg er lige blevet 30 år, og har været i et forhold for 6 år siden - jeg har været single siden.
Det var et rigtig hårdt og opslidende forhold - med mange løgne og ubehagelige ting. Det endte med en hemmelig graviditet - og et barn.

Jeg har et godt forhold til barnet - og ses meget.

Jeg har dog aldrig fundet en ny kæreste, måden det hele endte på, og det efterspil der har været - har gjort at jeg ikke har turdet stole på nogen igen.

Dette, indtil jeg nok opdagede at jeg egentlig var mere tryg ved en af eget køn (dreng). Anyways, så kastede jeg mig ud i det, og har mødt en et par gange, og jeg har det meget bedre sådan her, det er ikke et forhold, men kunne muligvis blive det - uden at jeg ved det selvfølgelig. Dog ved jeg at jeg har det bedre end nogensinde før ifht at føle noget er “rigtigt”, dog havde jeg aldrig nogensinde tænkt tanken at det kunne være mig.

Dog - jeg har stadigvæk et barn - hvad gør jeg her??

Lever i skabet? Eller hvad gør man lige?

Er ret forvirret over det her - så kom gerne med gode råd.

Jeg vil ikke miste mit barn - da han/hun betyder rigtig meget for mig.
0
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7465
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1761
Likede indlæg: 24408

Re: Forvirret...

Indlægaf Moxy-lady » 26. maj 2018, 18:05

Da jeg var barn havde jeg en veninde. Denne her veninde havde en mor og morens kæreste, X. Moren flyttede fra min venindes far da min veninde var ganske lille og havde været sammen med x siden. Det er omkring 30 år siden at jeg mødte min daværende veninde og hendes mor og x er stadig sammen :lun:

Der var aldrig nogen der sagde et ondt ord om det, selvom dette var i 80'erne før homoseksualitet var helt så accepteret som nu. Jeg kom meget i deres hjem og det gav mig en hel unik mulighed for at opleve den slags (på det tidspunkt) usædvanlige forhold, og en grundlæggende forståelse for at det er fuldstændigt ligegyldigt hvem man er i forhold med, så længe man er glad og trives. Jeg tror faktisk, hvor kliché agtigt det end lyder, at det gjorde mig til et bedre menneske, og det samme med andre der kom i deres hjem.

Så, omend jeg ikke vil underkende den svære beslutning det vil være for dig personligt, eller garantere at du ikke vil opleve idioter, så synes jeg bare at du skal gøre hvad du har lyst til og opsøge kærligheden, uanset hvilket køn den har.
2
My world 12-10-18 :lun:
JoyNips
Indlæg: 12053
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Forvirret...

Indlægaf JoyNips » 26. maj 2018, 18:17

Hvorfor skulle du miste dit barn, hvis du springer ud som homo? Jeg siger ikke, at der ikke findes fordomme derude, men det er altså min opfattelse at de fleste mennesker nu til dags er ret ligeglade med om man er homo.
En af mine gode veninder er gift med en kvinde og de har to børn og jeg kunne helt ærligt ikke være mere ligeglad med kønnet på hendes livspartner.
4
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6650
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18832

Re: Forvirret...

Indlægaf Æble » 26. maj 2018, 18:20

Hvorfor skulle du miste dit barn?

Du bestemme jo selv om du vil leve i skabet eller ej. I bund og grund rager det ingen om du kysser piger eller drenge.

Jeg ønsker for dig at du kan acceptere hvem du selv er og hvordan du vil leve dit liv.
1
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 14712
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 688
Likede indlæg: 19042

Re: Forvirret...

Indlægaf Flora » 26. maj 2018, 19:20

Jeg har svært ved at forestille mig, at du skulle miste dit barn, fordi du er homoseksuel. 6-årige går vel ikke så højt op i den slags.

Hvis din flirt udvikler sig til et egentligt forhold, kunne du måske bare præsentere ham for barnet som din kæreste. Hvis barnet så synes det er underligt, kan I måske have en snak om, at sådan kan et forhold altså også se ud.

Jeg synes I hvert fald ikke, du skal leve i skabet. Det gavner da ikke nogen.
0
Forvirret29
Indlæg: 2
Tilmeldt: 26. maj 2018, 17:36
Kort karma: 0

Re: Forvirret...

Indlægaf Forvirret29 » 26. maj 2018, 19:46

Wow, er overrasket over den positive tilgang! Tak.

Det er jo en blanding af det hele - er bange for hvordan mit barn tager det, men allermest min ex. Der har været krig i alle 6 år - så det er nok ikke lige det der løser det problem!
0
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Forvirret...

Indlægaf Hunkat » 27. maj 2018, 05:36

Ved du hvad jeg tror dit barn vil opleve? En gladere far, som har overskud fordi han ikke konstant skal bruge al sin energi på at slås med sig selv og sin dårlige samvittighed og frygten for hvad andre vil sige.

At du er til samme køn ændre vel ikke noget på hvem du er, som menneske, eller som far?
3
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9660
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29251

Re: Forvirret...

Indlægaf Sangius » 27. maj 2018, 06:25

Jeg tror virkelig ikke det vil påvirke dit forhold med din eks negativt!
Måske tværtimod. Kvinder kan virkelig være nogle strigler mod hinanden. Jeg tror at fremtidige mandlige kærester, som skal være en del af din søns liv, vil accepteres meget nemmere end kvinder.

Og med hensyn til din søn, så tror jeg helt ærligt at han vil trække på skulderen, den alder han har.

Det er en rigtig skidt ide at leve i skabet, for både dig og din søn. Vil tro du med tiden vil blive meget ulykkelig over aldrig at være helt tro mod dig selv, og det vil uden tvivl påvirke din rolle som far også.
Og hvis du så om 10 år alligevel må springe ud - eller det opdages ved et tilfælde - vil din søn være 16. Det er en alder hvor det nok er en del sværere for mange børn at håndtere det, tænker jeg? Det ved jeg ikke :gruble:
1
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018

Tilbage til "Forhold og sex"