Manden bestemmer- for han tjener mest!

[Bimmerdyret]

Jeg synes faktisk, det er misvisende at tale om, at den ene part "bestemmer", når det drejer sig om et område, som den anden slet ikke eller i væsentlig mindre grad sætter sig ind i. Om det så er investering, møbler, forsikringer eller tøj til børnene.

Det skyldes vel nok, at det burde være sådan at alle forhold der er i et parforhold, har lige interesse hos begge parter.
Det kan godt være at manden ikke er interesseret i hvilket tøj der købes til ungerne, men det er sgu nok i hans interesse at sætte sig ind i tingene så han ikke skal begynde at pive over hvor meget det trækker på kontoen
Lige så vel..(med rette) at madammen nok lige bør sætte sig ind i hvordan økonomien egentlig er, så hun får et overblik over hvor meget tøj og hvilket hun kan købe til børnene.

Typisk luksusfælde...ingen aner noget om hvordan økonomien er og hvordan den overholdes af nogen.

[Santa]

Jeg tjener mest, ca 25-30% mere end min mand.
Og vi har ikke 100% fælles økonomi. Vi deler alle faste udgifter, men har i gen fælles konti el lign.
Ferier, rejser, bilen, hunden og (snart) sommerhuset betaler og ejer jeg. Han ejer lejligheden.
Det er typisk mig, som tager initiativ til og planlægger nye tiltag, som da vi fik lavet nyt badeværelse forrige år. Men det var ham, som betalte hovedparten - fordi han ejer lejligheden.
Så det er vel et ja, til at jeg bestemmer - men kun fordi det er nemmest for ham!

Anyways, det fungerer fint for os.

[vibbsen]

Nix....Hr.vibbsen bestemmer fordi jeg har bestemt at det må han gerne.....(jeg har ikke læst linket, for jeg gider ikke den slags click-bait)

Her i huset er det hr.vibbsen som står for det overordnede med økonomien. Fordi jeg faktisk synes det er virkelig kedeligt.......Og han synes det er virkelig interessant....Jeg ved godt at jeg måske burde interesserer mig for det. Men det gør jeg ikke....So shot me....

Til gengæld så er han rigtig god til det. Og vældig pædagogisk i sin tilgang til at forklare mig hvor meget jeg kan bruge på de ting som interesserer mig

Vi har været sammen i rigtig mange år, og jeg synes det er dejligt at få lov til at trække på skulderen og bare lade nogen simple retningslinjer styre min adfærd....

[Mocca]

Da jeg var gift, var det klart mig, der havde bedst styr på økonomien, og mig der tog beslutninger, der havde betydning for vores fælles økonomi.
Da vi mødte hinanden, tjente jeg mest. Da børnene var små var det omvendt. Og udlignede det sig, så vi tjente lige meget.

[Lulu]

Herhjemme er det mig der styrer økonomien overordnet set. Jeg tjener ca dobbelt så meget som ham. Men det var også mig der styrede det dengang jeg var på su og havde 1/3 af hvad han får/fik udbetalt udbetalt.
Her har der nok mest at gøre med at jeg er økonom.

[Bimmerdyret]

Nix....Hr.vibbsen bestemmer fordi jeg har bestemt at det må han gerne.....(jeg har ikke læst linket, for jeg gider ikke den slags click-bait)

Her i huset er det hr.vibbsen som står for det overordnede med økonomien. Fordi jeg faktisk synes det er virkelig kedeligt.......Og han synes det er virkelig interessant....Jeg ved godt at jeg måske burde interesserer mig for det. Men det gør jeg ikke....So shot me....

Til gengæld så er han rigtig god til det. Og vældig pædagogisk i sin tilgang til at forklare mig hvor meget jeg kan bruge på de ting som interesserer mig

Vi har været sammen i rigtig mange år, og jeg synes det er dejligt at få lov til at trække på skulderen og bare lade nogen simple retningslinjer styre min adfærd....

Og det fedest er nok:

At hvis man som par er enige om hvordan det skal være og begge parter har det fint med det....
Så er det p... lige meget hvad andre folk mener.

Hvilket sikkert skyldes at de i deres forhold ikke kan blive enige

[LadyFox]

Jeg synes økonomi er røvssygt, så hvis en mand gerne vil være hus-chef indenfor forsikringer, årsopgørelser, opsparinger og den slags, så fint med mig.
Men det er ikke sådan at jeg er helt lost nu hvor jeg ingen mand har, jeg har nu heller aldrig haft en mand til at tage den slags ansvar for mig.
Jeg er så i den situation at jeg ikke har noget ønske om at eje eller investerer noget, så den slags behøver jeg slet ikke sætte mig ind i. Jeg spare minimalt op.
Jeg er ikke særlig forsikret og der hvor jeg er har jeg bare valgt en der dækker mit behov, at jeg måske kan få samme billigere et andet sted aner jeg ikke, jeg er også temmelig ligeglad.

[vibbsen]

Jeg synes økonomi er røvssygt, så hvis en mand gerne vil være hus-chef indenfor forsikringer, årsopgørelser, opsparinger og den slags, så fint med mig.
Men det er ikke sådan at jeg er helt lost nu hvor jeg ingen mand har, jeg har nu heller aldrig haft en mand til at tage den slags ansvar for mig.
Jeg er så i den situation at jeg ikke har noget ønske om at eje eller investerer noget, så den slags behøver jeg slet ikke sætte mig ind i. Jeg spare minimalt op.
Jeg er ikke særlig forsikret og der hvor jeg er har jeg bare valgt en der dækker mit behov, at jeg måske kan få samme billigere et andet sted aner jeg ikke, jeg er også temmelig ligeglad.

This. En af de værste konsekvenser der ville komme ud af at blive skilt fra hr.vibbsen ville være at jeg skulle til at bruge tid på min økonomi. Det vil ikke være noget problem sådan rent praktisk. For jeg kan sådan set godt. ...Men jeg synes virkelig at det er ekstremt kedeligt....Altså lige bortset fra det med forsikring. Det er min kæphest. Og mit domæne. Men jeg arbejder så også med det til daglig. Og så er det lidt noget andet.

Faktisk er forsikring det eneste økonomiske område hvor vi kan blive uenige....Han mener i princippet at forsikring er noget unødvendigt fis. Herregud vi bruger dem jo alligevel aldrig. Og skal man have den så kan man da ligeså godt bare tage den billigste og have en tårnhøj selvrisiko....Den holdning deler jeg jo så sjovt nok overhovedet ikke. Tværtom. Så bliver jeg VIRKELIG provokeret af den. Jeg har set hvor slemt det kan gå når man vælger lige nøjagtig den strategi....Vi har derfor indgået en fredsaftale på det område....eller en slags "Du får ret og så får jeg ikke skæld ud" aftale...Jeg sørger for at vi har de forsikringer vi har brug for. Hverken mere eller mindre. Og så taler vi ikke mere om de

[Bøtte]

Her i huset tjener min mand mest, men jeg har flest penge

Jeg har fleksjob pga kroniske smerter, det påvirker min indtægt, og derfor tjener min mand mest. Havde jeg fuldtidsjob kunne jeg måske have 2000-2500 mere udbetalt om måneden. Men det ville jeg nok alligevel ikke have, mens børnene er små.

Vi er stort set fælles om pengene og beslutningerne om, hvad de skal bruges til.
Jeg har en erstatning, som dog udelukkende er min. Og det er den af juridiske årsager. Hvad vi bruger de penge på er lige så fælles, som alle de andre penge.

Det er mig, der har det store overblik over økonomien. Tidligere var det min mand. Men jeg trives med at være den med overblikket, og det gør min mand vist ogås

Og det er nok mig der bestemmer de fleste ‘småting’ (hvilken madvarer (øko eller ej) der skal købes, hvilket nips vi har, pigernes tøj og overtøj osv), mens min mand har det afgørende ord på elektronik-fronten. Store indkøb er vi enige om.

[Juki]

Jeg har ikke været i et forhold hvor der har været børn eller udgifter til dyre lån eller eget hus og bil involveret, men jeg ville blive sindssyg over at dele økonomi med en hvor jeg ikke var med inde over omkring hvad pengene blev brugt på osv.

De forhold jeg har været i har det været meget forskelligt hvem der har tjent mest, men det har egentlig heller ikke været det vigtigste for tit har vi alligevel ikke været enige om hvad der var fornuftigt at bruge vores penge på. Vi har også prioriteret hvad vi ville købe og bruge dem på ret forskelligt.

[godtnavn]

Jeg styrer det herhjemme, og jeg studerer hvor kæresten tjener "rigtige penge". Min kæreste er glad for jeg gør det, for selvom han tjente flere penge førhen har han aldrig haft en så stor opsparing som efter han mødte mig, han har ikke formået at lave overblik og systemer. Jeg elsker tal så jeg har puttet det hele i kasser.

[FruKuk]

Jeg tjener mest og bestemmer mest. Også over pengene.

[kidkomb]

Jeg bestemmer sikkert mere end ham når det kommer til stykket.
Eller det ved jeg ikke, der er bare mange ting han er virkelig ligeglad med. Og så kan jeg jo lige så godt bestemme det.
Han tjener klart mest og det synes jeg ikke der er noget odiøst i. Det er så også ham der ejer vores bolig. Og ham der betaler forsikringer osv.
Og styrer lån og alting. Jeg gider ikke. Jeg kunne godt, men jeg gider ikke.
Jeg overfører penge til ham og så styrer han det.
Jeg trives storslået i lettere gammeldags kønsroller på nogen punkter. Især de punkter hvor min dovenskab kan få lov at folde sig ud

[Madam Pomfrey]

Min eks argumentation for div. skødesløse luksuskøb, der egentligt ikke rigtig var penge til, var ofte at han tjente mest, og derfor måtte han gerne.
Vi havde i mange år separat økonomi, og havde hver vores poster i familielivet vi finansierede, og det fungerede egentligt ganske okay, men det var svært at have et helt reelt overblik. Da vi købte ny bolig fik vi fælles nemkonto/budget, og så var det pludselig nemt at se HVOR mange penge han brugte. Og på trods af at vi havde aftalt at større køb, og brug af master card var noget vi aftalte, så blev der trukket større beløb på dette måned efter måned.

Så nok havde han lidt mere flair og forståelse for tal end jeg, - men jeg er nu ikke helt dum hvad det angår, og jeg kan udmærket selv.
Jeg har en langt sundere og stærkere økonomi i dag, end jeg havde sammen med ham - hvor han ofte på hele familiens vegne præsterede at leve over evne. jeg fik ofte skylden for at økonomien til tider var presset, selvom jeg faktisk var den der var tilbageholdende, og ofte stod allersidst i rækken, valgte at undvære.
Manden har sågar præsteret 2 gange at omlægge og ændre i vores lån, UDEN at inddrage mig, det er faktisk ikke pisse fedt at finde ud af det ved at der ligger et brev fra BRF i postkassen Han har også lave erhvervs investeringer som kostede ham rigtig mange penge, hvilket påvirkede vores daglige økonomi markant i perioder.

Så ALDRIG mere fælles økonomi på den måde for mig, det er jeg færdig med. Skal jeg bo sammen med en mand igen, så bliver det en fælles konto til fælles faste udgifter, evt. en delt madkonto, resten bliver separat.

[SonataA]

Min prinsgemal tjener helt klart mere - og arbejder også meget mere end jeg gør. Men det betyder så bare at han i hverdagen ikke bestemmer ret meget. Omkring økonomien bestemmer vi meget ens - måske bestemmer jeg lidt mere. Men for pokker, man kan ikke arbejde 60-70 timer om ugen og forvente at kunne bestemme ret meget.
Når vi har små børn så kræver det jo også fravalg hos mig.