Hvordan "tager man det roligt" i en ny relation?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Electronica
Indlæg: 11
Tilmeldt: 3. mar 2018, 20:13
Kort karma: 3
Likede indlæg: 42

Hvordan "tager man det roligt" i en ny relation?

Indlægaf Electronica » 2. apr 2018, 08:44

Jeg har mødt en mand, og vi er i den indledende "lær-hinanden-at-kende"-fase. Vi taler sammen næsten hver dag, han sms'er mig hver dag flere gange om dagen, og han har også sagt ret direkte, at han føler noget.

Alligevel er jeg usikker. Jeg prøver virkelig at slappe af og bare være i det, men jeg har flere gange ugentligt lyst til at trække mig væk.

Han er meget anderledes end de mænd, jeg tidligere har været sammen med. Jeg har kun været sammen med mænd, der har gjort heftig kur med komplimenter, blomster og kærlighedserklæringer - og nu har jeg så mødt ham her, som egentlig ikke siger ret meget. Han komplimenterer mig eksempelvis mest indirekte. Derudover er han sløv til at tage initiativ til at ses. Jeg har forsøgt at læne mig tilbage og lade ham have bolden, mest fordi jeg alligevel ikke ville bryde mig om at være i et forhold med en mand, hvor det er mig, der skal tage teten det meste af tiden.

Rationelt er jeg egentlig ikke så meget i tvivl om, at han vil mig. Han har fortalt sine venner og sin familie om mig. Alligevel har jeg svært ved at være i denne opstartsfase. Jeg er forelsket, usikker og har lyst til at flygte. :genert: Jeg ville egentlig helst bare skippe denne fase og være kærester - selvom det slet ikke er der, vi er endnu.

Så. Er det noget, I kan genkende? Og hvis ja, hvordan har I lært at tackle det? Jeg gad virkelig godt at lære at læne mig tilbage og bare nyde det hele i stedet for konstant at overtænke og have lyst til at afslutte det hvert øjeblik.
0
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 4283
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 1042
Likede indlæg: 7228

Re: Hvordan "tager man det roligt" i en ny relation?

Indlægaf Planten » 2. apr 2018, 08:51

Jeg kan sagtens genkende det, men jeg plejer at flygte meget før - så jeg vil gerne lære mere :)
0
Electronica
Indlæg: 11
Tilmeldt: 3. mar 2018, 20:13
Kort karma: 3
Likede indlæg: 42

Re: Hvordan "tager man det roligt" i en ny relation?

Indlægaf Electronica » 2. apr 2018, 08:59

Ret skal være ret - jeg ER flygtet én gang allerede. Flugtforsøget fik dog manden til at insistere på en lang samtale, hvor han bad mig åbne munden og spørge ham, når jeg blev i tvivl - uanset hvor åndssvagt, det føltes - i stedet for at flygte. Det er jo meget sødt, men sandheden er bare, at jeg ikke bryder mig om at tage den slags snakke, jeg kommer til at føle mig needy, og det er bare så usexet.
1
Brugeravatar
klumphen
Indlæg: 1682
Tilmeldt: 1. jan 2016, 17:57
Kort karma: 288
Likede indlæg: 3215

Re: Hvordan "tager man det roligt" i en ny relation?

Indlægaf klumphen » 2. apr 2018, 16:15

Electronica skrev:Ret skal være ret - jeg ER flygtet én gang allerede. Flugtforsøget fik dog manden til at insistere på en lang samtale, hvor han bad mig åbne munden og spørge ham, når jeg blev i tvivl - uanset hvor åndssvagt, det føltes - i stedet for at flygte. Det er jo meget sødt, men sandheden er bare, at jeg ikke bryder mig om at tage den slags snakke, jeg kommer til at føle mig needy, og det er bare så usexet.

Lad være med det :D Der er da næsten ikke noget mere sexet end en kvinde der ved hvad hun gerne vil have, og ikke er bange for at give udtryk for det.
1
Electronica
Indlæg: 11
Tilmeldt: 3. mar 2018, 20:13
Kort karma: 3
Likede indlæg: 42

Re: Hvordan "tager man det roligt" i en ny relation?

Indlægaf Electronica » 3. apr 2018, 09:04

Det handler egentlig ikke voldsomt meget om ham - han har sagt, at han er samme sted som mig, og at han vil det. Da jeg trak mig sagde jeg netop, at jeg var usikker, og han forsikrede mig om, at det var der absolut ingen grund til. Mit spørgsmål gik mere på, hvordan man undgår at panikke i en ny relation og lære at slappe af og "flyde med" i stedet for at overtænke. Hvordan man flytter fokus.
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Hvordan "tager man det roligt" i en ny relation?

Indlægaf Grissebassen » 3. apr 2018, 09:18

Hvordan du bliver bedre til at slappe af og "flyde med", tror jeg kommer an på, hvorfor du panikker.
Jeg panikker nemt selv og overtænker. Jeg prøver i sådanne situationer at kigge mig selv i spejlet og spørge mig selv, hvad det er jeg panikker over. Jeg adresserer mine panik-tanker en efter en, og kommer så frem til den konklusion, at ingen af paniktankerne er en valid grund til at smide noget på gulvet, som jeg føler for og gerne vil.

Det føles idiodisk, men jeg tager bogstavelig talt en alvorssnak med mig selv i spejlet og beder mig om at tage mig sammen.
1

Tilbage til "Forhold og sex"