Indlægaf Tanten » 29. mar 2018, 20:44
Jeg synes faktisk, 4 måneder uden sex er ret lang tid, når I begge er voksne mennesker, og jeg studser lidt over, at du bruger udtryk som "komme i bukserne på dig" og "gentleman" - kan man ikke være en gentleman, hvis man føler begær efter den kvinde, man er forelsket i og har lyst til at fuldbyrde relationen også gennem seksualitet? Hvorfor skulle han være "ubehagelig", hvis han evt. havde taget initiativet til mere end at kysse og kramme?
Efter 4 måneder med "dating" (som jeg ikke rigtig ved, hvad indebærer, når man ikke er seksuelt sammen - jeg går ud fra, det så må handle om middage, biografture osv.) og daglig og positiv skriftlig kontakt, så vil jeg da mene, I er kærester? Han har i hvert fald udvist stor ihærdighed og tålmodighed, og jeg går ud fra, han var skredet for længe siden, hvis han ikke så en fremtid sammen med dig.
Næste skridt ville, efter min mening, være at overnatte hos hinanden, have sex, møde hinandens venner og familie etc.
9