Madam Pomfrey skrev:Et irritationsmoment for mig er også, at selvom han egentligt husker ret godt, så glemmer han tit hvad jeg svarer på hans spørgsmål, det kan f.x. være mine arbejdstider. Vi kan ha snakket sammen om aftenen, og jeg har fortalt jeg skal arbejde 10-17 kommende dag, som jeg gør HVER tirsdag, og næste dag kan han spørge "er du på arbejde" "hvad tid har du fri" han glemmer hvornår jeg har børnene. I januar lavede jeg en kalender for første halvår, fordi han bad om at få et overblik, i den står der alle mine arbejdsweekends, hvornår jeg har børn og hvornår de er ved far. Men han har aldrig brugt den, og da jeg nævnte det sidst, sagde han at det havde han glemt, og at han måske nok havde slettet mailen.
Godt, at I fik snakket med hinanden Jeg er enig med dig i, at når børnene er en del af aftalen, så bryder man ikke en sådan aftale, medmindre der er en meget vigtig grund. Og uanset hvad, spørger man først. Man kan håbe, at han forstår det nu.
Det virker til, at du har mange ting oppe at vende. Jeg tænker, at ingen er perfekte eller matcher hinanden 100%. Mht. datoer... jeg har det på samme måde som din ven. Jeg er håbløs til datoer og laver konstant dobbeltbookninger. Jeg prøver virkelig at gøre en indsats for at huske det, skrive det i kalenderen osv., men det sker ofte, at jeg laver en fejl. Og det er virkelig ikke, fordi jeg ikke vil huske, hvornår min eks-kæreste havde fri osv., men det "lagres" bare ikke i min hukommelse. Min eks købte så først en fysisk kalender, men den fik jeg aldrig opdateret. Så lavede han en fælles kalender til os i outlook, - det fungerede rigtig godt, for den havde jeg altid ved hånden (telefonen). Måske var det en idé? Blot en tanke.