De spirrende forhold - snik snak

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Zombie » 19. maj 2018, 07:44

Madam Pomfrey skrev:
IrmaPigen skrev:Håber ikke du æder den undskyldning.

Det går jo galt allerede da han skal hen til vennen, med den begrundelse at denne er syg, for pga jeres aftale må det jo betyde der er et akut behov og det ikke bare er en forkølelse. Det er jo en løgn han stikker dig der. For vennen er jo tydeligvis rask nok til at gå på druk.

Nui, jeg var blevet vred. Men jeg har det også ret stramt med folk der ikke overholder aftaler.


Jeg har mødt kammeraten, de går 30+ år tilbage, og er et par gutter der altid har passet på hinanden og har hjulpet hinanden, og det er skide fedt.
Kammeraten er sådan en der hænger lidt med røven i vandskorpen, er på kontanthjælp, skranter fysisk og psykisk. Så grundlæggende synes jeg det er super fint at han tjekker ind hos ham, lige møder op, når kammeraten giver udtryk for at han har det skidt - det kan jeg kun bakke op om. Og jeg havde heller ikke lavet hønserøvsmunden over at de havde taget en øl eller 2.

Det er bare alt det andet.... svigtet, fuck uppet, ligegyldigheden, det gør nas, rigtig nas :trist: :trist: :trist:


Jeg er mere vred på dine børns vegne. Den fisketur har været aftalt længe og dine drenge har set frem til det. Jeg havde aldrig accepteret, at første gang, FØRSTE!!! gang, en ny fyr inviteres ind i familien på den måde og lover børnene det ene og andet, så fucker han op.

Det er simpelthen for umodent. Han burde være all-over den chance her. Dine knægte har altså fortjent meget, meget, MEGET mere. Ikke en Far 2.0
18
aka Forbies

:gammel:
JoyNips
Indlæg: 12053
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf JoyNips » 19. maj 2018, 08:07

Vinaia skrev:I mandags havde vi en... episode. Min kæreste er hjemme ved min datter og jeg hver mandag, vi havde hygget og jeg havde lavet pandekager med is som vi var ved at spise.

Min datter (hun er knap 7) tog for sjov direkte fra isbøtten, der stod på bordet, med sin ske. Min kæreste og jeg smågrinede lidt og fortalte hende at det skal man da ikke - sådan med let stemning og i sjov. Hun gjorde det selvfølgelig igen, sådan drilagtigt.

Lige pludselig - som i ud af det blå - råbte min kæreste “SID SÅ ORDENTLIGT!”, tog hendes ske og kastede den gennem rummet.

Hun blev forskrækket og ked af det og gik udenfor, hvor jeg selvfølgelig gik med hende. Hun insisterede på ikke at ville komme ind i huset igen før han var kørt.

Jeg gik ind og konfronterede ham - jeg er utroligt dårlig til den slags, men her var jeg så nødt til det. Spurgte om det virkelig var nødvendigt, fortalte at hvis han ikke kunne styre sit temperament omkring min datter, så ville det altså ikke gå.

Nå, men han vidste godt at det var forkert at hidse sig op, han ved godt han har et problem med sit temperament (derhjemme har han jævnligt kastet med ting eller ødelagt en væg ved at slå ind i den), og jeg ved det - men han har aldrig vist den side af sig selv sammen med hverken mig eller min datter.

Min datter blev næsten god igen - hun er stadig lidt sur på ham, og det synes jeg egentlig er fair nok.

Men... jeg ved ikke... jeg vil gerne høre jeres tanker om det hele. Jeg kan også godt selv blive hidsig (sjældent), og jeg forstår godt hans relation, som bunder både i hans barndom og i hans diagnose (skizotypi). Jeg synes det har lagt lidt en dæmper på mine følelser - jeg har Aspergers syndrom og er generelt mest styret af logik, så denne situation påvirker mig. Jeg følte mig næsten “skyldig” i går da jeg sad i sofaen sammen med min kæreste (han var på besøg om aftenen), som om jeg forrådte min datter... selvom hun fjollede med ham som sædvanligt.

Sikken masse jeg fik skrevet. Feedback vil blive påskønnet. :blomst:

PS: Han er ikke i behandling af nogen art og er desuden førtidspensionist. Han vil gerne arbejde på problemet men jeg tror ikke han rigtig ved hvordan han skal få begyndt.


Jeg kan SLET ikke med aggressivitet. Overhovedet. Det der ville være så meget over min grænse og jeg ville gå på stedet. Voksne mennesker råber og skriger ikke og kaster med ting. Jeg vil skide på diagnoser, det er bare uacceptabelt.
24
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Madam Pomfrey » 19. maj 2018, 08:28

Zombie skrev:
Madam Pomfrey skrev:
IrmaPigen skrev:Håber ikke du æder den undskyldning.

Det går jo galt allerede da han skal hen til vennen, med den begrundelse at denne er syg, for pga jeres aftale må det jo betyde der er et akut behov og det ikke bare er en forkølelse. Det er jo en løgn han stikker dig der. For vennen er jo tydeligvis rask nok til at gå på druk.

Nui, jeg var blevet vred. Men jeg har det også ret stramt med folk der ikke overholder aftaler.


Jeg har mødt kammeraten, de går 30+ år tilbage, og er et par gutter der altid har passet på hinanden og har hjulpet hinanden, og det er skide fedt.
Kammeraten er sådan en der hænger lidt med røven i vandskorpen, er på kontanthjælp, skranter fysisk og psykisk. Så grundlæggende synes jeg det er super fint at han tjekker ind hos ham, lige møder op, når kammeraten giver udtryk for at han har det skidt - det kan jeg kun bakke op om. Og jeg havde heller ikke lavet hønserøvsmunden over at de havde taget en øl eller 2.

Det er bare alt det andet.... svigtet, fuck uppet, ligegyldigheden, det gør nas, rigtig nas :trist: :trist: :trist:


Jeg er mere vred på dine børns vegne. Den fisketur har været aftalt længe og dine drenge har set frem til det. Jeg havde aldrig accepteret, at første gang, FØRSTE!!! gang, en ny fyr inviteres ind i familien på den måde og lover børnene det ene og andet, så fucker han op.

Det er simpelthen for umodent. Han burde være all-over den chance her. Dine knægte har altså fortjent meget, meget, MEGET mere. Ikke en Far 2.0


Jeg troede virkelig ikke at han havde det i sig.
Han ved godt han har pisse godt og grundigt i nælderne, vi har lige snakket sammen, og jeg har meldt klar tog tydeligt ud, følelsen af svigt, at være ligegyldig.
At han godt vidste hvor svært og stort det her for mig at tage det her skridt, ifht de små, og at det også var dem han pissede på, at de havde glædet sig rigtig meget

De har heldigvis kun vidst det er par dage, den konkrete aftale, og vi har ikke "dyrket" det (da nr. 3 ikke kan håndtere hvis glæde og forventning fylder for meget)


Men der var ingen tvivl om at han godt vidste at det her absolut ikke var godt, han undskyldte igen og igen, men det lød nu ikke specielt angrende. Han forslog at komme forbi så vi kan tale ordentligt om det, her i weekenden, men det hverken kan eller vil jeg. Det kan jeg ikke rumme når alle ungerne er her.

Jeg tog en ordentligt tudetur efter vi snakkede, kæft det gør ondt lige nu. For jeg kan pisse godt li ham, og han har været en kæmpe støtte de sidste mange måneder. Jeg har haft en kæmpe tillid til ham, og åbner mere op overfor han end nogen andre. Fortalt ham hvad der var svært, hvad der fylder, tager imod hans feedback og tanker, trådt ud der hvor jeg følte jeg ikke kunne bunde, fordi han stod lige bag mig og jeg havde tillid til at han greb og løftede.

Jeg var faktisk begyndt at tænke fremtid, fordi han har fyldt på med de tanker. Jeg var der hvor jeg nu forventede at han holdt en uges ferie eller 2 med os, og vi enten tog et sted hen, eller bare lavede en masse fede ting, han havde selv budt ind med gode ideer, fordi han har udtryk i så høj grad at han ikke bare vil mig, og vil mig rigtig gerne, men at han virkelig også vil børnene...
Jeg havde overvejet muligheden for, på sigt, at flytte sammen. Glædet mig til at de små nu var indviet i at vi var sammen, og at vi derfor havde en anden frihed til at planlægge at kunne være sammen, langt mindre afhængige af dage og tidsrum.


Men nej, aldrig en far 2.0 aldrig aldrig aldrig!
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Ego81
Indlæg: 564
Tilmeldt: 4. nov 2015, 14:35
Kort karma: 52
Likede indlæg: 1505

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Ego81 » 19. maj 2018, 08:44

JoyNips skrev:
Vinaia skrev:I mandags havde vi en... episode. Min kæreste er hjemme ved min datter og jeg hver mandag, vi havde hygget og jeg havde lavet pandekager med is som vi var ved at spise.

Min datter (hun er knap 7) tog for sjov direkte fra isbøtten, der stod på bordet, med sin ske. Min kæreste og jeg smågrinede lidt og fortalte hende at det skal man da ikke - sådan med let stemning og i sjov. Hun gjorde det selvfølgelig igen, sådan drilagtigt.

Lige pludselig - som i ud af det blå - råbte min kæreste “SID SÅ ORDENTLIGT!”, tog hendes ske og kastede den gennem rummet.

Hun blev forskrækket og ked af det og gik udenfor, hvor jeg selvfølgelig gik med hende. Hun insisterede på ikke at ville komme ind i huset igen før han var kørt.

Jeg gik ind og konfronterede ham - jeg er utroligt dårlig til den slags, men her var jeg så nødt til det. Spurgte om det virkelig var nødvendigt, fortalte at hvis han ikke kunne styre sit temperament omkring min datter, så ville det altså ikke gå.

Nå, men han vidste godt at det var forkert at hidse sig op, han ved godt han har et problem med sit temperament (derhjemme har han jævnligt kastet med ting eller ødelagt en væg ved at slå ind i den), og jeg ved det - men han har aldrig vist den side af sig selv sammen med hverken mig eller min datter.

Min datter blev næsten god igen - hun er stadig lidt sur på ham, og det synes jeg egentlig er fair nok.

Men... jeg ved ikke... jeg vil gerne høre jeres tanker om det hele. Jeg kan også godt selv blive hidsig (sjældent), og jeg forstår godt hans relation, som bunder både i hans barndom og i hans diagnose (skizotypi). Jeg synes det har lagt lidt en dæmper på mine følelser - jeg har Aspergers syndrom og er generelt mest styret af logik, så denne situation påvirker mig. Jeg følte mig næsten “skyldig” i går da jeg sad i sofaen sammen med min kæreste (han var på besøg om aftenen), som om jeg forrådte min datter... selvom hun fjollede med ham som sædvanligt.

Sikken masse jeg fik skrevet. Feedback vil blive påskønnet. :blomst:

PS: Han er ikke i behandling af nogen art og er desuden førtidspensionist. Han vil gerne arbejde på problemet men jeg tror ikke han rigtig ved hvordan han skal få begyndt.


Jeg kan SLET ikke med aggressivitet. Overhovedet. Det der ville være så meget over min grænse og jeg ville gå på stedet. Voksne mennesker råber og skriger ikke og kaster med ting. Jeg vil skide på diagnoser, det er bare uacceptabelt.


Enig. Jeg ville frygte, at næste skridt var, at han ville slå mig eller barnet. Og netop det med, at det kommer helt ud af det blå...det er så mega utrygt at være i.
3
Brugeravatar
Vinaia
Indlæg: 286
Tilmeldt: 30. apr 2016, 08:19
Kort karma: 51
Likede indlæg: 881

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Vinaia » 19. maj 2018, 09:48

Jeg sætter pris på jeres tanker omkring sagen. Jeg kunne ikke helt finde ud af om jeg overreagerede eller ej - jeg er ret beskyttende om min datter selvfølgelig, så måske jeg ikke så helt klart omkring situationen.

Hvis han nogensinde lægger en finger på mig eller min datter så kan han få en knytnæve tilbage i fjæset og et spark ud af døren. Men det er ikke noget jeg er bekymret for. Han er en god fyr der har nogle issues, men hvis han ikke opsøger hjælp til at håndtere dem går det jo ikke. Han sagde selv at han skal have gjort noget ved det så jeg satser på at han kommer med et udspil til en strategi. Og så må vi jo nøjes med at ses uden min datter er til stede. Jeg ved sgu ikke. Det er noget svært noget synes jeg.
0
So, tell me, where should I go?
To the left, where nothing is right
... or to the right, where nothing is left?
Brugeravatar
Vinaia
Indlæg: 286
Tilmeldt: 30. apr 2016, 08:19
Kort karma: 51
Likede indlæg: 881

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Vinaia » 19. maj 2018, 13:35

Det forstår jeg sagtens, Marioneta. Sagen er bare, at min kæreste, foruden omtalte episode, aldrig har været sur eller er blevet sur over noget som helst i samvær med mig (eller min datter). Det der “ud af det blå” aspekt skræmmer mig lidt, indrømmet - og hvis noget lignende sker igen må jeg nødvendigvis handle på det. Men det er én gang det er sket og vi har været sammen et år.

Men du kan tro jeg har antennerne ude (endnu mere end normalt) efter tegn på psykisk vold og deslige. Og jeg vil høre ham hvad han har tænkt sig at gøre for at arbejde på det. For som det også skrives herinde, det skal komme fra ham selv. Og lysten til at ændre sig er der skam, for han var helt tydeligt ked af det og skammede sig.
3
So, tell me, where should I go?
To the left, where nothing is right
... or to the right, where nothing is left?
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Madam Pomfrey » 19. maj 2018, 17:24

Dikus skrev:MP. Så kom jeg på en computer. Tænkte dit problem fortjente bedre end de korte svar, fyldt med sære ord, min mobil byder på...

Jeg kan i den grad godt forstå, hvorfor du er gået i dealbreaker-mode. Det er et af de helt alvorlige svigt, det her. Min kæreste gjorde noget lignende, da han første gang skulle møde min datter - fordi han blev fanget som en lus mellem to negle af sin eks ved sine børn. Jeg valgte at acceptere, han havde taget et forkert valg i en situation, hvor han var ved at eksplodere. Men jeg har i den grad også måtte sande, at det netop er i de tilfælde, han får svært ved at sætte mig først. Altså, når eksen sætter børnene foran ham og han skal sige nej til dem for at overholde aftaler. Jeg har lært at leve med, det siger noget positivt om ham og forsøger at lade være med at rase over, at eksen opfører sig sådan...

Og det er så det... Når han vælger som han gør på et tidspunkt, han UDMÆRKET ved, hvad betyder, så er jeg ret sikker på, du får en ledetråd til, hvad du kommer til at slås med i forholdet fremover. Det vigtige er så at forstå, hvad det er, der fik ham til at agere sådan. Er det noget, der siger noget grundlæggende positivt om ham (den tænker jeg, vi begraver), har han et problem, han ikke har formuleret til dig? eller er det ven+alkohol?

For at tage den sidste først: Har du ikke før nævnt, han har en historie med alkohol? Det får alle mine advarselslamper til at blinke. Men du kender ham. Hvad tænker du?

Kan han have det svært ved at tage det skridt at knytte sig til børnene, mens han stadig er bevidst om, at du er i tvivl om jer? Hvis det er det - eller noget lignende - tænker jeg faktisk, I har noget at tale om. Og også er nået dertil, hvor I skal snakke om, hvordan man tager de svære snakke.

Giver det mening?

Som det fremgår, er jeg faktisk all in for at bære over med selv store fejltrin. Men det kræver, at der er en grund til fejltrinet, der sådan set underbygger, man er sammen med den rigtige. Vi træder alle sammen ved siden af hele tiden. Spørgsmålet er hvorfor...



tak for dine tanker :kys:

Jeg tror jeg ville have været væsentligt anderledes stemt hvis han var sat i en klemme som du nævner, for der er det jo andre der skaber en påvirkning, som har nogle konsekvenser, hvor man er nødt til at veje op hvad der koster mest, og hvad der koster mindst.
Her er der jo ikke taget et valg imellem 2 situationer, jeg er meget sikker på hans kammerat ikke var blevet sur, tvær, eller på anden måde havde straffet ham, hvis han havde sagt han var nødt til at gå for at komme hjem til mig. Jeg er ret sikker på det kvantum af øl han har drukket, havde levet lykkeligt videre i flasker og fustager, indtil andre havde gjort kål på det.

Og det er det der er så skide frustrerende lige nu, jeg, og ungerne, blev droppet - med hvad der synes at være uden betænkning, og uden at tage ansvar for det, for en bytur og en brandert. Noget han sagtens kunne have udsat, planlagt til en anden dag, det var noget der bare opstod, der blev prioriteret over en aftale med mig og ungerne.
Det var mig der måtte fortælle ungerne at den aftale vi havde ikke kunne blive til noget alligevel.

Jo jeg har nævnt at der har været issues med alkohol, men det er 20+ år tilbage. Min største kæphest på den konto er helt klart at han har været sådan en der kom op at slås, og at han godt kan italesætte det som noget sjovt/positivt. Han har helt sikkert skruet ned for byturene siden vi begyndte at kæreste, men det er ikke sådan at han har drukket bekymrende meget eller ofte inden. Han er en levemand, og det er ok, han nyder at få nogle gode øl, at komme ud og få lidt selskab.


Jeg har sagt til ham i dag, at jeg ikke ved hverken ud eller ind, men at noget ihvertfald lige nu er så ødelagt, at jeg er så skuffet, ked, berørt, ramt, at jeg ikke synes jeg har et grundlag for at fortsætte. Han har i den grad ramt mig, der hvor det gør allermest ondt.

jeg kan godt mærke at jeg er nysgerrig på hvorfor - netop fordi han jo har ventet på den her dag, og har været utålmodig.
Har jeg trukket den for længe ? - men for mig har hensynet til børnene, og mig selv, været det største, jeg skulle være klar, og jeg ville ikke præsentere de små for et måske-forhold, men det skulle være noget jeg var mere sikker på.
Synes han vi har for lidt tid sammen? - han har ofte nævnt han gerne vil ha mere, hvor jeg har været tilfreds med frekvensen. Det er ham der har savnet mig, jeg er ikke den store savner - jeg er mere sådan en der glæder mig til at se nogen igen, men jeg har heller ikke tid i hverdagen til at savne.
Eller er det bare som han skriver, at "der gik ged i den" - hvis det er det sidste, at han kan svigte fordi han impulsivt synes noget er vigtigere, så er der absolut ingen chance, for det kan jeg simpelthen ikke. Er det "panik" så kan jeg nok få pakket noget forståelse ud, hen af vejen, når jeg har slikket sårene og sundet mig. Men jeg tvivler på at det er panik.
Måske har han også bare været i tvivl om det her, og laver så et fuckup, så der er et grundlag for faktisk at tage beslutningen.

For ja, gu fanden har jeg været i tvivl om ham og mig, og jeg har også fortalt ham om grundlaget for min usikkerhed - aldersforskellen på knap 18 år. Men jeg har faktisk ikke været i tvivl det sidste stykke tid, og jeg har meldt ud at jeg bare har behov for at det udviklede sig i et stille og rolig tempo, hvor jeg kunne følge med. Meldt ud at jeg har travlt, at jeg er ofte er træt - har brugt mine ressourcer, at jeg har behov for alene tid med de 2 ældste - så de får noget god kvalitetstid med mor. Jeg har fortalt ham at jeg synes han er sød og dejlig, at jeg er taknemlig for alt det han har budt ind med, for det han gør for mig, for den omsorg jeg har fået.


jeg tror jeg spørger ham imorgen, om hvorfor...
I dag kan ikke overskue at forholde mig til det.
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7465
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1761
Likede indlæg: 24404

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Moxy-lady » 19. maj 2018, 17:41

[youtubeapp][/youtubeapp]
Vinaia skrev:Det forstår jeg sagtens, Marioneta. Sagen er bare, at min kæreste, foruden omtalte episode, aldrig har været sur eller er blevet sur over noget som helst i samvær med mig (eller min datter). Det der “ud af det blå” aspekt skræmmer mig lidt, indrømmet - og hvis noget lignende sker igen må jeg nødvendigvis handle på det. Men det er én gang det er sket og vi har været sammen et år.

Men du kan tro jeg har antennerne ude (endnu mere end normalt) efter tegn på psykisk vold og deslige. Og jeg vil høre ham hvad han har tænkt sig at gøre for at arbejde på det. For som det også skrives herinde, det skal komme fra ham selv. Og lysten til at ændre sig er der skam, for han var helt tydeligt ked af det og skammede sig.


Et spørgsmål fra en lurer: har han undskyldt direkte til din datter? For det er fair nok at han er ked af det og slammer sig, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om disse følelser er rettet mod dig, fordi han ved at du synes at det er uacceptabel opførsel mod din datter, eller om han reelt anerkender at han har fejlet din datter og har skadet hans relation med hende. Selvfølgelig er han 'kun' mors kæreste, men jeg synes faktisk at det er vigtigt at han anerkender overfor hende at han overreagerede og var urimelig.

Det er egentlig også relavante ift pomfrey, omend ikke i samme grad, da de små ikke er helt klar over kæreste-relationen, men jeg tænker at det er vigtigt at de her mænd, hvis de tilgives, ikke kun undskylder overfor jer, og forsøger at rette op på jeres relation, men ser de børn i øjnene som de har såret/skuffet/forskrækket og undskylder overfor dem som mennesker. Jeg er hverken mor endnu eller i et nyt forhold, men jeg er skilsmissebarn, og jeg husker selv det der med at være "en del af pakken" og ikke et selvstændigt individ ift forældres nye kærester. Giver det mening?
11
My world 12-10-18 :lun:
Brugeravatar
Vinaia
Indlæg: 286
Tilmeldt: 30. apr 2016, 08:19
Kort karma: 51
Likede indlæg: 881

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Vinaia » 19. maj 2018, 18:35

Moxy-lady skrev:[youtubeapp][/youtubeapp]
Vinaia skrev:Det forstår jeg sagtens, Marioneta. Sagen er bare, at min kæreste, foruden omtalte episode, aldrig har været sur eller er blevet sur over noget som helst i samvær med mig (eller min datter). Det der “ud af det blå” aspekt skræmmer mig lidt, indrømmet - og hvis noget lignende sker igen må jeg nødvendigvis handle på det. Men det er én gang det er sket og vi har været sammen et år.

Men du kan tro jeg har antennerne ude (endnu mere end normalt) efter tegn på psykisk vold og deslige. Og jeg vil høre ham hvad han har tænkt sig at gøre for at arbejde på det. For som det også skrives herinde, det skal komme fra ham selv. Og lysten til at ændre sig er der skam, for han var helt tydeligt ked af det og skammede sig.


Et spørgsmål fra en lurer: har han undskyldt direkte til din datter? For det er fair nok at han er ked af det og slammer sig, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om disse følelser er rettet mod dig, fordi han ved at du synes at det er uacceptabel opførsel mod din datter, eller om han reelt anerkender at han har fejlet din datter og har skadet hans relation med hende. Selvfølgelig er han 'kun' mors kæreste, men jeg synes faktisk at det er vigtigt at han anerkender overfor hende at han overreagerede og var urimelig.

Det er egentlig også relavante ift pomfrey, omend ikke i samme grad, da de små ikke er helt klar over kæreste-relationen, men jeg tænker at det er vigtigt at de her mænd, hvis de tilgives, ikke kun undskylder overfor jer, og forsøger at rette op på jeres relation, men ser de børn i øjnene som de har såret/skuffet/forskrækket og undskylder overfor dem som mennesker. Jeg er hverken mor endnu eller i et nyt forhold, men jeg er skilsmissebarn, og jeg husker selv det der med at være "en del af pakken" og ikke et selvstændigt individ ift forældres nye kærester. Giver det mening?

Det giver mening. Og da jeg snakkede med ham i situationen sagde han også at han ville gå ud og sige undskyld til hende - han begyndte også, men hun var ikke klar til at modtage hans undskyldning der. Det er hun nok når de ses igen. Jeg skal lige have snakket med hende igen om situationen nu den er kommet på afstand.
1
So, tell me, where should I go?
To the left, where nothing is right
... or to the right, where nothing is left?
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Zombie » 19. maj 2018, 21:22

Vinaia skrev:Det giver mening. Og da jeg snakkede med ham i situationen sagde han også at han ville gå ud og sige undskyld til hende - han begyndte også, men hun var ikke klar til at modtage hans undskyldning der. Det er hun nok når de ses igen. Jeg skal lige have snakket med hende igen om situationen nu den er kommet på afstand.


En af mine venner sagde engang, at han forsøgte som menneske at være den type kæreste og far over for sin familie, som han ønskede at hans datter skulle bruge som ideal ift. at vælge dates, når hun blev gammel nok. Så du kan have i baghovedet, om du ville ønske dig en svigersøn som din kæreste opfører sig nu.

I øvrigt er processen hans egen. Det har intet at gøre med, hvorvidt dette her kan ske igen. Han skal bare stoppe - har han brug for terapi, fint, men det er ikke det samme som, at du/I skal være rummelige indtil da.

Det var en MEGET lille ting, han flippede ud over og hans reaktion var enormt voldsom og overdreven. Hvis det sker igen, er der grobund for at sige, at han er ved at falde tilbage i sine gamle mønstre (eller de mønstre, han holder gemt væk fra dig, når I er sammen, men som han ikke formår selv, når han er alene jf. hvad du tidligere har beskrevet). Og så skal du tage en pause fra at ses med ham, indtil han får styr på sit shit.
8
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Madam Pomfrey » 20. maj 2018, 08:10

Argh.... ham i den anden ende forsøger at lade som om ingenting er sket, sendte div små beskeder igår aftes, og her til morgen/formiddag.
småsnak, og vittigheder.
Har spurgt om han bare forsøger at lade som om ingenting er sket, for det kan jeg simpelthen ikke.
han skriver at han ved at han har dummet sig, og spørger hvad der skal til for at gøre det godt igen, hvordan han kan genskabe min tillid.

Jeg spørger hvorfor det overhoved skete, og svaret var
mig som var dum, kom i godt selskab og så fik jeg lidt for meget at drikke
tænkte mig vist ikke om :/

Det havde faktisk været nemmere at håndtere hvis han havde skrevet at det hele var lidt fuckedup, og han har svært ved at finde hoved og hale i det, i mig, i os.
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Zombie » 20. maj 2018, 09:11

Madam Pomfrey skrev:Argh.... ham i den anden ende forsøger at lade som om ingenting er sket, sendte div små beskeder igår aftes, og her til morgen/formiddag.
småsnak, og vittigheder.
Har spurgt om han bare forsøger at lade som om ingenting er sket, for det kan jeg simpelthen ikke.
han skriver at han ved at han har dummet sig, og spørger hvad der skal til for at gøre det godt igen, hvordan han kan genskabe min tillid.

Jeg spørger hvorfor det overhoved skete, og svaret var
mig som var dum, kom i godt selskab og så fik jeg lidt for meget at drikke
tænkte mig vist ikke om :/

Det havde faktisk været nemmere at håndtere hvis han havde skrevet at det hele var lidt fuckedup, og han har svært ved at finde hoved og hale i det, i mig, i os.


Jeg synes også, det er "flot", at han spørger, hvad der skal til for at gøre det godt igen. Vupti, så er det følelsesmæssige arbejde med at finde hoved og hale i det, blevet dit ansvar.

Jeg synes, du skal holde fast i, at det er HANS ansvar at reflektere over det her og komme med et eller andet forslag til, hvordan I kommer videre herfra. I forvejen har du lagt et kæmpe arbejde, selvom du ikke helt har følt dig klar. Som minimum, når det er HAM der har fucket op, så er det HAM som bør komme med nogle forslag til, hvordan I løser det her sammen og hvordan han kan komme dig i møde.
9
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Patience
Indlæg: 1423
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:04
Kort karma: 102
Likede indlæg: 4865

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Patience » 20. maj 2018, 09:12

Madam Pomfrey skrev:Argh.... ham i den anden ende forsøger at lade som om ingenting er sket, sendte div små beskeder igår aftes, og her til morgen/formiddag.
småsnak, og vittigheder.
Har spurgt om han bare forsøger at lade som om ingenting er sket, for det kan jeg simpelthen ikke.
han skriver at han ved at han har dummet sig, og spørger hvad der skal til for at gøre det godt igen, hvordan han kan genskabe min tillid.

Jeg spørger hvorfor det overhoved skete, og svaret var
mig som var dum, kom i godt selskab og så fik jeg lidt for meget at drikke
tænkte mig vist ikke om :/


Det havde faktisk været nemmere at håndtere hvis han havde skrevet at det hele var lidt fuckedup, og han har svært ved at finde hoved og hale i det, i mig, i os.


Den der ligegyldige shit happens attitude ville gøre mig næsten lige så skuffet som selve den brudte aftale.
Ej hvor jeg synes det er træls for dig og at han er en røv.
10
There are only four questions of value in life. What is sacred? Of what is the spirit made? What is worth living for, and what is worth dying for? The answer to each is the same: only love.
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Viskelæder » 20. maj 2018, 09:22

Patience skrev:
Madam Pomfrey skrev:Argh.... ham i den anden ende forsøger at lade som om ingenting er sket, sendte div små beskeder igår aftes, og her til morgen/formiddag.
småsnak, og vittigheder.
Har spurgt om han bare forsøger at lade som om ingenting er sket, for det kan jeg simpelthen ikke.
han skriver at han ved at han har dummet sig, og spørger hvad der skal til for at gøre det godt igen, hvordan han kan genskabe min tillid.

Jeg spørger hvorfor det overhoved skete, og svaret var
mig som var dum, kom i godt selskab og så fik jeg lidt for meget at drikke
tænkte mig vist ikke om :/


Det havde faktisk været nemmere at håndtere hvis han havde skrevet at det hele var lidt fuckedup, og han har svært ved at finde hoved og hale i det, i mig, i os.


Den der ligegyldige shit happens attitude ville gøre mig næsten lige så skuffet som selve den brudte aftale.
Ej hvor jeg synes det er træls for dig og at han er en røv.


Jeg tænkte præcis det samme. Han forstår slet ikke alvoren i det svigt, han har udsat MP og hendes børn for. Øv altså.
2
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Krølle » 20. maj 2018, 09:29

For mig ville efterreaktionen faktisk være værre end selve den brudte aftale.

Alle kan fucke up, mig selv inklusive, og jeg håber, en kæreste ville kunne rumme og tilgive, selvom der ikke var en god undskyldning.

Jeg ville dog være ødelagt indeni over at have været sådan en røv og have udtænkt alverdens måder at kompensere på. 50 shades og apology-agtigt.

I hans tilfælde virker det slet ikke som om, han reflekterer over, hvad hans opførsel har gjort bed dig, ungerne og ikke mindst jeres relation. At all.
3

Tilbage til "Forhold og sex"