Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 5031
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 997
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 13283

Re: Partråden

Indlægaf Madam Pomfrey » 6. nov 2019, 21:52

Animi skrev:

Før vi fandt sammen, kom der nogle kommentarer om hans eks, som han også altid måtte betale for. Kommentarer om, at det jo altid var ham, der måtte have pengepungen op ad lommen. Og at hun havde en lidt dyr smag. Og selvom det måske var resterne af et forlist forhold, der talte der, har jeg virkelig ikke lyst til, at han skulle tænke det samme om mig.

Det er svært at skille skæg fra snot når det handler om forliste forhold.
Min eksmand var i mange år rigtig god til at fortælle mig at det var mig der ikke ha er styr på økonomi, havde et overforbrug osv.
Og han brugte en del penge på luksus ting til sig selv, og havde en dyreste/store bil, det måtte han godt for han tjente jo mest!!!
Ser man på det samlede billede så tror jeg faktisk at jeg i det store hele bidrog med flere kroner og ører til fællesskabet og børnene end han gjorde.

Men jeg er da ret sikker på at det er den anden historie han går ud og fortæller. Selv om jeg ved 100% at min økonomi er langt bedre og sundere end hans, selvom han har en større netto indtægt end jeg, og ikke har nogle børne-udgifter ud over mad og fornøjelser når han har dem.

Jeg kan bare ikke med nærighed og grådighed, og jeg ville ikke kunne fungere i noget lignende igen.
Jeg har ikke noget imod ulighed, og vi behøver ikke dele alt 50-50, men jeg vil aldrig igen påduttes en følelse af at nasse.
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Mangoness
Indlæg: 3530
Tilmeldt: 10. jan 2016, 18:04
Kort karma: 388
Likede indlæg: 6822

Re: Partråden

Indlægaf Mangoness » 7. nov 2019, 00:15

Animi skrev:Sniger mig lige ind i tråden, selvom jeg stadig er single. Tænker dog, at der måske er flere herinde, der har erfaring med det, jeg søger input til.

Er der nogle herinde, der har/har haft erfaring med økonomisk ulighed i parforhold? Var det et problem? Og hvordan håndterede I det i så fald?

Ham jeg ser - og som jeg håber, jeg snart kan kalde for min kæreste - tjener ret meget. Omkring tre gange så meget, som jeg gør. Jeg arbejder som ufaglært lige nu, så det siger selvfølgelig også en del. Men selv når jeg en dag arbejder inde for det felt, jeg gerne vil uddanne mig til, kommer jeg stadigvæk til at tjene mindre end halvt så meget som han gør. Og han kommer sandsynligvis til at stige mere og mere i løn.

Jeg er bange for, at det vil være et problem, hvis vi bliver kærester. Selvom jeg lever godt og har råd til at købe nyt tøj, drikke øl, tage en kop kaffe og invitere til middagsselskaber og generelt have det sjovt, er der stadigvæk en masse ting, jeg ikke har mulighed for. Som at tage på meget dyre restauranter. Eller rejse rundt i verden. Ting som jeg ved, han gerne vil.

Selvfølgelig er det her noget, jeg en dag vil tage op med ham. Men indtil da, kunne det være rart at høre andres erfaringer og tanker.

Lige nu er der stor forskel i vores indkomst. Han har fuldtidsarbejde, og jeg er på dagpenge (dimittendsats). Vi er lige flyttet sammen, og det er bare ikke økonomisk muligt for os, at vi betaler alt 50/50, uden at han kan spare en masse op, og jeg skal leve skrabet.

Så vi yder efter evne. Vi har ikke helt bestemt os for en model endnu (han foreslog, at han kunne betale husleje + mad indtil januar, så min økonomi hurtigere kunne blive bedre efter mange år på su), men for os giver det mening enten at:
- Betale samme procentdel af vores indkomst til faste udgifter og mad.
- Betale 70/30 til faste udgifter og mad.
- Betale 50/50 til faste udgifter hvor han betaler al mad (for mig ville det ikke kunne gå rundt med ren 50/50, hvis jeg skal have råd til uforudsete udgifter).

Efterhånden som jeg får arbejde, så justerer vi på, hvor meget jeg betaler. :) (Vi har dog samme uddannelse, så vi kan i starten forvente at tjene nogenlunde det samme).

Der er dog punkter, hvor vi indtil videre kører så vidt muligt 50/50. Vi har et budget til oplevelser og restaurant-besøg på x kr om måneden pr. person. I praksis lægger jeg x kr til side hver måned til det - men det er sjældent, jeg overfører pengene bagefter, hvis vi fx har været på restaurant. I stedet lægger jeg ud til andre ting - fx betalte jeg nogle teater-billetter.

I forhold til ferier kører det lige nu efter, hvor meget jeg sparer op, da han ikke har en ferie-opsparing, ligesom jeg har. :)
0
Jeg elsker dig lille sølvpapirshat-smiley :love:

Billede

Persnikedy skrev:Hvis jeg en dag føler at mine fødder er løg så skal de da være løg :lol:

Cheese Billede
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 5460
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 657
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 10124

Re: Partråden

Indlægaf Mi55y » 7. nov 2019, 08:06

Min kæreste tjener mere end mig og havde en stor opsparing. Vi beholder samme beløb til lommepenge og skyder ellers alt andet på fælleskonto. Jeg betaler dog min studiegæld af mine lommepenge, for det synes jeg ikke, at han skulle bidrage til. Da vi købte hus røg hans opsparing til det, og han betalte også min kassekredit ud. Vi har dog fået lavet en samejeoverenskomst, så ved evt. brud og hussalg, får han de penge igen.

Når man vælger at etablere sig sammen, så synes jeg ikke, at det giver mening, at den ene part har mere til sig selv end den anden. Men det er jo bare vores holdning til tingene.
3
S - 09.10.18 :love2:
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 8119
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 961
Likede indlæg: 11578

Re: Partråden

Indlægaf Pandesteg » 7. nov 2019, 08:14

Min mand og jeg tjener vist nogenlunde det samme, vi har ikke fællesøkonomi, men indbetaler til bugdetkonto/madkonto/fælles opsparing og beholder resten af vores penge på hver vores konto og bruger som vi vil. Min mand investerer mange af sine penge og er god til at spare op, jeg er lige modsat... Jeg har som regel brugt alle mine penge hver måned og aner oftest ikke rigtig på hvad :lol: Så tror min mand er ret glad for at vi ikke har fællesøkonomi. Det er så bare én måde at gøre det på.
Det vigtigste er vel at snakke om, hvordan man gerne vil leve sit liv og bruge sine penge. I vores tilfælde er vi jo indtjeningsmæssigt meget lige og så giver det ikke så meget anledning til diskussioner, men hvis min mand nu tjente 3 gange så meget som mig og gerne ville holde 2 mdrs. sommerferie på Maldiverne, men forventede at jeg selv kunne betale for min halvdel, så ville vi have et problem. Det sætter jo i hvert fald nogle begrænsninger, hvis hver især beholder sine "midler" fremfor at smide dem i en fælles pulje og at den part der tjener mest ikke er interesseret i at betale for den part der tjener mindst i visse tilfælde. Så vil det jo være indkomsten for den part, der tjener mindst, der ligesom sætter dagsordenen for hvilket liv man kommer til at kunne leve sammen ift. bolig, ferier osv.
4
I don't follow rules. I follow dogs. On Instagram.
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 3143
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 311
Likede indlæg: 3694

Re: Partråden

Indlægaf girl_beat » 7. nov 2019, 08:28

Mi55y skrev:Min kæreste tjener mere end mig og havde en stor opsparing. Vi beholder samme beløb til lommepenge og skyder ellers alt andet på fælleskonto. Jeg betaler dog min studiegæld af mine lommepenge, for det synes jeg ikke, at han skulle bidrage til. Da vi købte hus røg hans opsparing til det, og han betalte også min kassekredit ud. Vi har dog fået lavet en samejeoverenskomst, så ved evt. brud og hussalg, får han de penge igen.

Når man vælger at etablere sig sammen, så synes jeg ikke, at det giver mening, at den ene part har mere til sig selv end den anden. Men det er jo bare vores holdning til tingene.

Selvom vi er gift og etableret med fælles bolig, bil, barn og firma (vi mangler vel egentlig bare hunden :P ) giver det fint mening for mig, at min mand har flest penge til sig selv. Han tjener dem selv - væsentligt flere end mig - og er også generøs ift. at betale for ferier og noget af den hverdagsluksus, der gør vores liv lidt nemmere. Så går der ikke noget af mig, fordi han har mest.

TS, der spurgte; det vigtigste er at tale åbent om det og afstemme forventninger, så I begge bidrager på hver jeres måde :)
2
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3704
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1799
Likede indlæg: 14399

Re: Partråden

Indlægaf Krølle » 7. nov 2019, 13:33

abcd skrev:
Animi skrev:Sniger mig lige ind i tråden, selvom jeg stadig er single. Tænker dog, at der måske er flere herinde, der har erfaring med det, jeg søger input til.

Er der nogle herinde, der har/har haft erfaring med økonomisk ulighed i parforhold? Var det et problem? Og hvordan håndterede I det i så fald?

Ham jeg ser - og som jeg håber, jeg snart kan kalde for min kæreste - tjener ret meget. Omkring tre gange så meget, som jeg gør. Jeg arbejder som ufaglært lige nu, så det siger selvfølgelig også en del. Men selv når jeg en dag arbejder inde for det felt, jeg gerne vil uddanne mig til, kommer jeg stadigvæk til at tjene mindre end halvt så meget som han gør. Og han kommer sandsynligvis til at stige mere og mere i løn.

Jeg er bange for, at det vil være et problem, hvis vi bliver kærester. Selvom jeg lever godt og har råd til at købe nyt tøj, drikke øl, tage en kop kaffe og invitere til middagsselskaber og generelt have det sjovt, er der stadigvæk en masse ting, jeg ikke har mulighed for. Som at tage på meget dyre restauranter. Eller rejse rundt i verden. Ting som jeg ved, han gerne vil.

Selvfølgelig er det her noget, jeg en dag vil tage op med ham. Men indtil da, kunne det være rart at høre andres erfaringer og tanker.

Lad ham betale for dig. Din mørke kvindeside vil sikkert elske at have en mand der kan betale, og hans mørke mandeside vil elske at betale.

Du var væsentligt værre stillet hvis det var omvendt. Men så havde du nok ikke værdiget ham et blik.

Jeg skal med det in mente huske at lukke øjnene i aften. På den måde kan jeg vel stadig slippe afsted med gerne at ville være kæreste med min kæreste.
2
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 1870
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 402
Likede indlæg: 4458

Re: Partråden

Indlægaf milisa » 7. nov 2019, 15:12

Krølle skrev:

Jeg tjener også mere end min mand. Han er heldigvis så meget mand, at hans maskulinitet ikke påvirkes af noget så ligegyldigt som penge. Jeg tænker, jeg holder øjnene åbne og nyder synet af ham.... :lol:
7
Tally-ho
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 5688
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 678
Likede indlæg: 14025

Re: Partråden

Indlægaf Animi » 7. nov 2019, 15:54

Tusinde tak for jeres svar - det har været dejligt at få fleres syn på det :)
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 18947
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3289
Likede indlæg: 23314

Re: Partråden

Indlægaf Wizzze » 7. nov 2019, 16:03

Jeg tjener også mere end frk kæreste, vi har arrangeret os sådan at vi i hverdagen betaler forholdsmæssigt det samme til budget, husholdning osv. og har det samme lommepenge beløb hver måned, som man så kan solde op, eller gemme som man vil. Det ekstra som jeg så har tilbage mere end hende spares op til fælles bedste, de betaler for det ekstra ud over hverdagen, som ekstra ferier, oplevelser, osv.

Vi brugte en del tid i starten til at snakke penge og økonomi da vi flyttede sammen, og siden da har vi faktisk ikke brugt ret lang tid på emnet, det fungerer bare. Men det er også ret nemt, når "problemet" er overflod/for mange penge, frem for hvis man er presset på økonomien hver dag.
12
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 3886
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 573
Likede indlæg: 8892

Re: Partråden

Indlægaf Æble » 7. nov 2019, 17:32

Min mand tjener en smule mere en mig og har firmabil som vi bruger fælles. Han havde en stor opsparing (Ca 700.000) da vi fandt sammen og jeg havde en stor studiegæld (ca 300.000). Vi har altid haft fællesøkonomi. De første par år efter vi blev gift havde vi skilsmissesæreje på hans opsparing. Jeg fik nogle aktieoptioner på mit arbejde som jeg tjente en hel del på og som røg ind i fællespuljen. Vi har smidt ægtepagten væk nu. Min studiegæld er blevet betalt ud af fællespenge. Vi får lommepenge hver især, men samme beløb. Al opsparing og udgifter udover egne (tøj, gaver, fornøjelse) betales af fælleskassen. Det man kan spare op af sine lommepenge er også til en selv. For os giver intet andet mening end 100% fællesøkonomi. Vi har børn og hus sammen og ville ikke kunne adskille det.
4
Brugeravatar
Seraphina
Indlæg: 183
Tilmeldt: 6. jan 2016, 19:50
Kort karma: 39
Likede indlæg: 486

Re: Partråden

Indlægaf Seraphina » 7. nov 2019, 20:16

Min mand og jeg fik fælles økonomi, da vi havde kendt hinanden i cirka 6 måneder og boet sammen et par måneder.
Vi har én NemKonto, én budgetkonto og én forbrugskonto.
Jeg ville ikke ønske det anderledes - vi er en familie og et fællesskab, og vi løfter i flok, både praktisk og økonomisk.
Lige nu tjener vi nærmest det samme, men jeg kommer i løbet af mit arbejdsliv (inden for de næste 5-10 år) til at tjene dobbelt så meget som ham (og han er på øverste løntrin nu).
Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skulle bruge flere penge end ham, selvom jeg tjente det dobbelte. Synes det ville være virkelig mærkeligt - det er jo vores penge, ikke mine.
Vi taler i øvrigt om en udstationering i forbindelse med mit arbejde, hvor han formentlig kommer til at gå hjemme med børn og hund. Der kommer vi nok til at kompensere hans pension i mellemtiden, i hvert fald hvis det bliver en længere udstationering.
1
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 7613
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 660
Likede indlæg: 11767

Re: Partråden

Indlægaf Lemonella » 8. nov 2019, 06:21

Jeg synes fællesøkonomi er fint. Man skal bare huske at have, hver sin lønkonto og så en eller flere konti, hvor man kan overføre diverse beløb, til det man nu bliver enige om.
Det er jo stadig fællesøkonomi.

Jeg ved godt, jeg har skrevet om det før, men jeg synes det er vigtigt at have hver sin lønkonto.
Jeg har set alt for mange gå ned økonomisk, hvis den ene ægtefælle/partner dør og der kun er en fælleskonto.
Skifteretten beder jo banken lukke kontoen, indtil boet er gjort op og det kan faktisk godt tage ret lang tid.
Og ja, man kan bede om henstand med diverse betalinger, eller bede banken om et mindre lån, eller måske få familien, til at hjælpe. Men alt det kunne undgås, med, hver sin lønkonto, så man i hvert fald får sine egne penge.

Og nej, det er nok ikke den slags tanker man har, når man flytter sammen, eller bliver gift, men igen, jeg har set det ske og situationen er jo forfærdelig nok i forvejen, uden at der behøver komme flere ubehageligheder til.
12
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 5292
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 543
Likede indlæg: 9059

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 8. nov 2019, 07:07

Vi løfter skam også i flok, både praktisk og økonomisk uden 100 % fællesøkonomi.
Min mand tjener ca 1/3 mere udbetalt end jeg gør og trækker også det tungeste læs, økonomisk. Jeg betaler halvdelen af alle faste udgifter og en sum i "husleje", huset er hans og hans alene og han betaler derfor realkreditlån mm selv.
Vi har hver vores løn- og budgetkonti og en fælles madkonto.
Når jeg engang er færdig med at betale af på mine dumme lån, så vil jeg kunne bidrage mere og der har vi også talt om, at jeg f.eks bliver skrevet på skødet med en procentdel.
Bliver vi skilt, så er huset hans, som det også er nu. Skulle han dø, arver jeg dog huset.
I og med jeg har et særbarn og han har huset, så har vi fået lavet dokumenter vedrørende både barn og hus, i forbindelse med at vi blev gift.
0
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 3875
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 511
Likede indlæg: 6716

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 8. nov 2019, 07:21

Min kæreste tjener lidt mere end mig, men det ændrer sig her pr. 1. januar, hvor han har sagt sit jop op og skal på dagpenge. Medmindre han forhåbentligt får den pH.d.-stilling, han har søgt - så kommer vi til at tjene nogenlunde det samme. Vi har hver vores lønkonto og så en budgetkonto, hvor vi smider lige mange penge over på.

Jeg var studerende da vi mødtes, så der betalte han lidt oftere end mig (inden vi havde den fælles konto). Jeg tror også vi begge er enige om, at den, der tjener mest, også bidrager lidt mere. Vi har stort set fælles økonomi i dag, så det vil ikke gøre den store forskel for os.
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
JoyNips
Indlæg: 7114
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 876
Likede indlæg: 17879

Re: Partråden

Indlægaf JoyNips » 8. nov 2019, 08:46

Da vi mødtes tjente han markant mere end jeg - jeg var studerende og løbet tør for SU, han var advokat. Dengang gav han naturligt flere restaurantmiddage, biografbilletter etc end jeg, men jeg gav ofte kaffe.
Siden blev han statsansat og jeg lige så og så var forskellen ikke så stor trods forskellige titler. Vi indbetaler lidt forskellige beløb til fælleskontoen og til madkontoen, men jeg har til gengæld en stor personlig udgift til hest hver måned, som ikke betales fra fælleskontoen.
0

Tilbage til "Forhold og sex"