Monogami og den eneste ene

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
paint
Indlæg: 8371
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 415
Likede indlæg: 19078

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf paint » 8. jul 2019, 23:08

Jeg skal ikke forsøge at kloge mig på, hvad der er hele menneskehedens mest naturlige samlivs/sexualitetsform set i lyset af én eller anden evolutionsteori. Dén slags gik jeg mere op i før i tiden. På et tidspunkt gik det op for mig, at det andre gør eller ikke gør, er deres problem eller glæde – ikke min/mit.

Jeg lever ud fra det som jeg selv føler er rigtigst for mig. Det som gør at jeg føler mig mest harmonisk og glad for tilværelsen. Jeg lever ud fra devisen 'rene linjer' – det vil i parforholdsregi sige: ærlighed og gennemskuelighed. Det er for mig at se, den største form for respekt man kan udvise overfor et andet menneske.

Jeg tvivler nok på eksistensen af 'den eneste ene', og hælder mere til den éne af mange andre 'enere', som jeg bare ikke er sammen med, men måske kunne have været sammen med, hvis jeg havde mødt dem (på et passende tidspunkt), i stedet for min kæreste. Jeg kunne ikke drømme om at være utro, bl.a fordi vi har en indgået aftale om, at skulle dén slags komme på tale/friste, så meddeles det til den anden, at det er der man står. Og så tages hele forholdet op til overvejelse.
Ingen af os, er til åbne forhold, ud over den åbenhed vi har overfor hinandens også mere ukendte sider.

Der er højt til loftet og langt hen til døren, i vores forhold.
4
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 1123
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 38
Likede indlæg: 1120

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 9. jul 2019, 03:57

Jeg er polygam, så jeg hører også ind under LGBT+ paraplyen. Des flere unge smukke piger des bedre. :lun: Desværre må jeg holde mig til en ad gangen, hvilket naturligvis er meget bedrøveligt.
0
Grab them by the pussy
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3762
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 822
Likede indlæg: 7797
Kontakt:

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf Annione » 9. jul 2019, 06:59

Jeg behøver ingen dybe følelser for at dyrke god sex - en god ven kan sagtens klare den opgave.
Men jeg bliver hurtigt forelsket, hvis jeg har virkelig god sex med én, som jeg også kan hygge mig med. Det kan være svært at navigere i - fordi den slags forelskelser er nogle gange forbigående for mig. Den ene dag er jeg forelsket, den næste er jeg ikke. Og sådan har det altid været - jeg har gjort det siden jeg var 6 år. Ind til jeg var i starten af 20’erne var det bare uden sex-delen.

Jeg har været forelsket i mange - men har elsket ganske få.

Pt elsker jeg én, der ikke vil have mig - og jeg er ved at forelske mig i en anden, som måske rent faktisk gerne vil have mig. Og her er forvirringen komplet - for... forsvinder følelserne for den anden så, hvis jeg bliver fullblown forelsket? - jeg ved det ikke.

Jeg tror ikke på den eneste ene. Jeg tror på der er virkelig mange, som man kan passe sammen med.
Jeg ved ikke, om jeg tror på monogami - jeg er simpelthen ikke blevet voksen nok til at beslutte mig endnu. Måske et “don’t ask - don’t tell” slags forhold?!
1
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 3519
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 379
Likede indlæg: 5993

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf TinaW » 9. jul 2019, 08:17

Jeg tror heller ikke på den eneste ene. Det skulle da være spøjst, om man kun kunne have en tæt relation, med et eneste andet menneske.
Jeg er monogam, utroskab ligger mig meget fjernt, men jeg kan sagtens få et crush på en anden, selv om jeg er i et forhold.
Det er dog ikke noget jeg agerer på.
Hvordan andre vælger at leve, blander jeg mig ikke i. Så længe de involverede parter er enig om præmisserne, så kan jeg ikke se, hvad det vedkommer andre.
3
senitra80
Indlæg: 53
Tilmeldt: 16. nov 2015, 13:28
Kort karma: 1
Geografisk sted: Lige her:)
Likede indlæg: 34

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf senitra80 » 10. jul 2019, 22:56

Før i tiden troede jeg på den eneste ene - og troede også, at det var en, jeg skulle blive gammel med - meeen virkeligheden viste sig at være en anden. Jeg er monogam - det der utroskab ligger ikke til mig. Jeg er heller ikke typen, der dater flere på en gang - det synes jeg er urimelig for vedkommende, man virkelig er interesseret i. Blev engang mødt med - jamen du søger vel også flere jobs på en gang - synes ikke helt de to ting kan sammenlignes. På nogle punkter er jeg vist ret sippet og gammeldags :gammel:
Senest rettet af senitra80 15. jul 2019, 20:03, rettet i alt 3 gange.
0
Petrix
Indlæg: 957
Tilmeldt: 8. apr 2016, 18:00
Kort karma: 64
Likede indlæg: 704

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf Petrix » 11. jul 2019, 10:29

Jeg er monogam når det gælder de romantiske følelser, og jeg kan kun elske én af gangen. Når jeg først elsker personen, kan jeg være ret svær at slippe af med igen.
Seksuelt er det anderledes, men jeg respekterer min partner, som er det sidste menneske jeg vil såre.
0
OberstNasig
Indlæg: 738
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1011

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf OberstNasig » 11. jul 2019, 20:57

Min psykolog spurgte på et tidspunkt, om jeg overhovedet ønskede et monogamt forhold. Nok fordi jeg tit føler mig fristet, men jeg har aldrig handlet på det. Jeg elsker det særlige ved monogami, fordi det er et tilvalg, på trods af dyriske instinkter, som jeg bestemt mener er en naturlig del af seksualiteten.
Det er en måde at gøre sit forhold til noget meget fint og smukt, synes jeg. Fordi man deler noget helt særligt med hinanden, som andre aldrig får adgang til.
0
IrmaPigen
Indlæg: 4874
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 554
Likede indlæg: 6666

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf IrmaPigen » 11. jul 2019, 21:22

Altså, jeg har vel haft en 8 kærester i mit liv. Så jeg kan jo næppe påstå, at der kun er en for mig derude.

Men ham jeg har nu, tror jeg nu er rimelig langtidsholdbar. Også selvom jeg er lidt mentalt fraværende pga nyt job og de udfordringer det medfører.

Jeg har altid været seriemonogam, så når jeg er i et forhold, roder jeg ikke rundt med andre.
0
Brugeravatar
Elverpigen
Indlæg: 121
Tilmeldt: 25. jun 2017, 04:31
Kort karma: 6
Likede indlæg: 78

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf Elverpigen » 29. jul 2019, 22:47

Wizzze skrev:Tror du på den eneste ene og det monogame forhold, eller er du mere til flere relationer på den ene eller anden måde?


Jeg er simpelthen ikke rummelig nok til at opleve romantiske følelser over for mere end en. Den eneste ene har jeg svært ved at udtale mig om :gruble:

Jeg er heller ikke OK med at dele en partner med andre, når det gælder romantiske relationer.

Andre må for min skyld indrette sig som de vil, så længe det er safe & consensual.
0
Brugeravatar
Elverpigen
Indlæg: 121
Tilmeldt: 25. jun 2017, 04:31
Kort karma: 6
Likede indlæg: 78

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf Elverpigen » 29. jul 2019, 22:51

MrMister skrev:Ift demiseksuelle: er det ikke blot det, der i gamle dage blev betegnet dydig - at man ville elske en person og vente med sex til det skete? :gruble:



Nope, der er forskel på tiltrækning og adfærd.

Præcis lige som at personer i cølibat ikke er lig med aseksuelle og omvendt.

Se f.eks. http://lgbt.dk/viden-og-materialer/lgbt-ordbog/
0
Brugeravatar
debatlysten
Bortvist
Indlæg: 75
Tilmeldt: 29. jul 2019, 06:53
Kort karma: 1
Geografisk sted: Lyngby
Likede indlæg: 25

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf debatlysten » 30. jul 2019, 06:41

Wizzze skrev:Politikken har i dag en ganske interessant artikel om vores forhold. Hvoraf det fremgår at vi danskere stadig tror på den eneste ene og det faste monogame parforhold. Der er selvfølgelig også andre forholdstyper, men de er slet ikke så udbredte som jeg faktisk har fået indtryk af over de seneste år :gruble:

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundh ... parforhold

Men er monogamien og den eneste ene imod vores natur? burde vi være poly af natur, eller ihvertfald indgår en lang række seriemonogame forhold? :gruble:

Tror du på den eneste ene og det monogame forhold, eller er du mere til flere relationer på den ene eller anden måde?


Det monogame er for de fleste idealet altså for deres partner som de ikke ønsker at dele, for mange vil det selv at være sammen med andre være helt ok. Så det monogame er mere et udtryk for ønsker om at kunne stole på sin partner mere end at man ikke selv tænder på andre.

I Danmark anno 2019, så er seksualmoralen stort set ikke eksisterende, mange vil sige alt er tilladt så længe det ikke er ulovligt (eks. voldtægt, pædofili og sex med dyr etc.). Men det ændre ikke på vores natur, derfor er monogame parforhold stadig de de fleste ser som det ideelle.

Vi er som mennesker poly af natur for vores eget vedkommende, men monogam af natur for vores partners vedkommende. Vi kan gode lide at have sex med mange forskellige, men kan ikke lide at vores partner har det, sådan er vores natur. Selvisk da vores partner skal tage sig af vores børn som gerne skal være vores, men selv spreder vi gerne vores gener vider til alle andre som så kan tage sig at vores børn.

Sådan fugerer vores selviske genpleje :)
0
Jeg ønsker dig en fortsat fremragende dag ;)
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 3392
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 817
Likede indlæg: 12015

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf Zombie » 30. jul 2019, 11:11

MrMister skrev:
Zombie skrev:
MrMister skrev:
Purple Haze skrev:
MrMister skrev:Jeg tror selv, at monogami er i “modvind”, fordi det dels sætter en norm (mand + kvinde), som særligt LBGTQAD bekæmper. Dels fordi det strider imod tidens trend, at lade sig nøjes med ét ret, når buffeten er åben...



Synes det er forkert at sige at LBGTQAD bekæmper et notmativt M/K forhold.
De kæmper for retten til at leve på en anden måde, men de bekæmper ikke an andre gør noget andet.


Det går nok off topic. Jeg mener, at de agiterer for en normløshed, der - imo - er for radikal, arbitrær og uovervejet. Eks hele debatten omkring trans og køn. Alle elementer i en “nedbrydning/opløsning” af normer, hvor særligt heteroseksuel monogami / køn står for skud. Måske de selv mener, at de kæmper for retten til at leve som de vil, uden selv at se, hvad de samtidigt bekæmper - såvel som de ikke vil forstå, at deres krav på rettigheder transcenderer biologens begrænsninger (som de også flittigt forsøger - hidtil forgæves - at ophæve).


Altså, at være demiseksuel hører under LGBT+ paraplyen. Jeg er suuuuuper monogam og suuuuuper heteroseksuel. Men jeg er som demiseksuel stadig at anse som queer.

Jeg er fuldstændig uenig med dig. Helt og aldeles. Jeg oplever ingen, der er imod heteroer eller det monogame forhold - de vil bare gerne leve som de ønsker.

Ift. transkønnede, så har de altid eksisteret, de eksisterer også i andre arter og at hjælpe folk på vej til en krop, de kan holde ud, synes jeg altså bare er fint. Særligt når man ser selvmordsraten for dem, der ikke kommer i behandling.


Ift demiseksuelle: er det ikke blot det, der i gamle dage blev betegnet dydig - at man ville elske en person og vente med sex til det skete? :gruble:

Ift transkøn: Dét er en debat i sig selv. Men finder det ekstremt foruroligende med normaliseringen af det, særligt blandt (intellektuelt endnu ikke færdige) børn. Og nøjagtigt lige så crazy, som at jeg ikke kan få lov til at ændre min alder til 20, fordi jeg ikke kan holde ud at være fanget i en ældre krop... tager gerne den i en anden tråd.


Demiseksuelle: Det er ikke et valg. :) De fleste jeg kender, kan sagtens være seksuelt tiltrukket af personer, de ikke elsker. Jeg er simpelthen ikke tiltrukket af folk, jeg ikke har følelser for, og det har givet nogle udfordringer i mit datingliv.

Ift. transkønnede: Jeg synes, man skal lytte efter de læger og psykiatere, der arbejder med transkønnede og især transkønnede børn. De anbefaler, at man støtter børnene i at leve som det køn, børnene selv siger de er og i øvrigt ikke lave en masse palaver ud af det. Det er deres klare anbefaling inde fra bla Sexologisk Klinik, at hvis ens søn siger, han er en pige, at så siger man okay. Og vil han så også gå i kjole og beder om at kaldes Ida, så siger man okay. Og børnehaven skal bakke op, skolen, de andre forældre osv.
De er nogle gamle stivstikkere inde på Riget, så når det er deres anbefaling, synes jeg man skal følge den. Præcis som man følger en læges anbefaling, hvis barnet får diabetes.
4
aka Forbies

:gammel:
MrMister
Indlæg: 767
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 76
Likede indlæg: 1364

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf MrMister » 30. jul 2019, 14:52

Zombie skrev:
MrMister skrev:
Zombie skrev:
MrMister skrev:
Purple Haze skrev:
MrMister skrev:Jeg tror selv, at monogami er i “modvind”, fordi det dels sætter en norm (mand + kvinde), som særligt LBGTQAD bekæmper. Dels fordi det strider imod tidens trend, at lade sig nøjes med ét ret, når buffeten er åben...



Synes det er forkert at sige at LBGTQAD bekæmper et notmativt M/K forhold.
De kæmper for retten til at leve på en anden måde, men de bekæmper ikke an andre gør noget andet.


Det går nok off topic. Jeg mener, at de agiterer for en normløshed, der - imo - er for radikal, arbitrær og uovervejet. Eks hele debatten omkring trans og køn. Alle elementer i en “nedbrydning/opløsning” af normer, hvor særligt heteroseksuel monogami / køn står for skud. Måske de selv mener, at de kæmper for retten til at leve som de vil, uden selv at se, hvad de samtidigt bekæmper - såvel som de ikke vil forstå, at deres krav på rettigheder transcenderer biologens begrænsninger (som de også flittigt forsøger - hidtil forgæves - at ophæve).


Altså, at være demiseksuel hører under LGBT+ paraplyen. Jeg er suuuuuper monogam og suuuuuper heteroseksuel. Men jeg er som demiseksuel stadig at anse som queer.

Jeg er fuldstændig uenig med dig. Helt og aldeles. Jeg oplever ingen, der er imod heteroer eller det monogame forhold - de vil bare gerne leve som de ønsker.

Ift. transkønnede, så har de altid eksisteret, de eksisterer også i andre arter og at hjælpe folk på vej til en krop, de kan holde ud, synes jeg altså bare er fint. Særligt når man ser selvmordsraten for dem, der ikke kommer i behandling.


Ift demiseksuelle: er det ikke blot det, der i gamle dage blev betegnet dydig - at man ville elske en person og vente med sex til det skete? :gruble:

Ift transkøn: Dét er en debat i sig selv. Men finder det ekstremt foruroligende med normaliseringen af det, særligt blandt (intellektuelt endnu ikke færdige) børn. Og nøjagtigt lige så crazy, som at jeg ikke kan få lov til at ændre min alder til 20, fordi jeg ikke kan holde ud at være fanget i en ældre krop... tager gerne den i en anden tråd.


Demiseksuelle: Det er ikke et valg. :) De fleste jeg kender, kan sagtens være seksuelt tiltrukket af personer, de ikke elsker. Jeg er simpelthen ikke tiltrukket af folk, jeg ikke har følelser for, og det har givet nogle udfordringer i mit datingliv.

Ift. transkønnede: Jeg synes, man skal lytte efter de læger og psykiatere, der arbejder med transkønnede og især transkønnede børn. De anbefaler, at man støtter børnene i at leve som det køn, børnene selv siger de er og i øvrigt ikke lave en masse palaver ud af det. Det er deres klare anbefaling inde fra bla Sexologisk Klinik, at hvis ens søn siger, han er en pige, at så siger man okay. Og vil han så også gå i kjole og beder om at kaldes Ida, så siger man okay. Og børnehaven skal bakke op, skolen, de andre forældre osv.
De er nogle gamle stivstikkere inde på Riget, så når det er deres anbefaling, synes jeg man skal følge den. Præcis som man følger en læges anbefaling, hvis barnet får diabetes.


Der er en anden tråd til transbørn.

Jeg vil iøvrigt også skifte alder til 65. Jeg føler mig gammel og vil gerne have pension også. Hvorfor kan heg ikke det?
1
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
MrMister
Indlæg: 767
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 76
Likede indlæg: 1364

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf MrMister » 30. jul 2019, 14:52

Zombie skrev:
MrMister skrev:
Zombie skrev:
MrMister skrev:
Purple Haze skrev:
MrMister skrev:Jeg tror selv, at monogami er i “modvind”, fordi det dels sætter en norm (mand + kvinde), som særligt LBGTQAD bekæmper. Dels fordi det strider imod tidens trend, at lade sig nøjes med ét ret, når buffeten er åben...



Synes det er forkert at sige at LBGTQAD bekæmper et notmativt M/K forhold.
De kæmper for retten til at leve på en anden måde, men de bekæmper ikke an andre gør noget andet.


Det går nok off topic. Jeg mener, at de agiterer for en normløshed, der - imo - er for radikal, arbitrær og uovervejet. Eks hele debatten omkring trans og køn. Alle elementer i en “nedbrydning/opløsning” af normer, hvor særligt heteroseksuel monogami / køn står for skud. Måske de selv mener, at de kæmper for retten til at leve som de vil, uden selv at se, hvad de samtidigt bekæmper - såvel som de ikke vil forstå, at deres krav på rettigheder transcenderer biologens begrænsninger (som de også flittigt forsøger - hidtil forgæves - at ophæve).


Altså, at være demiseksuel hører under LGBT+ paraplyen. Jeg er suuuuuper monogam og suuuuuper heteroseksuel. Men jeg er som demiseksuel stadig at anse som queer.

Jeg er fuldstændig uenig med dig. Helt og aldeles. Jeg oplever ingen, der er imod heteroer eller det monogame forhold - de vil bare gerne leve som de ønsker.

Ift. transkønnede, så har de altid eksisteret, de eksisterer også i andre arter og at hjælpe folk på vej til en krop, de kan holde ud, synes jeg altså bare er fint. Særligt når man ser selvmordsraten for dem, der ikke kommer i behandling.


Ift demiseksuelle: er det ikke blot det, der i gamle dage blev betegnet dydig - at man ville elske en person og vente med sex til det skete? :gruble:

Ift transkøn: Dét er en debat i sig selv. Men finder det ekstremt foruroligende med normaliseringen af det, særligt blandt (intellektuelt endnu ikke færdige) børn. Og nøjagtigt lige så crazy, som at jeg ikke kan få lov til at ændre min alder til 20, fordi jeg ikke kan holde ud at være fanget i en ældre krop... tager gerne den i en anden tråd.


Demiseksuelle: Det er ikke et valg. :) De fleste jeg kender, kan sagtens være seksuelt tiltrukket af personer, de ikke elsker. Jeg er simpelthen ikke tiltrukket af folk, jeg ikke har følelser for, og det har givet nogle udfordringer i mit datingliv.

Ift. transkønnede: Jeg synes, man skal lytte efter de læger og psykiatere, der arbejder med transkønnede og især transkønnede børn. De anbefaler, at man støtter børnene i at leve som det køn, børnene selv siger de er og i øvrigt ikke lave en masse palaver ud af det. Det er deres klare anbefaling inde fra bla Sexologisk Klinik, at hvis ens søn siger, han er en pige, at så siger man okay. Og vil han så også gå i kjole og beder om at kaldes Ida, så siger man okay. Og børnehaven skal bakke op, skolen, de andre forældre osv.
De er nogle gamle stivstikkere inde på Riget, så når det er deres anbefaling, synes jeg man skal følge den. Præcis som man følger en læges anbefaling, hvis barnet får diabetes.


Der er en anden tråd til transbørn.

Jeg vil iøvrigt også skifte alder til 65. Jeg føler mig gammel og vil gerne have pension også. Hvorfor kan heg ikke det?
0
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
Brugeravatar
debatlysten
Bortvist
Indlæg: 75
Tilmeldt: 29. jul 2019, 06:53
Kort karma: 1
Geografisk sted: Lyngby
Likede indlæg: 25

Re: Monogami og den eneste ene

Indlægaf debatlysten » 31. jul 2019, 05:56

Annione skrev:Jeg behøver ingen dybe følelser for at dyrke god sex - en god ven kan sagtens klare den opgave.
Men jeg bliver hurtigt forelsket, hvis jeg har virkelig god sex med én, som jeg også kan hygge mig med. Det kan være svært at navigere i - fordi den slags forelskelser er nogle gange forbigående for mig. Den ene dag er jeg forelsket, den næste er jeg ikke. Og sådan har det altid været - jeg har gjort det siden jeg var 6 år. Ind til jeg var i starten af 20’erne var det bare uden sex-delen.

Jeg har været forelsket i mange - men har elsket ganske få.

Pt elsker jeg én, der ikke vil have mig - og jeg er ved at forelske mig i en anden, som måske rent faktisk gerne vil have mig. Og her er forvirringen komplet - for... forsvinder følelserne for den anden så, hvis jeg bliver fullblown forelsket? - jeg ved det ikke.

Jeg tror ikke på den eneste ene. Jeg tror på der er virkelig mange, som man kan passe sammen med.
Jeg ved ikke, om jeg tror på monogami - jeg er simpelthen ikke blevet voksen nok til at beslutte mig endnu. Måske et “don’t ask - don’t tell” slags forhold?!


Nogen gange må man tøjle sine følelser og indse at de ikke er afgørende for om noget er godt eller dårligt. Det er en dårlig tese som nogle har med, at man skal følge sit hjerte, det er dine følelser et klart bevis imod.
0
Jeg ønsker dig en fortsat fremragende dag ;)

Tilbage til "Forhold og sex"