Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
AndreaPetrea
Indlæg: 12
Tilmeldt: 5. nov 2015, 23:51
Kort karma: 3
Likede indlæg: 44

Re: Partråden

Indlægaf AndreaPetrea » 14. mar 2019, 07:49

Min kæreste er lige blevet taget ind på operationsstuen for at få fikset sin skulder, og jeg har det slet ikke godt med det - alene tanken om, at han ligger dér og skal i fuld bedøvelse :panik:
0
avdotja
Indlæg: 2213
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 278
Likede indlæg: 5700

Re: Part

Indlægaf avdotja » 14. mar 2019, 09:04

Jeg kan godt forstå at din kæreste blev ærgelig over din reaktion, Primerose. Hvis jeg gik og ledte efter udfordringer og en mulighed kom op, ville jeg godt nok også blive skuffet hvis min kæreste reagerede som dig; jeg synes overhovedet ikke din reaktion er rimelig eller står i forhold til det han skal.

Hvis det havde drejet som om 3 år på den anden side af jordkloden, I havde haft 4 børn under 5 år eller der var andre specielle forhold, kunne jeg sætte mig ind i tankegangen. Men I har ingen børn og vi snakker 1,5 måned hvor der muligvis vil være sporadisk kontakt.

Så jeg synes du skal undskylde din reaktion i morgen når I ses, forklare hvorfor du blev ked af det og reagerede som du gjorde, at dine følelser og fornuft i øjeblikket er i konflikt med hinanden, men at du selvfølgelig støtter op om hans ønske om at få en ny udfordring.

Det er fint nok at blive ked af det; men når man er voksent menneske, kan man ikke altid lade ens følelser diktere ens handlinger direkte; bare fordi man føler noget er det ikke nødvendigvis hverken berettiget eller rimeligt.

Jeg håber ikke mit indlæg er for hårdt, men jeg synes vitterlig at din reaktion er helt ude af proportioner. Man er selvfølgelig farvet af sine erfaringer, og vi lever muligvis to vidt forskellige liv. Men jeg tror nærmest ikke jeg kender nogle parforhold som ikke har været skilt af i en mindst en måned: en udveksling på studiet, et praktikophold, et arbejdsophold, en længere ferie, forskudte flytninger til anden landsdel, osv. Jeg kender sågar flere par som aldrig har boet i samme land, det ene er dog netop flyttet sammen efter 8 år på forskellige kontingenter. Så det er altså på ingen måde farligt at være adskilt i en kortere periode :)
32
Jadajada
Indlæg: 240
Tilmeldt: 18. jan 2018, 21:31
Kort karma: 43
Likede indlæg: 788

Re: Partråden

Indlægaf Jadajada » 14. mar 2019, 09:34

Primerose skrev:Jeg er lidt i chok....
Min skønne, søde kæreste er jo politimand, og har et godt stabilt job, hvor han efterhånden er en af de erfarne. Han har i en rum tid gået med tanker om efteruddannelse.
Her til aften taler vi i telefon, og han fortæller mig, at han formentlig vil søge om en udstationering.
:nerve:
Han har først lige set opslaget og der er frist om lidt.
Det vil dreje sig om halvanden måned. Måske kan det gentages.

Og jeg reagerede sådan her: :whine:
Seriøst. Jeg blev SÅ ked af det. Mest ved tanken om at undvære ham. Ved tanken om at han er ude på havet, så kontakten måske også er sporadisk. Og ved tanken om, at det er en udstationering, som i mit hoved er lig med fare, pirater, flygtningebåde og død og ødelæggelse.
Min kæreste var helt forundret og ærgerlig over min reaktion. Han havde vidst forventet at jeg ville være helt enig i muligheden for et fedt eventyr og slet ikke fokusere på udfordringerne, sådan som jeg gjorde.

I morgen tager han informationsmaterialet med ind til mig, så jeg kan sætte mig ind i det inden han søger.

Og jeg ved jo godt med min fornuft, at halvanden måned ikke er så længe og at andre klarer at være væk fra hinanden meget længere.
Men... mine følelser og min fornuft taler bare ikke lige samme sprog lige nu.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, at hvad nu hvis han bare elsker at være afsted, og det griber om sig og han pludselig kun vil arbejde med den slags? Jeg ser allerede problemerne vælte ud og mase kærligheden og livet ud af vores ellers helt fantastiske forhold :panik:

Så ja. Jeg er lidt i chok. Hvis I har nogle beroligende ord, positive erfaringer eller andet der kan trøste, så tager jeg imod med taknemmelighed.



Min kæreste har et par gange sagt noget i denne retning til mig: “Jeg ved godt at det ikke er helt ideelt, men har brug for at du tager dig sammen og bakker mig op nu!”

Hvis hun var din kæreste ville hun sige det samme til dig.
6
D.itsen
Indlæg: 1739
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 317
Geografisk sted: Vest-Sjælland
Likede indlæg: 3842

Re: Partråden

Indlægaf D.itsen » 14. mar 2019, 09:50

AndreaPetrea skrev:Min kæreste er lige blevet taget ind på operationsstuen for at få fikset sin skulder, og jeg har det slet ikke godt med det - alene tanken om, at han ligger dér og skal i fuld bedøvelse :panik:

Forstår dig godt. Er han ude igen og er det gået som det skulle?
0
UH UH UH UH KORT :love:
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 2600
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 270
Likede indlæg: 4235

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 14. mar 2019, 10:15

AndreaPetrea skrev:Min kæreste er lige blevet taget ind på operationsstuen for at få fikset sin skulder, og jeg har det slet ikke godt med det - alene tanken om, at han ligger dér og skal i fuld bedøvelse :panik:


Håber alt er gået som det skulle.
0
Akehurst2
Indlæg: 6234
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 629
Likede indlæg: 14203

Re: Part

Indlægaf Akehurst2 » 14. mar 2019, 10:33

avdotja skrev:Jeg kan godt forstå at din kæreste blev ærgelig over din reaktion, Primerose. Hvis jeg gik og ledte efter udfordringer og en mulighed kom op, ville jeg godt nok også blive skuffet hvis min kæreste reagerede som dig; jeg synes overhovedet ikke din reaktion er rimelig eller står i forhold til det han skal.

Hvis det havde drejet som om 3 år på den anden side af jordkloden, I havde haft 4 børn under 5 år eller der var andre specielle forhold, kunne jeg sætte mig ind i tankegangen. Men I har ingen børn og vi snakker 1,5 måned hvor der muligvis vil være sporadisk kontakt.

Så jeg synes du skal undskylde din reaktion i morgen når I ses, forklare hvorfor du blev ked af det og reagerede som du gjorde, at dine følelser og fornuft i øjeblikket er i konflikt med hinanden, men at du selvfølgelig støtter op om hans ønske om at få en ny udfordring.

Det er fint nok at blive ked af det; men når man er voksent menneske, kan man ikke altid lade ens følelser diktere ens handlinger direkte; bare fordi man føler noget er det ikke nødvendigvis hverken berettiget eller rimeligt.

Jeg håber ikke mit indlæg er for hårdt, men jeg synes vitterlig at din reaktion er helt ude af proportioner. Man er selvfølgelig farvet af sine erfaringer, og vi lever muligvis to vidt forskellige liv. Men jeg tror nærmest ikke jeg kender nogle parforhold som ikke har været skilt af i en mindst en måned: en udveksling på studiet, et praktikophold, et arbejdsophold, en længere ferie, forskudte flytninger til anden landsdel, osv. Jeg kender sågar flere par som aldrig har boet i samme land, det ene er dog netop flyttet sammen efter 8 år på forskellige kontingenter. Så det er altså på ingen måde farligt at være adskilt i en kortere periode :)


I forhold til tidsrammen er jeg fuldstændig enig med dig. 1,5 måned er ingenting. Jeg spurgte selvfølgelig min mand først, hvad han ville sige til en 2-årig udstationering, men for 1,5 måned ville jeg også bare have givet besked.

Til gengæld lyder det som om, at det ikke 'bare' er fraværet, men at det faktisk er noget med en udsendelse et sted, hvor det kan være farligt - der nævnes pirater. Og det synes jeg er noget helt andet og noget man drøfter først.
3
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 2600
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 270
Likede indlæg: 4235

Re: Part

Indlægaf TinaW » 14. mar 2019, 10:38

Akehurst2 skrev:
avdotja skrev:Jeg kan godt forstå at din kæreste blev ærgelig over din reaktion, Primerose. Hvis jeg gik og ledte efter udfordringer og en mulighed kom op, ville jeg godt nok også blive skuffet hvis min kæreste reagerede som dig; jeg synes overhovedet ikke din reaktion er rimelig eller står i forhold til det han skal.

Hvis det havde drejet som om 3 år på den anden side af jordkloden, I havde haft 4 børn under 5 år eller der var andre specielle forhold, kunne jeg sætte mig ind i tankegangen. Men I har ingen børn og vi snakker 1,5 måned hvor der muligvis vil være sporadisk kontakt.

Så jeg synes du skal undskylde din reaktion i morgen når I ses, forklare hvorfor du blev ked af det og reagerede som du gjorde, at dine følelser og fornuft i øjeblikket er i konflikt med hinanden, men at du selvfølgelig støtter op om hans ønske om at få en ny udfordring.

Det er fint nok at blive ked af det; men når man er voksent menneske, kan man ikke altid lade ens følelser diktere ens handlinger direkte; bare fordi man føler noget er det ikke nødvendigvis hverken berettiget eller rimeligt.

Jeg håber ikke mit indlæg er for hårdt, men jeg synes vitterlig at din reaktion er helt ude af proportioner. Man er selvfølgelig farvet af sine erfaringer, og vi lever muligvis to vidt forskellige liv. Men jeg tror nærmest ikke jeg kender nogle parforhold som ikke har været skilt af i en mindst en måned: en udveksling på studiet, et praktikophold, et arbejdsophold, en længere ferie, forskudte flytninger til anden landsdel, osv. Jeg kender sågar flere par som aldrig har boet i samme land, det ene er dog netop flyttet sammen efter 8 år på forskellige kontingenter. Så det er altså på ingen måde farligt at være adskilt i en kortere periode :)


I forhold til tidsrammen er jeg fuldstændig enig med dig. 1,5 måned er ingenting. Jeg spurgte selvfølgelig min mand først, hvad han ville sige til en 2-årig udstationering, men for 1,5 måned ville jeg også bare have givet besked.

Til gengæld lyder det som om, at det ikke 'bare' er fraværet, men at det faktisk er noget med en udsendelse et sted, hvor det kan være farligt - der nævnes pirater. Og det synes jeg er noget helt andet og noget man drøfter først.



Primerose skriver "Og ved tanken om, at det er en udstationering, som i mit hoved er lig med fare, pirater, flygtningebåde og død og ødelæggelse." Der står umiddelbart intet om, at det rent faktisk er udstationering et sted, hvor der forekommer den slags. Men selvfølgelig sandsynligt at det er.
Kæresten har jo heller ikke truffet beslutningen endnu, men nævnt at han måske kunne finde på det.
Primerose, er hans mor ikke død for nyligt?
Måske er det noget han har brug for i processen over tabet af sin mor.
0
Primerose
Indlæg: 441
Tilmeldt: 29. dec 2015, 00:54
Kort karma: 146
Likede indlæg: 1808

Re: Part

Indlægaf Primerose » 14. mar 2019, 11:38

TinaW skrev:
Akehurst2 skrev:
avdotja skrev:Jeg kan godt forstå at din kæreste blev ærgelig over din reaktion, Primerose. Hvis jeg gik og ledte efter udfordringer og en mulighed kom op, ville jeg godt nok også blive skuffet hvis min kæreste reagerede som dig; jeg synes overhovedet ikke din reaktion er rimelig eller står i forhold til det han skal.

Hvis det havde drejet som om 3 år på den anden side af jordkloden, I havde haft 4 børn under 5 år eller der var andre specielle forhold, kunne jeg sætte mig ind i tankegangen. Men I har ingen børn og vi snakker 1,5 måned hvor der muligvis vil være sporadisk kontakt.

Så jeg synes du skal undskylde din reaktion i morgen når I ses, forklare hvorfor du blev ked af det og reagerede som du gjorde, at dine følelser og fornuft i øjeblikket er i konflikt med hinanden, men at du selvfølgelig støtter op om hans ønske om at få en ny udfordring.

Det er fint nok at blive ked af det; men når man er voksent menneske, kan man ikke altid lade ens følelser diktere ens handlinger direkte; bare fordi man føler noget er det ikke nødvendigvis hverken berettiget eller rimeligt.

Jeg håber ikke mit indlæg er for hårdt, men jeg synes vitterlig at din reaktion er helt ude af proportioner. Man er selvfølgelig farvet af sine erfaringer, og vi lever muligvis to vidt forskellige liv. Men jeg tror nærmest ikke jeg kender nogle parforhold som ikke har været skilt af i en mindst en måned: en udveksling på studiet, et praktikophold, et arbejdsophold, en længere ferie, forskudte flytninger til anden landsdel, osv. Jeg kender sågar flere par som aldrig har boet i samme land, det ene er dog netop flyttet sammen efter 8 år på forskellige kontingenter. Så det er altså på ingen måde farligt at være adskilt i en kortere periode :)


I forhold til tidsrammen er jeg fuldstændig enig med dig. 1,5 måned er ingenting. Jeg spurgte selvfølgelig min mand først, hvad han ville sige til en 2-årig udstationering, men for 1,5 måned ville jeg også bare have givet besked.

Til gengæld lyder det som om, at det ikke 'bare' er fraværet, men at det faktisk er noget med en udsendelse et sted, hvor det kan være farligt - der nævnes pirater. Og det synes jeg er noget helt andet og noget man drøfter først.



Primerose skriver "Og ved tanken om, at det er en udstationering, som i mit hoved er lig med fare, pirater, flygtningebåde og død og ødelæggelse." Der står umiddelbart intet om, at det rent faktisk er udstationering et sted, hvor der forekommer den slags. Men selvfølgelig sandsynligt at det er.
Kæresten har jo heller ikke truffet beslutningen endnu, men nævnt at han måske kunne finde på det.
Primerose, er hans mor ikke død for nyligt?
Måske er det noget han har brug for i processen over tabet af sin mor.


Ja, jeg har ikke set informationsmaterialet endnu, men jeg ved at de skal patruljere i et farvand, hvor der bl.a. er en masse narkosmugling og flygtningebåde (dvs sikkert også smuglere med våben).
Så ja, én ting er afstanden - men som jeg skrev i mit første indlæg, er det også angsten for at han havner i nogle pissefarlige situationer.

Og jo, jeg har også tænkt på om sorgen og savnet efter tabet af hans mor, har sat ekstra gang i den her trang til at komme ud og få prøvet et eller andet vildt af, inden han bliver for gammel.

Til jer der har svaret:
Jeg ved godt at min reaktion i går var voldsom. Det var også derfor jeg skrev, at jeg var i chok og havde brug for jeres hjælp til at få lidt ro på igen. Netop så vi kan få en god og fornuftig snak i aften.
Men I må også gerne have forståelse for at jeg var overvældet af angst for at miste ham til en eller anden psykopatisk narkosmugler midt ude på havet, da jeg skrev.
17
I had the blues because I had no shoes, until a day upon the street I met a man who had no feet.
Brugeravatar
MilleMercy
Indlæg: 303
Tilmeldt: 12. aug 2015, 21:17
Kort karma: 33
Likede indlæg: 435

Re: Partråden

Indlægaf MilleMercy » 14. mar 2019, 13:41

Primerose, det kan jeg sagtens forstå, du var. Og det tror jeg også din kæreste kan forstå, altså at du blev ramt af frygt.
Men du er nødt til at lade den frygt være sekundær lige nu, så du kan tale med ham, høre mere, se materialet med et åbent sind. Og italesætte dine tanker, både din reaktion i går, men også de mere rationelle som helt sikkert vil komme efter jeres snak i dag. Mon ikke også han har gjort sig nogle tanker som måske ikke dukkede op før han fortalte dig om projektet. Og hey.. Du bliver jo klogere på det hele lige om lidt :)

Jeg tror som sagt godt din kæreste kan forstå og anerkende, at det er voldsomt for dig, men hans reaktion på din reaktion er lige så valid og forståelig som din.

Forhåbentlig får I en god og konstruktiv snak i dag og jeg håber da snakken og materialet kan berolige dig lidt, så du vil være okay med det, hvis han ender med at tage afsted. Jeg tror ikke, jeg i samme moment ville tage hele den del omkring fremtiden op medmindre han bragte det op selv :)
4
IrmaPigen
Indlæg: 4431
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 518
Likede indlæg: 5879

Re: Part

Indlægaf IrmaPigen » 14. mar 2019, 13:58

Akehurst2 skrev:
avdotja skrev:Jeg kan godt forstå at din kæreste blev ærgelig over din reaktion, Primerose. Hvis jeg gik og ledte efter udfordringer og en mulighed kom op, ville jeg godt nok også blive skuffet hvis min kæreste reagerede som dig; jeg synes overhovedet ikke din reaktion er rimelig eller står i forhold til det han skal.

Hvis det havde drejet som om 3 år på den anden side af jordkloden, I havde haft 4 børn under 5 år eller der var andre specielle forhold, kunne jeg sætte mig ind i tankegangen. Men I har ingen børn og vi snakker 1,5 måned hvor der muligvis vil være sporadisk kontakt.

Så jeg synes du skal undskylde din reaktion i morgen når I ses, forklare hvorfor du blev ked af det og reagerede som du gjorde, at dine følelser og fornuft i øjeblikket er i konflikt med hinanden, men at du selvfølgelig støtter op om hans ønske om at få en ny udfordring.

Det er fint nok at blive ked af det; men når man er voksent menneske, kan man ikke altid lade ens følelser diktere ens handlinger direkte; bare fordi man føler noget er det ikke nødvendigvis hverken berettiget eller rimeligt.

Jeg håber ikke mit indlæg er for hårdt, men jeg synes vitterlig at din reaktion er helt ude af proportioner. Man er selvfølgelig farvet af sine erfaringer, og vi lever muligvis to vidt forskellige liv. Men jeg tror nærmest ikke jeg kender nogle parforhold som ikke har været skilt af i en mindst en måned: en udveksling på studiet, et praktikophold, et arbejdsophold, en længere ferie, forskudte flytninger til anden landsdel, osv. Jeg kender sågar flere par som aldrig har boet i samme land, det ene er dog netop flyttet sammen efter 8 år på forskellige kontingenter. Så det er altså på ingen måde farligt at være adskilt i en kortere periode :)


I forhold til tidsrammen er jeg fuldstændig enig med dig. 1,5 måned er ingenting. Jeg spurgte selvfølgelig min mand først, hvad han ville sige til en 2-årig udstationering, men for 1,5 måned ville jeg også bare have givet besked.

Til gengæld lyder det som om, at det ikke 'bare' er fraværet, men at det faktisk er noget med en udsendelse et sted, hvor det kan være farligt - der nævnes pirater. Og det synes jeg er noget helt andet og noget man drøfter først.


Self.

Omvendt synes jeg, at når man har været kærester i et halvt års tid, så er det lidt begrænset, hvor meget man kan tillade at blande sig. Så er man nok nærmere nødt til at indordne sig, og finde ud af, om det er noget man vil leve med.
2
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 1536
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 158
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 3095

Re: Partråden

Indlægaf Ladysparrow » 14. mar 2019, 14:33

I morgen er det sgu endelig weekend, vi har haft en uge hvor vi har arbejdet samme tider - det er altså dejligt at have mere tid sammen. I morgen smutter jeg forbi den engelske pub hvor han har arbejder og får mig en velvoksen IPA mens jeg venter på at han bliver færdig. :)
2
AndreaPetrea
Indlæg: 12
Tilmeldt: 5. nov 2015, 23:51
Kort karma: 3
Likede indlæg: 44

Re: Partråden

Indlægaf AndreaPetrea » 14. mar 2019, 15:11

D.itsen skrev:
AndreaPetrea skrev:Min kæreste er lige blevet taget ind på operationsstuen for at få fikset sin skulder, og jeg har det slet ikke godt med det - alene tanken om, at han ligger dér og skal i fuld bedøvelse :panik:

Forstår dig godt. Er han ude igen og er det gået som det skulle?


TinaW skrev:Håber alt er gået som det skulle.


Tak :kys: Det gik heldigvis fint. Han påstod, at han ikke var påvirket af bedøvelsen, men jeg må erklære mig uenig :lol:
10
avdotja
Indlæg: 2213
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 278
Likede indlæg: 5700

Re: Partråden

Indlægaf avdotja » 14. mar 2019, 16:45

Primrose: mht sikkerheden, er det formentlig den mest sikre udsendelse man kan komme ud for som politi/militær (troede faktisk kun det var søværnet der tog sig af den slags): “fjenden” er - groft sagt - en jolle med et par maskingevær. Farligt nok hvis man er en yatch eller et mindre, ubevæbnet handelsskib, men temmelig ligegyldigt hvis man er et fuldt bemandet militærskib.
7
Muspel
Indlæg: 2204
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 332
Likede indlæg: 5459

Re: Partråden

Indlægaf Muspel » 14. mar 2019, 17:56

Nå men. Jeg er fra 2019 startede til nu gået fra ‘single uden børn’ til at have en kæreste, der har tre børn under 10 år på fuld tid. Altså han har børnene fuld tid....

Det er lidt vildt! Og meget meget skønt.

Jeg mødte børnene for alvor i går ( jeg har været derhjemme for nogle uger siden - præsenteret som en kollega)
Og det gik simpelthen så godt! Altså de stillede nok 1000 spørgsmål fra ‘hvad hedder din bedste veninde’ til ‘sover du nøgen ligesom far’ og alt derimellem :-D De er simpelthen skønne alle tre.

Vi vil jo helst være sammen hele tiden i al vores lallende forelskelse - men samtidig skal børnene jo også kunne være i det. Jeg kan dog mærke at alle mine tidligere holdninger om hvordan ‘man’ skal gøre den slags ikke helt holder i den her situation. Så jeg vakler mellem at holde igen og bare give los. Det er trods alt min kæreste, der kender børnene, så han må vel vide, hvad de kan håndtere.
31
Primerose
Indlæg: 441
Tilmeldt: 29. dec 2015, 00:54
Kort karma: 146
Likede indlæg: 1808

Re: Partråden

Indlægaf Primerose » 14. mar 2019, 20:06

avdotja skrev:Primrose: mht sikkerheden, er det formentlig den mest sikre udsendelse man kan komme ud for som politi/militær (troede faktisk kun det var søværnet der tog sig af den slags): “fjenden” er - groft sagt - en jolle med et par maskingevær. Farligt nok hvis man er en yatch eller et mindre, ubevæbnet handelsskib, men temmelig ligegyldigt hvis man er et fuldt bemandet militærskib.


Det er godt nok ikke kæmpe militærskibe, men de er patruljer på ca. 6. Det synes jeg jo ikke lyder af så meget. Skibene er ikke helt små, men heller ikke kæmpe store.
0
I had the blues because I had no shoes, until a day upon the street I met a man who had no feet.

Tilbage til "Forhold og sex"