"Red flags" eller ej?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 917
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 120
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 2337

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf Venus222 » 3. dec 2021, 17:20

FrkCherry skrev:Tusind tak for jeres mange bidrag - og især alle forskellige synspunkter og perspektiver på emnet. Det har været rigtig interessant og brugbart for mig at læse! :)

Jeg valgte for et par dage siden at have en samtale hos min tidligere psykolog omkring det, da hun i forvejen kender til hele forhistorien omkring min ekskæreste og det dysfunktionelle forhold jeg tidligere var i og for generelt at få nogle input til hvordan man håndterer dating på en god måde, når man ikke helt stoler på sin dømmekraft eller føler man har tilstrækkelig erfaring til at kunne vurdere hvornår om man overreagerer eller underreagerer på andres adfærd og potentielle "red flags".

Jeg har umiddelbart besluttet mig for at forsætte mig at date ham lidt tid endnu og se det an, men prøve at være mere undersøgende omkring den nuværende adfærd jeg bekymrer mig om. Fx at han ikke er så god til at spørge ind, hvis han igen kommer med en nedladende kommentar eller anden adfærd jeg har det svært med. Fx kan han virke lidt rigid eller individualistisk i hans tilgang til visse emner i stedet for at være konsensus-søgende og team-orienteret som min psykolog kaldte det. Men hun forklarede at det meget muligt kan forklares med hans manglende erfaring med parforhold og at det vigtigste i sidste ende må være at finde ud af om det er noget han kan og vil lære eller hvordan han forholder sig til det.

Hans fortid tror jeg egentlig godt kan leve med, så længe jeg kan mærke og fornemme at der virkelig er tale om fortid og han virker velreflekteret omkring det og at han er et andet sted nu. Selvom at jeg godt kan mærke at jeg stadig kan reagere på det, hvis der tilfældigvis bliver rippet lidt op i emnet. Fx kom vi tilfældigvis til at snakke omkring en thailandsk pige han havde datet i en periode (dvs. ikke en af de prostituerede), hvorefter han selv kom til at nævne noget omkring hvordan asiatiske kvinder er væsentlig strammere at knalde (end vestlige kvinder) og at der jo er en god grund til at mange danske mænd netop tager til Thailand og ikke et hvilket som helst andet sted for at købe sex. Og der kunne jeg godt lige mærke at han fik antændt min usikkerhed, selvom jeg aldrig har hørt noget om at jeg skulle være slap (men okay, de ville de færreste mænd nok også fortælle en kvinde uopfordret). Hertil skal det dog også bemærkes at det aldrig er lykkedes ham at komme under sex eller blowjob, de gange vi har nået at være sammen (men han har været åben omkring er et generelt problem for ham, når han er sammen med kvinder). Så igen, det er lidt ukomfortabelt for mig og gør bestemt ikke noget positivt i forhold til at have lyst til at være sammen med ham, men igen har vi jo alle en fortid og detaljer som nok ikke gavner en ny partner at høre omkring. Lige nu tager jeg en dag af gangen, mens jeg mærker efter og undersøger hans adfærd generelt for at finde ud af om det er en relation jeg vil bruge mere tid på eller ej.


Nu kender jeg ikke hverken dig, eller ham du dater. Men han lyder altså usympatisk . Hans bemærkning om Thailandske kvinder er, for mig, decideret klam og nedværdigende. Og faktisk også enormt bøvet.... :tie:
13
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 20242
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2392
Likede indlæg: 53220

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf DetSorteCirkus » 3. dec 2021, 17:29

Venus222 skrev:
FrkCherry skrev:Tusind tak for jeres mange bidrag - og især alle forskellige synspunkter og perspektiver på emnet. Det har været rigtig interessant og brugbart for mig at læse! :)

Jeg valgte for et par dage siden at have en samtale hos min tidligere psykolog omkring det, da hun i forvejen kender til hele forhistorien omkring min ekskæreste og det dysfunktionelle forhold jeg tidligere var i og for generelt at få nogle input til hvordan man håndterer dating på en god måde, når man ikke helt stoler på sin dømmekraft eller føler man har tilstrækkelig erfaring til at kunne vurdere hvornår om man overreagerer eller underreagerer på andres adfærd og potentielle "red flags".

Jeg har umiddelbart besluttet mig for at forsætte mig at date ham lidt tid endnu og se det an, men prøve at være mere undersøgende omkring den nuværende adfærd jeg bekymrer mig om. Fx at han ikke er så god til at spørge ind, hvis han igen kommer med en nedladende kommentar eller anden adfærd jeg har det svært med. Fx kan han virke lidt rigid eller individualistisk i hans tilgang til visse emner i stedet for at være konsensus-søgende og team-orienteret som min psykolog kaldte det. Men hun forklarede at det meget muligt kan forklares med hans manglende erfaring med parforhold og at det vigtigste i sidste ende må være at finde ud af om det er noget han kan og vil lære eller hvordan han forholder sig til det.

Hans fortid tror jeg egentlig godt kan leve med, så længe jeg kan mærke og fornemme at der virkelig er tale om fortid og han virker velreflekteret omkring det og at han er et andet sted nu. Selvom at jeg godt kan mærke at jeg stadig kan reagere på det, hvis der tilfældigvis bliver rippet lidt op i emnet. Fx kom vi tilfældigvis til at snakke omkring en thailandsk pige han havde datet i en periode (dvs. ikke en af de prostituerede), hvorefter han selv kom til at nævne noget omkring hvordan asiatiske kvinder er væsentlig strammere at knalde (end vestlige kvinder) og at der jo er en god grund til at mange danske mænd netop tager til Thailand og ikke et hvilket som helst andet sted for at købe sex. Og der kunne jeg godt lige mærke at han fik antændt min usikkerhed, selvom jeg aldrig har hørt noget om at jeg skulle være slap (men okay, de ville de færreste mænd nok også fortælle en kvinde uopfordret). Hertil skal det dog også bemærkes at det aldrig er lykkedes ham at komme under sex eller blowjob, de gange vi har nået at være sammen (men han har været åben omkring er et generelt problem for ham, når han er sammen med kvinder). Så igen, det er lidt ukomfortabelt for mig og gør bestemt ikke noget positivt i forhold til at have lyst til at være sammen med ham, men igen har vi jo alle en fortid og detaljer som nok ikke gavner en ny partner at høre omkring. Lige nu tager jeg en dag af gangen, mens jeg mærker efter og undersøger hans adfærd generelt for at finde ud af om det er en relation jeg vil bruge mere tid på eller ej.


Nu kender jeg ikke hverken dig, eller ham du dater. Men han lyder altså usympatisk . Hans bemærkning om Thailandske kvinder er, for mig, decideret klam og nedværdigende. Og faktisk også enormt bøvet.... :tie:


Enig
Og det ville ikke være bekymring for min egen grad af stramhed, der ville få mig til at stejle, men det menneske- og kvindesyn, der ligger bag en sådan udtalelse.

Generelt synes jeg, at rigtig meget stadig bliver gjort til et spørgsmål, om hvad du kan leve med og rumme, TS, altså sådan en slags minimumsnomeringer, og det er efter min mening og erfaring ikke et holdbart udgangspunkt for et forhold, alene af af den grund at tingene herfra nok i perioder skal blive sværere, end de er i første fase, og så kommer man jo nedunder minimum.
9
Siden min skilsmisse har jeg levet som buddhistisk munk, for at være så godt et menneske som muligt
Magnus
FrkCherry
Indlæg: 162
Tilmeldt: 29. jun 2020, 19:58
Kort karma: 10
Likede indlæg: 426

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf FrkCherry » 3. dec 2021, 18:41

DetSorteCirkus skrev:
Venus222 skrev:
FrkCherry skrev:Tusind tak for jeres mange bidrag - og især alle forskellige synspunkter og perspektiver på emnet. Det har været rigtig interessant og brugbart for mig at læse! :)

Jeg valgte for et par dage siden at have en samtale hos min tidligere psykolog omkring det, da hun i forvejen kender til hele forhistorien omkring min ekskæreste og det dysfunktionelle forhold jeg tidligere var i og for generelt at få nogle input til hvordan man håndterer dating på en god måde, når man ikke helt stoler på sin dømmekraft eller føler man har tilstrækkelig erfaring til at kunne vurdere hvornår om man overreagerer eller underreagerer på andres adfærd og potentielle "red flags".

Jeg har umiddelbart besluttet mig for at forsætte mig at date ham lidt tid endnu og se det an, men prøve at være mere undersøgende omkring den nuværende adfærd jeg bekymrer mig om. Fx at han ikke er så god til at spørge ind, hvis han igen kommer med en nedladende kommentar eller anden adfærd jeg har det svært med. Fx kan han virke lidt rigid eller individualistisk i hans tilgang til visse emner i stedet for at være konsensus-søgende og team-orienteret som min psykolog kaldte det. Men hun forklarede at det meget muligt kan forklares med hans manglende erfaring med parforhold og at det vigtigste i sidste ende må være at finde ud af om det er noget han kan og vil lære eller hvordan han forholder sig til det.

Hans fortid tror jeg egentlig godt kan leve med, så længe jeg kan mærke og fornemme at der virkelig er tale om fortid og han virker velreflekteret omkring det og at han er et andet sted nu. Selvom at jeg godt kan mærke at jeg stadig kan reagere på det, hvis der tilfældigvis bliver rippet lidt op i emnet. Fx kom vi tilfældigvis til at snakke omkring en thailandsk pige han havde datet i en periode (dvs. ikke en af de prostituerede), hvorefter han selv kom til at nævne noget omkring hvordan asiatiske kvinder er væsentlig strammere at knalde (end vestlige kvinder) og at der jo er en god grund til at mange danske mænd netop tager til Thailand og ikke et hvilket som helst andet sted for at købe sex. Og der kunne jeg godt lige mærke at han fik antændt min usikkerhed, selvom jeg aldrig har hørt noget om at jeg skulle være slap (men okay, de ville de færreste mænd nok også fortælle en kvinde uopfordret). Hertil skal det dog også bemærkes at det aldrig er lykkedes ham at komme under sex eller blowjob, de gange vi har nået at være sammen (men han har været åben omkring er et generelt problem for ham, når han er sammen med kvinder). Så igen, det er lidt ukomfortabelt for mig og gør bestemt ikke noget positivt i forhold til at have lyst til at være sammen med ham, men igen har vi jo alle en fortid og detaljer som nok ikke gavner en ny partner at høre omkring. Lige nu tager jeg en dag af gangen, mens jeg mærker efter og undersøger hans adfærd generelt for at finde ud af om det er en relation jeg vil bruge mere tid på eller ej.


Nu kender jeg ikke hverken dig, eller ham du dater. Men han lyder altså usympatisk . Hans bemærkning om Thailandske kvinder er, for mig, decideret klam og nedværdigende. Og faktisk også enormt bøvet.... :tie:


Enig
Og det ville ikke være bekymring for min egen grad af stramhed, der ville få mig til at stejle, men det menneske- og kvindesyn, der ligger bag en sådan udtalelse.

Generelt synes jeg, at rigtig meget stadig bliver gjort til et spørgsmål, om hvad du kan leve med og rumme, TS, altså sådan en slags minimumsnomeringer, og det er efter min mening og erfaring ikke et holdbart udgangspunkt for et forhold, alene af af den grund at tingene herfra nok i perioder skal blive sværere, end de er i første fase, og så kommer man jo nedunder minimum.


Det forstår jeg nu godt og det har jeg det også svært med, altså det menneske- og kvindesyn der følger med den type adfærd og tanker. Men i mine øjne, hænger det samme med hele problematikken omkring det at gå til prostituerede og at købe et andet menneske.

Så på den måde blev ubehaget og usikkerheden ved tanken og følelserne omkring det at være slappere downthere, bare endnu en ting jeg skal forholde mig til overfor ham. Jeg hviler dog heldigvis nok i mig selv til grundlæggende at vide og finde ro ved at jeg er god nok som jeg er og sandsynligvis hverken strammere/slappere end de fleste jævnaldrende vestlige kvinder. Ligesom det i øvrigt ikke har været noget issue i tidligere parforhold og relationer, så der er ingen grund til at jeg lader den usikkerhed løbe af med mig.
0
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 2866
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 480
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 5737

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf Lurende Peber » 3. dec 2021, 19:00

Han lyder dælme som én, jeg nødigt ville følges med i byen. Kæft noget ukontrolleret og potentielt konfliktskabende lort han lukker ud.
Jeg trak nok noget på skuldrene af dit første indlæg, men der kommer da bare flere tegn på manglende tankevirksomhed før han udtaler sig.
Men det ser ud til, at du får hvad du ser. Og især hører.
Fortid er fortid, men hans meninger lader til at være nutid.
12
Registreret Gammel Gris :gris:
Fruity
Indlæg: 1914
Tilmeldt: 15. apr 2021, 14:52
Kort karma: 142
Likede indlæg: 3859

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf Fruity » 3. dec 2021, 19:39

FrkCherry skrev:
DetSorteCirkus skrev:
Venus222 skrev:
FrkCherry skrev:Tusind tak for jeres mange bidrag - og især alle forskellige synspunkter og perspektiver på emnet. Det har været rigtig interessant og brugbart for mig at læse! :)

Jeg valgte for et par dage siden at have en samtale hos min tidligere psykolog omkring det, da hun i forvejen kender til hele forhistorien omkring min ekskæreste og det dysfunktionelle forhold jeg tidligere var i og for generelt at få nogle input til hvordan man håndterer dating på en god måde, når man ikke helt stoler på sin dømmekraft eller føler man har tilstrækkelig erfaring til at kunne vurdere hvornår om man overreagerer eller underreagerer på andres adfærd og potentielle "red flags".

Jeg har umiddelbart besluttet mig for at forsætte mig at date ham lidt tid endnu og se det an, men prøve at være mere undersøgende omkring den nuværende adfærd jeg bekymrer mig om. Fx at han ikke er så god til at spørge ind, hvis han igen kommer med en nedladende kommentar eller anden adfærd jeg har det svært med. Fx kan han virke lidt rigid eller individualistisk i hans tilgang til visse emner i stedet for at være konsensus-søgende og team-orienteret som min psykolog kaldte det. Men hun forklarede at det meget muligt kan forklares med hans manglende erfaring med parforhold og at det vigtigste i sidste ende må være at finde ud af om det er noget han kan og vil lære eller hvordan han forholder sig til det.

Hans fortid tror jeg egentlig godt kan leve med, så længe jeg kan mærke og fornemme at der virkelig er tale om fortid og han virker velreflekteret omkring det og at han er et andet sted nu. Selvom at jeg godt kan mærke at jeg stadig kan reagere på det, hvis der tilfældigvis bliver rippet lidt op i emnet. Fx kom vi tilfældigvis til at snakke omkring en thailandsk pige han havde datet i en periode (dvs. ikke en af de prostituerede), hvorefter han selv kom til at nævne noget omkring hvordan asiatiske kvinder er væsentlig strammere at knalde (end vestlige kvinder) og at der jo er en god grund til at mange danske mænd netop tager til Thailand og ikke et hvilket som helst andet sted for at købe sex. Og der kunne jeg godt lige mærke at han fik antændt min usikkerhed, selvom jeg aldrig har hørt noget om at jeg skulle være slap (men okay, de ville de færreste mænd nok også fortælle en kvinde uopfordret). Hertil skal det dog også bemærkes at det aldrig er lykkedes ham at komme under sex eller blowjob, de gange vi har nået at være sammen (men han har været åben omkring er et generelt problem for ham, når han er sammen med kvinder). Så igen, det er lidt ukomfortabelt for mig og gør bestemt ikke noget positivt i forhold til at have lyst til at være sammen med ham, men igen har vi jo alle en fortid og detaljer som nok ikke gavner en ny partner at høre omkring. Lige nu tager jeg en dag af gangen, mens jeg mærker efter og undersøger hans adfærd generelt for at finde ud af om det er en relation jeg vil bruge mere tid på eller ej.


Nu kender jeg ikke hverken dig, eller ham du dater. Men han lyder altså usympatisk . Hans bemærkning om Thailandske kvinder er, for mig, decideret klam og nedværdigende. Og faktisk også enormt bøvet.... :tie:


Enig
Og det ville ikke være bekymring for min egen grad af stramhed, der ville få mig til at stejle, men det menneske- og kvindesyn, der ligger bag en sådan udtalelse.

Generelt synes jeg, at rigtig meget stadig bliver gjort til et spørgsmål, om hvad du kan leve med og rumme, TS, altså sådan en slags minimumsnomeringer, og det er efter min mening og erfaring ikke et holdbart udgangspunkt for et forhold, alene af af den grund at tingene herfra nok i perioder skal blive sværere, end de er i første fase, og så kommer man jo nedunder minimum.


Det forstår jeg nu godt og det har jeg det også svært med, altså det menneske- og kvindesyn der følger med den type adfærd og tanker. Men i mine øjne, hænger det samme med hele problematikken omkring det at gå til prostituerede og at købe et andet menneske.

Så på den måde blev ubehaget og usikkerheden ved tanken og følelserne omkring det at være slappere downthere, bare endnu en ting jeg skal forholde mig til overfor ham. Jeg hviler dog heldigvis nok i mig selv til grundlæggende at vide og finde ro ved at jeg er god nok som jeg er og sandsynligvis hverken strammere/slappere end de fleste jævnaldrende vestlige kvinder. Ligesom det i øvrigt ikke har været noget issue i tidligere parforhold og relationer, så der er ingen grund til at jeg lader den usikkerhed løbe af med mig.


Den usikkerhed? Over hvad?

Hvis vi nu legede, du var verdens slappeste. I får børn og dit underliv et helt ødelagt. Hvad så?

Han er ekstremt tonedøv. Eller 21 år gammel og tror, han kan hævde sig over for dig ved at tale nedværdigende om andre kvinder
3
FrkCherry
Indlæg: 162
Tilmeldt: 29. jun 2020, 19:58
Kort karma: 10
Likede indlæg: 426

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf FrkCherry » 3. dec 2021, 19:50

Fruity skrev:
FrkCherry skrev:
DetSorteCirkus skrev:
Venus222 skrev:
FrkCherry skrev:Tusind tak for jeres mange bidrag - og især alle forskellige synspunkter og perspektiver på emnet. Det har været rigtig interessant og brugbart for mig at læse! :)

Jeg valgte for et par dage siden at have en samtale hos min tidligere psykolog omkring det, da hun i forvejen kender til hele forhistorien omkring min ekskæreste og det dysfunktionelle forhold jeg tidligere var i og for generelt at få nogle input til hvordan man håndterer dating på en god måde, når man ikke helt stoler på sin dømmekraft eller føler man har tilstrækkelig erfaring til at kunne vurdere hvornår om man overreagerer eller underreagerer på andres adfærd og potentielle "red flags".

Jeg har umiddelbart besluttet mig for at forsætte mig at date ham lidt tid endnu og se det an, men prøve at være mere undersøgende omkring den nuværende adfærd jeg bekymrer mig om. Fx at han ikke er så god til at spørge ind, hvis han igen kommer med en nedladende kommentar eller anden adfærd jeg har det svært med. Fx kan han virke lidt rigid eller individualistisk i hans tilgang til visse emner i stedet for at være konsensus-søgende og team-orienteret som min psykolog kaldte det. Men hun forklarede at det meget muligt kan forklares med hans manglende erfaring med parforhold og at det vigtigste i sidste ende må være at finde ud af om det er noget han kan og vil lære eller hvordan han forholder sig til det.

Hans fortid tror jeg egentlig godt kan leve med, så længe jeg kan mærke og fornemme at der virkelig er tale om fortid og han virker velreflekteret omkring det og at han er et andet sted nu. Selvom at jeg godt kan mærke at jeg stadig kan reagere på det, hvis der tilfældigvis bliver rippet lidt op i emnet. Fx kom vi tilfældigvis til at snakke omkring en thailandsk pige han havde datet i en periode (dvs. ikke en af de prostituerede), hvorefter han selv kom til at nævne noget omkring hvordan asiatiske kvinder er væsentlig strammere at knalde (end vestlige kvinder) og at der jo er en god grund til at mange danske mænd netop tager til Thailand og ikke et hvilket som helst andet sted for at købe sex. Og der kunne jeg godt lige mærke at han fik antændt min usikkerhed, selvom jeg aldrig har hørt noget om at jeg skulle være slap (men okay, de ville de færreste mænd nok også fortælle en kvinde uopfordret). Hertil skal det dog også bemærkes at det aldrig er lykkedes ham at komme under sex eller blowjob, de gange vi har nået at være sammen (men han har været åben omkring er et generelt problem for ham, når han er sammen med kvinder). Så igen, det er lidt ukomfortabelt for mig og gør bestemt ikke noget positivt i forhold til at have lyst til at være sammen med ham, men igen har vi jo alle en fortid og detaljer som nok ikke gavner en ny partner at høre omkring. Lige nu tager jeg en dag af gangen, mens jeg mærker efter og undersøger hans adfærd generelt for at finde ud af om det er en relation jeg vil bruge mere tid på eller ej.


Nu kender jeg ikke hverken dig, eller ham du dater. Men han lyder altså usympatisk . Hans bemærkning om Thailandske kvinder er, for mig, decideret klam og nedværdigende. Og faktisk også enormt bøvet.... :tie:


Enig
Og det ville ikke være bekymring for min egen grad af stramhed, der ville få mig til at stejle, men det menneske- og kvindesyn, der ligger bag en sådan udtalelse.

Generelt synes jeg, at rigtig meget stadig bliver gjort til et spørgsmål, om hvad du kan leve med og rumme, TS, altså sådan en slags minimumsnomeringer, og det er efter min mening og erfaring ikke et holdbart udgangspunkt for et forhold, alene af af den grund at tingene herfra nok i perioder skal blive sværere, end de er i første fase, og så kommer man jo nedunder minimum.


Det forstår jeg nu godt og det har jeg det også svært med, altså det menneske- og kvindesyn der følger med den type adfærd og tanker. Men i mine øjne, hænger det samme med hele problematikken omkring det at gå til prostituerede og at købe et andet menneske.

Så på den måde blev ubehaget og usikkerheden ved tanken og følelserne omkring det at være slappere downthere, bare endnu en ting jeg skal forholde mig til overfor ham. Jeg hviler dog heldigvis nok i mig selv til grundlæggende at vide og finde ro ved at jeg er god nok som jeg er og sandsynligvis hverken strammere/slappere end de fleste jævnaldrende vestlige kvinder. Ligesom det i øvrigt ikke har været noget issue i tidligere parforhold og relationer, så der er ingen grund til at jeg lader den usikkerhed løbe af med mig.


Den usikkerhed? Over hvad?

Hvis vi nu legede, du var verdens slappeste. I får børn og dit underliv et helt ødelagt. Hvad så?

Han er ekstremt tonedøv. Eller 21 år gammel og tror, han kan hævde sig over for dig ved at tale nedværdigende om andre kvinder


Jamen det er jo lige det? Og det går sandsynligvis kun den vej med alderen og efter et par børnefødsler, hvis parforholdet skulle vare så længe vel og mærke.

Jeg tror faktisk ikke engang det handler om at han bevidst vil hævde sig overfor mig eller tale nedværdigende om kvinder. Jeg tror faktisk det simpelthen handler om han har en mangel på situationsfornemmelse og at han er lidt for god til at lukke ukontrolleret, usympatisk og potentielt konfliktskabende lort ud, som Lurende Peber også kalder det. Det gør han nemlig generelt om alt muligt - også i forhold til emner, hvor han omvendt nedværdiger sig selv eller fortæller om hans egne dårlige egenskaber.
Senest rettet af FrkCherry 4. dec 2021, 13:02, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Contrast
Indlæg: 1399
Tilmeldt: 21. jan 2016, 18:24
Kort karma: 139
Likede indlæg: 3968

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf Contrast » 4. dec 2021, 11:51

Det dér, det er simpelthen ikke værd at samle på. Det er slet ikke værd at bruge krudt på at kæmpe med usikkerhed over, slet slet ikke. Jeg tænker, pas på med at gøre ham til dit projekt, og pas på med at få psykologen til at motivere dig til at "grave i dig selv" over at du nu bliver usikker over hans latterlige udtalelser. Jeg synes psykologen får dig til at vende det hele indad som noget DU skal arbejde med, når det i realiteten bare handler om at han er usund for dig. Jeg har selv været der og det er alt for tidligt i en relation at bruge så meget krudt på, for som andre siger er det nu, han viser sig fra sin bedste side, så hvordan bliver han så ikke senere.
17
"Kan man ikke længere gå farverigt klædt med bar mave i byen uden at blive ædt med øjnene? Jeg ved ik' hvad det ligner, har I fået kig-ærter med se-vitaminer?" :afro:
Brugeravatar
Mulan
Indlæg: 1647
Tilmeldt: 12. aug 2015, 23:15
Kort karma: 597
Likede indlæg: 5888

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf Mulan » 4. dec 2021, 15:45

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se, at "basic" er på plads her. Hvorfor "give en chance mere" når nu han allerede udviser så usympatiske træk?
Synes du ikke, at du er mere værd? Er du bange for, om der andre der vil have dig?

For det er du. Og det ER der.
16
Rosa Espinosa skrev:Ville slet ikke magte en diller, når jeg bare kom efter en dagmartærte.

"thats typical bad male judgment not a cognitive disorder "
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 7099
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1303
Likede indlæg: 19991

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf Madam Pomfrey » 4. dec 2021, 16:32

bare det at man overvejer om der er red flags, er egentligt et af slagsen, kort og godt.
Og her er der mange...

Jeg har været i en lang relation, 15 år - 4 børn, hvor der var enkelte enestående tilfælde af redflags i starten,
over år, med ansvar og pres, hans egen forventninger til sig selv, kom der flere, han satte en dagsorden.
Det pillede i den grad ved mit virkelighedsbillede af hvordan en kærlighedsrelation bør være.
Da jeg begyndte at date accepterede jeg i højere grad det der er i dag ville være kæmpe store red-flags for mig, eller jeg sagde pyt til dem, med arugment om at de opvejedes positivt af andre ting.

Men faktum er, grænseoverskridende, nedladende adfærd kan og skal ikke undskyldes, det er ikke i orden, det er ikke kærligt.
Og alle mennesker fortjener at blive behandlet respektfuldt og kærligt.

Idag er jeg glad for at jeg øvede mig, i form af at date, at jeg ikke endte med "den første og den bedste"- for det havde i den grad ikke været det bedste. Derimod fik jeg udviklet mit bullshit filter, jeg fandt mig selv, og jeg fik mærket hvor mine grænser ligger, og hvad der er ok og ikke ok, fik sat grænser, og lod ikke mine grænser overskride.

Idag er jeg kærester med en fantastisk, kærlig, hjertevarm mand.
Han har været min de sidste 2 år, ikke en eneste gang har jeg oplevet en negativ adfærd fra ham rettet mod mig og min person, vi ikke så meget som jappet af hinanden, diskuteret eller skændtes. -Alt er så respekftuldt, kærligt, ordentligt. Vi er gode til at tjekke ind hos hinanden, spørge ind til hvad den anden synes og mener, om den anden er ok med osv.
Og ud over at han er sådan overfor mig, så tog han også hele pakken med 4 unger, og er lige så kærlig, respektfuld og anerkendende overfor dem.
5
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 802
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 93
Likede indlæg: 3074

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf sansera » 4. dec 2021, 19:30

Jeg ved ikke, om man kan kalde det ‘red flags’, men grundlæggende har jeg aldrig haft lyst til forhold, som jeg skulle overtale mig selv til at ‘give en chance’. Eller prøve at ignorer udtalelser og holdninger i. Jeg vil have sommerfugle i maven, jeg vil have lyst og føle mig som verden lækreste, jeg vil have samtaler som interesserer mig og inspirere mig. Jeg vil mærke et værdifællesskab og respekt for de samme ting.
Mindre end det er en deal breaker for mig. Ikke fordi der nødvendigvis så er ‘red flags’ eller noget galt med hverken dem eller mig - men helt ærligt; forhold er for mig noget jeg kaster mig ud i, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.
Så det der med at give nogen, som seriøst har givet dig tanker om, om din skede er slap og har gjort det nødvendigt for dig, at tale situation igennem med en psykolog, en chance … hvorfor? Måske er jeg naiv, men det første lange stykke tid svæver man da rundt på en lyserød sky og er glad og velkneppet. Gør man ikke?
28
Fruity
Indlæg: 1914
Tilmeldt: 15. apr 2021, 14:52
Kort karma: 142
Likede indlæg: 3859

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf Fruity » 4. dec 2021, 21:09

sansera skrev:Jeg ved ikke, om man kan kalde det ‘red flags’, men grundlæggende har jeg aldrig haft lyst til forhold, som jeg skulle overtale mig selv til at ‘give en chance’. Eller prøve at ignorer udtalelser og holdninger i. Jeg vil have sommerfugle i maven, jeg vil have lyst og føle mig som verden lækreste, jeg vil have samtaler som interesserer mig og inspirere mig. Jeg vil mærke et værdifællesskab og respekt for de samme ting.
Mindre end det er en deal breaker for mig. Ikke fordi der nødvendigvis så er ‘red flags’ eller noget galt med hverken dem eller mig - men helt ærligt; forhold er for mig noget jeg kaster mig ud i, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.
Så det der med at give nogen, som seriøst har givet dig tanker om, om din skede er slap og har gjort det nødvendigt for dig, at tale situation igennem med en psykolog, en chance … hvorfor? Måske er jeg naiv, men det første lange stykke tid svæver man da rundt på en lyserød sky og er glad og velkneppet. Gør man ikke?


X2
1
Grissebassen
Indlæg: 1880
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 159
Likede indlæg: 3152

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf Grissebassen » 7. dec 2021, 11:18

Egentlig synes jeg ikke, at hans fortid er så interessant. Ej heller hvorvidt det er en dealbreaker eller ej for dig.

Når man har set hinanden i en måned, skal man ikke have det, som du har det. Man skal være forelsket og lykkelig. Ikke bekymret. Lige dér tror jeg, at du har svaret.

Måske er det naivt at tro, at et brændt barn ikke skyer ilden. Men jeg tror på, at selv det mest brændte barn i verden kan kaste sig hovedkulds ud i det, hvis det føles rigtigt. Det gjorde jeg selv med min kæreste på trods af meget brændte naller. Jeg gjorde det med en hidtil uset evne til bare at være i nuet og nyde det nærmest helt uden bekymringer. Og en blind tiltro til, at hvis han skulle knuse mit hjerte, ville han gøre der på en ordentlig måde.
6
FrkCherry
Indlæg: 162
Tilmeldt: 29. jun 2020, 19:58
Kort karma: 10
Likede indlæg: 426

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf FrkCherry » 8. dec 2021, 23:30

sansera skrev:Jeg ved ikke, om man kan kalde det ‘red flags’, men grundlæggende har jeg aldrig haft lyst til forhold, som jeg skulle overtale mig selv til at ‘give en chance’. Eller prøve at ignorer udtalelser og holdninger i. Jeg vil have sommerfugle i maven, jeg vil have lyst og føle mig som verden lækreste, jeg vil have samtaler som interesserer mig og inspirere mig. Jeg vil mærke et værdifællesskab og respekt for de samme ting.
Mindre end det er en deal breaker for mig. Ikke fordi der nødvendigvis så er ‘red flags’ eller noget galt med hverken dem eller mig - men helt ærligt; forhold er for mig noget jeg kaster mig ud i, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.
Så det der med at give nogen, som seriøst har givet dig tanker om, om din skede er slap og har gjort det nødvendigt for dig, at tale situation igennem med en psykolog, en chance … hvorfor? Måske er jeg naiv, men det første lange stykke tid svæver man da rundt på en lyserød sky og er glad og velkneppet. Gør man ikke?


Grissebassen skrev:Egentlig synes jeg ikke, at hans fortid er så interessant. Ej heller hvorvidt det er en dealbreaker eller ej for dig.

Når man har set hinanden i en måned, skal man ikke have det, som du har det. Man skal være forelsket og lykkelig. Ikke bekymret. Lige dér tror jeg, at du har svaret.

Måske er det naivt at tro, at et brændt barn ikke skyer ilden. Men jeg tror på, at selv det mest brændte barn i verden kan kaste sig hovedkulds ud i det, hvis det føles rigtigt. Det gjorde jeg selv med min kæreste på trods af meget brændte naller. Jeg gjorde det med en hidtil uset evne til bare at være i nuet og nyde det nærmest helt uden bekymringer. Og en blind tiltro til, at hvis han skulle knuse mit hjerte, ville han gøre der på en ordentlig måde.


Jeg tror faktisk I begge har ramt hovedet på sømmet i forhold til hvad jeg efterhånden er nået frem til. :gruble: Altså at det nok uanset "red flags eller ej" ikke er sådan her jeg burde føle og have det så kort tid efter vi har mødtes (vi har kendt hinanden i 2 mdr.). Jeg burde nok være mere forelsket og draget mod ham, ligesom det var tilfældet i mit tidligere parforhold. Så jeg har fået besluttet mig for at sætte en ende på det - ikke mindst da han allerede har givet udtryk for at han er meget forelsket og gerne vil være kærester, lade mig møde hans forældre og at han på sigt ville blive glad for hvis jeg flyttede ind hos ham.

Der er endda også dukket endnu et potentielt "red flag" op som kun er med til at gøre mig endnu mere lunken og dermed besluttet på at ende det. Kort sagt, tog han initiativ til at splitte regningen på vores første par dates (eller rettere sagt at jeg Mobilpay'ede ham halvdelen efterfølgende). Det tog jeg ikke så tungt eftersom det var nogle større beløb (1500-2000 kr.) pga. at vi fik en del drinks, 3-retters menu med vin, biograftur etc. Men han har så samtidigt haft en tendens til at komme med jokes i retning af "Så kan du give rejsen", "Så kan jeg vel se frem til en lidt større julegave i år?", "Ingen kvaler, du betaler", "Så må du give middag" etc. hvis jeg har delt med ham at jeg har fået tildelt ekstra bonus på arbejdet eller at jeg har haft en billigere husleje end sædvanligt. Det fortolkede jeg heller ikke som andet end værende hans dårlige humor. Men så var der en dag fornyligt hvor han havde inviteret mig i zoo (fordi han havde to gratis billetter) og nævnte at vi kunne booke bord på en af restauranterne derinde og opfordrede mig til at tjekke menuerne ud. Da jeg så havde kigget på menuerne og nævnt at begge så fine ud og jeg spurgte hvad han havde mest lyst til, nævnte han så at han godt kunne tænke sig den dyreste af dem men at han desværre var lidt økonomisk presset og sidst på måneden. Jeg var ikke helt forberedt på situationen og eftersom, han havde givet hjemmelavet aftensmad og vin hos ham et par gange synes jeg egentlig det var helt fair at jeg gav middagen denne her gang og jeg havde alligevel tænkt mig at gøre det. Men jeg havde det ærligtalt lidt mærkeligt med at han faktisk inviterede mig ud med gratis billetter og var den der foreslog at vi skulle booke et bord til middag derinde, for derefter når det kom til stykket at nævne at han helst ville have den dyreste menu men at han desværre var lidt økonomisk presset. Især når han netop forinden havde smidt joken "Ingen kvaler, du betaler" da svarede at jeg synes det lød som en god idé med at spise middag i zoo. Oveni modtog jeg dagen efter en lang rosende besked om hvor "stort et plus" det var hos ham at jeg af eget initiativ valgte at betale for den middag, da det jo ikke var nogen hemmelighed at han havde brugt en del penge på god slagterkød og vin til os, så på den måde fik han ikke følelsen af at han bare giver og giver når han ved jeg også er økonomisk godt stillet.

Jeg har i hvertfald en lidt mærkelig mavefornemmelse efter den situation og en følelse af at han næsten manipulerede mig til at betale for middagen i stedet for at lave det ske naturligt og den følelse synes jeg er lidt ubehagelig at sidde tilbage med. Jeg tror ikke nødvendigvis det var bevidst manipulation eller udnyttelse af situationen, men det var godt nok lidt uelegant i mine øjne. :wacko:
Senest rettet af FrkCherry 9. dec 2021, 11:16, rettet i alt 1 gang.
15
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 917
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 120
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 2337

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf Venus222 » 9. dec 2021, 11:06

Det lyder fornuftigt at afslutte det. Han lyder virkelig som en kæmpe hat.
4
FrkCherry
Indlæg: 162
Tilmeldt: 29. jun 2020, 19:58
Kort karma: 10
Likede indlæg: 426

Re: "Red flags" eller ej?

Indlægaf FrkCherry » 9. dec 2021, 11:37

Venus222 skrev:Det lyder fornuftigt at afslutte det. Han lyder virkelig som en kæmpe hat.


Ja, der er i hvertfald lige rigeligt med adfærdsmønstre jeg ikke har det godt med. Og det påvirker jo også min adfærd og tanker den anden vej. Fx har han i noget tid talt om et gavekort han har fået fra arbejdet på 1200 kr. som han vil gerne vil bruge på en rejse eller oplevelse med mig. Det er sådan et gavekort der ikke er knyttet til noget bestemt, men som kan bruges på alle restauranter, hoteller mv. i Danmark. Han havde derfor også i princippet muligheden for at bruge det den aften i zoo, hvis det endelig var det han ville. Men efter den her oplevelse med middagen i zoo, ved jeg ikke helt om han så forventer at jeg giver tilsvarende middag/oplevelse til samme værdi den weekend vi bruger gavekortet sammen, at jeg skal overføre halvdelen af gavekortets værdi til ham når vi bruger det eller hvad der implicit ligger i at takke ja til den invitation. Og den følelse bryder jeg mig ikke om, så derfor har min naturlige reaktion været bare at glide af på hans initiativer til at vi skulle bruge det gavekort.

Ligesom at jeg også har tænkt tanken omkring hvorvidt han har spekuleret i den økonomiske fordel der kunne være ved at lade mig flytte ind i hans ejerlejlighed og betale husleje til ham. Jeg har virkelig ikke lyst til at tænke sådan om et andet menneske, men pludselig bliver man bare lidt mere skeptisk. :wacko:
4

Tilbage til "Forhold og sex"