Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Ally
Indlæg: 4696
Tilmeldt: 2. sep 2015, 18:25
Kort karma: 892
Likede indlæg: 7690

Re: Singletråden

Indlægaf Ally » 11. jun 2021, 14:35

Om et par uger skal flirten og jeg ses. Det bliver dejligt at se ham igen. I sommerferien, når vi begge er uden barn/børn, smutter jeg over til ham på Sjælland, og så tilbringer vi nogle flere dage sammen.
5
What if I fall? Oh, but my darling, what if you fly?
Fynerfin82
Indlæg: 1483
Tilmeldt: 25. aug 2015, 06:23
Kort karma: 178
Likede indlæg: 4066

Re: Singletråden

Indlægaf Fynerfin82 » 12. jun 2021, 05:05

Da jeg havde tilbragt et par uger på Tinder/Facebook dating i april, droppede jeg det og dating for en periode.
Jeg er bare ikke ret god til det og min tålmodighed er tæt på ikke-eksisterende.
Egentligt havde jeg besluttet (og sagt høj til temmelig mange), at jeg ikke gad date før efter sommerferien.
Men 2.pinsedag var jeg på en gåtur med singlenetværket og med på turen var én jeg datede lidt i august sidste år. Den gang droppede jeg ham hurtigt, dels pga af ovenstående tålmodighed og dels fordi han virkelig bare havde hovedet oppe i røven pga. bruddet med ex'en. Da vi så hinanden i pinsen, var der kemi med det samme. Og jeg kunne hurtigt mærke at han havde flyttet sig en del i forhold til hvor han var i august. Så vi endte med at snige os rundt, som et par teenagere for at kysse og holde lidt i hånden. Det var super hyggeligt og sjovt.
Han fik så Corona nærmest lige efter, vi nåede lige at se hinanden om tirsdagen og torsdag morgen testede han positiv. Så vi har kun lige fået set hinanden igen i tirsdags, da det har været et længere sygdomsforløb. Men han er virkelig sød, nem at være sammen med og jeg føler mig helt enormt tryg sammen med ham. Så bortset fra det manglende samvær, så går der langt bedre denne gang. Min tålmodighed udfordre mig stadig. Jeg kan godt blive lidt "hvis vi ikke kan ses, så kan det også bare være ligemeget", men jeg er blevet bedre til at være i det. Det er primært også min skyld at vi ikke har ret meget tid, så jeg burde jo vide at det ikke skyldes manglende vilje. Lige nu har jeg børn, men den kommende weekend skal vi for første gang være sammen i mere end et par timer og jeg glæder mig.
5
Aurora
Indlæg: 1021
Tilmeldt: 21. nov 2016, 15:12
Kort karma: 210
Likede indlæg: 2709

Re: Singletråden

Indlægaf Aurora » 12. jun 2021, 07:41

LaScrooge skrev:Der er virkelig ikke megen gang i singletråden, hva'? HVad sker der?! Der var en gang, hvor Singletråden var the place to be på debatten, fordi der skete allermest her og jeg ærgrede mig nærmest over at jeg havde en kæreste, så jeg ikke kunne være med :-D

Nå. For et lille års tid siden mødte jeg i en totalt uromantisk sammenhæng en fyr, jeg øjeblikkeligt klikkede med.


RavenClaw skrev:Jeg lever det vilde liv uden romantik på Island i øjeblikket. Så jeg er ikke klar på eventyr, jeg står midt i et :D


Det lyder dejligt Scrooge. Perfekt at mødes på den måde. Det giver bare en mere naturlig start end på en dating app. Jeg glæder mig til at følge med :)

Som RawenClaw er jeg ikke klar på et romantisk eventyr lige nu. Jeg så jo den her mand i et års tid, og det var på mange måder godt og rart. Jeg har ikke noget dårligt at sige om ham, og vi sluttede på god fod. Jeg tænker også at vi kommer til at ses som venner.

Men jeg har haft et hårdt år, eller det nærmer sig faktisk 2. Eller reelt er det 10 år, jeg føler ikke jeg har haft et roligt øjeblik siden min ældste søn kom til verden og skreg sig gennem sit første halve leveår. Alle de ting, der har gjort det hårdt siden min yngste startede i skole i 2019, har været omstændigheder relateret til hans trivsel og skolevægring. Nu er jeg på tabt arbejdsfortjeneste, dvs at jeg er “ansat” af kommunen til at passe ham, og han har fået plads på specialskole efter sommerferien. Samme specialskole som hans storebror, hvilket var vores ønske. Samtidig har han de sidste 9 måneder været på nedsat skema i skolen og kun gået i skole 12 timer om ugen i et 1:1 løsning, da han ikke kan rumme at være i klassen. Han har fået det bedre, hans stressniveau er faldet markant, og det har været en afgørende forandring for hele vores familie.

Men det har været meget hårdt for mig. Det er en sorg for mig at opgive min karriere, omend midlertidigt, og det er en sorg at have to børn der går i specialklasse. Jeg elsker dem, men jeg havde ikke forestillet mig et familieliv på de præmisser der er, når man har to børn på autismespektret. De ting arbejder jeg med stille og roligt; jeg har været heldig at møde en gruppe kvinder i samme situation, og vi har dannet en “mødregruppe”. Det er enormt rart og vi støtter hinanden meget både praktisk og følelsesmæssigt.

Samtidig er min eksmand og jeg blevet virkelig gode venner. Vi har fundet hinanden på samme måde som før vi fik børn og er gode sammen, så vi laver noget som familie et par gange om måneden. Der er intet romantisk imellem os og jeg bliver faktisk frastødt ved tanken om at skulle være intim med ham - det ville nærmest føles incestuøst. Men det er virkelig rart at være i for både os og vores børn, og jeg får opfyldt nogle behov den vej igennem. Som nogle måske husker var jeg meget ked af at miste kernefamilien, og med vores nuværende relation og det niveau vi kan ses på, får jeg det bedste af alle verdener - når nu vi ikke skal være et par.

Men mest af alt har jeg brug for at være nænsom og finde mig selv igen, og i den proces skal jeg ikke møde en ny mand. Jeg skal gå ture i naturen, dyrke let motion for jeg skal ikke presse mig selv, spiste sundt, læse bøger, se tv, se nogle gode mennesker og sove nok. Jeg har aldrig kunnet mærke mine behov for egenomsorg, eller også har der ikke været mulighed for at jeg kunne tage mig af dem pga travlhed. Den mulighed har jeg nu, og jeg kan mærke hvor godt det er for mig.

Så jeg skal ikke på eventyr, fordi jeg fokuserer på min egen balance og mentale trivsel. Det med min søns skole kom på plads for nogle uger siden, og det var et vendepunkt for mig. Nu begynder der at blive plads til mig selv, fordi jeg ikke hele tiden arbejder henimod noget med konstant hjerneaktivitet til følge. Det er rart. Og det er bydende nødvendigt at jeg passer på mig selv nu, kan jeg mærke. Det er voldsomt meget min tur til at blive passet på.
19
Brugeravatar
DenBlødeJyde
Indlæg: 1599
Tilmeldt: 3. nov 2015, 09:59
Kort karma: 439
Likede indlæg: 5666

Re: Singletråden

Indlægaf DenBlødeJyde » 17. jun 2021, 09:18

Her er også dødvande mht. dating. Jeg er lige startet ved en psykoterapeut, grundet en masse, og jeg håber at kunne få snakket om nogle ting, også i forhold til mit kærlighedsliv. Så må vi se om det giver et andet syn på det med kærlighed og dating.
4
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19646
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2446
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46291

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 18. jun 2021, 16:36

Min eks mistede sit arbejde for knap en måned siden, et arbejde jeg hele tiden har håbet han ville komme væk fra i forhold til hvem han er som person, og hvordan arbejdet er som arbejdsplads, jeg har selv været der før ham - og jeg tror aldrig jeg har oplevet så vanvittigt et arbejdsmiljø, og en arbejdsplads hvor at det praktiske fungerer så håbløst.
Og altså, siden da har han været helt omgængelig, rimelig, til at snakke med, støttende, omsorgsfuld, rummelig og meget mere det menneske jeg kendte før i tiden. Det er helt rart at omgås ham og bruge tid sammen med ham. Så, jeg håber det fortsætter sådan her.
24
...
Brugeravatar
Jydepigen
Indlæg: 1129
Tilmeldt: 12. dec 2016, 13:39
Kort karma: 88
Likede indlæg: 902

Re: Singletråden

Indlægaf Jydepigen » 21. jun 2021, 07:55

DenBlødeJyde skrev:Her er også dødvande mht. dating. Jeg er lige startet ved en psykoterapeut, grundet en masse, og jeg håber at kunne få snakket om nogle ting, også i forhold til mit kærlighedsliv. Så må vi se om det giver et andet syn på det med kærlighed og dating.


Jeg er samme sted som dig og er også begyndt i terapi.. Tror at det kan bringe nogle gode ting med sig hos psykoterapeuten :)
Så er der mulighed for at man ikke falder i de samme "fælder" og vaner som i tidligere relationer.
1
Brugeravatar
DenBlødeJyde
Indlæg: 1599
Tilmeldt: 3. nov 2015, 09:59
Kort karma: 439
Likede indlæg: 5666

Re: Singletråden

Indlægaf DenBlødeJyde » 21. jun 2021, 11:04

Jeg kunne i hvertfald godt tænke mig at dykke ned i, hvorfor jeg altid finder nogle, jeg tror, der skal fixes. Nu er jeg jo nok ikke blevet socialrådgiver for sjov, og har et veludvikler hjælpergen, på godt og ondt.
Men jeg har en tendens til at finde mænd, med alt muligt i bagagen, fx min eks, der forsvandt, hvor han åbenbart er Ludoman og også har været hjemløs. Eller seneste eks, der bor hos sin far, og på ingen måde er blevet voksen og ansvarlig.

Det stod lynende klart for mig, da jeg var på en date med en for nyligt, hvor det kommer frem at han har været indlagt på den psykiatriske, er tidligere misbruger, og også har en dom for at true en ekskæreste på livet. Det blev kun til 1 date. Men allerede vi starter med at have kontakt, og han fortæller om de samarbejdsvanskeligheder, der er omkring hans børn kunne jeg have stoppet det, men gjorde det ikke *facepalm*.

Jeg tror, at jeg har en tendens til at fokusere på andres behov og udfordringer frem for mine egne. Og det glæder jeg mig til at få arbejdet med. Og så forhåbentlig finde en sød, jordnær mand uden et skab fyldt med skeletter, som jeg tror jeg skal få styr på.
7
Brugeravatar
RavenClaw
Indlæg: 5421
Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
Kort karma: 665
Geografisk sted: Fyyyn
Likede indlæg: 13985

Re: Singletråden

Indlægaf RavenClaw » 21. jun 2021, 13:10

Nå, men vi skal lave en interviewoptagelse med en islænding til på onsdag, så jeg downloadede Tinder og skrev i profilteksten, at jeg skulle bruge hjælp til det. Jeg matchede med en, som gerne ville hjælpe mig. Planen er, at vi skal ses i morgen og optage det. I mellemtiden er jeg kommet til skade og skal forbi skadestuen. Jeg kan ikke støtte på min fod, og der er ret langt derud. Nu har han tilbudt at give mig et lift. Det er sgu ret sødt :lun:
8
Have you ever been so annoying you caused the reinvention of an entire literary genre?
Brugeravatar
Antand
Indlæg: 314
Tilmeldt: 4. feb 2019, 23:20
Kort karma: 9
Likede indlæg: 421

Re: Singletråden

Indlægaf Antand » 21. jun 2021, 13:18

DenBlødeJyde skrev:Jeg kunne i hvertfald godt tænke mig at dykke ned i, hvorfor jeg altid finder nogle, jeg tror, der skal fixes. Nu er jeg jo nok ikke blevet socialrådgiver for sjov, og har et veludvikler hjælpergen, på godt og ondt.
Men jeg har en tendens til at finde mænd, med alt muligt i bagagen, fx min eks, der forsvandt, hvor han åbenbart er Ludoman og også har været hjemløs. Eller seneste eks, der bor hos sin far, og på ingen måde er blevet voksen og ansvarlig.

Det stod lynende klart for mig, da jeg var på en date med en for nyligt, hvor det kommer frem at han har været indlagt på den psykiatriske, er tidligere misbruger, og også har en dom for at true en ekskæreste på livet. Det blev kun til 1 date. Men allerede vi starter med at have kontakt, og han fortæller om de samarbejdsvanskeligheder, der er omkring hans børn kunne jeg have stoppet det, men gjorde det ikke *facepalm*.

Jeg tror, at jeg har en tendens til at fokusere på andres behov og udfordringer frem for mine egne. Og det glæder jeg mig til at få arbejdet med. Og så forhåbentlig finde en sød, jordnær mand uden et skab fyldt med skeletter, som jeg tror jeg skal få styr på.

Har man nogle ting, man på forhånd mener man ikke kan leve med, så er det om at få stoppet forløbet så hurtigt som muligt. Det er bare ikke altid nemt, da man tror at det sikkert ordner sig. Det gør det bare aldrig. Og jo længere tid der går, jo sværere bliver det.
2
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7578
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1902
Likede indlæg: 24648

Re: Singletråden

Indlægaf LaScrooge » 21. jun 2021, 13:20

Jeg er all over the place. Har en lækker kollega og har netop præsteret dén der med at hælde ved siden af min kaffekop, fordi han stod ved siden af mig og talte og jeg kiggede på hans læber fremfor på kaffemælken, mens jeg tænkte på, hvordan det ville være at kysse ham :blush:
"Jeg tror, du skal ramme ned i glasset" var hans smartasskommentar. Typisk ham, han er så kæk.
7
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Antand
Indlæg: 314
Tilmeldt: 4. feb 2019, 23:20
Kort karma: 9
Likede indlæg: 421

Re: Singletråden

Indlægaf Antand » 21. jun 2021, 13:23

Jeg er i lidt af et dilemma. Jeg elsker mit singleliv, og nyder at kunne gøre hvad jeg vil, når jeg har lyst til det, uden at skulle tænke på andre. Jeg får også nærmest stress, bare ved tanken om at skulle bevæge mig ud i dating junglen igen. Jeg havde installeret tinder i et par uger på et tidspunkt, men slettede det igen, da det overhoved ikke fungerede for mig. Men jeg kan også mærke, at jeg er begyndt at savne tosomheden. Nogen at være sammen med, og lave ting sammen med.
1
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16960
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1077
Likede indlæg: 21093

Re: Singletråden

Indlægaf Misantropen » 21. jun 2021, 13:29

LadyFox skrev:Min eks mistede sit arbejde for knap en måned siden, et arbejde jeg hele tiden har håbet han ville komme væk fra i forhold til hvem han er som person, og hvordan arbejdet er som arbejdsplads, jeg har selv været der før ham - og jeg tror aldrig jeg har oplevet så vanvittigt et arbejdsmiljø, og en arbejdsplads hvor at det praktiske fungerer så håbløst.
Og altså, siden da har han været helt omgængelig, rimelig, til at snakke med, støttende, omsorgsfuld, rummelig og meget mere det menneske jeg kendte før i tiden. Det er helt rart at omgås ham og bruge tid sammen med ham. Så, jeg håber det fortsætter sådan her.

Det var en dejlig nyhed! :)

Er din terminsdato ikke også ved at være tæt på nu?
0
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19646
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2446
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46291

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 21. jun 2021, 13:43

Misantropen skrev:
LadyFox skrev:Min eks mistede sit arbejde for knap en måned siden, et arbejde jeg hele tiden har håbet han ville komme væk fra i forhold til hvem han er som person, og hvordan arbejdet er som arbejdsplads, jeg har selv været der før ham - og jeg tror aldrig jeg har oplevet så vanvittigt et arbejdsmiljø, og en arbejdsplads hvor at det praktiske fungerer så håbløst.
Og altså, siden da har han været helt omgængelig, rimelig, til at snakke med, støttende, omsorgsfuld, rummelig og meget mere det menneske jeg kendte før i tiden. Det er helt rart at omgås ham og bruge tid sammen med ham. Så, jeg håber det fortsætter sådan her.

Det var en dejlig nyhed! :)

Er din terminsdato ikke også ved at være tæt på nu?


Første oktober, så der er lige nogle måneder endnu :)
1
...
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 2772
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 432
Likede indlæg: 3057

Re: Singletråden

Indlægaf Thestral » 22. jun 2021, 04:53

Antand skrev:Jeg er i lidt af et dilemma. Jeg elsker mit singleliv, og nyder at kunne gøre hvad jeg vil, når jeg har lyst til det, uden at skulle tænke på andre. Jeg får også nærmest stress, bare ved tanken om at skulle bevæge mig ud i dating junglen igen. Jeg havde installeret tinder i et par uger på et tidspunkt, men slettede det igen, da det overhoved ikke fungerede for mig. Men jeg kan også mærke, at jeg er begyndt at savne tosomheden. Nogen at være sammen med, og lave ting sammen med.



Jeg kan høre at du har det lidt som mig. Jeg elsker bare at være mig noget coronatilværelsen virkelig har fået mig til at indse og de mindste tilnærmelser omkring det at installere en datingapp giver mig sved på panden. Jeg magter det virkelig ikke til trods for at jeg savner en at ligge i ske med. Jeg er med på tvetydigheden men ja, sådan er det jo så bare
3
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Brugeravatar
Antand
Indlæg: 314
Tilmeldt: 4. feb 2019, 23:20
Kort karma: 9
Likede indlæg: 421

Re: Singletråden

Indlægaf Antand » 22. jun 2021, 14:06

Thestral skrev:
Antand skrev:Jeg er i lidt af et dilemma. Jeg elsker mit singleliv, og nyder at kunne gøre hvad jeg vil, når jeg har lyst til det, uden at skulle tænke på andre. Jeg får også nærmest stress, bare ved tanken om at skulle bevæge mig ud i dating junglen igen. Jeg havde installeret tinder i et par uger på et tidspunkt, men slettede det igen, da det overhoved ikke fungerede for mig. Men jeg kan også mærke, at jeg er begyndt at savne tosomheden. Nogen at være sammen med, og lave ting sammen med.



Jeg kan høre at du har det lidt som mig. Jeg elsker bare at være mig noget coronatilværelsen virkelig har fået mig til at indse og de mindste tilnærmelser omkring det at installere en datingapp giver mig sved på panden. Jeg magter det virkelig ikke til trods for at jeg savner en at ligge i ske med. Jeg er med på tvetydigheden men ja, sådan er det jo så bare


Jeg kan godt lide at være social. Men jeg har også et meget stort behov for at være selv. Så stort, at jeg er blevet meget lun på tanken om et eventuelt fremtidigt forhold, hvor vi bor hver for sig.
1

Tilbage til "Forhold og sex"