Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
FrkCherry
Indlæg: 7
Tilmeldt: 29. jun 2020, 19:58
Kort karma: 0
Likede indlæg: 4

Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf FrkCherry » 29. jun 2020, 23:54

Kort sagt, synes jeg det kunne være interessant at høre hvor I sætter grænserne i et parforhold og hvordan I sørger for at jeres grænser bliver overholdt og håndterer det i tilfælde af at jeres partner får overtrådt en grænse?

Jeg står i den situation at jeg synes det er svært at vurdere hvordan man opretholder grænser, håndterer overtrådte grænser og hvor langt man bør gå for at arbejde på sit parforhold sammen, så derfor er alle input til dette emne og velmenende råd meget velkomne :)

Kort sagt, er vi et ungt par i starten af 30'erne som har været sammen i 8 år. Vi har gennem de fleste år sammen haft et par udfordringer sammen, men hvor det først for alvor eskalerede for 1 års tid siden i forbindelse med huskøb og flytning. Vi nåede derud, som jeg måske frygter er blevet en form for "no point of return" da en af mine grundlæggende grænser blev overtrådt i form af en enkelt episode med fysisk vold og adskillige episoder af manipulerende forsvarsmekanismer i form af gaslighting og projicering ifølge min psykolog. Det skal nævnes at episoden med fysisk vold ikke var af voldsom karakter og jeg fik ingen synlige mærker, men derfor var stadig grænseoverskridende og det har selvfølgelig påvirket mig og gjort mig bange for ham efterfølgende. Jeg ved at det skete i affekt og ren frustration, fordi jeg kom til at trigge noget hos ham og dermed ikke ud af det blå, men hans reaktion var stadig meget uventet og i mine øjne ude af proportion med det skænderi der var tale om. Men det der gør det allersværest for mig at acceptere og komme videre fra har faktisk været hans måde at forholde sig til det efterfølgende. At hans første reaktion dengang det skete var at han straks udbrød at han ikke slog mig og derefter forlod hjemmet (gik en tur), da jeg sagde det gjorde ondt på mig og bad ham om at slippe mig. Og at han efterfølgende ikke har forholdt sig til det og når jeg så har haft behov for at snakke med ham om det, har han sagt at han synes jeg overreagerer fordi at det skete på et tidspunkt hvor han var enormt presset med huskøbet, arbejde mv., så hårdt slog han heller ikke, at det var min skyld fordi jeg triggede ham, at det jo kun er sket en enkelt gang i løbet af de 8 år vi har været sammen og at han ikke var klar over at det var en grænse for mig men at det har han forstået nu. Ligesom han har haft travlt med at forsvare sig i forhold til at han føler jeg anklager ham for at være fysisk voldig, selvom jeg aldrig har brugt det begreb overfor ham. Han har med tiden forklaret det med han føler enorm skam og skyld over det han har gjort, at han godt ved at han har været fysisk voldig og derfor har svært ved at tale om det. Men det er som om at det jeg har brug for at høre er at han oprigtigt føler med mig og er ked af hans adfærd overfor mig samt at han tager det meget alvorligt og ansvar for sin egen adfærd. Omvendt ved jeg dog også gennem vores fællesterapi at hans adfærd ligger inden for borderline (han har ikke fået stillet nogen diagnose - så det er vigtigt at understrege at min psykolog blot har defineret som den type adfærd), så det øger min forståelse for hvorfor han er så optaget af at føle skam, udøver gaslighting og projicering som forsvarsmekanismer, har manglende impulskontrol og tendens til selv-saboterende adfærd fordi han har en enorm frygt for at blive forladt.

Bottomline, synes jeg det er svært at vide hvad man gør når så grundlæggende en grænse er blevet overskredet. Altså udover at italesætte at det var en grænse som blev overskredet og gå i terapi sammen. Men bliver det mon en form for passiv accept af adfærden hvis man forbliver i parforholdet og en lidt "giftig" bagage som man samtidigt vil have svært ved at slippe og komme videre fra? Men hvis partneren omvendt har valgt at lade sig overtale til fællesterapi og individuel terapi for at arbejde med sine issues, bør man så give det en chance?

Det er lidt som om at når man først har oplevet den slags, så ser man huller i osten alle vegne. Fx blev jeg ret bekymret, da han fornyligt indrømmede at han ubevidst projicerer en masse af hans egne følelser over på mig. Dette skyldes at jeg netop er blevet beskyldt for ret ubehagelige men mærkelige ting gennem årene. Såsom at jeg først nu viser mit sande ansigt, at jeg har skjulte hensigter og motiver med at være sammen med ham, at jeg har ført ham bag lyset, at jeg ikke elsker ham osv.
0
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 3993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 540
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 7601

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf Pjeps » 30. jun 2020, 00:11

Mine grænser var nået for længst i det du skriver.

Og jeg vil på ingen måde tolerere fysisk ( eller psykisk) vold, uanset om det ikke var særligt hårdt. Og det kan aldrig blive min skyld at en person ikke kan styre sig, uanset hvad jeg har gjort eller sagt.

Jeg er iskold hvis man når dertil hvor mine grænser overskrides, ud af vagten NU. ( jeg er vokset i et hjem med forældre i meget dysfunktionelt forhold, og lovede mig selv højt og helligt at ingen mand skulle byde mig noget der fik mig til at føle mindreværd, frygt eller ubehag af nogen slags).
4
:ninja:
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 4560
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 546
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 9873

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf Purple Haze » 30. jun 2020, 02:08

Så han mener ikke han var voldelig, fordi du ikke fik mærker af det, og han ikke synes han slog så hårdt?
Og det var i øvrigt din egen skyld fordi han var presset og det burde du vide?
Du provokerede ham til det?

Det lyder som opstarten på et socialrealistisk drama. Som ikke ender godt!

Jeg må indrømme at jeg synes, han burde lægge sig fladt ned og undskylde, og gøre alt for at du skulle blive OK og føle dig tryg ved ham igen - og ellers så vil jeg mene du skal videre.
9
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
abcd
Indlæg: 7264
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 292
Likede indlæg: 10216

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf abcd » 30. jun 2020, 04:25

Én ting er at man kommer til at gøre et eller andet dumt i et 8-årigt parforhold, det lyder på din beskrivelse som noget der bør kunne tilgives isoleret set, men det må kræve at han ikke kommer med undskyldninger og ansvarsforflyttelse, men bare erkender at det var ikke okay, uanset hvad jeres diskussion gik på, og uanset hvad du sagde.

Men jeg tænker det også er relevant hvad han reagerede på. Er der noget som du burde undskylde for? Han kan også føle sig trængt op i et hjørne hvis alle hans følelser gøres ligegyldige fordi han har klokket i det, og det flytter al skyld for alting til ham.
3
MrMister
Indlæg: 1186
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 122
Likede indlæg: 2499

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf MrMister » 30. jun 2020, 05:15

abcd skrev:Én ting er at man kommer til at gøre et eller andet dumt i et 8-årigt parforhold, det lyder på din beskrivelse som noget der bør kunne tilgives isoleret set, men det må kræve at han ikke kommer med undskyldninger og ansvarsforflyttelse, men bare erkender at det var ikke okay, uanset hvad jeres diskussion gik på, og uanset hvad du sagde.

Men jeg tænker det også er relevant hvad han reagerede på. Er der noget som du burde undskylde for? Han kan også føle sig trængt op i et hjørne hvis alle hans følelser gøres ligegyldige fordi han har klokket i det, og det flytter al skyld for alting til ham.


Enig. Han virker til at svælge i selvmedlidenhed og egen skyld & skam. Så meget at han ikke kan påtage sig ansvar og skyld for en - uanset hvad - urimelig handling, som gjorde dig ondt.

For du kan da umuligt komme videre, når 1) det ikke skete, 2) ikke var så galt, 3) skyldes pres og 4) iøvrigt var din egen skyld. Det sidste er det værste. For dermed er du selv ansvarliggjort for noget ondt, der har ramt dig.

Han burde ligge sig fladt ned og være fokuseret på, at han har gjort dig ondt og brudt en grundliggende tillid i et parforhold: At man ikke gør hinanden (særligt fysisk) ondt.

Det gjorde han. Og selvom du måske gjorde ham psykisk ondt (derfor han mener det er din skyld), giver det ham ikke ret til hævn eller affekt. Han kunne være blevet “ondt” / “i smerte” fremfor i vreden. Det er hans ansvar alene.
15
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
abcd
Indlæg: 7264
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 292
Likede indlæg: 10216

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf abcd » 30. jun 2020, 06:00

MrMister skrev:Det gjorde han. Og selvom du måske gjorde ham psykisk ondt (derfor han mener det er din skyld), giver det ham ikke ret til hævn eller affekt. Han kunne være blevet “ondt” / “i smerte” fremfor i vreden. Det er hans ansvar alene.


Ja, den fysiske handling er hans ansvar alene. Men jeg kan også forestille mig scenarier hvor det ikke er rimeligt at flytte al fokus til den og glemme build-uppet. Hvis min kone havde knaldet min bedste ven, og jeg i affekt stak hende en lussing, ville det selvfølgelig ikke være okay, og jeg ville sige undskyld, men jeg ville ikke acceptere at fokus i den efterfølgende udredning primært skulle være på mig.

Det er et tænkt eksempel, jeg kan ikke forestille mig at jeg ville slå. Pointen er at vi mangler build-uppet i historien, så det synes jeg er interessant. Er det rimeligt at være bange for manden f.eks.? Han har slået én gang på 8 år, og tilsyneladende ikke været vildt voldsom, så han går jo ikke og uddeler tæv fordi kartoffelskrælleren ligger i den forkerte skuffe, det har været under særlige omstændigheder, så jeg synes omstændighederne er interessante, jeg synes det er interessant hvad kvinden helt konkret har sagt.
4
Muspel
Indlæg: 2629
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 439
Likede indlæg: 6903

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf Muspel » 30. jun 2020, 06:21

Uanset hvad der er gået forud kræver det eddermanme en stor og dybfølt undskyldning at slå.

Jeg tænker I gør meget af det rigtige. Terapi til dig og fælles terapi. Men hvis du om nogle måneder stadig går rundt og føler dig bange for hans reaktioner som du skriver du er, og han ikke anerkender sin del af jeres problemer, så ville jeg slutte forholdet. Beklager. Men det der fucker ens psyke
2
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 6873
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 2132
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 29887
Kontakt:

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf Ado » 30. jun 2020, 06:34

Åh, men den er jo klassisk. At personen, der slår, efterfølgende forsøger at skubbe skylden fra sig. Det er på ingen måde i orden. Det KAN aldrig retfærdiggøres. Min eks. slog mig engang med knytnæve i tindingen og sparkede mig efterfølgende over benet. Og da jeg sad med hjernerystelse og et blåsort ben fra knæet og ned til anklen, var hans eneste svar: "Ej, men du ved da også, at du meget nemt får blå mærker"-

Vold (fysisk og psykisk) kan aldrig forsvares. Jeg er dog ikke blind for nuancerne, og ved også, at der kan være flere ting ind over. Men hvis der ikke engang bliver angret, og hvis vedkommende forsøger at skubbe skylden fra sig, så er min måde at håndtere det på i hvert fald med et farvel.
3
Jeg dømmer dig, hvis du ikke trimmer. :sur:
MrMister
Indlæg: 1186
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 122
Likede indlæg: 2499

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf MrMister » 30. jun 2020, 06:40

abcd skrev:
MrMister skrev:Det gjorde han. Og selvom du måske gjorde ham psykisk ondt (derfor han mener det er din skyld), giver det ham ikke ret til hævn eller affekt. Han kunne være blevet “ondt” / “i smerte” fremfor i vreden. Det er hans ansvar alene.


Ja, den fysiske handling er hans ansvar alene. Men jeg kan også forestille mig scenarier hvor det ikke er rimeligt at flytte al fokus til den og glemme build-uppet. Hvis min kone havde knaldet min bedste ven, og jeg i affekt stak hende en lussing, ville det selvfølgelig ikke være okay, og jeg ville sige undskyld, men jeg ville ikke acceptere at fokus i den efterfølgende udredning primært skulle være på mig.

Det er et tænkt eksempel, jeg kan ikke forestille mig at jeg ville slå. Pointen er at vi mangler build-uppet i historien, så det synes jeg er interessant. Er det rimeligt at være bange for manden f.eks.? Han har slået én gang på 8 år, og tilsyneladende ikke været vildt voldsom, så han går jo ikke og uddeler tæv fordi kartoffelskrælleren ligger i den forkerte skuffe, det har været under særlige omstændigheder, så jeg synes omstændighederne er interessante, jeg synes det er interessant hvad kvinden helt konkret har sagt.


Selvfølgelig er hun ansvarlig for hendes del i tangoen, inkl de gange hun trådte ham over tæerne. Men det _retfærdiggør_ ikke hans handlinger, eller _bortforklarer_ dem. Istedet bør han finde ud af, hvorfor han vælger at reagere på den måde, og hvordan det undgås igen.

Jeg har kun en gang lagt hånd på en kvinde. Jeg har aldrig været mere skamfuld og pinlig i mit liv. Det var imod alt jeg er og står for. Også selvom det kunne forklares ved, at jeg slog igen og - virkelig latterligt fysisk set - gik i “panik” af oplevet trussel. Hvilket udsprang et helt andet sted (tillæg iøvrigt en diagnose med impulsudfordringer). For mig var fokus min handling og mine valg. Det har jeg ansvar for. Ikke andres. Jeg ved nu, at trods jeg smed med personens vægt til træning, kunne en så lille person få mig gjort bange og irrationel i momentet.

Havde jeg ikke lært af det, havde jeg aldrig klaret en teenager. For mig var lærdommen at kende min grænse for, hvornår jeg ikke kan være i en ubehagelighed mere. Retrospekt skulle jeg dengang være gået fra det forhold frem for blevet. Det er en erfaring jeg i det mindste fik ud af det.

Derfor er det imo helt horribelt at ansvarsfralægge. Måske forklare. Men aldrig med skylden flyttet fra en selv. Det er svært at lade være, fordi det er så dejligt for en swlv
6
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
FrkCherry
Indlæg: 7
Tilmeldt: 29. jun 2020, 19:58
Kort karma: 0
Likede indlæg: 4

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf FrkCherry » 30. jun 2020, 07:47

abcd skrev:
MrMister skrev:Det gjorde han. Og selvom du måske gjorde ham psykisk ondt (derfor han mener det er din skyld), giver det ham ikke ret til hævn eller affekt. Han kunne være blevet “ondt” / “i smerte” fremfor i vreden. Det er hans ansvar alene.


Ja, den fysiske handling er hans ansvar alene. Men jeg kan også forestille mig scenarier hvor det ikke er rimeligt at flytte al fokus til den og glemme build-uppet. Hvis min kone havde knaldet min bedste ven, og jeg i affekt stak hende en lussing, ville det selvfølgelig ikke være okay, og jeg ville sige undskyld, men jeg ville ikke acceptere at fokus i den efterfølgende udredning primært skulle være på mig.

Det er et tænkt eksempel, jeg kan ikke forestille mig at jeg ville slå. Pointen er at vi mangler build-uppet i historien, så det synes jeg er interessant. Er det rimeligt at være bange for manden f.eks.? Han har slået én gang på 8 år, og tilsyneladende ikke været vildt voldsom, så han går jo ikke og uddeler tæv fordi kartoffelskrælleren ligger i den forkerte skuffe, det har været under særlige omstændigheder, så jeg synes omstændighederne er interessante, jeg synes det er interessant hvad kvinden helt konkret har sagt.


Jeg kan høre at flere af jer er lidt nysgerrige på hvad der skete i den situation. Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke selv kan huske det udover at jeg ikke selv betragtede det som så voldsomt et skænderi og derfor blev ret chokeret. Det jeg kan huske er at vi befandt os i samme rum med flere meters afstand før han pludselig kastede sig over mig, holdt mig nede og slog mig med flad hånd flere gange indtil jeg reagerede og bad ham stoppe. Han siger selv at det skete fordi han følte at jeg ikke værdsatte ham og alt det han gjorde for os. Noget med at han følte at han stod alene med huskøbet og alle de møder der var med banken, advokaten mv. Han har nu taget ansvar for situationen ved at anerkende at det var forkert og at han som sagt oplever enorm skyld og skam over at det skete. Men jeg følte i første omgang at han var meget optaget af at ansvarsfralægge omkring det og at jeg har det lidt svært med at han på nuværende tidspunkt lægger meget vægt på at han jo ikke kan ændre på fortiden og hvad han har gjort, så derfor må jeg gøre op med mig selv om jeg kan tilgive ham og komme videre eller ej.

Det var første gang det blev fysisk, men ellers har han også i alle årene udvist manglende impulskontrol på andre måder under konflikter. Fx at smide med ting under konflikter, slå en knytnæve ind i væggen eller sparke til væggen, uansvarlig bilkørsel under konflikter etc. Han har også haft rusket lidt i mig, taget hårdt fat i låret på mig, sparket ud efter mig etc. under konflikter, men igen også kun enkelte episoder og disse episoder har ikke været af så voldsom karakter. Igen har det alt sammen været i affekt under konflikter og ikke ud af det blå. Så som jeg forstår det på min psykolog handler det grundlæggende om manglende impulskontrol.

Det der måske også gør det hele lidt svært for mig at forholde mig til er at på alle andre måder er en meget velfungerende person. Det er således kun mig der oplever det her som hans partner, udover at hans familie som har oplevet hans manglende impulskontrol som barn. Han er en vellidt og velfungerende nabo, kollega og familiemedlem. Han er veluddannet og har været ansat i mange år hos samme arbejdsgiver, hvor han gentagende gange er blevet forfremmet. Første gang jeg tog mig mod til at tale med andre i min familie omkring det, blev de dybt overraskede da de slet ikke kunne forestille sig at han har sådan et temperament og nogle af dem nærmest skeptiske overfor min beretning. Men omvendt kan jeg godt forstå deres skepsis, fordi at han er det meste af tiden en stille, rolig og velfungerende fyr.
Senest rettet af FrkCherry 30. jun 2020, 07:54, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 5725
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 686
Likede indlæg: 14175

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf Animi » 30. jun 2020, 07:52

Det eneste jeg vil sige er, pas nu på dig selv! For det er jo altid en engangs ting - lige indtil det sker igen og igen og igen... :kram:
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Whydontyouandi
Indlæg: 132
Tilmeldt: 30. jun 2016, 15:22
Kort karma: 89
Likede indlæg: 422

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf Whydontyouandi » 30. jun 2020, 07:54

Jeg ved, det kan være vanvittigt svært at se tingene ovenfra, når man står midt i det, men det var alligevel det, jeg ville forsøge i dit sted (og undskyld, det her bliver lidt rodet):

I har været sammen i otte år. Har det været gode år - på trods af jeres udfordringer? Ser du dig i stand til at tilgive episoden, hvor han har slået dig?

Hvad angår din psykolog, som siger, din kærestes opførsel minder om borderline/gaslighting ... jeg vil ikke underkende din psykologs vurdering, men jeg synes alligevel, jeg har svært ved at vurdere, om du selv er enig - eller om det simpelthen er denne episode og hans manglende evne til at undskylde helt oprigtigt, der har fået dig (og din psykolog) på de tanker. Det er en ret voldsom tolkning, hvis den alene er baseret på jeres forhold det her år, hvor han har været under pres. Grænserne for det normale er vide.

Jeg hørte engang en meget klog psykolog sige, at når man er presset i parforhold og har konflikter og skænderier, kan man nemt google diverse personlighedsforstyrrelser og få dem til at passe på ens partner. Jeg har selv prøvet at google borderline og kunne se, diverse kendetegn passede på mig selv, da jeg var allermest presset i mit parforhold og i mit liv i det hele taget. Har man borderline, har man problemet i alle sine relationer - ikke kun over for en kæreste. Derfor kan det være godt at se på sig selv/sin kæreste: Er han/hun velfungerende i job, i relation til venner og familie? Er han/hun ekstremt stresset?

Nogle af de dominerende træk ved borderline:

Følelse af tomhed og kedsomhed.
Utilpasset vrede.
Har tendens til impulsivitet.
Tit må opgive påbegyndte projekter.
Svingende humør.
Mangel på identitetsfølelse.
Ikke har stabile meninger og holdninger.

Altså alle ovenstående træk er efter min opfattelse tegn, man kan udvise, hvis man er under stort pres. At blive fastholdt i et skænderi, hvis man har brug for at trække sig, er f.eks. også en form for psykisk vold - og én af de ting, jeg har lært, der er mest effektfulde for ikke at eskalere en situation: Træk dig. Lad den anden trække sig. Tag en time out. Gå hver til sit og køl af. Nogle mennesker BLIVER mere hidsige end andre, når de diskuterer, men de behøver ikke blive voldsmand af den grund. Find ud af om du kan leve med en partner, der har et stort temperament.

Jeg tror, du skal undgå diagnosejagt på din kæreste og fokusere på de store linjer:

Vil du/kan du tilgive episoden, hvor han slår dig? Hvad skal der til for, at du kan tilgive ham? Kunne I evt. aftale, at du får lov at fortælle - uden han afbryder - om din oplevelse af situationen og din frygt for ham nu? VED han, du er bange for ham? Ønsker han ikke at gøre dig tryg igen?

Har I noget at bygge forholdet på? Er I grundlæggende gode for hinanden - eller grundlæggende destruktive?

Har I brug for parterapi? Har I lyst, orker I? En parterapeut vil kunne hjælpe jer til at gennemskue konstruktionen i jeres skænderier. Hvad er det, der trigger og hvorfor? Hvordan kan man komme frem med sin mening uden at såre og nedgøre den anden? Hvordan undgår I, at det nogensinde udvikler sig fysisk igen? Hvordan lærer I at nærme jer hinanden på en kærlig og konstruktiv måde - selv når det er svært og ømtåeligt? Hvordan får I følelsen tilbage af, at I er på "samme hold"?

Men allerførst skal du selvfølgelig afgøre med dig selv, om du overhovedet vil blive og kæmpe, eller om du bare vil videre. Parterapi er hårdt arbejde, det kan også blive helt sjovt og gå sport i det med tiden, men det kræver, at begge parter har besluttet sig for at "det er det her, vi gør - sammen!"


Ønsker dig al held og lykke :kys:
0
Brugeravatar
Whydontyouandi
Indlæg: 132
Tilmeldt: 30. jun 2016, 15:22
Kort karma: 89
Likede indlæg: 422

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf Whydontyouandi » 30. jun 2020, 07:58

FrkCherry skrev:
abcd skrev:
Jeg kan høre at flere af jer er lidt nysgerrige på hvad der skete i den situation. Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke selv kan huske det udover at jeg ikke selv betragtede det som så voldsomt et skænderi og derfor blev ret chokeret. Det jeg kan huske er at vi befandt os i samme rum med flere meters afstand før han pludselig kastede sig over mig, holdt mig nede og slog mig med flad hånd flere gange indtil jeg reagerede og bad ham stoppe. Han siger selv at det skete fordi han følte at jeg ikke værdsatte ham og alt det han gjorde for os. Noget med at han følte at han stod alene med huskøbet og alle de møder der var med banken, advokaten mv. Han har nu taget ansvar for situationen ved at anerkende at det var forkert og at han som sagt oplever enorm skyld og skam over at det skete. Men jeg følte i første omgang at han var meget optaget af at ansvarsfralægge omkring det og at jeg har det lidt svært med at han på nuværende tidspunkt lægger meget vægt på at han jo ikke kan ændre på fortiden og hvad han har gjort, så derfor må jeg gøre op med mig selv om jeg kan tilgive ham og komme videre eller ej.

Det var første gang det blev fysisk, men ellers har han også i alle årene udvist manglende impulskontrol på andre måder under konflikter. Fx at smide med ting under konflikter, slå en knytnæve ind i væggen eller sparke til væggen, uansvarlig bilkørsel under konflikter etc. Han har også haft rusket lidt i mig, taget hårdt fat i låret på mig, sparket ud efter mig etc. under konflikter, men igen også kun enkelte episoder og disse episoder har ikke været af så voldsom karakter. Igen har det alt sammen været i affekt under konflikter og ikke ud af det blå. Så som jeg forstår det på min psykolog handler det grundlæggende om manglende impulskontrol.

Det der måske også gør det hele lidt svært for mig at forholde mig til er at på alle andre måder er en meget velfungerende person. Det er således kun mig der oplever det her som hans partner, udover at hans familie som har oplevet hans manglende impulskontrol som barn. Han er en vellidt og velfungerende nabo, kollega og familiemedlem. Han er veluddannet og har været ansat i mange år hos samme arbejdsgiver, hvor han gentagende gange er blevet forfremmet. Første gang jeg tog mig mod til at tale med andre i min familie omkring det, blev de dybt overraskede da de slet ikke kunne forestille sig at han har sådan et temperament og nogle af dem nærmest skeptiske overfor min beretning. Men omvendt kan jeg godt forstå deres skepsis, fordi at han er det meste af tiden en stille, rolig og velfungerende fyr.


Dét du beskriver her, synes jeg ikke er ok.
Igen vil mit råd være, at hvis du elsker manden og tror på jer, så opsøg en parterapeut og få snakket de episoder igennem og find ud af, hvordan I undgår, at situationerne eksalerer på den måde. Selvfølgelig kan man blive hidsig og sparke til en dør, men ingen skal ruske dig, køre harsarderet kørsel med dig eller sparke ud efter dig!
Har I aldrig italesat disse episoder efterfølgende?
4
Ndss
Indlæg: 44
Tilmeldt: 5. maj 2017, 16:15
Kort karma: 3
Likede indlæg: 81

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf Ndss » 30. jun 2020, 08:00

FrkCherry skrev:
Jeg kan høre at flere af jer er lidt nysgerrige på hvad der skete i den situation. Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke selv kan huske det udover at jeg ikke selv betragtede det som så voldsomt et skænderi og derfor blev ret chokeret. Det jeg kan huske er at vi befandt os i samme rum med flere meters afstand før han pludselig kastede sig over mig, holdt mig nede og slog mig med flad hånd flere gange indtil jeg reagerede og bad ham stoppe. Han siger selv at det skete fordi han følte at jeg ikke værdsatte ham og alt det han gjorde for os. Noget med at han følte at han stod alene med huskøbet og alle de møder der var med banken, advokaten mv. Han har nu taget ansvar for situationen ved at anerkende at det var forkert og at han som sagt oplever enorm skyld og skam over at det skete. Men jeg følte i første omgang at han var meget optaget af at ansvarsfralægge omkring det og at jeg har det lidt svært med at han på nuværende tidspunkt lægger meget vægt på at han jo ikke kan ændre på fortiden og hvad han har gjort, så derfor må jeg gøre op med mig selv om jeg kan tilgive ham og komme videre eller ej.

Det var første gang det blev fysisk, men ellers har han også i alle årene udvist manglende impulskontrol på andre måder under konflikter. Fx at smide med ting under konflikter, slå en knytnæve ind i væggen eller sparke til væggen, uansvarlig bilkørsel under konflikter etc. Han har også haft rusket lidt i mig, taget hårdt fat i låret på mig, sparket ud efter mig etc. under konflikter, men igen også kun enkelte episoder og disse episoder har ikke været af så voldsom karakter. Igen har det alt sammen været i affekt under konflikter og ikke ud af det blå. Så som jeg forstår det på min psykolog handler det grundlæggende om manglende impulskontrol.



Det dér er hverken normalt eller ok på nogen måde, og du skal komme væk :kram:

Vi kan alle komme til at gøre ting, som ikke i orden at byde andre mennesker, men forskellen ligger i, hvordan vi handler på det. Allerede første gang, hvor han slog en knytnæve i væggen, eller værre endnu, sparkede ud efter dig, da burde han være blevet så forskrækket over sin egen handling, at han aldrig havde gjort det igen.
0
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 5725
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 686
Likede indlæg: 14175

Re: Hvordan håndterer I overtrådte grænser i et parforhold?

Indlægaf Animi » 30. jun 2020, 08:03

Endnu en ting vil jeg gerne sige: jeg synes ALDRIG at det er okay at slå! Men, jeg ville nok bedre kunne tilgive og 'forstå' det, hvis det handlede om en lussing, fordi man var blevet voldsomt presset og handlede uden at tænke. MEN! Det er jo ikke det du beskriver. I en situation hvor din kæreste overmander dig og flere gange slår dig med flad hånd - der kan man ikke længere forklare det med, at man reagerer tankeløst i en presset situation - for det er en situation, hvor han har kunne nå at tænke sig om MANGE gange og stoppe sig selv.

Igen - pas på dig selv!
6
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.

Tilbage til "Forhold og sex"