Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 176
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 522
Likede indlæg: 601

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 13. jan 2020, 16:24

Muspel skrev:
Bouje skrev:
Han passer meget godt i kassen, som der står Asperger på. Og det er også helt i orden, hvis han gør. Det elsker jeg ham ikke mindre af, men han bliver nødt til at arbejde med sig selv og lære at leve i den verden, som han nu engang har valgt at leve i.


Nu skriver du det selv, så jeg tillader mig at følge op på denne. Jeg underviser på en specialskole med elever indenfor autisme-spektrum området. Fælles for mange af dem er en ekstrem grad af rigiditet (fx kan ikke give sig i en diskussion, forstå ikke at nogen gange må man bøje sig for husfredens skyld) , og at de ikke forstår almindelige sociale spilleregler. Fx. ‘Hvorfor skal jeg dog sige godmorgen til de andre’ eller ‘hvorfor skal jeg lære de andre i klassen at kende’. De fleste af dem har også ekstremt svært ved at motivere sig til at gøre noget, de ikke ser en umiddelbar belønning ved.

Forskellen mellem dem (der i øvrigt er 14-15) og din kæreste er, at de for det meste er villige til at prøve at lære spillereglerne. Og rigtig gerne vil passe ind, så de gør sig umage. Og prøver at forstå de andre i klassen. Synes du din kæreste gør sig umage og prøver at forstå dig?
Jeg ser det ikke.


Både og. Han gør det på nogle punkter, fx prøver han meget rationelt at forstå mig. Han spørger ind og bruger tid på at forstå mig. Rationelt. Men emotionelt har han svært ved at forstå mig og han prøver egentligt heller ikke specielt meget udover at konstatere at jeg er styret af følelser og det er jo sådan, at det er. Han synes selv, at man bør tage rationelle valg og at man ikke bør være styret af følelser. Samtidig er han selv styret af følelser, men det er som om, at han slet ikke selv er klar over det. Han er ikke bevidst om, at han har autistiske træk.
1
Muspel
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 421
Likede indlæg: 6416

Re: Partråden

Indlægaf Muspel » 13. jan 2020, 17:31

Bouje skrev:
Muspel skrev:
Bouje skrev:
Han passer meget godt i kassen, som der står Asperger på. Og det er også helt i orden, hvis han gør. Det elsker jeg ham ikke mindre af, men han bliver nødt til at arbejde med sig selv og lære at leve i den verden, som han nu engang har valgt at leve i.


Nu skriver du det selv, så jeg tillader mig at følge op på denne. Jeg underviser på en specialskole med elever indenfor autisme-spektrum området. Fælles for mange af dem er en ekstrem grad af rigiditet (fx kan ikke give sig i en diskussion, forstå ikke at nogen gange må man bøje sig for husfredens skyld) , og at de ikke forstår almindelige sociale spilleregler. Fx. ‘Hvorfor skal jeg dog sige godmorgen til de andre’ eller ‘hvorfor skal jeg lære de andre i klassen at kende’. De fleste af dem har også ekstremt svært ved at motivere sig til at gøre noget, de ikke ser en umiddelbar belønning ved.

Forskellen mellem dem (der i øvrigt er 14-15) og din kæreste er, at de for det meste er villige til at prøve at lære spillereglerne. Og rigtig gerne vil passe ind, så de gør sig umage. Og prøver at forstå de andre i klassen. Synes du din kæreste gør sig umage og prøver at forstå dig?
Jeg ser det ikke.


Både og. Han gør det på nogle punkter, fx prøver han meget rationelt at forstå mig. Han spørger ind og bruger tid på at forstå mig. Rationelt. Men emotionelt har han svært ved at forstå mig og han prøver egentligt heller ikke specielt meget udover at konstatere at jeg er styret af følelser og det er jo sådan, at det er. Han synes selv, at man bør tage rationelle valg og at man ikke bør være styret af følelser. Samtidig er han selv styret af følelser, men det er som om, at han slet ikke selv er klar over det. Han er ikke bevidst om, at han har autistiske træk.



Tror du, det ville ændre sig for dig til nemmere at leve med, hvis han blev udredt og diagnostiseret?
0
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 176
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 522
Likede indlæg: 601

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 13. jan 2020, 18:19

Muspel skrev:

Tror du, det ville ændre sig for dig til nemmere at leve med, hvis han blev udredt og diagnostiseret?


Det kommer an på, om han ville bruge en evt. diagnose til at arbejde med sig selv. Hvis han bare siger "sådan er jeg, lev med det", så ændrer det jo ikke noget. I princippet er det jo det, han siger nu. Men hvis han indser at han har nogle udfordringer og arbejder med dem, så ville jeg godt kunne leve med, at der skal tages lidt hensyn til ham, fordi han har en diagnose.

Jeg tror, at han har potentiale til at kunne lære rigtigt meget. Han siger selv, at han har lært at være social og udadvendt og at han ikke tidligere var helt så socialt. Han siger også, at han har lært at være opmærksom på om folk er interesserede i dét, han snakker med dem om og bemærker, at andre ikke er og de bare snakker løs om egne interesser. Begge dele kan han faktisk også godt. Han kan godt fange, når folk ikke er interesseret i at høre på ham og han er god til at snakke med folk og være social. Han kan stadig godt være socialt akavet engang imellem dog.
0
Brugeravatar
Primerose
Indlæg: 660
Tilmeldt: 29. dec 2015, 00:54
Kort karma: 174
Likede indlæg: 2521

Re: Partråden

Indlægaf Primerose » 14. jan 2020, 08:12

Bouje skrev:
Muspel skrev:
Bouje skrev:
Han passer meget godt i kassen, som der står Asperger på. Og det er også helt i orden, hvis han gør. Det elsker jeg ham ikke mindre af, men han bliver nødt til at arbejde med sig selv og lære at leve i den verden, som han nu engang har valgt at leve i.


Nu skriver du det selv, så jeg tillader mig at følge op på denne. Jeg underviser på en specialskole med elever indenfor autisme-spektrum området. Fælles for mange af dem er en ekstrem grad af rigiditet (fx kan ikke give sig i en diskussion, forstå ikke at nogen gange må man bøje sig for husfredens skyld) , og at de ikke forstår almindelige sociale spilleregler. Fx. ‘Hvorfor skal jeg dog sige godmorgen til de andre’ eller ‘hvorfor skal jeg lære de andre i klassen at kende’. De fleste af dem har også ekstremt svært ved at motivere sig til at gøre noget, de ikke ser en umiddelbar belønning ved.

Forskellen mellem dem (der i øvrigt er 14-15) og din kæreste er, at de for det meste er villige til at prøve at lære spillereglerne. Og rigtig gerne vil passe ind, så de gør sig umage. Og prøver at forstå de andre i klassen. Synes du din kæreste gør sig umage og prøver at forstå dig?
Jeg ser det ikke.


Både og. Han gør det på nogle punkter, fx prøver han meget rationelt at forstå mig. Han spørger ind og bruger tid på at forstå mig. Rationelt. Men emotionelt har han svært ved at forstå mig og han prøver egentligt heller ikke specielt meget udover at konstatere at jeg er styret af følelser og det er jo sådan, at det er. Han synes selv, at man bør tage rationelle valg og at man ikke bør være styret af følelser. Samtidig er han selv styret af følelser, men det er som om, at han slet ikke selv er klar over det. Han er ikke bevidst om, at han har autistiske træk.


Jeg tillader mig også at blande mig, da jeg også har en vis viden inden for området (sygeplejerske i psykiatrien). Jo, din kæreste har visse træk, der kunne passe ind i autismespektret, men også en del som slet ikke passer ind (som Muspel siger).
Jeg kommer derimod til at tænke i nogle andre baner, når jeg gennem tiden har læst dine beskrivelser af din kæreste.
Men man skal jo ikke begynde at diagnosticere nogen man ikke har mødt og talt med, for der kan være mange, mange nuancer i sådan en udredning.
Jeg vil dog sige, at din kæreste helt sikkert har nogle ret alvorlige problemer og det lyder som om, at han kunne profitere at noget ekstern hjælp. Jeg tvivler på at en parterapeut kan gøre andet end maks at få ham til at indse, at der er et problem.
Om din kæreste så derfra kan finde vilje og motivation til at søge videre hjælp og få det bedre, det kan kun tiden vise.

Mit allerførste skridt, hvis jeg var dig, ville dog være at sige klart til ham, at du er meget bekymret for jeres forhold og at du finder det nødvendigt for forholdets overlevelse at I finder en god parterapeut og får booket en aftale. Sig gerne at du jo ønsker at I finder ud af det sammen og kan fortsætte som par. Så kan jeg simpelthen ikke se, at det skulle kunne ødelægge en hel studietur for ham.

For du er altså også nødt til at være ærlig over for ham og spille med åbne kort. Hvis han ikke er klar over hvor desperat du efterhånden er, fordi du samtidig går på æggeskaller omkring ham og beskytter ham fra den barske sandhed, så kan du jo heller ikke forvente at han forstår situationens alvor.
27
I had the blues because I had no shoes, until a day upon the street I met a man who had no feet.
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 176
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 522
Likede indlæg: 601

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 14. jan 2020, 10:27

Primerose skrev:
Jeg tillader mig også at blande mig, da jeg også har en vis viden inden for området (sygeplejerske i psykiatrien). Jo, din kæreste har visse træk, der kunne passe ind i autismespektret, men også en del som slet ikke passer ind (som Muspel siger).
Jeg kommer derimod til at tænke i nogle andre baner, når jeg gennem tiden har læst dine beskrivelser af din kæreste.
Men man skal jo ikke begynde at diagnosticere nogen man ikke har mødt og talt med, for der kan være mange, mange nuancer i sådan en udredning.
Jeg vil dog sige, at din kæreste helt sikkert har nogle ret alvorlige problemer og det lyder som om, at han kunne profitere at noget ekstern hjælp. Jeg tvivler på at en parterapeut kan gøre andet end maks at få ham til at indse, at der er et problem.
Om din kæreste så derfra kan finde vilje og motivation til at søge videre hjælp og få det bedre, det kan kun tiden vise.

Mit allerførste skridt, hvis jeg var dig, ville dog være at sige klart til ham, at du er meget bekymret for jeres forhold og at du finder det nødvendigt for forholdets overlevelse at I finder en god parterapeut og får booket en aftale. Sig gerne at du jo ønsker at I finder ud af det sammen og kan fortsætte som par. Så kan jeg simpelthen ikke se, at det skulle kunne ødelægge en hel studietur for ham.

For du er altså også nødt til at være ærlig over for ham og spille med åbne kort. Hvis han ikke er klar over hvor desperat du efterhånden er, fordi du samtidig går på æggeskaller omkring ham og beskytter ham fra den barske sandhed, så kan du jo heller ikke forvente at han forstår situationens alvor.


Jeg selv passer også ned i kassen, hvor der står ADHD uden at have ADHD, så jeg er helt bevidst om, at selvom han har autistiske træk, så har han ikke nødvendigvis en autismespektrediagnose. Jeg ved også godt, at der er nogle ting, som ikke passer på ham.

Jeg ved også godt, at det ikke er noget, som vi kan få styr på i parterapi, men nemlig aller højst, at en udestående kan gøre ham opmærksom på det, så det ikke er mig, som siger det i stedet for. Så må han selv opsøge hjælp ligesom jeg selv gjorde, da det gik op for mig, at de problematikker jeg oplevede havde karakter af ADHD, som er i min familie, og derfor opsøgte jeg at blive udredt.

Jeg er lidt nysgerrig på at høre, hvad du har tænkt om ham.

I søndags stod han op kl. 13 fordi han skulle ud til sin ven, men det blev aflyst og så havde vi jo faktisk lidt tid sammen, hvor vi fik samlet et skab, som har stået længe, fordi jeg ikke gider samle skabe om aftenen. Men det var jo kun fordi han havde en aftale, ellers ville han have sovet til kl. 17 mindst. Mandag havde han så aftalen, hvor han stod op kl. 13, satte noget vasketøj over og tog afsted med beskeden om at han ikke vidste om han kom hjem til aftensmad. Jeg vidste dog godt, at han ikke gjorde, da han som regel hygger i lang tid med denne ven. Han kom hjem kl. 3.30 i nat, hvor jeg blev vækket af fordøren, der smækkede. Så satte han sig lidt ved sin computer, kunne jeg høre og kl. 4.50 vækkede han mig igen ved at gå ovenpå og hænge vasketøj op. Han gik ned igen og jeg faldt i søvn igen, men vågnede fordi han åbnede en dør lidt hårdt, fordi den binder lidt og så lå jeg ellers vågen indtil jeg stod op kl. 7, hvor han sad ved computeren bag lukket dør. Jeg tog noget morgenmad og kl. 7.15 kom han ud, sagde godmorgen, gik på wc og gik ovenpå i seng. Nu sover han jo så nok hele dagen.

Det er først for nyligt, at jeg er blevet så desperat, at jeg er klar til at tage konsekvensen. Jeg prøvede at snakke med ham i fredags, hvor jeg også sagde det, men på en måde, som gør, at han ikke forstår alvoren. Jeg tænkte at vente til efter turen, men det nytter ikke noget. Det er så tydeligt, at han på ingen måde gør noget for at komme mig i møde og derfor er en konflikt lige på trapperne og vil sikkert komme inden lørdag alligevel, så nu tager jeg snakken med ham i dag, når han engang vågner.

Jeg har også tænkt tanken, om han går og venter på at jeg slår op med ham. Han virker jo til at have en indre konflikt omkring familie og har svært ved at tage et valg og det er da nemmest hvis jeg tager det for ham. Så er jeg den onde, som ikke kan forstå og rumme ham og smider ham ud. Det er nok lidt nemmere at fortælle det til sig selv end sandheden.
Senest rettet af Bouje 14. jan 2020, 17:08, rettet i alt 1 gang.
7
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 4357
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 458
Likede indlæg: 7402

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 14. jan 2020, 10:48

Bouje skrev:I søndags stod han op kl. 13 fordi han skulle ud til sin ven, men det blev aflyst og så havde vi jo faktisk lidt tid sammen, hvor vi fik samlet et skab, som har stået længe, fordi jeg ikke gider samle skabe om aftenen. Men det var jo kun fordi han havde en aftale, ellers ville han have sovet til kl. 17 mindst. Mandag havde han så aftalen, hvor han stod op kl. 13, satte noget vasketøj over og tog afsted med beskeden om at han ikke vidste om han kom hjem til aftensmad. Jeg vidste dog godt, at han ikke gjorde, da han som regel hygger i lang tid med denne ven. Han kom hjem kl. 3.30 i nat, hvor jeg blev vækket af fordøren, der smækkede. Så satte han sig lidt ved sin computer, kunne jeg høre og kl. 4.50 vækkede han mig igen ved at gå ovenpå og hænge vasketøj op. Han gik ned igen og jeg faldt i søvn igen, men vågnede fordi han åbnede en dør lidt hårdt, fordi den binder lidt og så lå jeg ellers vågen indtil jeg stod op kl. 7, hvor han sad ved computeren bag lukket dør. Jeg tog noget morgenmad og kl. 7.15 kom han ud, sagde godmorgen, gik på wc og gik ovenpå i seng. Nu sover han jo så nok hele dagen.

Det er først for nyligt, at jeg er blevet så desperat, at jeg er klar til at tage konsekvensen. Jeg prøvede at snakke med ham i fredags, hvor jeg også sagde det, men på en måde, som gør, at han ikke forstår alvoren. Jeg tænkte at vente til efter turen, men det nytter ikke noget. Det er så tydeligt, at han på ingen måde gør noget for at komme mig i møde og derfor er en konflikt lige på trapperne og vil sikkert komme inden lørdag alligevel, så nu tager jeg snakken med ham i dag, når han engang vågner.

Jeg har også tænkt tanken, om han går og venter på at jeg slår op med ham. Han virker jo til at have en indre konflikt omkring familie og har svært ved at tage et valg og det er da nemmest hvis jeg tager det for ham. Så er jeg den onde, som ikke kan forstå og rumme ham og smider ham ud. Det er nok lidt nemmere at fortælle det til sig selv end sandheden.


Hvor er det respektløst at larme på den måde, midt om natten. Du skal jo også have din dag til at hænge sammen, hvilket er svært med afbrudt søvn.
Vågner din søn også, når han sådan render rundt om natten?
Hvor meget hensyn udviser du og din søn i dagtimerne, når han ligger og sover? Opfører I jer, som I ellers ville gøre, eller tager I ubevidst hensyn, for ikke at vække ham?
6
Brugeravatar
Primerose
Indlæg: 660
Tilmeldt: 29. dec 2015, 00:54
Kort karma: 174
Likede indlæg: 2521

Re: Partråden

Indlægaf Primerose » 14. jan 2020, 10:53

Bouje skrev:
Primerose skrev:
Jeg tillader mig også at blande mig, da jeg også har en vis viden inden for området (sygeplejerske i psykiatrien). Jo, din kæreste har visse træk, der kunne passe ind i autismespektret, men også en del som slet ikke passer ind (som Muspel siger).
Jeg kommer derimod til at tænke i nogle andre baner, når jeg gennem tiden har læst dine beskrivelser af din kæreste.
Men man skal jo ikke begynde at diagnosticere nogen man ikke har mødt og talt med, for der kan være mange, mange nuancer i sådan en udredning.
Jeg vil dog sige, at din kæreste helt sikkert har nogle ret alvorlige problemer og det lyder som om, at han kunne profitere at noget ekstern hjælp. Jeg tvivler på at en parterapeut kan gøre andet end maks at få ham til at indse, at der er et problem.
Om din kæreste så derfra kan finde vilje og motivation til at søge videre hjælp og få det bedre, det kan kun tiden vise.

Mit allerførste skridt, hvis jeg var dig, ville dog være at sige klart til ham, at du er meget bekymret for jeres forhold og at du finder det nødvendigt for forholdets overlevelse at I finder en god parterapeut og får booket en aftale. Sig gerne at du jo ønsker at I finder ud af det sammen og kan fortsætte som par. Så kan jeg simpelthen ikke se, at det skulle kunne ødelægge en hel studietur for ham.

For du er altså også nødt til at være ærlig over for ham og spille med åbne kort. Hvis han ikke er klar over hvor desperat du efterhånden er, fordi du samtidig går på æggeskaller omkring ham og beskytter ham fra den barske sandhed, så kan du jo heller ikke forvente at han forstår situationens alvor.


Jeg selv passer også ned i kassen, hvor der står ADHD uden at have ADHD, så jeg er helt bevidst om, at selvom han har autistiske træk, så har han ikke nødvendigvis en autismespektrediagnose. Jeg ved også godt, at der er nogle ting, som ikke passer på ham.

Jeg ved også godt, at det ikke er noget, som vi kan få styr på i parterapi, men nemlig aller højst, at en udestående kan gøre ham opmærksom på det, så det ikke er mig, som siger det i stedet for. Så må han selv opsøge hjælp ligesom jeg selv gjorde, da det gik op for mig, at de problematikker jeg oplevede havde karakter af ADHD, som er i min familie, og derfor opsøgte jeg at blive udredt.

Jeg er lidt nysgerrig på at høre, hvad du har tænkt om ham. Hans far og mor har i øvrigt lignende problematikker på hver deres måde, hvor lillebroren virker til at være gået helt fri. Vi fandt for nyligt ud af, at hans far netop sad oppe om natten og spillede D&D med venner og så var moren alene med to børn om dagen, hvilket var en grund til at de gik fra hinanden. Derudover kunne han vist være voldelig, når han diskuterede med moren, fordi han havde svært ved kommunikation og blev frustreret. Ikke fordi han bankede hende som sådan, men diskussioner kunne vist blive fysiske med fx skub eller lignende. Sådan er min kæreste slet ikke, men han er også god til kommunikation på den måde, at han nemt kan fortælle mig, hvad han tænker rationelt. At han så ikke kan forstå mig er en anden ting, men han har slet ikke skyggen af samme reaktionsmønster, som hans får åbenbart havde (de kan ikke huske ham som voldelig generelt).
Hans mor har pt 17 katte, fordi hun tog en kat op fra gården, som havde killinger i maven og så fik hun ikke kastreret hankillingen og vupti, så var der 7 killinger mere inkl. 3 hankillinger, som hun så heller ikke fik kastreret og vupti, så var der 6 killinger mere. I sidste kuld døde den eneste hankilling, så nu slutter cirklen, da hun trods alt fik de andre hanner kastreret efter de fik killinger. Samtidigt sejler hendes lejlighed, det ene og det andet virker ikke og det frustrerer min kæreste meget, at hun ikke får ordnet ting. Han kan slet ikke se, at han døjer med det samme, når han ikke kan lave en ordentligt praktikopgave, så han kan bestå sin eksamen.

I søndags stod han op kl. 13 fordi han skulle ud til sin ven, men det blev aflyst og så havde vi jo faktisk lidt tid sammen, hvor vi fik samlet et skab, som har stået længe, fordi jeg ikke gider samle skabe om aftenen. Men det var jo kun fordi han havde en aftale, ellers ville han have sovet til kl. 17 mindst. Mandag havde han så aftalen, hvor han stod op kl. 13, satte noget vasketøj over og tog afsted med beskeden om at han ikke vidste om han kom hjem til aftensmad. Jeg vidste dog godt, at han ikke gjorde, da han som regel hygger i lang tid med denne ven. Han kom hjem kl. 3.30 i nat, hvor jeg blev vækket af fordøren, der smækkede. Så satte han sig lidt ved sin computer, kunne jeg høre og kl. 4.50 vækkede han mig igen ved at gå ovenpå og hænge vasketøj op. Han gik ned igen og jeg faldt i søvn igen, men vågnede fordi han åbnede en dør lidt hårdt, fordi den binder lidt og så lå jeg ellers vågen indtil jeg stod op kl. 7, hvor han sad ved computeren bag lukket dør. Jeg tog noget morgenmad og kl. 7.15 kom han ud, sagde godmorgen, gik på wc og gik ovenpå i seng. Nu sover han jo så nok hele dagen.

Det er først for nyligt, at jeg er blevet så desperat, at jeg er klar til at tage konsekvensen. Jeg prøvede at snakke med ham i fredags, hvor jeg også sagde det, men på en måde, som gør, at han ikke forstår alvoren. Jeg tænkte at vente til efter turen, men det nytter ikke noget. Det er så tydeligt, at han på ingen måde gør noget for at komme mig i møde og derfor er en konflikt lige på trapperne og vil sikkert komme inden lørdag alligevel, så nu tager jeg snakken med ham i dag, når han engang vågner.

Jeg har også tænkt tanken, om han går og venter på at jeg slår op med ham. Han virker jo til at have en indre konflikt omkring familie og har svært ved at tage et valg og det er da nemmest hvis jeg tager det for ham. Så er jeg den onde, som ikke kan forstå og rumme ham og smider ham ud. Det er nok lidt nemmere at fortælle det til sig selv end sandheden.


Jeg forstår ærligt talt godt, at du er desperat. Det er jo en totalt uholdbar og bizar version af et parforhold, du lever i. Jeg er overbevist om at mange ville have fået nok for længe siden, så jeg synes også at det er både fair og tiltrængt, at du siger sandheden til ham i dag.
Sandheden er det eneste, der forhåbentlig kan ryste din kæreste bare en lille bitte smule.

... med mindre, som du selv er inde på, at han i virkeligheden godt ved hvor bizar hans adfærd er, og bare har skruet op og ventet på kulminationen fra din side af.

Men jeg tvivler ærligt talt på, at han er så udspekuleret. Det kræver også overskud og energi at strikke sådan en plan sammen samt udføre den, og det viser han jo tydeligt at han mangler alle andre steder i sit liv.

Mht. mine tanker omkring hvad han evt. kunne fejle, så skal man som sagt holde sig fra at diagnosticere nogen uden at møde og samtale sufficient med dem. Så jeg lægger på ingen måde hovedet på blokken og siger at jeg er sikker.
Men ud fra de ting du gennem tiden har delt med os, så har jeg flere gange tænkt at det kunne lyde som en personlighedsforstyrrelse. Især, må jeg indrømme, efter du har fortalt om jeres problemer her på det sidste.
Der er jo flere typer personlighedsforstyrrelser, og de overlapper også gerne lidt hinanden. Men det skulle ikke overraske mig, hvis det var der han befandt sig.
2
I had the blues because I had no shoes, until a day upon the street I met a man who had no feet.
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 3490
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 484
Likede indlæg: 4879

Re: Partråden

Indlægaf Zonta » 14. jan 2020, 16:02

Okay, mindre first-world-problem herhjemme. Som slet ikke er et problem. Bare sådan en lidt :stoned: -situation.

Vi skulle blandt andet have nogle kogte gulerødder til aftensmaden i dag. Jeg skriver en seddel til min mand med nogle ting han skal ordne og købe (han møder sent tirsdag). Deriblandt skrev jeg "Skære gulerødder ud + kom i vand + kom på køl (skal koges)". Måske er jeg virkelig dårlig til kommunikation, for min mand har skåret gulerødder ud, kogt dem, kommet dem i vand og stillet dem på køl :lol: Kogte gulerødder i vand bliver altså en anelse kedelige :-D Jeg skrev, at de skulle koges, for så ville han vide, at de skulle skæres ud som vi plejer når vi koger gulerødder, men det gik lidt galt.
Senest rettet af Zonta 14. jan 2020, 19:42, rettet i alt 1 gang.
13
J, juli 2018.
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 176
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 522
Likede indlæg: 601

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 14. jan 2020, 16:10

Klokken er 17.10, maden er klar lige om lidt, for sønnike skal til fritidsinteresse kl. 18 og min kæreste er tjekket helt ud af familien. Han ligger stadig deroppe og sover.

Jeg ved ikke, om det er hans almindelige ladhed eller om det er et resultat af at jeg sagde til ham i telefonen i går, da han var i sin lejlighed, at han ikke skulle opsige den, fordi han selv havde sagt, at han var i tvivl om han ville bo i vores by. Jeg sagde ikke andre grunde og forholdt mig kun til noget, som han selv havde sagt. Han gav mig i øvrigt ret og så har vi jo ikke snakket siden, bortset fra et godmorgen i morges, da han gik i seng kl. 7.15.

Nu spiser vi uden ham.
14
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 3743
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 488
Likede indlæg: 7000

Re: Partråden

Indlægaf Stitch » 14. jan 2020, 16:21

Bouje skrev:Klokken er 17.10, maden er klar lige om lidt, for sønnike skal til fritidsinteresse kl. 18 og min kæreste er tjekket helt ud af familien. Han ligger stadig deroppe og sover.

Jeg ved ikke, om det er hans almindelige ladhed eller om det er et resultat af at jeg sagde til ham i telefonen i går, da han var i sin lejlighed, at han ikke skulle opsige den, fordi han selv havde sagt, at han var i tvivl om han ville bo i vores by. Jeg sagde ikke andre grunde og forholdt mig kun til noget, som han selv havde sagt. Han gav mig i øvrigt ret og så har vi jo ikke snakket siden, bortset fra et godmorgen i morges, da han gik i seng kl. 7.15.

Nu spiser vi uden ham.


Hvad siger din søn egentlig til det? Det må da også være mærkeligt for ham.

Jeg må indrømme, at jeg på mange punkter er lige som dig. Kæmper og kæmper. Også selv om jeg nok godt ved, at det ikke går længere. Håber du passer godt på dig selv i denne proces. Parforhold er svære, men de bør ikke være unødvendigt svære.
10
"You know, Hobbes, some days even my lucky rocketship underpants don't help."
Trappestige
Indlæg: 1998
Tilmeldt: 1. jul 2018, 09:30
Kort karma: 189
Likede indlæg: 3721

Re: Partråden

Indlægaf Trappestige » 14. jan 2020, 16:24

Det virker som om han bevidst planlægger sin vågentid udenom jer. Venter til du står op før han går i seng, venter til du er ude af døren med sønnen og så vågner han nok der. Jeg kan mærke at jeg bliver helt rasende på ham her på min side af skærmen. Hold kæft, en SN! Jeg har helt lyst til at klappe ham én på siden af hovedet for dig og råbe vågn op og skrid! :lol:
8
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 2887
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 424
Likede indlæg: 5367

Re: Partråden

Indlægaf Anilara » 14. jan 2020, 16:56

Vil lige indskyde at parforhold ikke pr automatik er svære.
Jeg var indtil sidste år i et forhold gennem knap 7 år som stort set aldrig var svært.
Så jeg vil ikke lade mig nøje. Det gjorde jeg da jeg var meget ung, da jeg troede at modstand og kompleksitet betød kærlighed.
Nu da jeg ved at forhold lige så vel kan være forholdsvis problemfrit, så går jeg aldrig tilbage til noget så kompliceret. Mit liv er for kort til det, og der findes kærlighed som er nemt.
23
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 2214
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 728
Likede indlæg: 6170

Re: Partråden

Indlægaf achillaxedprune » 14. jan 2020, 16:57

Bouje - Øv, for en udvikling. Jeg håber, at I får talt sammen i dag... Jeg havde ellers håber på I kunne klare det, men dine indlæg de sidste par dage, tyder på det modsatte. Og fuldt forståeligt. :ae:
2
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 5202
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 366
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 12024

Re: Partråden

Indlægaf Hunkat » 14. jan 2020, 17:15

Bouje skrev:
TinaW skrev:
Bouje skrev:
Æble skrev:Hvis han gerne vil have tingene på en bestemt måde så må han jo tage initiativ til det. Det er ikke fair at du skal have ansvaret men ikke må gøre det på din måde.

Har i fællesøkonomi? Hvordan deler i de dagligdags udgifter?


Vi tjekker boner, hvor han betaler for halvdelen af aftensmaden og hvis jeg køber noget for ham. Men det gør vi reelt ikke for sidste gang jeg gjorde det, ville han ikke betale, fordi jeg selv tjekkede boner og det skulle vi gøre sammen. Og det er måneder siden, men han tager ikke initiativ til at gøre det selv, så lige nu skylder han mig en del. Han har dog også lagt ud nogle gange, vi køber ind sammen, men han skylder mig en del penge efterhånden og det er nu blevet lidt uoverskueligt med de boner.

Vi har snakket om en fælles konto, men det kommer ikke til at ske før der er styr på vores forhold.


Ej men wtf.
Det der millimeter regnskab kunne jeg slet ikke leve med.
Og han stoler ikke på, at du har tjekket bonerne godt nok alene, så han ville ikke betale?


Det var helt specifikt at jeg havde tjekket hans fem boner, som lå i en bunke for sig, som han let kunne eftertjekke, men fordi jeg havde taget dem fra hans computerbord og tjekket dem, lagt dem ved siden af mine, så kunne han jo ikke vide, om det var rigtigt. Og så ville han ikke betale nu, men vi kunne kigge på det sammen senere. Som så aldrig sker.


Søde du... jeg har fulgt med på sidelinjen og jeg har længe tænkt at du selvfølgelig har ret i at han også har gode sider og er en god kæreste.

Min mand har selv haft problemer med søvnrytmen. Han lever for 500 kr om måneden til sig selv og magter ikke et job ved siden af skolen lige nu. Og ja, det er mig der ligesom dig bærer ham noget af vejen, vasker tøj, laver mad osv. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at man godt kan være en god kæreste selvom man også har fejl og mangler.

Men denne her sidste post. Det ville simpelthen være så langt over min grænse! Og din også fornemmer jeg.
Det er jo at gøre grin med dig når du faktisk gør ham en tjeneste. En stor tjeneste. Og så har han nosserne til at sige straight up at han ikke stoler på at du ikke ville prøve at snyde ham, når han bevidst og åbenlyst snyder dig for penge som I har aftalt du skal have tilbage.

Jeg er så vred på dine vegne, det ville jeg slet ikke kunne rumme personligt.
2
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 5559
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 669
Likede indlæg: 13638

Re: Partråden

Indlægaf Animi » 14. jan 2020, 20:03

Vi har nu fundet dage, hvor jeg skal møde hans forældre og han skal møde mine. Nøj, hvor jeg dog glæder mig, til han skal møde min familie. Jeg har bare i SÅ lang tid haft lyst til at vise ham frem :love:
31
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.

Tilbage til "Forhold og sex"