Debatten
Forummet hvor du kan debattere alt fra kageopskrifter til kærestesorger, eller bare sludre løs om hverdagens oplevelser
så den skal jeg lige have løst men ellers så er min plan i dag at tage til fys, øve eksamensoplæg og så skal jeg hjem til min mor hvor jeg skal sove til i morgen. Hun kører mig så på uni da hun ikke synes jeg skal tage bus i morgen 
Jeg havde mulighed for at sove længe i morges, men valgte alligevel at stå op kl. 05.45 og stod i FW kl. 07.03. Trænede mit program igennem og mødte på arbejdet kl. 08.40. 
Alphahanner in spe 
Måtte bare lige af med det. Suk.
Det betyder at jeg i dag vejer præcis 66 kg, som netop var et af mine mål for juni 
Det er virkelig rart at være "foran" med det mål, især fordi jeg ved de næste par dage ikke bliver super sunde og muligvis ikke kommer til at rumme særlig meget motion.ManicNinja skrev:Aj, okay - gider man lige knokle derudad med kost og motion for på fjorten dage at tabe sig sølle 800 gram?
Jeg har spekuleret (alt for meget!) over, hvad jeg gør galt. Især har jeg været frustreret over, at det for en uge siden så ud, som om jeg havde tabt mere end det dobbelte.
Jeg er nået frem til, at jeg jo selv har nævnt langsomt vægttab som vejen frem. Og jeg gør alt det rigtige, så der er ikke andet for end at klø på og vise min krop, at jeg er mere stædig end den. Jeg sammenligner nok alt for meget med dengang for fem år siden, hvor jeg var arbejdsløs, havde mulighed for at knokle flere timer i fitnesscentret fem gange om ugen, ikke behøvede planlægge ret meget angående mad, fordi jeg jo konstant var derhjemme (og derfor kunne købe ind løbende samt havde oceaner af tid til at tilberede maden på nye og spændende måder) og ved hver ugentlig vejning rask væk havde tabt mellem 700 og 1200 gram.
Sådan er vilkårene jo bare ikke, når man lige er startet nyt fuldtidsjob, må planlægge og medbringe alle måltider og i øvrigt "kun" kan højintensitetstræne 3 x 50 minutter om ugen - bl.a. pga skiftende arbejdstider ... Dertil kommer så en masse gang/gåture, jeg har sørget for at smække ind i programmet. Men alligevel.
Jeg bliver så fucking arrig.
Til gengæld er jeg blevet enormt sej til det dér med at træde op på vægten. Det er lige ved at være på linje med at børste tænder, og der er næsten ingen hjertebanken længere. Manglede også bare. Det er en VÆGT, for katten!
Anden succesoplevelse: Forleden tog jeg et hurtigt snapshot af mig selv, svedig og træt på vej hjem fra job og lagde som nyt profilbillede på Facebook. Jeg magter ikke at være en af de dér tykke kvinder, der 1. enten ikke har nogen billeder af sig selv på deres profil eller 2. kun har billeder med tydeligt filter og alle sammen taget oppefra og ned, så de ser mindre fede ud. Jeg synes bare, det er så ynkeligt. Og jeg gider ikke være ynkelig.
Der er noget trods inden i mig - jeg har brug for at stå ved mig selv: Ja, jeg er alt for godt i stand - det er irriterende. Jeg kæmper med det, og det tager tid. Men jeg kan stadig godt se godt ud nu og her, uden at billeder skal igennem en eller anden kæmpe makeover, før de kan godkendes af censuren ...
Og det var sgu RART med det billede. Jeg syntes selv, det blev okay. Og i modsætning til for nogle dage siden, hvor jeg lagde et ældre billede på og fik en del søde kommentarer, så var de søde kommentarer meget mere værd for mig den her gang. Fordi jeg ikke denne gang havde nogen følelse af at "snyde". Billedet er mig, som jeg står og går og ser ud p.t.. Det pudsige er, at de to fotos fik de samme antal likes og komplimenter osv. Og det er nok ikke, fordi jeg i andres øjne ser VILDT anderledes ud. Men der var bare noget "principielt rart" i det.
Alt i alt: Jeg prøver at holde fokus på det positive. Og nu skal den dér arrigskab altså kanaliseres ud i en gåtur - ellers begynder jeg fandeme snart at danse på væggene ... Jeg kan lige så godt få noget godt ud af den energi, som frustration jo trods alt rummer, og lige nu har jeg mere brug for frisk luft og sollys end en times ophold i motionsrummet.
Tak fordi I "lyttede".
Lykke skrev:ManicNinja skrev:Aj, okay - gider man lige knokle derudad med kost og motion for på fjorten dage at tabe sig sølle 800 gram?
Jeg har spekuleret (alt for meget!) over, hvad jeg gør galt. Især har jeg været frustreret over, at det for en uge siden så ud, som om jeg havde tabt mere end det dobbelte.
Jeg er nået frem til, at jeg jo selv har nævnt langsomt vægttab som vejen frem. Og jeg gør alt det rigtige, så der er ikke andet for end at klø på og vise min krop, at jeg er mere stædig end den. Jeg sammenligner nok alt for meget med dengang for fem år siden, hvor jeg var arbejdsløs, havde mulighed for at knokle flere timer i fitnesscentret fem gange om ugen, ikke behøvede planlægge ret meget angående mad, fordi jeg jo konstant var derhjemme (og derfor kunne købe ind løbende samt havde oceaner af tid til at tilberede maden på nye og spændende måder) og ved hver ugentlig vejning rask væk havde tabt mellem 700 og 1200 gram.
Sådan er vilkårene jo bare ikke, når man lige er startet nyt fuldtidsjob, må planlægge og medbringe alle måltider og i øvrigt "kun" kan højintensitetstræne 3 x 50 minutter om ugen - bl.a. pga skiftende arbejdstider ... Dertil kommer så en masse gang/gåture, jeg har sørget for at smække ind i programmet. Men alligevel.
Jeg bliver så fucking arrig.
Til gengæld er jeg blevet enormt sej til det dér med at træde op på vægten. Det er lige ved at være på linje med at børste tænder, og der er næsten ingen hjertebanken længere. Manglede også bare. Det er en VÆGT, for katten!
Anden succesoplevelse: Forleden tog jeg et hurtigt snapshot af mig selv, svedig og træt på vej hjem fra job og lagde som nyt profilbillede på Facebook. Jeg magter ikke at være en af de dér tykke kvinder, der 1. enten ikke har nogen billeder af sig selv på deres profil eller 2. kun har billeder med tydeligt filter og alle sammen taget oppefra og ned, så de ser mindre fede ud. Jeg synes bare, det er så ynkeligt. Og jeg gider ikke være ynkelig.
Der er noget trods inden i mig - jeg har brug for at stå ved mig selv: Ja, jeg er alt for godt i stand - det er irriterende. Jeg kæmper med det, og det tager tid. Men jeg kan stadig godt se godt ud nu og her, uden at billeder skal igennem en eller anden kæmpe makeover, før de kan godkendes af censuren ...
Og det var sgu RART med det billede. Jeg syntes selv, det blev okay. Og i modsætning til for nogle dage siden, hvor jeg lagde et ældre billede på og fik en del søde kommentarer, så var de søde kommentarer meget mere værd for mig den her gang. Fordi jeg ikke denne gang havde nogen følelse af at "snyde". Billedet er mig, som jeg står og går og ser ud p.t.. Det pudsige er, at de to fotos fik de samme antal likes og komplimenter osv. Og det er nok ikke, fordi jeg i andres øjne ser VILDT anderledes ud. Men der var bare noget "principielt rart" i det.
Alt i alt: Jeg prøver at holde fokus på det positive. Og nu skal den dér arrigskab altså kanaliseres ud i en gåtur - ellers begynder jeg fandeme snart at danse på væggene ... Jeg kan lige så godt få noget godt ud af den energi, som frustration jo trods alt rummer, og lige nu har jeg mere brug for frisk luft og sollys end en times ophold i motionsrummet.
Tak fordi I "lyttede".
Det er skønt med al den motion du får! Men i forhold til vægttab (det her ved du jo helt sikkert godt - men jeg skriver det alligevel) er det jo virkelig maden som tæller.
For nogle år siden smed jeg 24 kg udelukkende på at spise mindre. Ikke særlig meget motion eller noget. Gåture en gang imellem.
Jeg Skal ikke gøre mig klog på din situation.
Det er jo positivt med al den motion - og det er sikkert også en masse væske og muskelmasse du bygger på.
Jeg siger ikke du nødvendigvis skal tælle kalorier. Men det kan være et redskab til at blive klar over hvor meget man 'kan'/'bør' spise.
Det er i hvert fald ærgerligt når du bliver frustreret over at have smidt 800gram på 14 dage.
Og jeg ved udmærket, at det er kosten, der trækker læsset. Motionen er dog en rigtigt god psykisk hjælp synes jeg - den er med til at gøre, jeg holder motivationen. Og den sørger for, at jeg fortsat mest har lyst til den sunde mad.ManicNinja skrev:Lykke skrev:ManicNinja skrev:Aj, okay - gider man lige knokle derudad med kost og motion for på fjorten dage at tabe sig sølle 800 gram?
Jeg har spekuleret (alt for meget!) over, hvad jeg gør galt. Især har jeg været frustreret over, at det for en uge siden så ud, som om jeg havde tabt mere end det dobbelte.
Jeg er nået frem til, at jeg jo selv har nævnt langsomt vægttab som vejen frem. Og jeg gør alt det rigtige, så der er ikke andet for end at klø på og vise min krop, at jeg er mere stædig end den. Jeg sammenligner nok alt for meget med dengang for fem år siden, hvor jeg var arbejdsløs, havde mulighed for at knokle flere timer i fitnesscentret fem gange om ugen, ikke behøvede planlægge ret meget angående mad, fordi jeg jo konstant var derhjemme (og derfor kunne købe ind løbende samt havde oceaner af tid til at tilberede maden på nye og spændende måder) og ved hver ugentlig vejning rask væk havde tabt mellem 700 og 1200 gram.
Sådan er vilkårene jo bare ikke, når man lige er startet nyt fuldtidsjob, må planlægge og medbringe alle måltider og i øvrigt "kun" kan højintensitetstræne 3 x 50 minutter om ugen - bl.a. pga skiftende arbejdstider ... Dertil kommer så en masse gang/gåture, jeg har sørget for at smække ind i programmet. Men alligevel.
Jeg bliver så fucking arrig.
Til gengæld er jeg blevet enormt sej til det dér med at træde op på vægten. Det er lige ved at være på linje med at børste tænder, og der er næsten ingen hjertebanken længere. Manglede også bare. Det er en VÆGT, for katten!
Anden succesoplevelse: Forleden tog jeg et hurtigt snapshot af mig selv, svedig og træt på vej hjem fra job og lagde som nyt profilbillede på Facebook. Jeg magter ikke at være en af de dér tykke kvinder, der 1. enten ikke har nogen billeder af sig selv på deres profil eller 2. kun har billeder med tydeligt filter og alle sammen taget oppefra og ned, så de ser mindre fede ud. Jeg synes bare, det er så ynkeligt. Og jeg gider ikke være ynkelig.
Der er noget trods inden i mig - jeg har brug for at stå ved mig selv: Ja, jeg er alt for godt i stand - det er irriterende. Jeg kæmper med det, og det tager tid. Men jeg kan stadig godt se godt ud nu og her, uden at billeder skal igennem en eller anden kæmpe makeover, før de kan godkendes af censuren ...
Og det var sgu RART med det billede. Jeg syntes selv, det blev okay. Og i modsætning til for nogle dage siden, hvor jeg lagde et ældre billede på og fik en del søde kommentarer, så var de søde kommentarer meget mere værd for mig den her gang. Fordi jeg ikke denne gang havde nogen følelse af at "snyde". Billedet er mig, som jeg står og går og ser ud p.t.. Det pudsige er, at de to fotos fik de samme antal likes og komplimenter osv. Og det er nok ikke, fordi jeg i andres øjne ser VILDT anderledes ud. Men der var bare noget "principielt rart" i det.
Alt i alt: Jeg prøver at holde fokus på det positive. Og nu skal den dér arrigskab altså kanaliseres ud i en gåtur - ellers begynder jeg fandeme snart at danse på væggene ... Jeg kan lige så godt få noget godt ud af den energi, som frustration jo trods alt rummer, og lige nu har jeg mere brug for frisk luft og sollys end en times ophold i motionsrummet.
Tak fordi I "lyttede".
Det er skønt med al den motion du får! Men i forhold til vægttab (det her ved du jo helt sikkert godt - men jeg skriver det alligevel) er det jo virkelig maden som tæller.
For nogle år siden smed jeg 24 kg udelukkende på at spise mindre. Ikke særlig meget motion eller noget. Gåture en gang imellem.
Jeg Skal ikke gøre mig klog på din situation.
Det er jo positivt med al den motion - og det er sikkert også en masse væske og muskelmasse du bygger på.
Jeg siger ikke du nødvendigvis skal tælle kalorier. Men det kan være et redskab til at blive klar over hvor meget man 'kan'/'bør' spise.
Det er i hvert fald ærgerligt når du bliver frustreret over at have smidt 800gram på 14 dage.
Tro mig - der er virkelig fokus på kosten også.
Jeg har fået nogle kommentarer fra flere i løbet af i dag, der påpeger, at et vægttab på 4-500 gram om ugen bestemt ikke er tosset.
Chungodongowongo skrev:En anden ting, der er værd at bemærke - det er de færreste af os, der er blevet tykke på en uge, en måned, et halvt år eller et år. Derfor vil det også tage tid at smide vægten igen. :-)
Ballademager skrev:ManicNinja skrev:Har både grinet indvendigt OG undret mig i dag ... I går spiste jeg søde sager for anden gang, siden jeg startede. Der røg både en lille pose salmiaklakrids og en hvid plade Ritter. Senere tre lune af de hjemmebagte nøddegrovboller. Godt med smør og fuldfed ost.
I dag står vægten på det næstlaveste, siden jeg begyndte. Siden i går har jeg tabt lige knap et kilo.
Jeg tror, jeg vil holde op med at prøve at forstå det her.
Jeg forstår overhovedet heller ikke, hvordan det hænger sammen med vægten. Det giver ingen mening
Ballademager skrev:ManicNinja skrev:Ballademager skrev:ManicNinja skrev:Har både grinet indvendigt OG undret mig i dag ... I går spiste jeg søde sager for anden gang, siden jeg startede. Der røg både en lille pose salmiaklakrids og en hvid plade Ritter. Senere tre lune af de hjemmebagte nøddegrovboller. Godt med smør og fuldfed ost.
I dag står vægten på det næstlaveste, siden jeg begyndte. Siden i går har jeg tabt lige knap et kilo.
Jeg tror, jeg vil holde op med at prøve at forstå det her.
Jeg forstår overhovedet heller ikke, hvordan det hænger sammen med vægten. Det giver ingen mening
Du forstår det ikke i mit tilfælde - eller sådan mere generelt?
Undskyld, det var sådan generelt, jeg mente. Man kan køre snorlige i ugevis og alligevel tage på. Og så slække på kosten på andre tidspunkter og alligevel tabe sig.
Jeg fik sgu 10 i dag til min bacheloreksamen 
