Jeg har igennem det meste af ungdommen og voksenlivet vejet for meget. Den pæne version er "buttet" men sandheden er en anden og det har jeg skammet mig over længe, men uden dog at have overskud til at gøre ret meget ved det.
De seneste år har været præget af mange smerter og et stort medicinindtag. Igennem det sidste år har jeg gennemgået to operationer som har medført at min fysik langsomt bliver bedre og mine smerter er (næsten) væk.
Det betyder, at jeg har fået mere overskud og kan se, at jeg er nødt til at gøre noget ved min vægt hvis jeg ikke skal ende med at skulle igennem endnu flere operationer - eller endnu værre miste gangfunktion og ødelægge effekten af de operationer jeg allerede har været igennem. Måske skal jeg stadig igennem diverse prøvelser i den retning men det skal aldrig være min egen skyld.
Fordi jeg stadig er relativt nyopereret og derfor skal passe på mig selv, er det begrænset hvor hård træning jeg kan kaste mig ud i, men lidt har også ret, når man har været meget inaktiv og primært har brugt tiden på at spise snacks, læse bøger, se serie og opholde sig på sofaen
Jeg tager hatten af for dig og det, du gør. Jeg ved, at det ikke er nemt for dig, men jeg ved også, at du kan det, du sætter dig for 
men for mig er det en sejr ud over alle grænser. Jeg kan og jeg er ikke fuldstændig smadret bagefter. For 1 år siden var det en ret utænkelig tanke, at det ville lade sig gøre, men det er så alligevel muligt. Jeg er ret så glad - og så viser det også bare hvor stærke mine fødder er blevet. Det er jo ren win-win 