10 uger med en personlig træner
: 28. apr 2018, 18:38
Jeg har gennem mit træningscenter tilmeldt mig et 10-ugers forløb med en personlig træner. Jeg træner allerede regelmæssigt i centeret (holdtræning, cardio og styrke), løber og svømmer, men jeg har længe haft tanken, at det kunne være spændende at prøve en personlig træner, så nu sprang jeg til, da muligheden bød sig.
Forløbet starter med et møde med træneren, hvor vi snakker om mine mål og ønsker, og han laver en såkaldt Boditrax-analyse (vejning og måling af fedtprocent) samt hudfolds- og omkredsmålinger Jeg gruer lidt for de forskellige målinger, men fair nok. Jeg skal mødes med ham for første gang i næste uge - jeg har snakket med ham en gang, og han virker god, sjov og kompetent.
Udover et træningsprogram, sammensætter han et madprogram, og tre gange i løbet af de 10 uger mødes vi til en snak og nye målinger/Boditrax samt et check af, om trænings/madprogrammet kører, som de skal, eller om der skal laves ændringer. Derudover er der 1 ugentlig træningstime sammen med ham.
I december faldt jeg på vores trappe og forstuvede foden slemt, og det tog tre måneder, før jeg kunne begynde at træne igen. I den periode tog jeg på - jeg ved ikke, hvor meget, for jeg har ikke vejet mig længe, men jeg kan se det og mærke det på mit tøj. Jeg spiser rimelig sundt, men kan godt falde i trøstespisningsfælden og "Jeg spiser, fordi jeg keder mig"-fælden, og det vil jeg gerne have bedre styr på. Træneren sagde, at hans klienter typisk taber 4-6 kg i løbet af de her 10 uger, så det er ret motiverende. Jeg vil gerne tabe noget fedt, få mere tonede arme/ben/mave etc. og blive stærkere. Er spændt på forløbet og vil bruge denne tråd som en slags træningsdagbog.
På mandag begynder min mand på et post-master-program i Bruxelles, som varer et år. Han lejer et værelse der, og planen er, at han kommer hjem regelmæssigt (vi bor i Holland, så det er kun to timers kørsel herfra), men jeg føler, at mit eget 10-ugers-projekt er en god ting for mig lige nu, så jeg har det at fokusere på i de første par måneder (udover selvfølgelig mit arbejde, venner og alle de 'normale' ting). Ellers kan jeg lige se mig selv helt typisk falde med et brag i trøstespisningen, fordi det er synd for mig, at jeg er alene, og det vil jeg bare ikke. Glæder mig til at komme i gang!
Forløbet starter med et møde med træneren, hvor vi snakker om mine mål og ønsker, og han laver en såkaldt Boditrax-analyse (vejning og måling af fedtprocent) samt hudfolds- og omkredsmålinger Jeg gruer lidt for de forskellige målinger, men fair nok. Jeg skal mødes med ham for første gang i næste uge - jeg har snakket med ham en gang, og han virker god, sjov og kompetent.
Udover et træningsprogram, sammensætter han et madprogram, og tre gange i løbet af de 10 uger mødes vi til en snak og nye målinger/Boditrax samt et check af, om trænings/madprogrammet kører, som de skal, eller om der skal laves ændringer. Derudover er der 1 ugentlig træningstime sammen med ham.
I december faldt jeg på vores trappe og forstuvede foden slemt, og det tog tre måneder, før jeg kunne begynde at træne igen. I den periode tog jeg på - jeg ved ikke, hvor meget, for jeg har ikke vejet mig længe, men jeg kan se det og mærke det på mit tøj. Jeg spiser rimelig sundt, men kan godt falde i trøstespisningsfælden og "Jeg spiser, fordi jeg keder mig"-fælden, og det vil jeg gerne have bedre styr på. Træneren sagde, at hans klienter typisk taber 4-6 kg i løbet af de her 10 uger, så det er ret motiverende. Jeg vil gerne tabe noget fedt, få mere tonede arme/ben/mave etc. og blive stærkere. Er spændt på forløbet og vil bruge denne tråd som en slags træningsdagbog.
På mandag begynder min mand på et post-master-program i Bruxelles, som varer et år. Han lejer et værelse der, og planen er, at han kommer hjem regelmæssigt (vi bor i Holland, så det er kun to timers kørsel herfra), men jeg føler, at mit eget 10-ugers-projekt er en god ting for mig lige nu, så jeg har det at fokusere på i de første par måneder (udover selvfølgelig mit arbejde, venner og alle de 'normale' ting). Ellers kan jeg lige se mig selv helt typisk falde med et brag i trøstespisningen, fordi det er synd for mig, at jeg er alene, og det vil jeg bare ikke. Glæder mig til at komme i gang!