Virkelig god træning i går (igen, igen) - og jeg opdagede, at det kun var nr. 7, hurra! Så når jeg kommer hjem fra sommerferie, har jeg 3 gange tilbage
Boditrax-vejningen gik meget hurtigt - mit vandniveau (hedder det det?) var åbenbart meget lavere end ved de to forrige målinger, så det forstyrrede alle tallene, så det klikkede Joey hurtigt igennem og sagde, at det skulle jeg ikke tage mig af
- og så lavede han omkredsmålinger og hudfolds-pinch test i stedet for, og der havde jeg tabt cm både rundt om arm og mave (tre steder) og i hudfolder på arme, ryg og mave. Omkredsen om mit lår var ikke blevet mindre, men han sagde, at det var pga. af muskler, der var blevet større, og det har jeg selv kunnet se i spejlet. Så det var positivt
Det betyder ikke så meget for mig, hvor mange kg, der står på vægten, men jeg er glad for den måde, min krop ændrer facon på.
Selve træningen var delvist med fokus på styrke (bla. deadlifts) og fokus på core og balance. Jeg er virkelig kommet langt i forhold til min balance og stabilitet ved at styrke mine core-muskler, og det er fedt
I aften tager jeg en omgang 360 og derefter trappemonsteret