Pandesteg skrev:^God ferie! Det er altid en udfordring med madindtaget i ferien. I weekenderne gør jeg tit det, at jeg spiser sen morgenmad/brunch med æg, skinke/pølser, noget grønt, lidt ost osv. - altså et stort måltid, så er jeg ofte ikke sulten igen før om aftenen og så er der plads til lidt ekstra god mad eller snacks om aftenen. Plejer at holde min vægt weekenden over med den strategi i hvert fald.
Tak for rådet, søde Pande.
Jeg er dog ikke ret god til så store måltider tidligt på dagen - både fordi jeg bliver sindssygt træt og uoplagt bagefter, og så fordi jeg ganske enkelt ikke er sulten.
Bare dét at jeg hver evig eneste dag spiser morgenmad (en skål mager yoghurt med müsli, mandler og frisk frugt), uanset hvornår jeg vågner, har været lidt af en kamp at indarbejde.
Men jeg holder godt fast, da jeg tydeligt kan mærke, at koncentrationsevnen og blodsukkeret dagen igennem har det SÅ meget bedre. Spiser dog først, når jeg reelt er sulten, fordi jeg synes, det er vigtigt for mig at lære at være opmærksom på min krops signaler og ikke bare køre på "autopilot" og spise, fordi jeg bør. Så det er som regel først to timer efter at jeg er vågnet, at ovennævnte måltid ryger indenbords. Det har fungeret fint. Tit tager jeg det med på arbejde og spiser så dér.
Jeg har til gengæld opdaget "ægge-tricket": Føler jeg mig stadig sulten oven på min aftensmad, så napper jeg et hårdkogt æg eller to. Det sikrer, at jeg ikke render rundt med skrigende tarme og har svært ved at sove om natten. Det er nemt = jeg behøver ikke træffe nogen valg eller tage stilling. Og jeg lader mig ikke friste af alt muligt. Jeg er ellers typen, der sagtens kan finde på at finde potter og pander frem og kokkerere bare til mig selv, også selv om det er blevet sent. Og pludselig står jeg så med en hel festmenu til én person en tirsdag aften kl. 23
Aj, overdrivelse fremmer ... Men du ved.
Jeg tror, vejen frem i ferien for mig bliver at give mig selv lov at spise lidt mere usundt/drikke alkohol, når jeg er sammen med venner/ude, men stadig være ret bevidst om MÆNGDEN af mad og så ellers at holde mit hidtidige skarpe fokus resten af tiden. Når jeg skal på smuttur til Aarhus i næste uge, og når jeg skal ud at sejle med andre venner senere i ferien, skal der da helt sikkert frådses med nogle drinks og god mad. Meeeen så kan man jo fx sagtens sørge for at vælge sundere til morgenmaden. Eller vælge dessert fra (fordi dessert alligevel sjældent siger mig noget) osv.. Derudover er der jo heldigvis stadig gode muligheder for at træne, og i Aarhus kommer jeg helt sikkert til at trave en masse rundt hver dag!
Jeg er spændt på, hvordan det går og vil se det lidt som et eksperiment.
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".
Winston Churchill