Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 2354
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 338
Likede indlæg: 3221

Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf Zonta » 14. mar 2019, 19:50

Jeg vil gerne være sundere og slankere. Alligevel er det svært for mig at få taget skridtet til at ændre mine dårlige vaner. Jeg bliver ved med at komme med dårlige undskyldninger og jeg tror lidt jeg har brug for noget motivation. Jeg har selvfølgelig selv tænkt på nogle ting;

- Jeg skal tage mig af mig selv før jeg kan tage mig af andre
- Jeg vil gerne føle mig godt tilpas i bikini
- Jeg er i risikozonen for at udvikle type 2 diabetes og det vil jeg gerne gøre mit til at undgå
- Jeg vil gerne undgå at frygte tandlægebesøg (for meget sukker = huller)
- Jeg vil gerne føle mig sexet og have et godt sexliv med min mand
- Jeg vil gerne føle mig tryg ved at se billeder af mig selv - lige nu ser jeg bare en tyk, ulækker krop
- Jeg vil gerne føle, at min krop kan noget og er stærk
- Jeg vil gerne have et BMI under 27 næste gang jeg skal være gravid (der går nok et par år)
- Jeg skal være et ordenligt forbillede for min søn

Nogle af mine tiltag for at nå ovenstående:
- Skift sodavand ud med light sodavand eller dansk vand
- Snack sundere ting (knækbrød, frugt, mørk chokolade og lignende)
- Drop smør (jeg eeeeelsker tandsmør :genert: )
- Lav madplan og undgå fastfood
- Start træning (i første omgang på et lær-at-løbe-hold)

Lad mig høre jeres personlige input? :-D
Senest rettet af Zonta 15. mar 2019, 01:12, rettet i alt 1 gang.
1
Brugeravatar
MyGirl
Indlæg: 3313
Tilmeldt: 17. sep 2015, 13:12
Kort karma: 411
Likede indlæg: 2598

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf MyGirl » 14. mar 2019, 20:03

Godt initiativ. :)

Min største driver lige nu er, at jeg ikke vil være ked af mig selv og mit udseende på min bryllupsdag. Vil ikke stå om morgenen og være ked af det og frygte billeder osv.

Min største driver på den lange bane er min søn. Min søn skal opleve sunde, glade, aktive forældre at spejle sig i, og han skal vokse op med sund kost og fysisk aktivitet som en naturlig del af hverdagen. - Ikke en mor, der prøver at lokke ham over foran fjerneren, når han hellere vil ud at lege. :genert: (Han er også den primære og eneste grund til, at jeg har formået at holde op med at ryge.) Og så vil jeg selvfølgelig gerne være her så længe, som jeg overhovedet kan, for at se ham vokse op.
1
LaMariposa
Indlæg: 3904
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 555
Likede indlæg: 8506

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf LaMariposa » 14. mar 2019, 20:04

Min motivation for at spise sundt og motionere er, at jeg ikke fungerer fysisk med inaktivitet og dårlig kost. Har i mange år spist for meget sukker, og min krop kan simpelthen ikke fungere på dårlig og usund kost.

Har det bedre fysisk end jeg har haft det de sidste 10 år, og det er ret motiverende, og det gør det også lettere at sige nej til søde sager, når man bliver fristet :-D
0
:lun:

Be brave
Brugeravatar
Artem
Indlæg: 2810
Tilmeldt: 5. jul 2017, 22:27
Kort karma: 253
Likede indlæg: 2011

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf Artem » 14. mar 2019, 21:05

Kort fortalt at jeg ikke kunne kende mig selv mere, når jeg så mig i spejlet og på billeder.
For har et selvbillede af mig selv som en tynd atletisk mand.

I mine unge år har jeg altid været meget aktiv og tynd. Har som sådan aldrig gået op i hvad jeg har spist og drukket, hvor jeg har været noget af en cola narkoman. Men det satte sig ikke i mine unge dage.
Men med årene er der røget 1-2 kilo på hvert år. Ind til de 30 år var det kun fint, da jeg jo ellers var meget tynd.
Var først midt i 30'erne jeg efterhånden synes vægten var ved at blive for høj, men fik ikke rigtigt gjort noget ved det.
Er først for et par år siden i start 40'erne at jeg tænkte nu må det være nok, hvor jeg først trappede ned med cola over et år, og siden begyndte med at løbe og så helt droppe cola, ud over til fester osv.

Nu er jeg så modsat gået helt motionsamok, hvor jeg træner 10 gange om ugen. Som mest handler om det sociale i det. Gider ikke at træne alene, men de andre vil jo gerne have mig med til svømning, spinning, løb, styrketræning og fitness. Ja og som single der har tid til det, så kan jeg jo ikke sige nej. Da det jo både er hyggeligt og sundt.

Det gik forholdsvis hurtigt med at tabe de første 12 kg fra jeg toppede, men nu er jeg lidt strandet på en vægt 6 kg over det jeg gerne vil ned på.
Problemet i at komme længere ned i vægt selv om jeg træner så meget er at jeg også spiser meget som jeg føler er nødvendigt for at have energi nok til alt det motion.

Min motivation for at komme længere ned i vægt handler primært om at det vil gøre mig til en bedre løber hvis jeg ikke har de 6 kilo overflødigt fedt. Sammen med at det også vil pynte, og jeg forhåbentlig bedre kan genkende mit spejlbillede.
0
Fra bybo til thybo
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 3369
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 577
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 4003

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf FrøkenM » 14. mar 2019, 21:16

Min største motivation er mit helbred. Jeg har en diagnose (Cerebral Parese) som gør, at jeg ikke går optimalt. Derfor skal jeg ikke blive for stor, idet mine led vil have svært ved at bære mig og jeg - på sigt - kan risikere at miste min gangfunktion. Jeg har kæmpet for den gangfunktion igennem hele livet og folk har støttet op. Min kirurg har udrettet mirakler og jeg har kostet systemet flere hundredetusinde kroner. Alt det føler jeg vil være spildt hvis jeg "bare" ender i en kørestol. Det kan ske og jeg kan ikke have indflydelse på alle faktorerne, men det her kan jeg styre. Det er op til mig og ingen andre kan sørge for at jeg er sund. Som min kirurg sagde, så ville det ikke være min diagnose der plantede mig i en kørestol pt. Det ville være min vægt og smerter. Min tanke er at hvis jeg bliver mindre så bliver jeg (måske) også i større grad i stand til at håndtere smerterne og måske bliver de mindre. Dét er en stor motivation for jeg kan ikke lide at folk skal have spildt tid på at hjælpe og støtte op om mig hvis jeg bare bliver ved med at spise forkert.

Det er svært. Ualmindeligt svært og jeg kæmper for at komme igang med de sunde vaner, snacke bedre, spise ordentlige måltider osv. Men jeg skal nok få styr på det :)
2
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
Filipai
Indlæg: 3180
Tilmeldt: 4. sep 2015, 06:04
Kort karma: 679
Likede indlæg: 5272

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf Filipai » 14. mar 2019, 21:45

PCOS kort og godt.
Jeg vil gerne kunne få børn, og helst uden (al for meget) hjælp
Jeg vil undgå at få sukkersyge.

Mit insulin niveau var tårnhøjt da jeg fik det målt, og det er noget skidt.
Diagnosen var en øjenåbner, og jeg tudede den første uges tid over at skulle undvære hvidt brød, hvid pasta, ris og sukker. De er ved at være 1,5 måned siden, og jeg har tabt mig 3 bæltehuller, hvilket er sekundært, for vigtigst af alt har min krop det så meget bedre.

Jeg ejer ikke en vægt men får kommentarer på om jeg ikke har tabt mig, så det er jo en dejlig sidegevinst.


Hvad jeg gør:
-Prøver at spise efter KISS principperne
- Tager probiotika hver dag.
Undgår:
-Sukker (ikke naturligt sukker fra bær og frugt)
-Hvedemel, majsmel, rismel og produkter på dette
-og dermed også ris og hvid pasta.

Motion:
-Går en rask tur minimum 30 minutter om dagen
-vil til at træne let 1 gang om ugen, for at få trænet mavemuller og arme, nu hvor jeg taber mig.

Jeg har ikke længere sukkercravings, jeg spiser meget mindre portioner fordi jeg bliver mæt hurtigere af gode fedtstoffer og masser af protein. Jeg er lynhurtigt stopper med hedeture, og jeg sveder også langt mindre. Og jeg har fået en cyklus igen, for første gang i LANG tid.
5
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 10357
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1541
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 14037

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf Fru Sunshine » 14. mar 2019, 21:52

Jeg vil bare gerne være glad for mit spejlbillede, og så vil jeg ikke føle, at min gastric bypass har været forgæves.
1
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 4078
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 773
Likede indlæg: 6577

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 15. mar 2019, 01:04

Jeg har det bedst mentalt og fysisk hvis min krop er sund og jeg lever sundt. Slank er også vigtigt for min selvtillid og generelle tilfredshed med mit udseende.

Jeg spiser sundt morgen, middag og aften og skejer kun ud af og til og det er meget bevidst når jeg gør. Bevidst ift at justere resten ar kosten efter det.

Jeg går ret meget op i råvarer og maden har en funktion udover at gøre os mætte.

Jeg vejer lige nu for meget efter et langt forløb i fertilitetsbehandling og en graviditet. Men jeg taber mig støt og det er fint.

Desuden er det enormt vigtigt for mig at være et godt forbillede for mine børn og give dem sunde vaner.

Jeg er jo iøvrigt også uddannet Kostvejleder, BørneSundhedsVejleder og igang med en Hormonterapeutuddannelse. Det nytter ikke at veje 150 kg og se usund ud i det fag. Det er i hvert fald ikke særlig troværdigt så.
2
/Dullen
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 2147
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 567
Likede indlæg: 4959

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf Urtekussen » 15. mar 2019, 05:05

- Jeg vil ikke dø i 40'erne, som min morfar og onkel.
0
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
LaMariposa
Indlæg: 3904
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 555
Likede indlæg: 8506

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf LaMariposa » 15. mar 2019, 05:43

For mig er der også en hel del motivation i, at jeg bare ikke gider at være sådan en, der spiser usundt hver dag. Har prøvet at det i lange perioder, og det giver mig virkelig ingenting sundhedsmæssigt eller mentalt for den sags skyld. Det er da meget sjovt så længe, det varer, men i det store hele kan jeg bare mærke, at det ikke gør noget godt for mig. Det giver mig efterhånden også en form for tilfredsstillelse, at jeg nu er nået dertil, hvor jeg med sindsro kan sige nej til kage og slik, selvom andre mennesker sidder og spiser det.

Det betyder ikke, at jeg aldrig spiser usunde ting, men jeg er virkelig selektiv med, hvad jeg spiser. Gider ikke dårlig kantinekage eller en kedelig burger med flade fritter. Hvis jeg skal synde, så skal det være alle kalorierne (og mavepinen - for jeg FÅR ondt i maven i op til et par dage bagefter) værd.
3
:lun:

Be brave
Brugeravatar
Alphilia
Indlæg: 1703
Tilmeldt: 22. dec 2015, 15:22
Kort karma: 61
Likede indlæg: 1248

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf Alphilia » 15. mar 2019, 05:55

Mit helbred.

Jeg var ret syg sidste år af noget som til dels hang sammen med min overvægt og fik rimelig kontant besked om, at jeg skulle tabe mig.
Så det har jeg gjort.

Mange dage er det relativt nemt fordi jeg ved, at min krop bare ikke har godt af de vaner jeg havde førhen. Som det er nu kan jeg holde mig medicinfri vha den rette kost og motion og dét er også ret motiverende.
Derudover motiverer det mig at mærke hvor meget bedre min krop har det på sunde vaner (meget kål, meget lidt brød/ris/pasta, sukker og alkohol - groft sagt) og regelmæssig motion.
Jeg føler mig bedre tilpas, mit humør er mere stabilt og jeg kan meget bedre lide hvad jeg ser i spejlet så det er blevet en positiv spiral, hvor det bare giver mening at behandle min krop ordentligt.

Der er dage hvor det er røvhårdt og lige nu kæmper jeg lidt med gamle mønstre så jeg kan komme af med de 10 kg der mangler
1
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 357
Likede indlæg: 4470

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf Mani » 15. mar 2019, 05:55

Jeg vil gerne blive ved med at tage på længere vandreturer, skiferier og andre former for aktiv ferie med mand og børn. Jeg har det også bedre i min hverdag når jeg træner og spiser sundt. Da jeg har en gammel knæskade betyder vægten også noget ifht hvad jeg kan holde til på vandreturer mv.

Samtidig har jeg en diagnose som bipolar og selv om jeg fungerer fint med job og hverdag det meste af tiden kan jeg mærke det er fokus på kost & motion der ryger først når jeg er i en presset periode. Hvilket så bare giver en dum spiral ifht overskud. Ved ikke helt hvordan jeg får knækket den - for det er urealistisk at tro, at der ikke vil komme pressede perioder ind i mellem.
0
'Don’t be afraid to be open minded. Your brain is not going to fall out.'
Straniera
Indlæg: 376
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 17
Likede indlæg: 943

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf Straniera » 15. mar 2019, 07:00

Jeg kan kun lide mig selv, når jeg er veltrænet og slank.
2
Brugeravatar
Pax Romana
Indlæg: 1082
Tilmeldt: 5. sep 2017, 10:15
Kort karma: 132
Likede indlæg: 2325

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf Pax Romana » 15. mar 2019, 08:22

Min motivation er at jeg ikke gider at gå på pension som en fed gammel mand. Desuden har jeg det bedst med mig selv når jeg vedligeholder min krop. Og så har jeg et job hvor det er en forudsætning at jeg er i træning.
0
Those are my principles, and if you don't like them... well, I have others.
Life begins at the end of your comfort zone.
I don't know where I'm going, but I sure know where I've been.
Brugeravatar
Jydepigen
Indlæg: 689
Tilmeldt: 12. dec 2016, 13:39
Kort karma: 62
Likede indlæg: 503

Re: Hvad er din motivation for at blive sundere/slankere?

Indlægaf Jydepigen » 15. mar 2019, 08:41

Disse ting er min motivation i et vægttab, som jeg er i gang med:

Mit selvbillede - vil gerne være tilfreds med det jeg ser i spejlet
Mit selvværd - ønsker ikke at det skal være det der holder mig tilbage i.f.h.t. kærlighed, børn, job m.m.
Min sport - ønsker at blive bedre og hurtigere til min sport - og der vil et vægttab hjælpe meget
Mit helbred - vil gerne at min krop fungere optimalt og skære ned på skavanker og sygdom

Og så skal min søster giftes i august, så der vil jeg rigtig gerne se pæn ud i en flot kjole - og holde ud at se mig selv på billeder.
0

Tilbage til "Sund og/eller slank"