Vane ændringer (Slut med forbudt) - fælles tråd

[Lipisepe]

Sikke en dejlig tråd at finde her på debatten

Jeg er nybegynder i tanken om slut med forbudt, madro, vaneændringer osv.
Jeg følger mange af de foreslåede profiler på instagram og er kæmpe fan af Morten Elsøe og har hørt alle afsnit af detox din hjerne podcast

Jeg kan mærke en af de største udfordringer for mig faktisk er omverdenen. Forstået på den måde at man hele tiden bliver bombarderet med sundt/usund tankegangen, kur tanker, restriktive måder at spise på osv.
Jeg synes egentlig jeg er godt på vej i forhold til mine egne tanker om det og måske er det også et luksusproblem at jeg ikke føler mig dygtig nok til at argumentere, når jeg møder spørgsmål, undren og kritiske øjne

[Neenah]

Sikke en dejlig tråd at finde her på debatten

Jeg er nybegynder i tanken om slut med forbudt, madro, vaneændringer osv.
Jeg følger mange af de foreslåede profiler på instagram og er kæmpe fan af Morten Elsøe og har hørt alle afsnit af detox din hjerne podcast

Jeg kan mærke en af de største udfordringer for mig faktisk er omverdenen. Forstået på den måde at man hele tiden bliver bombarderet med sundt/usund tankegangen, kur tanker, restriktive måder at spise på osv.
Jeg synes egentlig jeg er godt på vej i forhold til mine egne tanker om det og måske er det også et luksusproblem at jeg ikke føler mig dygtig nok til at argumentere, når jeg møder spørgsmål, undren og kritiske øjne

Men måske du slet ikke behøver at argumentere og debattere? I hvilke situationer er det, du føler du skal argumentere? Jeg ville egentlig bare lukke ned med at det passer til mig, og det er noget, jeg har det rigtig godt med, så det er det jeg gør.

Og så er det, som jeg også har skrevet før, virkelig vigtigt at lukke ned for det, man kan mærke ikke fungerer for en - hvis det kan lade sig gøre, altså. Jeg prøver at være meget bevidst om mine sociale medier, så jeg følger ikke nogen profiler, der konsekvent skriver kcal-indhold på den mad de spiser, for jeg ved det kan aktivere min kurhjerne. Men det er sværere for mig at vælge dem fra, der skriver vægtfremskridt, selvom jeg ved det også trigger mig. Jeg får en større og større trang til at veje mig for at se om jeg "gør det rigtigt". Så det ER bare svært at navigere i.

[Lipisepe]

Sikke en dejlig tråd at finde her på debatten

Jeg er nybegynder i tanken om slut med forbudt, madro, vaneændringer osv.
Jeg følger mange af de foreslåede profiler på instagram og er kæmpe fan af Morten Elsøe og har hørt alle afsnit af detox din hjerne podcast

Jeg kan mærke en af de største udfordringer for mig faktisk er omverdenen. Forstået på den måde at man hele tiden bliver bombarderet med sundt/usund tankegangen, kur tanker, restriktive måder at spise på osv.
Jeg synes egentlig jeg er godt på vej i forhold til mine egne tanker om det og måske er det også et luksusproblem at jeg ikke føler mig dygtig nok til at argumentere, når jeg møder spørgsmål, undren og kritiske øjne

Men måske du slet ikke behøver at argumentere og debattere? I hvilke situationer er det, du føler du skal argumentere? Jeg ville egentlig bare lukke ned med at det passer til mig, og det er noget, jeg har det rigtig godt med, så det er det jeg gør.

Og så er det, som jeg også har skrevet før, virkelig vigtigt at lukke ned for det, man kan mærke ikke fungerer for en - hvis det kan lade sig gøre, altså. Jeg prøver at være meget bevidst om mine sociale medier, så jeg følger ikke nogen profiler, der konsekvent skriver kcal-indhold på den mad de spiser, for jeg ved det kan aktivere min kurhjerne. Men det er sværere for mig at vælge dem fra, der skriver vægtfremskridt, selvom jeg ved det også trigger mig. Jeg får en større og større trang til at veje mig for at se om jeg "gør det rigtigt". Så det ER bare svært at navigere i.

Tusind tak for dine input og spørgsmål

De fik mig til at tænke og det er jo altid godt.
Og du har jo ret. For hvis skyld skal jeg argumentere?

Jeg arbejder som pædagog på et socialt botilbud. Der kredser snakken meget om vægt/overvægt for beboerne. Hvordan vi hjælper dem bedst til at blive sunde(som det bliver udtrykt). Og sundhed er i manges øjne normalvægtig.
Og det kan jeg mærke tricker. Jeg ville så gerne kunne formidle at sundhed er så meget andet og at tallet på vægten egentlig ikke betyder så meget. Men jeg bliver mødt med den gamle holdning og jeg er simpelthen ikke dygtig nok til at argumentere imod.
Måske det også tricker fordi jeg selv er overvægtig og mit liv har handlet meget om vægttab, kure osv. Men jeg kan jo se at det måske har hjulpet i perioder, men ikke langsigtet. Tydeligvis

[Neenah]

Sikke en dejlig tråd at finde her på debatten

Jeg er nybegynder i tanken om slut med forbudt, madro, vaneændringer osv.
Jeg følger mange af de foreslåede profiler på instagram og er kæmpe fan af Morten Elsøe og har hørt alle afsnit af detox din hjerne podcast

Jeg kan mærke en af de største udfordringer for mig faktisk er omverdenen. Forstået på den måde at man hele tiden bliver bombarderet med sundt/usund tankegangen, kur tanker, restriktive måder at spise på osv.
Jeg synes egentlig jeg er godt på vej i forhold til mine egne tanker om det og måske er det også et luksusproblem at jeg ikke føler mig dygtig nok til at argumentere, når jeg møder spørgsmål, undren og kritiske øjne

Men måske du slet ikke behøver at argumentere og debattere? I hvilke situationer er det, du føler du skal argumentere? Jeg ville egentlig bare lukke ned med at det passer til mig, og det er noget, jeg har det rigtig godt med, så det er det jeg gør.

Og så er det, som jeg også har skrevet før, virkelig vigtigt at lukke ned for det, man kan mærke ikke fungerer for en - hvis det kan lade sig gøre, altså. Jeg prøver at være meget bevidst om mine sociale medier, så jeg følger ikke nogen profiler, der konsekvent skriver kcal-indhold på den mad de spiser, for jeg ved det kan aktivere min kurhjerne. Men det er sværere for mig at vælge dem fra, der skriver vægtfremskridt, selvom jeg ved det også trigger mig. Jeg får en større og større trang til at veje mig for at se om jeg "gør det rigtigt". Så det ER bare svært at navigere i.

Tusind tak for dine input og spørgsmål

De fik mig til at tænke og det er jo altid godt.
Og du har jo ret. For hvis skyld skal jeg argumentere?

Jeg arbejder som pædagog på et socialt botilbud. Der kredser snakken meget om vægt/overvægt for beboerne. Hvordan vi hjælper dem bedst til at blive sunde(som det bliver udtrykt). Og sundhed er i manges øjne normalvægtig.
Og det kan jeg mærke tricker. Jeg ville så gerne kunne formidle at sundhed er så meget andet og at tallet på vægten egentlig ikke betyder så meget. Men jeg bliver mødt med den gamle holdning og jeg er simpelthen ikke dygtig nok til at argumentere imod.
Måske det også tricker fordi jeg selv er overvægtig og mit liv har handlet meget om vægttab, kure osv. Men jeg kan jo se at det måske har hjulpet i perioder, men ikke langsigtet. Tydeligvis

Er det dine kolleger/ledelse eller er det beboerne, der har den snak om sundhed?

Jeg kender godt det med at det er sværere når man selv er overvægtig. Jeg har i hvert fald svært ved at tone rent flag fordi jeg frygter de tænker "ej, det siger du bare fordi du gerne vil blive ved med at spise chokolade og være usund".

[Lipisepe]

Sikke en dejlig tråd at finde her på debatten

Jeg er nybegynder i tanken om slut med forbudt, madro, vaneændringer osv.
Jeg følger mange af de foreslåede profiler på instagram og er kæmpe fan af Morten Elsøe og har hørt alle afsnit af detox din hjerne podcast

Jeg kan mærke en af de største udfordringer for mig faktisk er omverdenen. Forstået på den måde at man hele tiden bliver bombarderet med sundt/usund tankegangen, kur tanker, restriktive måder at spise på osv.
Jeg synes egentlig jeg er godt på vej i forhold til mine egne tanker om det og måske er det også et luksusproblem at jeg ikke føler mig dygtig nok til at argumentere, når jeg møder spørgsmål, undren og kritiske øjne

Men måske du slet ikke behøver at argumentere og debattere? I hvilke situationer er det, du føler du skal argumentere? Jeg ville egentlig bare lukke ned med at det passer til mig, og det er noget, jeg har det rigtig godt med, så det er det jeg gør.

Og så er det, som jeg også har skrevet før, virkelig vigtigt at lukke ned for det, man kan mærke ikke fungerer for en - hvis det kan lade sig gøre, altså. Jeg prøver at være meget bevidst om mine sociale medier, så jeg følger ikke nogen profiler, der konsekvent skriver kcal-indhold på den mad de spiser, for jeg ved det kan aktivere min kurhjerne. Men det er sværere for mig at vælge dem fra, der skriver vægtfremskridt, selvom jeg ved det også trigger mig. Jeg får en større og større trang til at veje mig for at se om jeg "gør det rigtigt". Så det ER bare svært at navigere i.

Tusind tak for dine input og spørgsmål

De fik mig til at tænke og det er jo altid godt.
Og du har jo ret. For hvis skyld skal jeg argumentere?

Jeg arbejder som pædagog på et socialt botilbud. Der kredser snakken meget om vægt/overvægt for beboerne. Hvordan vi hjælper dem bedst til at blive sunde(som det bliver udtrykt). Og sundhed er i manges øjne normalvægtig.
Og det kan jeg mærke tricker. Jeg ville så gerne kunne formidle at sundhed er så meget andet og at tallet på vægten egentlig ikke betyder så meget. Men jeg bliver mødt med den gamle holdning og jeg er simpelthen ikke dygtig nok til at argumentere imod.
Måske det også tricker fordi jeg selv er overvægtig og mit liv har handlet meget om vægttab, kure osv. Men jeg kan jo se at det måske har hjulpet i perioder, men ikke langsigtet. Tydeligvis

Er det dine kolleger/ledelse eller er det beboerne, der har den snak om sundhed?

Jeg kender godt det med at det er sværere når man selv er overvægtig. Jeg har i hvert fald svært ved at tone rent flag fordi jeg frygter de tænker "ej, det siger du bare fordi du gerne vil blive ved med at spise chokolade og være usund".

Ja lige præcis. Og at de så også tænker og ser at det jo tydeligvis ikke har en virkning. Endnu i hvert fald.

På jobbet er det kollegaer og personalet der har fokus på det. Nogle, heldigvis ikke alle.
Beboerne er udviklingshæmmede og skænker ikke vægt og sundhed en tanke.
Lige i går forsøgte jeg faktisk med at sige at en specifik beboer har super fine tal og på ingen måde er hæmmet af overvægten. Det er da et lille skridt

[Lipisepe]

Og så har jeg bare altid været hende der elsker søde sager og gerne i store mængder. Det skal vi alle, inklusiv mig selv, lige lære at jeg ikke nødvendigvis bliver ved med at være

[Lipisepe]

Jeg så et opslag på instagram, som handler om lyst og tilgængelighed.
Det er jeg blevet meget nysgerrig på. Men hold da op hvor er det svært
Der er ingen tvivl om at jeg ofte spiser et eller andet fordi vi har det. Fx har vi nogle gange slik i en kasse i vores bryggers, hvor vores vaskemaskine også er. Og nærmest helt mekanisk kan jeg spise noget, fordi jeg er ved at vaske og fordi det er der.
Så nu vil jeg øve mig i at sige til mig selv om jeg virkelig har lyst lige nu. Uden at sige det er forbudt, for det er der jo også senere

[Shmartiesh]

Jeg har været på et forløb med Kris lorenzen der også er vanecoach. Hun lavede et gruppeforløb der hedder antikuren og det var i efteråret 2018 jeg var på det. Vi var 12 og det var virkelig gavnligt. Jeg fandt ud af at mine problematikker er/var at jeg spiste helt vildt hurtigt. Jeg spiser stadig hurtigt. Dog slet ikke så meget som før jeg begyndte. Jeg slugte maden og nåede aldrig at mærke hvornår jeg burde stoppe. Tænkte ikke over mængderne før det var for sent.
Et andet problem var jeg stort set dagligt overspiste. Jeg kiggede mest på klokken frem for at lytte til min mave og jeg spiste til jeg var alt for mæt. For mig var mæthed = fysisk fyldt mave hvor det føltes som om maden sad i halsen. Også lidt et problem når man spiser hurtigt.

Det jeg arbejdede med var lære at spise langsomt. Noget jeg stadig gør og langtfra lykkes med dagligt. Men jeg forsøger at holde pauser i mit måltid. Så vidt muligt spise med kniv og gaffel.

Jeg havde et job som udekørende sygeplejerske på det tidspunkt, og nogle gange om formiddagen købte jeg et pølsehorn og noget chokolade og spiste i bilen. Når jeg så kom ind til frokost kl. 12 spiste jeg min medbragte frokost selvom jeg ikke var sulten, for det var jo der alle andre spiste. Dvs det også var en social ting for mig. Men helt konkret lærte jeg der, at mærke efter om jeg var sulten. Hvis jeg ville det sociale spiste jeg så kun lidt eller ingenting eller arbejdede videre. Det er noget jeg stadig arbejder med. Og så at lære mig at blive sulten. Det er vildt træls at forberede lækker aftensmad som man ikke er sulten nok til at spise, og alligevel sker det ugentligt. At jeg snacker gennem eftermiddagen fordi jeg er træt, også er ikke sulten når skal spise kl. 17. Jeg har små børn der skal spise der, så at spise senere, er ikke så nem en løsning. Så jeg spiser som regel en virkelig lille portion.

Jeg lærte også at reflektere over mængderne ved tilgængeligheden. Nogle gange tog jeg 3 stykker rugbrød med til frokost, med den intention om kun at spise den sidste hvis jeg kunne. Problemet var bare at jeg altid spiste den og blev alt for mæt. Så jeg begyndte kun at tage to med og det gik fint. Problemet har nok langt hen af vejen været, at jeg var bange for at blive for hurtigt sulten igen. Og dét har jeg så igen skulle lære at begå mig i. Hvordan man er sulten på en måde hvor man ikke nødvendigvis tænker på mad hele tiden. Hvordan man handler ind, sulten, uden at købe alt chokolade man ser

[Shmartiesh]

Deler lige tingene lidt op så jeg ikke skriver for meget i ét opslag

Den ultimative største udfordring jeg dog kæmper med, er at jeg spiser når jeg er træt og når jeg keder mig. Uanset hvor mæt jeg er. Nogle gange kan det at være mæt, gøre at jeg har lyst til mere endnu.
Jeg har haft barsel i et år, hvor jeg sidste sommer havde gode rutiner og arbejdede meget i haven og derved var beskæftiget når baby sov, og jeg tabte mig nogle kg. Men så kom vinteren og det kolde vejr og baby sov dårligt, også krævede/kræver det mere af mig, at ændre de vaner. Jeg glædede mig nærmest til jeg skulle på arbejde, hvor jeg så ikke havde maden tilgængelig på samme måde. Men i ved, Corona Jeg arbejder hjemme næsten dagligt lige nu, så jeg kan nemt have dage hvor jeg spiser hele tiden og ikke når at blive sulten mellem måltiderne. Hele dagen er ét stort måltid...
I torsdags havde jeg ferie med begge børn og den ene blev syg og jeg spiste hele dagen. Jeg var så smadret at jeg spiste mine frustrationer væk. Men det hjalp jo ikke. Nogle gange lader jeg mig selv have de dage uden at slå mig selv oven i hovedet med skyld og skam, for jeg ved at andre dage så har jeg gode rutiner og overskud. problemet som jeg selv ser det, er at jeg jo skal finde måder at ændre vanerne på de dårlige dage.

[Oak123]

Shmartiesh: dejligt med gode erfaring fra en der selv har prøvet et gruppeforløb i VaneCoach regi - jeg tror selv jeg ender med at finde et og hoppe på. Jeg synes dog det virker svært at finde et, hvor det ikke kun handler om overspisning (eller sådan står det hvert fald beskrevet).
Det er godt, at du dengang blev klogere på dig selv og lærte dine mønstre at kende, så du bedre kunne få værktøjer til at bryde ud af de uønskede.

Det du skriver om, at du spiser når du er træt og når du keder dig, det fik mig i første omgang til at tænke på, at det gør jeg også. Men da jeg så tænkte mere over det, så er det i andre situationer jeg gør det - men det gav mig alligevel en aha oplevelse at læse om det. Så det er måske nogle af de samme mekanismer der gør at jeg spise.

Jeg spiser når jeg overspringshandlinger fra en arbejdsopgave på job, - så når en opgave er lidt svær at udføre eller komme igang med, så kredser min hjerne om mad - oftest slik.
Det samme når jeg har haft en hård dag, hvor jeg virkelig har været på hele dagen (heldigvis er det blevet bedre med tiden), så skal jeg også gerne belønne mig selv med slik el. lign om aftenen. Det sidste er jeg dog blevet noget bedre til, min hjerne kredser ikke så tit om slik/snack om aftenen mere.

[Neenah]

Shmartiesh: dejligt med gode erfaring fra en der selv har prøvet et gruppeforløb i VaneCoach regi - jeg tror selv jeg ender med at finde et og hoppe på. Jeg synes dog det virker svært at finde et, hvor det ikke kun handler om overspisning (eller sådan står det hvert fald beskrevet).
Det er godt, at du dengang blev klogere på dig selv og lærte dine mønstre at kende, så du bedre kunne få værktøjer til at bryde ud af de uønskede.

Det du skriver om, at du spiser når du er træt og når du keder dig, det fik mig i første omgang til at tænke på, at det gør jeg også. Men da jeg så tænkte mere over det, så er det i andre situationer jeg gør det - men det gav mig alligevel en aha oplevelse at læse om det. Så det er måske nogle af de samme mekanismer der gør at jeg spise.

Jeg spiser når jeg overspringshandlinger fra en arbejdsopgave på job, - så når en opgave er lidt svær at udføre eller komme igang med, så kredser min hjerne om mad - oftest slik.
Det samme når jeg har haft en hård dag, hvor jeg virkelig har været på hele dagen (heldigvis er det blevet bedre med tiden), så skal jeg også gerne belønne mig selv med slik el. lign om aftenen. Det sidste er jeg dog blevet noget bedre til, min hjerne kredser ikke så tit om slik/snack om aftenen mere.

Det her har jeg også fundet ud af gør sig gældende for mig. Nærmest præcis det samme. Derfor spiser jeg også en del mindre med hjemmearbejde fordi jeg normalt har aften- og weekendvagter engang imellem, og det er især der, jeg har syntes det har været hårdt eller jeg er blevet ekstra træt.

[Neenah]

Nå men min mad i dag har været en skål havregryn og fem hjemmebagte cookies det er godt nok lang tid siden jeg har haft sådan en skør madsammensætning, men det er det eneste jeg har haft lyst til i dag.

[Lipisepe]

Nå men min mad i dag har været en skål havregryn og fem hjemmebagte cookies det er godt nok lang tid siden jeg har haft sådan en skør madsammensætning, men det er det eneste jeg har haft lyst til i dag.

Her står den på fritter med ketchup og mayo
Har også en salat klar, men jeg tror faktisk det er nok med fritter i dag

[Oak123]

I denne weekend er det gået ret godt med, at mærke efter sult og lyst. Selvom vi har holdt fødselsdag (for få).
Det er dog godt hjulpet på vej af, at jeg i går aftes fik lettere kvalme, ondt i hovedet og som følge deraf madlede. Så i aftes og i løbet af i dag, har det været ret let ikke at spise andet end til sulten var dækket. Og fed mad har jeg ikke kunnet spise.
Så i dag har jeg positive tanker for fremtiden ang. at spise mindre slik og blive bedre til at stoppe i tid med diverse madindtag
Ja, jeg ved jo godt det skyldes min tilstand, men det er rart at prøve, det nok skal gå.

Selvom mine tanker godt kan tænke, at jeg “burde” have slik fordi det er weekend - skøre hjerne


Endnu mere positivt er det, at jeg inden blev skidt stoppede med at spise af min egen hjemmelavede lagkage - fordi den ikke levede op til mine forventninger

[Oak123]

Indtil videre er det virkelig gået godt for mig i denne uge, med at spise efter sult og lyst, sådan det meste af tiden. Jeg er virkelig positiv overrasket over mig selv og hvor let det er gået (7-9-13). Det har været fra 100% dårlige vaner og for meget slik o.l. til måske 10%. Også endda med mindre mængder af mad.

Det er ikke engang fordi, jeg havde sat mig for at gå all in eller noget.
Men fordi jeg har kunnet stoppe mig selv i at indkøbe mængder af slik, har jeg ikke haft mulighed for at spise det hovedløst og jeg har faktisk heller ikke haft lyst til det.
Jeg har spist en del pålægschokolade (!), men ikke i nærheden af de mængder jeg eller kunne spise slik for . Det meste pålægschokolade har være som pålæg i forbindelse med morgenmad/frokost.

Jeg fejre den positive udvikling og håber det holder ved, bare noget af det og motivationen