Vil du betale mere for ordentlige arbejdsforhold?

[IrmaPigen]

Det er svært at tage stilling til hvad 173 Kr har af værdi i det pågældende lands økonomi.

Jeg kan ikke vide om det er en OK løn for en ufaglært i det pågældende land.

Du kan jo ikke bare sætte beløbet ind i en dansk økonomisk kontekst.

[Daine]

Det er svært at tage stilling til hvad 173 Kr har af værdi i det pågældende lands økonomi.

Jeg kan ikke vide om det er en udmærket løn for en ufaglært i det pågældende land.

Du kan jo ikke bare sætte beløbet ind i en dansk økonomisk kontekst.

Det fremgår af artiklen:

“Det er den suverænt laveste løn i branchen på verdensplan og hverken til at leve eller dø af for syerskerne, oftest unge kvinder, som kommer tilrejsende fra landdistrikterne.
De tjener under halvdelen af gennemsnitsindkomsten i Etiopien, og det dækker ikke leveomkostningerne nær tekstilfabrikkerne, hvor prisen på mad og logi er gået op.
- Selv når fabriksejerne giver bonus for stabilt fremmøde og tilskud til mad og transport, kæmper de fleste arbejdere med at få det til at løbe rundt, skriver forfatterne.
- Det er almindeligt for kvinderne at leve fire i hvert værelse, uden rindende vand, et køkken eller et sted at opbevare deres beskedne ejendele, fremgår det.”

Om det så står til troende skal jeg ikke kloge mig på. Men det lyder ikke helt forkert. Der er også en faktaboks med en top 5 over de værste lande, hvor Etiopien er klart den værste:

“Her er de fem lande, hvor tekstilarbejdere er lavest betalt.

Etiopien er absolut bundskraber, og Kina er ikke længere på listen med en gennemsnitløn på 326 dollars om måneden.

Lesotho: 146 dollars om måneden

Laos: 126 dollars om måneden

Bangladesh: 95 dollars om måneden

Myanmar: 95 dollars om måneden

Etiopien: 26 dollars om måneden

Kilde: New York Stern Center for Business and Human Rights”

[Anne Droid]

Ja. Og derfor køber jeg udelukkende tøj produceret indenfor EU - når jeg altså ikke køber genbrug. Selvom der også findes underbetalt arbejde her, er det dog i et helt andet omfang. Prisen er dog bare derefter.

edit.: eller nej, det passer faktisk ikke. Et af mærkerne får deres varer produceret i Tunesien. Jeg gør dog mit for at at være sikker på, at de ansatte behandles ordentligt.

Hvordan holder du overblik over det?

Jeg går ind og læser i deres årsrapporter, læser om deres visioner, tjekker op på deres leverandører om der er noget at komme efter. Kigger på hvilke organisationer de samarbejder med og hvordan de samarbejder. Tjekker om de har fået nogen anerkendelser for deres arbejde.

Altså den overordnede sortering er jo nem. Alle producenter der udbyder fast-fashion, har nogle helt andre værdier end mine. Fast-fashion hænger kun sammen med nogle priser der er uforenelige med gode arbejdsforhold og fokus på miljø og klima. Så de ryger ud. Finkæmningen derfra er mere omfattende og tager tid. I dag har jeg mine go-to mærker. Jeg forsøger for det første at nedbringe mine indkøb. Men når jeg en gang imellem mangler tøj, fokuserer jeg først og fremmest på genbrug og kan det ikke lade sig gøre, så bliver det et af de mærker jeg stoler på.

Kunne du overtales til at smide en “godkendt” liste op? Det er noget jeg i hvert fald gerne (så vidt muligt) vil støtte op om.

Altså ja. Jeg kan godt smide en liste over dem jeg personligt kan stå inde for. Man bør dog selv tjekke op på dem for at være sikker på, at man er enig.

https://mudjeans.eu/
https://www.aikyou.de/
https://www.woronstore.com/
https://swedishstockings.com/
https://oenling.com/
https://www.theknottyones.com/
https://pelechecoco.com/

Og nogen som har de rigtige ambitioner, men som, i min optik, ikke er nået helt ligeså langt. De kører f.eks. med lidt for mange kollektioner til min smag.

https://grobund.com/
https://www.noblethreads.dk/

Der er også https://ecouture.dk/

[Fru Himmelblå]

Alternativet til ikke at købe varer produceret af lavtlønnede vil være, at nogle af dem slet ikke har noget arbejde. Problemet skal løses politisk med bedre arbejdsforhold og løn.

Men det sker ikke. For mange af de lande der er præget af dårlige arbejdsforhold, er også præget af korruption. Så man kan betale sig fra, at arbejdsforholdende ikke ændres. Desuden har de i øjeblikket ikke incitament til at der skal ske noget. For bedre arbejdsforhold koster flere penge. De risikerer dermed, at produktionen flytter sig til et nyt land uden reguleringer. Hvilket man f.eks. oplever i Kina i øjeblikket. Ændringer går gennem forbrugerne. Kan de se, at efterspørgslen ændrer sig, vil de tilpasse sig den nye efterspørgsel.

Nu har vi hævet levestandarden det ene sted, så kigger markedet automatisk efter det næste sted.

Jeg ser det som U-landshjælp at købe ting af de lande hvor levestandarden er lavest.

Produkterne skal selvfølgelig leve op til EU krav og standarder, herunder også krav om at der ikke benyttes børne arbejde osv.

Så simpelt kan man nu ikke stille det op. Det er korrekt, at virksomheder generelt profitmaksimerer og herigennem selvfølgelig prøver af minimere udgifterne. Men der er store omkostninger ved at flytte en hel produktion. Derudover skal man lægge de nye omkostninger til, der vil komme, når den færdige vare skal transporteres til den anden side af kloden.

Min anke er, at man i de aftaler der er lavet i dag, ikke per se har ordentlig fri konkurrence. For ja, mange lande har lavere leveomkostninger end i vesten og deraf også lavere lønindtægter. Men der bliver snydt på vægten i forhold til hvor gunstige forhold man kan få. Der er f.eks. meget ringe miljø- og klimakrav i store dele af udviklingslandene. Det betyder altså, at virksomhederne kan frasige sig en del af den omkostning der er ved at producere. For i stedet at lægge den over på landene selv (som i de fleste tilfælde ikke formår at løfte den opgave).
Vi kan altså se, at konkurrenceforholdene er uretfærdige.
Samtidig har mange lande ikke incitament til at stramme reglerne, da virksomhederne blot flytter igen - nu er de jo alligevel i regionen.

[Fru Sunshine]

Ja. Og det gør jeg også.

[Fru Himmelblå]

Alternativet til ikke at købe varer produceret af lavtlønnede vil være, at nogle af dem slet ikke har noget arbejde. Problemet skal løses politisk med bedre arbejdsforhold og løn.

Men det sker ikke. For mange af de lande der er præget af dårlige arbejdsforhold, er også præget af korruption. Så man kan betale sig fra, at arbejdsforholdende ikke ændres. Desuden har de i øjeblikket ikke incitament til at der skal ske noget. For bedre arbejdsforhold koster flere penge. De risikerer dermed, at produktionen flytter sig til et nyt land uden reguleringer. Hvilket man f.eks. oplever i Kina i øjeblikket. Ændringer går gennem forbrugerne. Kan de se, at efterspørgslen ændrer sig, vil de tilpasse sig den nye efterspørgsel.

Nu har vi hævet levestandarden det ene sted, så kigger markedet automatisk efter det næste sted.

Jeg ser det som U-landshjælp at købe ting af de lande hvor levestandarden er lavest.

Produkterne skal selvfølgelig leve op til EU krav og standarder, herunder også krav om at der ikke benyttes børne arbejde osv.

Så simpelt kan man nu ikke stille det op. Det er korrekt, at virksomheder generelt profitmaksimerer og herigennem selvfølgelig prøver af minimere udgifterne. Men der er store omkostninger ved at flytte en hel produktion. Derudover skal man lægge de nye omkostninger til, der vil komme, når den færdige vare skal transporteres til den anden side af kloden.

Min anke er, at man i de aftaler der er lavet i dag, ikke per se har ordentlig fri konkurrence. For ja, mange lande har lavere leveomkostninger end i vesten og deraf også lavere lønindtægter. Men der bliver snydt på vægten i forhold til hvor gunstige forhold man kan få. Der er f.eks. meget ringe miljø- og klimakrav i store dele af udviklingslandene. Det betyder altså, at virksomhederne kan frasige sig en del af den omkostning der er ved at producere. For i stedet at lægge den over på landene selv (som i de fleste tilfælde ikke formår at løfte den opgave).
Vi kan altså se, at konkurrenceforholdene er uretfærdige.
Samtidig har mange lande ikke incitament til at stramme reglerne, da virksomhederne blot flytter igen - nu er de jo alligevel i regionen.

Det styrer man ved at stille krav til produkterne.

Det felt jeg arbejder med (elektronik) er f.eks. underlagt RoHS direktivet fra EU.
Alle produkter uanset hvor i verden de er produceret, skal leve op til nogle miljømæssige krav og standarder, før de må sælges i EU.

Det lyder rigtig positivt Er rigtig glad for at høre, at der i nogle brancher sættes krav. Det burde man indføre i mange flere.

Det kan blive mere besværligt i andre brancher. F.eks. beklædningsbranchen da man ikke kan måle i det færdige produkt hvor meget af de forskellige kemikalier der er brugt.

[Stars]

Alternativet til ikke at købe varer produceret af lavtlønnede vil være, at nogle af dem slet ikke har noget arbejde. Problemet skal løses politisk med bedre arbejdsforhold og løn.

Men det sker ikke. For mange af de lande der er præget af dårlige arbejdsforhold, er også præget af korruption. Så man kan betale sig fra, at arbejdsforholdende ikke ændres. Desuden har de i øjeblikket ikke incitament til at der skal ske noget. For bedre arbejdsforhold koster flere penge. De risikerer dermed, at produktionen flytter sig til et nyt land uden reguleringer. Hvilket man f.eks. oplever i Kina i øjeblikket. Ændringer går gennem forbrugerne. Kan de se, at efterspørgslen ændrer sig, vil de tilpasse sig den nye efterspørgsel.

Nu har vi hævet levestandarden det ene sted, så kigger markedet automatisk efter det næste sted.

Jeg ser det som U-landshjælp at købe ting af de lande hvor levestandarden er lavest.

Produkterne skal selvfølgelig leve op til EU krav og standarder, herunder også krav om at der ikke benyttes børne arbejde osv.

Så simpelt kan man nu ikke stille det op. Det er korrekt, at virksomheder generelt profitmaksimerer og herigennem selvfølgelig prøver af minimere udgifterne. Men der er store omkostninger ved at flytte en hel produktion. Derudover skal man lægge de nye omkostninger til, der vil komme, når den færdige vare skal transporteres til den anden side af kloden.

Min anke er, at man i de aftaler der er lavet i dag, ikke per se har ordentlig fri konkurrence. For ja, mange lande har lavere leveomkostninger end i vesten og deraf også lavere lønindtægter. Men der bliver snydt på vægten i forhold til hvor gunstige forhold man kan få. Der er f.eks. meget ringe miljø- og klimakrav i store dele af udviklingslandene. Det betyder altså, at virksomhederne kan frasige sig en del af den omkostning der er ved at producere. For i stedet at lægge den over på landene selv (som i de fleste tilfælde ikke formår at løfte den opgave).
Vi kan altså se, at konkurrenceforholdene er uretfærdige.
Samtidig har mange lande ikke incitament til at stramme reglerne, da virksomhederne blot flytter igen - nu er de jo alligevel i regionen.

Det styrer man ved at stille krav til produkterne.

Det felt jeg arbejder med (elektronik) er f.eks. underlagt RoHS direktivet fra EU.
Alle produkter uanset hvor i verden de er produceret, skal leve op til nogle miljømæssige krav og standarder, før de må sælges i EU.

Nu spørger jeg lige dumt: hvis alle produkter solgt i Danmark overholder det der direktiv, burde det så ikke være forholdsvis umuligt at finde så mange farlige mobilopladere, som et eller andet tv-program gjorde for et par uger siden?