paint skrev:LaScrooge skrev:paint skrev:Dybest set, tror jeg egentlig at det der får mig til at reagere på hende med skoene, mere handler om psykologi end økonomi. Det er muligt at jeg er erhvervsskadet, men jeg har en tilbøjelighed til at se mere på hvad, der motiverer folk (tanker, følelser etc) til at handle som de gør, end selve handlingen.
Og uanset hvor meget jeg anstrenger mig, kan jeg ganske enkelt ikke finde nogle relativt 'normale' motivationsfaktorer, der kan forklare hendes adfærd - især ikke, når hun kalder sine sko for sine "små babyer". Skoene må have én eller anden ekstrem følelsesmæssig betydning for hende. Så voldsomt, at hun (tilsyneladende) tilsidesætter alt andet for at kunne 'dyrke' dem (skoene, taskerne)
Det eneste jeg kan komme på er et udslag af ekstrem fetichisme. Men man kunne sikkert skrive en længere afhandling, hvor man dykkede ned i de determinerende og motivationelle faktorer for hendes adfærd.
Med fred være med hende. Og må hun leve længe og lykkeligt med sine sko.
Tager man den gennemsnitlige dansker bruges der mange, mange penge på værdiløst lort. Det meste forbrug er strengt taget unødvendigt, fordi de fleste har nok tøj, nok sko, tilstrækkeligt med tasker, fungerende møbler og fjernsyn, elektronik der fungerer, computere der kan det meste, computerspil til det næste år, tilstrækkeligt med makeup og hudplejeprodukter og især rigeligt med neglelak. Din analyse af Nikita Klæstrups forbrug kan sagtens omsættes til den relativt hovedløse spendering de fleste praktiserer. Hun fokuserer bare sit på noget, der rent faktisk ER noget værd, i hvert fald som verden tager sig ud pt. Den kærlighed hun udtrykker for sine sko, er ikke anderledes end den kærlighed, man kan udtrykke for sin kunstsamling, eller sin samling af silkekjoler eller bøger.
Jeg synes ikke rigtig at det kan sammenlignes, hvis man ser det i en helhed. Én ting er folk der samler på dyr kunst, og har har en større malerisamling i villaen i whiskybæltet. Eller en garage fuld af dyre klassiske biler. I disse tilfælde, er der tale om investeringer. Hende Klæstrup er 23 år og angiveligt studerende. Hun bor i det mindste i en studiebolig. Det er med andre ord 4-5 år siden, hun tog studentereksamen. Men hun har hele kollegieværelset fuld af dyre brugsgenstande (sko, tasker) som vel ikke ligefrem er investeringsobjekter?
Set ud fra en helhedsbetragtning, er der er skinger diskrepans mellem hendes socioøkonomiske status og hendes sko-status. en diskrepans, der, i det mindste i mine øjne, ligger langt uden for 'normalbilledet' og ovre i det små-patologiske.
Hvem hun har fået skoene af eller hvordan hun har skaffet penge til dem (som der tales om i tråden), har jeg ingen anelse om. Men når der er nogen der kommer med diverse beskyldninger om hendes måde at tjene penge på (noget jeg ikke har deltaget i) kan det vel ikke undre. Især ikke når hun kommer med lumre tweets som dette (da Søren Pind gik af som minister). Som prikken over i'et, er hun konservativ og feminist. Det hele sat sammen, tegner det et noget fragmenteret billede af en person.
Se det ville jeg også have troet, men jeg er blevet taget i skole, og blevet belært om "realiteterne"
Der er åbenbart mange ting/mærker som stiger i værdi over tid, enten fordi de er sjældne, eller fordi prisen på en ny stiger og stiger år for år, så noget købt til X i dag kan sælges til X+1 om et år eller to.
Normalt er det guld eller ejendomme, eller nogen gange kunst som man placerer penge i for at opnå den slags inflationssikring, men mode kan åbenbart også bruges, men ligesom med kunst skal man vide hvad der er godt og skidt, og hvad som forbliver "In" og hvad som er glemt om et år. Who Knew