DenSyngendeLussing skrev:Men hør, jeg forholder mig i mine indlæg til den virkelighed, som skribenten i klummen også oplever. Nemlig, at rigtig mange mennesker ikke tager det fjerneste hensyn og behandler offentlige transporture som en picnic, hvor man bare skal hygge sig med mad - og er fløjtende ligeglade med, om den lugter. Jeg har rejst usandsynligt meget med offentlig transport fra den ene ende af landet til den anden de sidste 5-6 år, og jeg oplever, at han har ret. Og ja, jeg synes sgu, det er barnligt, når voksne mennesker bruger mad som underholdning på den måde - ligesom når folk absolut skal have mad med i flyveren, selvom de kun skal flyve i to timer.
Jeg forstår simpelthen ikke behovet. Jo, det er da tilfælde, hvor det kan være nødvendigt, men langt de fleste voksne mennesker dør simpelthen ikke af at behovsudsætte, at spise inden eller som minimum at forsøge at have lidt omtanke. Jeg finder eksemplet med julemad fra en debattør her i tråden som et klasse a-eksempel på, hvordan de fleste mennesker opfører sig i offentlig transport. “Jeg må godt, så fuck at andre mennesker skal lugte til min medbrage julefrokost. Det er min RET.” Og ja, bevares, det er det da også. Men så tænker jeg jo bare mit.
Selvom jeg er uenig med dig ift. det med at spise på togture, så er jeg enig med dig i at ikke alle har pli nok til at færdes i offentlig transport eller at mange generelt udviser for lidt hensyn til andre mennesker.
Problemet er jo bare at der ikke er en facitliste for hvad der er okay eller ej, og selvom der var ville folk jo stadig kunne irriteres over det. Jeg synes heller ikke det kan være rigtigt at der skal laves regler for alt for at sikre en god opførsel og oplevelse for alle.
Fx er de fleste vel enige i at det er egoistisk at skifte en lorteble på et barn midt i en fyldt togvogn. Nogle gange kan det jo bare være nødvendigt at skifte det barn for at undgå skrigeri, dårlig lugt på resten af turen osv. Man kan selvfølgelig stå af og tage næste tog, som ledsager til det barn, men rejser med fx med lyntogene så er der jo ret langt imellem stationerne det stopper ved(så vidt jeg husker er der ingen stop mellem Odense og Høje Taastrup fx)
Og så er det jo sjældent noget man planlægger hvornår ens barn skal skide..
Jeg synes bare man skal tænke lidt på formålet med at have den opførsel man selv og andre har, og hvad alternativet for begge parter er. Det er trods alt de færreste der bevidst har det som mål at genere andre mest muligt.
Jeg skal ikke spille hellig selv. Der er mange ting ved andre mennesker i det offentlige rum jeg undres og irritetes over, selvom det ikke er bevidst fra deres side. Samtidig er det også bare begrænset hvad jeg gider "hidse mig op" over eller gøre til et problem. Fx får jeg spat af langsomme mennesker, der går i vejen eller spærrer for at man kan komme hurtigere frem. Det er irriterende evt. at skulle misse en bus eller et tog pga. det, men det er jo ikke den gangbesværedes skyld at jeg ikke er i god nok tid. Jeg får jo heller ikke noget ud af at mase mig forbi vedkommende i irritation(så denne evt. også får en dårlig oplevelse og bliver irriteret eller stædig i lignende situationer fremover)