Akehurst2 skrev:Jeg synes, det er en virkelig ulykkelig sag, men jo mere der beskrives, jo mere virker det til at handle om sprog og ikke om noget andet: https://www.information.dk/indland/2017 ... lkebistand og http://politiken.dk/indland/art6175134/ ... i-sagt-det
Og hvordan løser man det? Der er nogle tilkendegivelser om, at man da bare skal have adgang til en tolk på et hvilket som helst sprog når som helst og akut, men det kan jo være umuligt at skaffe tolke på alle sprog når som helst.
Det undrer mig dog også, nå det beskrives at familien bor på et asylcenter. Er der ikke noget pesonale der, der kunme have støttet dem i forløbet?
I min hverdag på en skole med 70% elever fra tosprogede familier oplever jeg ikke logistikken som værende det største problem.
Nej, det er det tab af prestige, som rigtig mange forældre føler, når de skal bede om en tolk. I forvejen føles vi lærere ofte som en massiv autoritet, uanset hvor søde og imødekommende vi er. Ikke mindst for de forældre, der er selv er meget sparsomt uddannede eller slet ikke, og det er jo gerne i de familier, hvor der netop kan være brug for tolkebistand.
Mine kolleger og jeg har erfaret, at det gør en stor forskel, hvis vi beder om en tolk. Det kan godt være, at vi i det store billede befinder os i Danmark, hvor man taler dansk, og det lægger jeg i andre sammenhænge ikke skjul på, men i den konkrete situation med forældrene, er det jo lige så meget et praktisk problem, at jeg ikke taler kurdisk, polsk, swahili eller punjabi, som at de ikke er så gode til dansk, og da jeg allerede i kraft af min rolle og autoritet har overhånden, går der færre skår af mig ved at bede om en tolk.