Kalde folk forkerte navne.

[Anne Droid]

Da jeg var ung havde jeg en kæreste, Jens. Jeg var med til 4 sociale arrangementer i løbet af december, incl juleaften hos hans forældre. Alle 4 gange blev jeg kaldt Birgitte, ikke af Jens, men af andre.

Min søns far kaldte mig Pia. Hans far kaldte mig Lisbeth, så jeg kaldte ham for Finn. Han kiggede underligt på mig og sagde at han ikke hed Finn. Til det svarede jeg at jeg heller ikke hed Lisbeth.

Jeg hedder hverken Birgitte, Pia eller Lisbeth.

Der gik i hvert fald et halvt år inden jeg helt havde vænnet mig til min kærestes navn. Han hed ikke det jeg syntes han burde hedde. Og jeg ved ikke hvad jeg syntes han skulle hedde i stedet for. Nu har jeg lært at leve med det og det sjove er, at det er mit yndlingsnavn.

Min egen søn er jeg kommet til at kalde Mads. Det hedder han ikke og der er/var heller ikke nogen i familien eller omgangskredsen der hedder det.

[cola]

Jeg er tit blevet kaldt noget andet end mit navn af familien, men det er der faktisk en logisk forklaring, og videnskabelig forklaring på... det er noget med navne der ligger tæt på en der blir tit byttet rundt i hjernen, så det er helt naturligt.
Af fremmede der første gang får mit navn høre de fleste ikke hvad jeg rigtigt hedder så jeg blir tit kaldt Rikke. Det lever jeg fint med, for det er fremmede der ikke skal andet i mit liv end videre :-)

[cola]

http://delbart.co/2017/03/28/siger-du-o ... g-hvorfor/ der var lidt forklaring her.

[Muspel]

Min far laver altid en helgardering når han taler med mig eller min søster. Vi hedder begge MarieMuspel ( altså vores to navne ud i et)

Jeg kalder eleverne forkerte navne hele tiden. Selvom jeg godt ved, hvad de hedder. Det sker bare.

[Flora]

Min mor kalder mig jævnligt hendes mands navn. Hun er åbenbart så vant til at sige det, så det bare automatisk kommer ud

Da min mormor levede var hun gerne igennem alle børnebørnenes navne, før hun ramte rigtigt, uanset hvem af os hun talte med

Jeg selv kalder vist folk det de hedder. Kan i hvert fald ikke lige komme i tanke om episoder, hvor jeg har kaldt folk noget forkert.

[Bøtte]

Min mand har en gang kaldt mig hans ex' navn. Tror det skete fordi, han sekundet før havde hørt min kusines navn, og hun hedder det sammen som hans exkærestes datter.
Jeg tog det det pænt

Jeg kalder jævnligt mine piger for den andens navn.

[Anne Droid]

Min mormor kaldte altid min søn for Keld. Det var hun sikker på han hed. Selv om min søn kun var 3 1/2 år da hun døde, havde jeg fået ham til at reagere når oldemor kaldte ham for Keld.

Min mormor havde 27 børnebørn og nok 40 oldebørn da hun døde, og hun havde ikke problemer med at huske hvad vi alle hed. Kun søde lille Keld.

[sigge]

Jeg tror også, min mor kalder mig min søsters navn, oftere end hun kalder mig mit eget.

Min kusine har det lidt værre, for hendes mor skal først igennem sine 3 brødres navne, sin mands og sin søns, inden hun kommer i tanke om sin datters. Torben-Bo-Kent-Poul-Esben-nej-Gitte!

[dgd2007]

Jeg tror også, min mor kalder mig min søsters navn, oftere end hun kalder mig mit eget.

Min kusine har det lidt værre, for hendes mor skal først igennem sine 3 brødres navne, sin mands og sin søns, inden hun kommer i tanke om sin datters. Torben-Bo-Kent-Poul-Esben-nej-Gitte!

Ja, det er ret utroligt, sådan noget.
Men det viser da, de ikke gør forskel

[Ficus]

Mit bliver tit forvekslet med min mors, og hun bliver også tit kaldt mit. Det er både familie og venner der gør det. Har altid fået at vide at vores stemmer er ens, så dengang jeg boede hjemme og man havde fastnet, der var det tit jeg måtte lægge øre til lange samtaler, før jeg kunne bryde ind og sige at det var mig og ikke min mor.

Jeg har nogle gange kaldt min kæreste for far, men tror alle gangene har været hvor vi lige har snakket om min far eller han har været i rummet os.

Ville blive SÅ ked af det hvis min kæreste kom til at kalde mig en ekskærestes navn. Et tilfældigt navn ville nok ikke være ligeså slemt, alt efter situtationen det bliver sagt i.

[Flora]

Min mors mand har engang kaldt sin datters daværende nye kæreste for hendes ekskærestes navn. Der opstod en lang, akavet stilhed efterfølgende

[decibell]

Jeg bytter om på hundens og datterens navne. De glor begge på mig, når jeg gør det, så jeg tænker, at det ikke er blevet accepteret endnu.

[Animi]

Min far bytter konsekvent om på mit navn og min lillesøsters navn. Det er vi begge vant til nu, så vi gider ikke engang rette ham mere

Jeg har aldrig kaldt en kæreste/flirt for en anden mands navn. Det blev jeg til gengæld ved med at gøre, når jeg talte med min veninde om min sidste flirt. Hver gang var jeg sådan helt "Rasmus, nej Anders, nej jeg mener Jonas." Derfor var jeg bange for at gøre det overfor min flirt, så hver gang jeg skulle sige noget til ham måtte jeg virkelig tænke "Ham her hedder Jonas, IKKE Rasmus" :lo: