Personligt synes jeg at personen i artiklen er måske det dårligeste eksempel man overhovedet kunne have valgt! Hvis man er træt efter endnu en lang arbejdsdag og ikke har overskud til sit barn så er løsningen/symptombehandlingen da ved gud ikke at tage stoffer så man kan arbejde lidt (meget) mere! Jeg synes virkelig det er bekymrende at det åbenbart at blevet den eneste "rigtige" løsning at dope sig hvis man ikke kan klare presset. Med så mange stress-tilfælde som der nu engang er så er løsningen altså ikke kunstigt at tilføre mere energi og slet ikke på bekostning af mulig overdosing (og deraf følgende skader/ulykker).
Jeg er virkelig forarget, jeg synes det er så mega uansvarligt. I min verden svarer det til at sige at man bliver en bedre far af at drikke 1-2 øl om dagen. Jeg tror simpelthen ikke på det.
Politiken har følgende artikel (citeret fordi den er låst for ikke-abonnementer)
Lasse rækker ud efter sin smalle skuldertaske i sort læder og hiver en lille flaske frem fra forreste lomme. Flasken er i karakteristisk brunt glas med en lille glaspipette i låget til dråbedoseringer.
»Der er til i alt 20 gange, hvis man tager én pipette ad gangen. Jeg tager typisk to, hvilket svarer til 20 mikrogram LSD«, fortæller han.
De dage, jeg tager stoffet, føler jeg mig absolut som en bedre far. Jeg kan være til stede på en helt anden måde selv efter en lang arbejdsdag.
Lasse, erhvervsdrivende og far
Lasse er 31 år, driver sin egen virksomhed og er far til en søn på syv år. I mere end fire måneder har han to dage om ugen indtaget det stærke psykedeliske stof, som er opløst i flaskens indhold. Ikke for at koble af fra hverdagens stress og forventninger, men for at kunne arbejde mere koncentreret og opleve mere energi i dagligdagen.
Det har ikke alene gjort ham mere effektiv på arbejdet, det har også gjort ham til en bedre far, fortæller han.
»De dage, jeg tager stoffet, føler jeg mig absolut som en bedre far. Jeg kan være til stede på en helt anden måde selv efter en lang arbejdsdag. I stedet for at parkere min søn ovre i et hjørne med en iPad, så kan jeg finde overskuddet til at lege med Lego i flere timer med ham«, siger han.
»Jeg oplever ikke kun mere energi, men betragter også i højere grad min søn som et selvstændigt individ, hvis interesser og meninger jeg tager lige så alvorligt, som havde jeg en god ven på besøg«.
Fænomenet kaldes for mikrodosering, hvor du tager en tiende- eller tyvendedel af en moderat dosis, der almindeligvis medfører hallucinationer og sanseforstærkende effekter.
Udbredt praksis
Lasse er langtfra den eneste, som indtager psykedeliske stoffer i meget små doser. Den kulturelle trend tog for alvor fart, da den amerikanske psykolog John Fadiman i 2011 udgav bogen ’The Psychedelic Explorer’s Guide’ (på dansk: Den psykedeliske udforskers guide). Siden har man kunnet læse i internationale tidsskrifter om, hvordan det har bredt sig i miljøerne omkring Silicon Valley i Californien. Men mikrodosering er ifølge den danske forening Psykedelisk Samfund også blevet en mere udbredt praksis herhjemme.
»Vi kan ikke sige, præcis hvor mange der praktiserer det, men vi har oplevet en stigende interesse det seneste år. Vi havde lange ventelister til et seminar om mikrodosering i april, hvor der var plads til 300 personer«, fortæller Casper Berdin Møller, formand for Psykedelisk Samfund.
LSD fremgår af listen over euforiserende stoffer, der er underlagt kontrol, og er ulovligt at sælge, indtage og besidde. Men ved hjælp af en TOR-browser, der skjuler din lokation og din færden på internettet, og med betaling via bitcoins, som er en virtuel valuta, kan man bestille stofferne på det sorte marked i udlandet og og få dem leveret igennem brevsprækken, fortæller Lasse.
»Jeg bestiller typisk 20 frimærker, som størrelsesmæssigt er en fjerdedel af et almindeligt postfrimærke. Så putter du frimærket ned i noget vand og lader det opløse. Det tager en halv time, og så har du til lang tid«, fortæller han.
Frarådes af Sundhedsstyrelsen
Der er ikke en fold at finde i den hvide skjorte, som sidder tæt på en atletisk bygget krop, og med en skarp frisure lader intet til at være overladt til tilfældighederne. Da vi mødes på café, sætter han sig straks i hjørnet med overblik over hele lokalet, og man får et indtryk af en mand, der ynder at være i fuld kontrol. Det er netop den beherskede og kontrollerede brug af LSD, der vakte Lasses interesse, da han første gang hørte om det. »Jeg havde ingen erfaring med psykedeliske stoffer, før jeg gik i gang, men så hørte jeg om mikrodosering i en podcast, hvor James Fadiman var gæst. De talte om de mange fordele i forbindelse med studie og arbejde, og så begyndte jeg at eksperimentere med det«, fortæller han.
»Det snurrer lidt, og du får en kildende fornemmelse på huden. Det er en lidt euforisk og svævende fornemmelse, men jeg får meget mere energi, kan koncentrere mig over længere perioder, ser kun muligheder og ingen begrænsninger. Jeg er normalt en smule indadvendt, men bliver enormt imødekommende og kan køre på i møder op til otte timer ad gangen«, fortæller han og slår taktfast sin ene knytnæve i håndfladen.
»Men arbejde er jo bare arbejde. Det, der virkelig betyder noget, og grunden til, at jeg fortsætter, er, at jeg bliver en bedre far. Det havde jeg ikke regnet med«.
Lasse dæmper stemmen, tager en tår af sin cappuccino og følger cafépersonalet ud af lokalet med sit blik, hver gang de kommer inden for en radius af to meter.
»Jeg er generelt helt åben omkring det, men mange får stadig negative associationer til alverdens dårligdomme og narkomaner, når de hører om stoffer som LSD. Jeg skal kunne sidde over for folk og fortælle om det. I langt de fleste tilfælde forstår de jo mine bevæggrunde. Jeg er jo en ganske almindelig og fornuftig mand, som gør det. Men på grund af de associationer, der stadig er knyttet til LSD, så kan det få konsekvenser for mit arbejde«, fortæller han. Derfor har Lasse også kun ønsket at medvirke, hvis han kunne være anonym, men Politiken kender hans fulde navn.
Hvad siger videnskaben
Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der har beskæftiget sig med mikrodosering. Men det har skabt forskningsmæssig interesse, fortæller David Erritzøe, som er psykiater ved Imperial College i London og blandt andet forsker i, hvordan moderate doser af psilocybin kan afhjælpe depression.
»Det er virkelig spændende og vigtigt at undersøge nærmere, men som videnskabsperson har jeg en sund skepsis til fænomenet,« fortæller han.
»De, der mikrodoserer et stof, som er dybt ulovligt, de skal have en ret god grund til at gøre det eller være overbevist om virkningen. Du har altså hele opskriften på, hvad en god placeboeffekt bliver bagt på«, fortæller David Erritzøe, som i øjeblikket arbejder på at få godkendt et pilotprojekt om mikrodosering.
I modsætning til andre velkendte rusmidler har LSD en af de laveste skadesprofiler, hvor alkohol har den absolut højeste. Det viser en undersøgelse fra 2010 med David Nutt, professor i neuropsykofarmakologi ved Imperial College London, i spidsen. Alligevel advarer Sundhedsstyrelsen mod at bruge stoffet.
»Vi fraråder enhver brug af LSD, fordi vi kan se, at det har en række dokumenterede skader. Den væsentligste fare er, at stoffet kan udløse psykotiske tilstande, der øger risikoen for ulykker, vold og selvmord. LSD er hallucinerende, det betyder blandt andet, at sanseindtryk forvrænges. Vi har for eksempel set eksempler på personer, der tror, de kan flyve, og er hoppet ud fra et vindue med døden til følge. Det er også et meget potent stof, og du udvikler hurtigt en tolerance, hvor du skal have stadig større doser til at opnå samme ruseffekt«, fortæller Kari Grasaasen, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
»Så er vi i øvrigt glade for at kunne konstatere, at niveauet for udbredelsen af LSD blandt de unge er meget lille«, siger hun.
På trods af Sundhedsstyrelsens advarsler så har Lasse ikke tænkt sig at stoppe lige foreløbig.
»Der er uger, hvor jeg holder mig fra det, fordi jeg ikke ønsker den ekstra energi. Så jeg ved, at jeg kan stoppe fra den ene dag til den anden, men det har jeg ingen intentioner om«.
På vej ud af cafeen hiver han flasken frem igen fra taskens forreste lomme. Han trykker på pipettens røde gummitop og suger indholdet op. Han tager den op til munden, læner hovedet bagud og trykker hurtigt og diskret den psykedeliske væske ned i svælget.
»Jeg har et møde med en revisor nu«, siger han.