Droppe min veninde?

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
chokoladegris
Indlæg: 171
Tilmeldt: 16. jan 2016, 12:50
Kort karma: 24
Likede indlæg: 172

Droppe min veninde?

Indlægaf chokoladegris » 18. jun 2017, 12:06

Jeg har en veninde og har kendt hende i knap 3 år. Vi har lavet enormt meget sammen - rejse, koncerter, festival, biografture osv.
Men! Synes hun har været en enormt dårlig veninde gennem de sidste par måneder. Nogen af jer har nok fulgt med i min debat "min kæreste stoler ikke på mig" og har læst hvordan det endte mellem os, alt der er sket ved min veninde godt og de første par uger snakkede jeg meget med hende om det. Jeg fik det dog dårligere psykisk og en periode orkede jeg faktisk slet ikke at kontakte folk, hvilket har betydet at hun ikke en eneste gang har skrevet og spurgt om hvordan jeg havde det! Vi har set hinanden 2-3 gange og heller ikke der har hun spurgt ind til det. Jeg har regnet ud at hun ikke rigtig kan sætte sig ind i det og tror at hun tror hun skal gøre et stort nummer ud af det, men en besked med "hvordan har du det i dag?" havde været nok for mig!
Jeg har dog efterhånden fundet ud af at hun har fortalt det til hele sin omgangskreds omkring hvad der skete mellem mig og min ekskæreste. Hun har selv nævnt at hun har sagt det til sin familie, men efter at have deltaget i hendes fødselsdag og efter i fredags hvor jeg var sammen med hende og hendes roomie, har jeg så fundet ud af at hun har fortalt det til alle sine veninder uden overhovedet at involvere mig i det og uden egentlig at have vist nogen som helst interesse for mig.
Har haft flere episoder hvor jeg har haft brug for hende som veninde, hvor hun ikke har været der da hun selv har haft travlt og har flere gange nævnt det for hende at det har gjort mig ked af det. Jeg har været der enormt meget for hende og prøver at gøre meget for at vise interesse for hendes liv, men har altså ikke haft det vilde overskud den sidste 2,5 måned og det viser hun bare ingen forståelse for.
Hun er ellers rigtig sød, nem at snakke med og en god veninde! Jeg synes bare den manglende interesse fra hendes side bliver mindre og mindre.

Burde jeg droppe hende?
Lade venskabet flyde ud?
Prøve for 3-4. gang at fortælle hende at hun godt må være bedre til at spørge ind til mig?
Eller noget helt andet?
0
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13276

Re: Droppe min veninde?

Indlægaf Rapfisk » 18. jun 2017, 12:19

Generelt bryder jeg mig ikke om at slå op med veninder. Det er en unødvendig konflikt, synes jeg, og den kan spænde ben for en senere relation.

Når det er sagt, er det tydeligt, at du ikke stoler på hende og bruger alt for mange kræfter, du ikke har, på jeres relation. Af den grund ville jeg lade den løbe og så tage stilling til det, den dag hun evt. gerne vil mødes. I kan også bare ses lidt sjældnere, og så kan du finde andre at dele de store livsbegivenheder med.
1
Livslinjen: 70 201 201
Oddinary
Indlæg: 573
Tilmeldt: 15. jan 2016, 16:08
Kort karma: 57
Likede indlæg: 679

Re: Droppe min veninde?

Indlægaf Oddinary » 18. jun 2017, 12:42

Jeg synes ikke, den er helt god den med at hun har involveret alle i, hvad der er sket - medmindre, det kun er en kort bemærkning til info? Jeg ved ikke, hvordan omstændighederne ellers er, hvor meget hun har fortalt osv. Men jeg synes, det er mangel på hensyn, hvis hun har delt det uden at vide, hvordan du ville have det med det. Især hvis der er tale om decideret sladder med udlevering af detaljer.

Jeg forstår godt, du er træt af hende lige nu, og jeg forstår godt, du føler dig såret, når hun ikke har været god til at høre ind til dig, når det er det, du har brug for. Hvilken type er hun selv? Kræver hun selv enormt meget af dig ift. at engagere dig i hendes liv og følelser? Ift. at du skriver at hun ingen forståelse viser for, at du har haft lavt overskud?
Jeg spørger kun, fordi hvis man selv er typen der har brug for plads i samme situation, kan det nogle gange være mindre intuitivt at skulle imødekomme behov for en, der er mere som dig. Det betyder selvfølgelig ikke, at man er undskyldt, hvis du har givet udtryk for dit behov; jeg siger bare, at der måske kan være en learning curve.
Derudover, så husk at der kan være grunde til, at hendes kapacitet til at være der for dig også kan være begrænset. Hvis hun, som du siger, har travlt, er stresset, deprimeret eller der er andet, der tager hendes overskud. Igen, jeg taler ikke for, at man ikke skal støtte sin veninde i det omfang, man kan - jeg mener bare, at der også kan være grunde til at hun ikke magter at "være nok".

Du kender jeres forhold bedst, og jeg tager ikke hendes parti. Jeg synes bare sådanne ting er værd at overveje, før man tilskriver hende de værste værdier.

Det kan jo også være forskelligt, hvad man kan "bruge" sine veninder til. Måske er det ikke jer, der skal være de tætteste veninder. Men I har lavet meget sammen, og kommer godt ud af det sammen. Hvis det er værd at bevare, synes jeg I skal gøre det.
0
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 2839
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 231
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 5529

Re: Droppe min veninde?

Indlægaf Luffegås » 18. jun 2017, 12:49

Kender godt nogen veninder der bruger en i stedet for at købe et Se og Hør blad. Man er venner for at man lige kan få noget sladder man lige kan give andre.
At man ikke har tid, er en ting, men at man ikke engang kan holde tæt med de ting der sker, så ville jeg klart ikke se hende som en tæt veninde, men en okay bekendt der ikke skulle tæt på.
0
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Droppe min veninde?

Indlægaf Animi » 18. jun 2017, 12:53

For det første vil jeg sige at jeg rigtig godt kan forstå dig, og jeg tror at jeg også ville blive såret hvis jeg var i dit sted.

Når det så er sagt, så er mennesker forskellige. Og nogen er ikke særlig gode til at spørge ind til folk eller fornemme at de har brug for lidt støtte - heller ikke selvom man selv synes det burde være åbenlyst.
Du skriver at du har fortalt hende at du har behov for at hun spørger mere ind osv. Men jeg tænker at hun er typen der har brug for noget mere konkret - at du fx ringer og siger "Jeg har brug for at snakke" eller foreslå at ses fordi du gerne vil have selskab fordi du er trist.
Det er selvfølgelig et problem hvis du ikke orker det og har brug for at folk kommer til dig - og hun så samtidig er personen der ikke er god til at komme til folk, fordi hun har brug for at man beder hende om det.
Det betyder ikke at hun er et dårlig menneske eller at du kræver for meget. Det betyder bare at I på et punkt er et utrolig dårlig match.

For at komme med en sammenligning: Forestil dig et forhold, hvor kvinden gang på gang fortæller manden at hun har brug for at han viser mere interesse i hende. Og manden bliver hver gang frustreret, fordi han selv synes han viser nok interesse.
Men de har forskellige måder at vise kærlighed på, og hvor det for manden er gennem måden han hjælper kvinden med praktiske ting osv, er det for kvinden mere noget med at give gaver, skrive beskeder osv. Så manden kommer aldrig til at give en 'rigtige' form for interesse, medmindre kvinden konkret siger "Jeg har brug for at du giver små gaver, skriver flere beskeder, siger du elsker mig osv.
På samme måde kan det være at din veninde har brug for at du konkret i situationen siger "Jeg har brug for at tale med dig nu/se dig nu" osv. Og ikke det måske for hende mere 'vage' "Jeg har brug for at du er der for mig".

Så jeg tænker at du kan acceptere at hun ikke er den slag veninde der af sig selv kommer med opbakning og opmuntring - og så være glad for hendes andre gode kvaliteter og så have hende som en god veninde du kan hygge dig med, men som ikke er den afgørende støtte i hårde tider.

EDIT: Hvis jeg har skrevet noget hvor du tænker "Men det har jeg gjort!" så se bort fra det jeg skriver :)
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
chokoladegris
Indlæg: 171
Tilmeldt: 16. jan 2016, 12:50
Kort karma: 24
Likede indlæg: 172

Re: Droppe min veninde?

Indlægaf chokoladegris » 18. jun 2017, 14:28

Tak for jeres svar :-).

De informationer hun har delt med sine veninder omkring mig og min ekskæreste, er faktisk at hun har fortalt nærmest alt der er sket! Bryder mig ikke om det, for det er overfor nogle jeg ikke rigtig kender og hun har slet ikke spurgt ind til hvordan det hele har påvirket mig med alt det han har gjort mod mig. Føler lidt at hun bruger det som sladder, selvom det for mig er virkelig alvorligt det der er sket.
Vi har haft et bedre venskab forhen end nu, jeg synes tit at hun forventer lidt at jeg spørg ind til hende og interesserer mig for hende og hendes liv, hun kan godt blive lidt fornærmet hvis jeg ikke har gjort det. I fredags fortalte jeg lidt om hvordan jeg havde haft det, men hun var faktisk lidt ligeglad og skiftede bare emne.
Har flere gange skrevet (i forhold til andre ting) og sagt at jeg havde brug for at snakke osv, men hver gang jeg gjorde det blev hun helt overrasket og sagde "ej det vidste jeg ikke", selvom jeg havde nævnt det flere gange før.
Måske jeg ikke stoler på hende, men har bare brugt så meget tid på at trøste hende når hun er blevet droppet af en fyr, spurgt meget ind til det når hun har været til eksamen og altid lige skrevet en besked med held og lykke og generelt bare forsøgt at være meget opmærksom. Derfor gør det ondt at hun ingen interesse har vist overfor mig den sidste 2,5 måned. Hun har stort set ikke kontaktet mig af sig selv og når vi har været sammen, har hun slet ikke spurgt ind til mig.
0
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Droppe min veninde?

Indlægaf Animi » 18. jun 2017, 14:34

chokoladegris skrev:Tak for jeres svar :-).

De informationer hun har delt med sine veninder omkring mig og min ekskæreste, er faktisk at hun har fortalt nærmest alt der er sket! Bryder mig ikke om det, for det er overfor nogle jeg ikke rigtig kender og hun har slet ikke spurgt ind til hvordan det hele har påvirket mig med alt det han har gjort mod mig. Føler lidt at hun bruger det som sladder, selvom det for mig er virkelig alvorligt det der er sket.
Vi har haft et bedre venskab forhen end nu, jeg synes tit at hun forventer lidt at jeg spørg ind til hende og interesserer mig for hende og hendes liv, hun kan godt blive lidt fornærmet hvis jeg ikke har gjort det. I fredags fortalte jeg lidt om hvordan jeg havde haft det, men hun var faktisk lidt ligeglad og skiftede bare emne.
Har flere gange skrevet (i forhold til andre ting) og sagt at jeg havde brug for at snakke osv, men hver gang jeg gjorde det blev hun helt overrasket og sagde "ej det vidste jeg ikke", selvom jeg havde nævnt det flere gange før.
Måske jeg ikke stoler på hende, men har bare brugt så meget tid på at trøste hende når hun er blevet droppet af en fyr, spurgt meget ind til det når hun har været til eksamen og altid lige skrevet en besked med held og lykke og generelt bare forsøgt at være meget opmærksom. Derfor gør det ondt at hun ingen interesse har vist overfor mig den sidste 2,5 måned. Hun har stort set ikke kontaktet mig af sig selv og når vi har været sammen, har hun slet ikke spurgt ind til mig.


Det kan jeg virkelig godt forstå at du ikke bryder dig om, især fordi det jo ikke "bare" var et almindeligt brud, men en masse svære ting du er gået igennem :kram: Hvis jeg var dig ville jeg være rasende over at hun havde fortalt det til andre, og lige dét ville nok være en dealbreaker fra min side af. Jeg vil gerne kunne forvente at mine veninder ikke bare fortæller vidt og bredt om private sårbare ting der er sket mig.
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.

Tilbage til "Generelt"