abcd skrev:Joe skrev:Jeg er på ingen måde på vej væk fra min kæreste (så vidt jeg ved... mine meninger kan godt skifte ret spontant), så jeg vil egentlig ikke være single. Men jeg fantaserer engang imellem om at være det.
Det skyldes at jeg havde en fest som single. Mine to singleperioder (hvori der var et halvt års gåen tilbage til en fuser imellem) var nok mine vildeste, sjoveste, og mest fucked up dage. Jeg er sikker på at det er de to år jeg vil tænke på, når jeg som ældre tænker tilbage på min ungdom. Og jeg er ret overbevist om at jeg også ville have en fest med det, hvis jeg var single i dag.
Derudover har jeg sådan en ting med de første berøringer og det første kys. Min indre romantiker har sådan et fuldstændig religiøst forhold til det. Og det ærgrer mig at jeg efter planen aldrig nogensinde skal prøve det igen.
Og så møder jeg da engang imellem mænd, som jeg overvejer hvordan det ville være at kysse/knalde/være kærester med dem. For eksempel ham jeg som 14-15 årig aftalte at gifte mig med. Det kunne da være mega sjovt rent faktisk at ende sammen med ham. Eller tanker om hvordan det ville være at have en voksen arbejdsplads-affære. Eller alt muligt andet. Men på et eller andet tidspunkt omkring min 21 års fødselsdag udviklede jeg en samvittighed, der gør at jeg ikke engang kan holde ud at være utro i mine fantasier - så først skal kæresten være gået fra mig i fantasien. Det er meget besværligt (og det skal være ham der går fra mig. Jeg hader at slå op.)
Og nu kunne jeg så skrive et eller andet virkelig sødt om hvorfor jeg så bliver her (og har gjort det i seks år.)
Men vi er ikke typerne, der siger sådan noget. Men det er vel bare noget med at hans tilstedeværelse på en eller anden måde giver mig styrke og mod. Og så ville min husleje være halvdyr at betale selv, og jeg ville få en virkelig høj elregning fordi jeg er mørkeræd og har alt lys i lejligheden tændt når jeg er alene om aftenen.
Jeg ved han også kan fantasere om singlelivet (han vil vist virkelig gerne prøve Tinder), men jeg tænker at han også har sine grunde til at blive. Måske at jeg giver virkelig dyre gaver, er temmeligt svær at chokere, eller at det er for besværligt at være hjemløs. Det må han rode med.
Kan I ikke bare have et af de der åbne forhold? Så kan du knalde en kollega, han kan knalde en fra Tinder og I kan fortsætte med at spare på elregningen.
I princippet jo. Men der er jo forskel på hvad der i fantasien kunne være fedt, og hvad man rent faktisk gerne vil gå ind i. Og vi er vist nok i virkeligheden temmeligt monogame. Men det betyder ikke at man ikke kan fantasere over andre scenarier.