vibbsen skrev:landsbytossen skrev:Nogle folk, som tror, det er nok at få taget en DNA-test, uploade testen på hjemmesider til sammenligning af DNA-tests, og vupti har de et stamtræ med 16 generationer - uden de aner, hvem deres egne bedste- og oldeforældre er.
Så du siger at DNA tests ikke kan spore vores aner 4-5 generationer tilbage ???? Ej..Hvor strengt....
Eller måske er det meget godt...For jeg tænker at 4.-5. generation vil sidde op på deres sky, iført englevinger, bue & pil, og tænke "Fuuuuuck....Hvor pinligt at det er vores efterkommere.....Hvor dum har man egentlig lov til at være"
Jo, de kan godt spore aner 4-5 generationer tilbage og længere end det. Men de kan ikke sætte navn på anerne. Et DNA match har 2 tal som giver et skøn på, hvor langt tilbage de fælles aner er. Shared Centimorgans er det totale fælles DNA og så er der Longest Block. Man kan altså se, man har fælles aner men ikke, hvem de er.
Det kræver, man selv laver et stamtræ. Har personen man matcher med også lavet et stamtræ, kan man sammenligne for personsammenfald. Evt. arbejde med den andens aner for at finde ud af, hvordan man er i slægt.
DNA-tests er meget brugbare i slægtsforskning, hvis bare man selv har lavet det grundlæggende. Mange af mine matches er aner født før 1800. Dem kunne jeg ikke bruge til noget, hvis ikke jeg havde styr på mine aner efter 1800.
I et enkelt tilfælde har jeg et match, hvor den fælles ane er født før 1600, altså før kirkebøgernes start ca. 1640. Fordi jeg har en stor database med efterkommere kunne jeg hjælpe dette match med et par generationer i vedkommendes slægt og hvordan vi var i slægt.
DNA-tests kan altså bekræfte oplysningerne i kirkebøger. F.eks har et af mine matches fået afkræftet rygtet om, at et barn skulle være resultatet af et sidespring, fordi vores match er via den officielle fader.
Min mening står ikke til diskussion.
"Hvad skal vi med folk, der læser statskundskab ? Det kommer der bare sådan nogle som Svend Auken ud af"
Citat: Mogens Glistrup