Smiling_Goat skrev:abcd skrev:DetSorteCirkus skrev:abcd skrev:Folk der ikke har kørekort selv om de 18 år er langt bag dem. Jeg forstår ikke hvordan man kan hutle sig igennem tilværelsen uden kørekort. Medmindre selvfølgelig man bare kører uden.
Jeg undrer mig til gengæld over, at du går ud fra, at alle uden kørekort hutler sig igennem livet.
Alene det, at der også findes mennesker med råd til kørekort og bil, som vælger det fra, burde inspirere til et lidt større udsyn.
Men jeg er også så liberal mht. livsstile, der er anderledes end min egen, at jeg som udgangspunkt går ud fra, at andre har udmærket forstand og styr på deres egen tilværelse.
Jeg tror ikke seriøst at folk uden kørekort hutler sig igennem livet. Jeg troede det ville være åbenlyst at det var ment spøgefuldt når jeg brugte et ord som "hutler" om livet uden et luksus-gode som et kørekort. Hvis mit ordvalg virker overdrevet i forhold til emnet, er det normalt fordi jeg prøver at være morsom. Jeg bruger ikke smileys, jeg hader dem, så jeg må forsøge med andre ting, men jeg er åbenbart dårlig til det. Det undrer mig at folk vil undvære et kørekort fordi jeg synes det er enormt praktisk at have, og jeg synes det giver en masse muligheder, men det er uskyldig undren, der er ingen fordømmelse gemt i det.
I samme boldgade undrer det mig at nogle mennesker undværer en opvaskemaskine. Mine forældre har først fået en som pensionister. I mange år virkede det som om det nærmest var et princip for dem at opvasken skulle klares i hånden.
Det lyder lidt til, det er min livsstil, du har svært ved at forstå
Jeg er 29 år gammel og er først kommet i gang med at tage kørekort nu - udelukkende fordi alle andre påstår, jeg har brug for det. Jeg skal bare bruge det, så jeg kan skrive det på jobansøgninger. Jeg har ingen interesse i at rent faktisk eje en bil.
Jeg har heller ingen opvaskemaskine og har aldrig savnet én. Det handler bare om at tage opvasken løbende og indrette sig efter den både mht. Møblement og tid.
Jeg har i øvrigt heller ikke nogen vaskemaskine, men klarer tøjvasken i en fælles vaskekælder.. Og jeg kunne aldrig finde på at bruge tørretumbleren.
Jeg havde ikke noget musikanlæg, før jeg mødte min kæreste (jeg brugte min pc,) ligesom jeg primært så film på samme pc. I nogle år boede jeg i et lille værelse uden køkken (heller ikke et fælles.) Det løste jeg ved at købe en mikroovn og nogle kogeplader.
Den livsstil, du siger, du ikke kan forstå, kalder jeg udtryk for evnen til at tilpasse sig
Selvom der er mange ting andre mennesker gør, som jeg har svært ved at forstå (og altså godt kan forstå hvad abcd mener), så er evnen til at tilpasse sig, noget der i dén grad er blevet kvalt i forsørgersamfundet.
Hurra for at nogle mennesker kan finde ud af at tilpasse deres tilværelse til deres økonomi og livssituation. Hurra for folk som dig!
Jeg ville DØ uden ordentlig lyd til min musik og jeg kan ikke forstå at man ikke har behovet. Jeg kan godt anerkende og indse at andre ikke har samme behov. Men forstå? Det er svært
På samme måde som andre har et udtalt behov for at få børn og ikke kommer til at forstå, sådan rigtigt forstå, at man overhovedet kan leve uden.