Elverpigen skrev:Jeg synes, at jeg er blevet udsat for nærighed, men det gør den anden part i historien måske også?
I foråret skulle en bekendt ud at rejse et par gange og manglede nogen til at passe sit dyr.
Nu kommer det lidt spegede: Jeg havde egentligt ikke regnet med at få noget for det, men h*n ville give mig 100 kr pr dag for tjansen med at fodre og ordne kattebakken dagligt, hvilket blev overført. Så langt så godt.
H*n har travlt og kommer hurtigt ud ad døren, så jeg får en besked om, at der muligvis ikke er nok grus til kattebakken og hvilket mærke h*n bruger. Ganske rigtigt løber posen tør, og jeg køber en ny af samme slags og i den forretning h*n har beskrevet. Sidste dag skriver jeg en status på kattens velfærd etc. til hjemkomsten og får en besked tilbage med tak fordi jeg har passet godt på katten.
Så er det, at jeg et eller andet sted forventer, at udgifter til et dyr er noget, som ejeren betaler - selv om kattegrus ikke koster mere end en pakke rugbrød, så er det den mindste del af besværet med at bakse rundt med sådan en ekstra pose. Det sker dog ikke, og vi mødes ikke tilfældigt gennem den fælles aktivitet, så jeg sender en anmodning med navnet Kattegrus på MobilePay. Den er nu udløbet.
Nu synes katteejeren sikkert, at jeg er den nærige.
På min side synes jeg, at katteejeren er den nærige, der ikke gider afholde sit dyrs udgifter. Jeg har ikke lyst til at passe en anden gang, for hvis der kommer andre udgifter til et dyr, som jeg har ansvaret for, mangler jeg nu tilliden til, at mine udlæg bliver refunderet - det kunne i værste fald være en dyrlægeregning.
Det er sådan en af livets småsten i sandalerne, for lidt til at gøre et større nummer ud af, men stadig irriterende. Irriterende, fordi jeg synes det er dårlig stil at efterlade ekstra besvær i kombination med heller ikke at refundere udgiften.
Jeg erkender, at det godt kan være, at jeg går i små sko her. For mig er det mere princippet, og jeg vil gerne selv vælge, hvornår jeg har lyst til at give.
Helt sikkert burde vedkommende have betalt for gruset selv. Det kan selvfølgelig være at de glemte det midt i alt feriehalløjet, men så burde de stadig have reageret på din anmodning.
Havde en lignende med en veninde for nylig. Jeg bor i London og der er utrolig mange derhjemme som gerne vil have varer, som ikke kan leveres til DK, sendt til mig. Jeg er som udgangspunkt helt i orden med at tage imod dem og sende dem videre, men en tur på posthuset herovre tager mig snildt 45min, dvs. stort set hele min frokostpause, så derfor gør jeg det altså ikke for hvem som helst, og ikke ret ofte. Og så koster det snildt 150-300kr. at sende en pakke hjem.
Der har så været nogle stykker som har foreslået at jeg bare tager varerne med næste gang jeg skal til Danmark, og det er som udgangspunkt fint med mig, men jeg rejser normalt kun med håndbagage, og hvis jeg skal tjekke en kuffert ind for at få plads til deres ting, så er det jo oftest også £20 oveni billetprisen - så gratis er det jo bestemt ikke.
Det er der så en del som synes gør MIG nærig, og jeg skal være ærlig og sige at jeg gerne havde afskrevet den udgift totalt hvis jeg kunne, men jeg har siddet meget stramt i det de sidste par år, og det løber virkelig hurtigt op hvis der er en håndfuld som lige skal have dit og dat med fra London et par gange årligt - så jeg har desværre ikke råd til at være large med sådan nogle beløb lige pt.
Sidst jeg sagde ja var til én af de meget få som jeg stadig gerne vil gøre sådan en tjeneste, og jeg tror bestemt ikke at hun tog for givet at det tog enormt meget af min tid, var besværligt og gjorde at jeg ikke fik frokost den dag, men da pakken var sendt og jeg sendte hende et billede af kvittering så hun kunne tracke pakken, skete der så heller ikke mere der.
Så jeg endte med at måtte bede om de vistnok 120 bobs som det kostede efter lige at have ventet lidt for at se om det mon bare var en slip-up eller noget.