DetSorteCirkus skrev:eks-Maupassant skrev:sigge skrev:Tilbage til mine tipoldeforældre er alle vist født og opvokset i Danmark. Min oldefar (morfars far) gik op i slægtsforskning og har ført slægten helt tilbage til Gorm den Gamle. Men undervejs gik det vist også gennem noget russisk eller tysk (oldefar snød og tog ikke den direkte linje udelukkende gennem mandlige efterkommere, han var nødt til at gå gennem kvinder i nogle led for at nå helt tilbage). Da han så var færdig med sin egen familie, ville oldefar se lidt på sin svigerdatters (min mormors) slægt, men da han kom nogle led tilbage stødte han på "tatere", og så stoppede forskningen der. For "sådan nogle" kunne man jo ikke være i familie med! Min mormor var nu også lidt mørk i det, så det virker slet ikke usandsynligt.
Min morfar gik også meget op i slægtsforskning, og han førte os tilbage til Djenghis Kahn, hvilket beskadigede hans troværdighed som slægtsforsker så meget for mig at jeg aldrig var interesseret i at høre mere om hans undersøgelser. Jeg betvivler at god arkivering var en høj prioritet omkring Khanen.
Jeg har ofte knap så seriøse slægtsforskere mistænkt for at lade sig forblænde af et navn for derefter at digte videre selv.
Fx. var der engang en familie, som fortalte mig, at de skam stammede fra en kendt søhelt. Da jeg spurgte lidt ind til deres opdagelse, viste der sig ikke at være mere i den historie end, at de havde samme efternavn og derfor gik ud fra, at de så på en eller anden måde var beslægtede med manden.
Jeg var ikke imponeret. For det første er der flere forskellige slægter med samme efternavn, og for det andet stammer vi jo allesammen fra kendisser, hvis det ikke skal være i lige eller tilnærmelsesvis lige linie.
Der har tidligere været uheldige erfaringer med professionelle "slægtsforskere". F.eks Dansk Slægtsforskning, Fredericia har lavet flere bøger på bestilling fra familier, hvor opdigtede personer er skrevet på anetavlen for at være missing link til kendte personer. Firmaet eksisterer heldigvis ikke mere.
Der var også Sixten Otto Brenner. En meget dygtig og professionel slægtsforsker. Desværre er mange af hans slægtsbøger ikke papiret værd, de er trykt på. Han kunne sælge flere bøger til private ved at være kreativ (endnu et eksempel på, der var penge i at lave bøger til private med kendte aner uden der var en familiemæssig relation). Da hans nummer blev for kendt, flyttede han til Sverige og lavede et omfattende værk med Gorm den Gamles efterkommere. Dette værk om Gorm er der vist endnu ingen, der har fundet fejl i.