Skumfidusen skrev:LadyFox skrev:Jeg synes heller ikke det ville give mening i din situation - altså, hverken du eller moderen ønsker at du var involveret, og der stod endda en anden mand fra fødslen klar til at tage pladsen som far. Jeg kan ikke rigtig se det positive i hvis du skulle ind og være far, når nu der ikke er nogen der ønsker det, og så synes jeg at der er en anden i farrollen spiller en stor rolle, selvom du ikke er der magler barnet jo ikke en far - og som jeg ser det er ham der vælger barnet til en bedre far end du ville have været.
Jeg kan så ikke forstå du ikke har lyst til at være i dit barns liv, at du ikke føler noget omkring det - for det ville jeg gøre, selvom jeg ikke vil have børn. Så snart de er født så ER de her jo. Men selvom jeg ikke forstår det tror jeg jeres løsning er for det bedste for barnet. Men jeg tror ikke jeg ville kunne få mig selv til at få børn med en der før havde kunne være så ligeglad med sit barn. For det synes jeg er voldsomt, og jeg forstår ikke man kan have så lidt interesse i liv man selv har sat i verden.
Jeg har vitterligt aldrig følt mig som andet end en sæddoner. Det er nok derfor. Jeg havde ingen relation til moren, har ikke været til stede i nogen form under graviditeten. Det var mig helt, helt fremmed og da adoptionsanmodningen kom, syntes jeg mest af alt det var at få nogle formaliteter på plads omkring noget, der jo altid havde været sådan. Han er ikke "mit" barn og har aldrig været det. Han er nogen andres barn, som jeg har været behjælpelig med at få lavet.
Sådan helt rationelt forstår jeg det godt, og som sagt synes jeg også at det lyder som den bedste løsning, for alle involverede. Og det vigtigste er jo at det her barn ikke mangler noget, og det lyder det jo ikke til han gør. Hans far ikke den biologiske.
Når jeg ikke forstår det helt, så er det nok fordi jeg trækker følelser med ind i debatten og ikke kun kan se rationelt på det. Og der tror jeg ikke jeg kan sige mig fri fra at være farvet af at være det barn i klassen der ikke havde en far, fordi ham der skulle være min far bare magtede. Og jeg altså har nogle stærke følelser omkring emnet der gør mig lidt firkantet og fordomsfuld.