Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Jeg ved ikke helt om man ikke må sige det. Det må man måske nok, men alligevel.
Jeg sidder og ser Polar på Netflix med min mand, og jeg kan ikke holde ud at se vold udpenslet på den måde. Det sidste kvarter har jeg haft lukkede øjne og nu er jeg gået ud for at hente noget at drikke.
Jeg synes egentlig at man er småsyg i bøtten, hvis man synes det er fedt!
Og jeg er ikke sart ellers. Jeg har stået med lidt af hvert i mit arbejde. Også de groteske ting med udsplattet hjernemasse og ofre for seriøs vold. Det, altså skaderne i sig selv, rører mig ikke. Men de der voldsorgier, der er i stort set alle film i dag - bortset fra kærlighedskomedier og familiefilm - forstår jeg bare ikke. Hvorfor?
Edit: jeg mener det faktisk. Jeg tænker at der er noget galt i roen på folk, der synes det er fedt.
Jeg sidder og ser Polar på Netflix med min mand, og jeg kan ikke holde ud at se vold udpenslet på den måde. Det sidste kvarter har jeg haft lukkede øjne og nu er jeg gået ud for at hente noget at drikke.
Jeg synes egentlig at man er småsyg i bøtten, hvis man synes det er fedt!
Og jeg er ikke sart ellers. Jeg har stået med lidt af hvert i mit arbejde. Også de groteske ting med udsplattet hjernemasse og ofre for seriøs vold. Det, altså skaderne i sig selv, rører mig ikke. Men de der voldsorgier, der er i stort set alle film i dag - bortset fra kærlighedskomedier og familiefilm - forstår jeg bare ikke. Hvorfor?
Edit: jeg mener det faktisk. Jeg tænker at der er noget galt i roen på folk, der synes det er fedt.
10
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
SAGA skrev:Jeg var heller ikke imponeret, men jeg holdte ud fordi jeg har en stor svaghed for Hr. Mikkelsen
Jeg kan også godt lide Mads Mikkelsen og var egentlig okay med filmen indtil hans tortur scene. Det var jo bare en actionfilm og det var fint nok.
Det er fordi jeg ikke forstår nødvendigheden af at det skal være så sygt. Filmen bliver jo ikke mere uhyggelig af den grund. Den bliver bare dum (og virkelig ulækker).
0
- LaMariposa
- Indlæg: 16996
- Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
- Kort karma: 3556
- Likede indlæg: 41320
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
dykkersild skrev:Smiling_Goat skrev:Og jeg vil godt bare tale om vejret.
Kan vi godt snart tale om vejret igen?
Jaaa - hold kæft hvor jeg ikke orker at cykle på job i morgen i pisse regnvejr.
Har lige krydset landet i en blanding af regn, mørke og tåge (tilsat et par uheld). Det kan heller ikke anbefales. Men det ville klart have været værre, hvis jeg skulle have gjort det på cykel
0
Be brave
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Orchidea skrev:Jeg ved ikke helt om man ikke må sige det. Det må man måske nok, men alligevel.
Jeg sidder og ser Polar på Netflix med min mand, og jeg kan ikke holde ud at se vold udpenslet på den måde. Det sidste kvarter har jeg haft lukkede øjne og nu er jeg gået ud for at hente noget at drikke.
Jeg synes egentlig at man er småsyg i bøtten, hvis man synes det er fedt!
Og jeg er ikke sart ellers. Jeg har stået med lidt af hvert i mit arbejde. Også de groteske ting med udsplattet hjernemasse og ofre for seriøs vold. Det, altså skaderne i sig selv, rører mig ikke. Men de der voldsorgier, der er i stort set alle film i dag - bortset fra kærlighedskomedier og familiefilm - forstår jeg bare ikke. Hvorfor?
Edit: jeg mener det faktisk. Jeg tænker at der er noget galt i roen på folk, der synes det er fedt.
Jeg duer heller ikke til det, jeg kan have det helt underligt i kroppen efter sådan en film, ikke som i at jeg får kvalme men jeg synes det er så rystende at se på og ideen om et der er folk der har skrevet det, spillet det og besluttet at det skal man kunne se i deres film kan godt gøre mig alvorligt bekymret for hvordan man kommer frem til det uden at der antageligt er nogen der er seriøst bekymret for om man egentlig er rigtig klog.
For efterhånden en del år siden fik jeg rodet mig ud i at se back to Cold Mountain, det var før jeg fik barn, jeg var kommet fra en alt for hård tur mens jeg stadig brugte kørestol og havde så ondt i ryggen at jeg bare var nødt til at blive distraheret fra det med alle midler og så er det ikke en mulighed at slukke og sidde i stilhed og læse eller noget, så jeg endte med at se den her film færdig, men den var så rædselsfuld og modbydelig at det tog mig over en uge at få den der følelse af at være blevet dybt rystet ud af kroppen.
Jeg tror det var fordi det ikke engang "kun" var vold,, men en hel samling af de mest frastødende og afskyelige scenarier man overhovedet har kunnet udtænke, blandt andet ser man en mor blive tortureret for at lokke hendes voksne drenge frem og det så ser man hvordan de og deres far bliver slagtet foran hende, hun lever videre uden at kunne tale efter at have fået ødelagt sin hals da hun blev tortureret ved nærmest at blive garroteret..
Der er en såkaldt guds mand der er ved at drukne sin slave fordi hun er gravid med hans barn og han synes han gør hende en tjeneste,, der bliver vist hvordan den mandlige hovedrolle der er sat i håndjern i en lang række med andre der bliver mejet ned og at han så ligger der i den bagende sydstatssol lænket til et bjerg af stinkende lig, og det bliver bare ved, på et tidspunkt kommer han forbi et vandløb hvor der ligger en rådnende tyr som de så saver i stykker mens de brækker sig over stanken,ø.
Jeg har ikke noget imod at man får det hele med når man laver den slags film, men at tilføje alt hvad man kan komme på af scener med det værste af værste, det har jeg svært ved at se formålet med,man kan jo godt vise at omstrejfende og sultende nordstats soldater var noget at frygte uden det behøver blive til et orgie i det værste af det værste.
1
- kidkomb
- Indlæg: 16302
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
- Kort karma: 4454
- Geografisk sted: Ude med riven
- Likede indlæg: 47639
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Orchidea skrev:Jeg ved ikke helt om man ikke må sige det. Det må man måske nok, men alligevel.
Jeg sidder og ser Polar på Netflix med min mand, og jeg kan ikke holde ud at se vold udpenslet på den måde. Det sidste kvarter har jeg haft lukkede øjne og nu er jeg gået ud for at hente noget at drikke.
Jeg synes egentlig at man er småsyg i bøtten, hvis man synes det er fedt!
Og jeg er ikke sart ellers. Jeg har stået med lidt af hvert i mit arbejde. Også de groteske ting med udsplattet hjernemasse og ofre for seriøs vold. Det, altså skaderne i sig selv, rører mig ikke. Men de der voldsorgier, der er i stort set alle film i dag - bortset fra kærlighedskomedier og familiefilm - forstår jeg bare ikke. Hvorfor?
Edit: jeg mener det faktisk. Jeg tænker at der er noget galt i roen på folk, der synes det er fedt.
Tak! Jeg forstår simpelthen ikke hvordan folk kan se på de ting. Game of Thrones.... Are you kidding me?!
Jeg er stadig ikke kommet mig over Geoffrey. Jeg stoppede med at se den efter han foldede sig ud.
Jeg måtte gå på YouTube og finde klippet med hans død (der nåede vi jo ikke at se til) og se det flere gange.
Jeg har lige været til Morricone koncert og de havde valgt at køre en storskærm med klip fra de film musikken er med i. Why?? Vi taler feks Django Unchained. Wtf? Det har jeg ikke bedt om! Jeg er til klassisk koncert? Hvad hvis jeg havde haft børn med?
1864? Nix, det måtte jeg stoppe efter Pilou gik igang.
Hotlips indlæg? Det sprang jeg over uden at læse detaljerne. For jeg har læst bogen og jeg kan ikke få det ud af hovedet. Jeg får lyst til at kaste op.
Jeg kan ikke sove i dagevis og billederne rider mig som en mare inde i hovedet. I måneder. Nogle ting i årevis, som dukker op i min bevidsthed nu og da.
Jeg kan ikke forstå behovet for al den ondskab.
Det er ikke blod eller smat eller sår eller noget som helst.
Kan sagtens se bilulykker osv Bones feks. Det er når ondskaben bliver grafisk. Tortur osv. Jeg KAN ikke have det og jeg er helt enig med dig; folk der synes at det bare er helt ok og at det er mig der er sart synes jeg egentlig er uhyggeligt forstyrrede. Sorry.
6
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
- LadyFox
- Indlæg: 19610
- Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
- Kort karma: 2444
- Geografisk sted: Kbh
- Likede indlæg: 46095
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
kidkomb skrev:Orchidea skrev:Jeg ved ikke helt om man ikke må sige det. Det må man måske nok, men alligevel.
Jeg sidder og ser Polar på Netflix med min mand, og jeg kan ikke holde ud at se vold udpenslet på den måde. Det sidste kvarter har jeg haft lukkede øjne og nu er jeg gået ud for at hente noget at drikke.
Jeg synes egentlig at man er småsyg i bøtten, hvis man synes det er fedt!
Og jeg er ikke sart ellers. Jeg har stået med lidt af hvert i mit arbejde. Også de groteske ting med udsplattet hjernemasse og ofre for seriøs vold. Det, altså skaderne i sig selv, rører mig ikke. Men de der voldsorgier, der er i stort set alle film i dag - bortset fra kærlighedskomedier og familiefilm - forstår jeg bare ikke. Hvorfor?
Edit: jeg mener det faktisk. Jeg tænker at der er noget galt i roen på folk, der synes det er fedt.
Tak! Jeg forstår simpelthen ikke hvordan folk kan se på de ting. Game of Thrones.... Are you kidding me?!
Jeg er stadig ikke kommet mig over Geoffrey. Jeg stoppede med at se den efter han foldede sig ud.
Jeg måtte gå på YouTube og finde klippet med hans død (der nåede vi jo ikke at se til) og se det flere gange.
Jeg har lige været til Morricone koncert og de havde valgt at køre en storskærm med klip fra de film musikken er med i. Why?? Vi taler feks Django Unchained. Wtf? Det har jeg ikke bedt om! Jeg er til klassisk koncert? Hvad hvis jeg havde haft børn med?
1864? Nix, det måtte jeg stoppe efter Pilou gik igang.
Hotlips indlæg? Det sprang jeg over uden at læse detaljerne. For jeg har læst bogen og jeg kan ikke få det ud af hovedet. Jeg får lyst til at kaste op.
Jeg kan ikke sove i dagevis og billederne rider mig som en mare inde i hovedet. I måneder. Nogle ting i årevis, som dukker op i min bevidsthed nu og da.
Jeg kan ikke forstå behovet for al den ondskab.
Det er ikke blod eller smat eller sår eller noget som helst.
Kan sagtens se bilulykker osv Bones feks. Det er når ondskaben bliver grafisk. Tortur osv. Jeg KAN ikke have det og jeg er helt enig med dig; folk der synes at det bare er helt ok og at det er mig der er sart synes jeg egentlig er uhyggeligt forstyrrede. Sorry.
Jeg elsker voldelige film, gerne med tortur og den slags. Jeg synes dog ikke andre er sarte fordi de ikke bryder sig om af se det, overhovedet. Det kan jeg faktisk godt forstå hvis man ikke synes er rart.
Jeg kan dog ikke forstå hvorfor det skulle gøre mig små-syg i bøtten, altså, det er fiktion der er ingen ofte. Og altså, jeg ved godt at man ikke må smadre, torturerer og myrde i virkeligheden og det er heller ikke noget jeg hverken har lyst til at se på, deltage i eller synes på nogen måde er okay i virkeligheden. Jeg synes bare der er nogle andre rammer inden for fantasi end der er i virkeligheden.
3
...
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
LadyFox skrev:kidkomb skrev:Orchidea skrev:Jeg ved ikke helt om man ikke må sige det. Det må man måske nok, men alligevel.
Jeg sidder og ser Polar på Netflix med min mand, og jeg kan ikke holde ud at se vold udpenslet på den måde. Det sidste kvarter har jeg haft lukkede øjne og nu er jeg gået ud for at hente noget at drikke.
Jeg synes egentlig at man er småsyg i bøtten, hvis man synes det er fedt!
Og jeg er ikke sart ellers. Jeg har stået med lidt af hvert i mit arbejde. Også de groteske ting med udsplattet hjernemasse og ofre for seriøs vold. Det, altså skaderne i sig selv, rører mig ikke. Men de der voldsorgier, der er i stort set alle film i dag - bortset fra kærlighedskomedier og familiefilm - forstår jeg bare ikke. Hvorfor?
Edit: jeg mener det faktisk. Jeg tænker at der er noget galt i roen på folk, der synes det er fedt.
Tak! Jeg forstår simpelthen ikke hvordan folk kan se på de ting. Game of Thrones.... Are you kidding me?!
Jeg er stadig ikke kommet mig over Geoffrey. Jeg stoppede med at se den efter han foldede sig ud.
Jeg måtte gå på YouTube og finde klippet med hans død (der nåede vi jo ikke at se til) og se det flere gange.
Jeg har lige været til Morricone koncert og de havde valgt at køre en storskærm med klip fra de film musikken er med i. Why?? Vi taler feks Django Unchained. Wtf? Det har jeg ikke bedt om! Jeg er til klassisk koncert? Hvad hvis jeg havde haft børn med?
1864? Nix, det måtte jeg stoppe efter Pilou gik igang.
Hotlips indlæg? Det sprang jeg over uden at læse detaljerne. For jeg har læst bogen og jeg kan ikke få det ud af hovedet. Jeg får lyst til at kaste op.
Jeg kan ikke sove i dagevis og billederne rider mig som en mare inde i hovedet. I måneder. Nogle ting i årevis, som dukker op i min bevidsthed nu og da.
Jeg kan ikke forstå behovet for al den ondskab.
Det er ikke blod eller smat eller sår eller noget som helst.
Kan sagtens se bilulykker osv Bones feks. Det er når ondskaben bliver grafisk. Tortur osv. Jeg KAN ikke have det og jeg er helt enig med dig; folk der synes at det bare er helt ok og at det er mig der er sart synes jeg egentlig er uhyggeligt forstyrrede. Sorry.
Jeg elsker voldelige film, gerne med tortur og den slags. Jeg synes dog ikke andre er sarte fordi de ikke bryder sig om af se det, overhovedet. Det kan jeg faktisk godt forstå hvis man ikke synes er rart.
Jeg kan dog ikke forstå hvorfor det skulle gøre mig små-syg i bøtten, altså, det er fiktion der er ingen ofte. Og altså, jeg ved godt at man ikke må smadre, torturerer og myrde i virkeligheden og det er heller ikke noget jeg hverken har lyst til at se på, deltage i eller synes på nogen måde er okay i virkeligheden. Jeg synes bare der er nogle andre rammer inden for fantasi end der er i virkeligheden.
Mit problem med at se de her ting er, at fantasien vel desværre ikke nødvendigvis overgår virkeligheden?
At de her grusomheder, som bliver gengivet på film mm, rent faktisk kunne finde og sikkert finder sted, nogle steder i verden.
Jeg krymper mig inden i ved grove volds scener, tortur på film osv. Også selv om jeg godt ved det er film.
Og jeg kan ikke holde ud at se på det. Lyden af slag kan jeg heller ikke med.
Men det er nok også fordi, det kommer for tæt på. Fordi det vækker minder om noget, jeg helst ikke vil mindes om.
Jeg synes f.eks Sons of Anarchy var/er en fantastisk serie, men jeg har vel reelt ikke set det halve af den, fordi jeg har kigget væk når scenerne blev for grumme.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at mennesket er det mest grusomme af alle dyr, for de færreste andre dyr udøver vold og deslige "bare fordi".
4
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Jeg gider ikke håndbold.
Jeg synes det er drønkedeligt. Jeg faldt i søvn til kampen i går.
Jeg synes det er drønkedeligt. Jeg faldt i søvn til kampen i går.
1
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
IrmaPigen skrev:Jeg gider ikke håndbold.
Jeg synes det er drønkedeligt. Jeg faldt i søvn til kampen i går.
Tilmed irriterer Mikkel Hansen mig. Stort set hver gang han bliver interviewet virker han som om det rager ham en høst blomst.
Så lad dog være med at stille op, når du ikke gider journalister og deres spørgsmål.
0
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
IrmaPigen skrev:IrmaPigen skrev:Jeg gider ikke håndbold.
Jeg synes det er drønkedeligt. Jeg faldt i søvn til kampen i går.
Tilmed irriterer Mikkel Hansen mig. Stort set hver gang han bliver interviewet virker han som om det rager ham en høst blomst.
Så lad dog være med at stille op, når du ikke gider journalister og deres spørgsmål.
Jeg ser det ikke som om, det rager ham en høstblomst, men han virker meget introvert, ser ikke folk i øjnene når han bliver interviewet.
Så tror faktisk ikke, han bryder sig ret meget om det.
Nu er det vel ikke et krav, at man skal elske at blive interviewet, for at kunne spille på et landshold?
2
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
TinaW skrev:IrmaPigen skrev:IrmaPigen skrev:Jeg gider ikke håndbold.
Jeg synes det er drønkedeligt. Jeg faldt i søvn til kampen i går.
Tilmed irriterer Mikkel Hansen mig. Stort set hver gang han bliver interviewet virker han som om det rager ham en høst blomst.
Så lad dog være med at stille op, når du ikke gider journalister og deres spørgsmål.
Jeg ser det ikke som om, det rager ham en høstblomst, men han virker meget introvert, ser ikke folk i øjnene når han bliver interviewet.
Så tror faktisk ikke, han bryder sig ret meget om det.
Nu er det vel ikke et krav, at man skal elske at blive interviewet, for at kunne spille på et landshold?
Ja, han virker som om han er virkelig genert.
Og undgå interviews er svært, når man er en af verdens bedste håbdboldspillere.
0
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
IrmaPigen skrev:Jeg gider ikke håndbold.
Jeg synes det er drønkedeligt. Jeg faldt i søvn til kampen i går.
Det er altid ærgerligt når en finale er for ensidig, også selv om man synes håndbold er meget hyggeligt at se.
Efterhånden som tiden skred frem, blev det jo mere og mere usandsynligt at Norge skulle have noget chance for at komme tilbage.
0
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Bøtte skrev:TinaW skrev:IrmaPigen skrev:IrmaPigen skrev:Jeg gider ikke håndbold.
Jeg synes det er drønkedeligt. Jeg faldt i søvn til kampen i går.
Tilmed irriterer Mikkel Hansen mig. Stort set hver gang han bliver interviewet virker han som om det rager ham en høst blomst.
Så lad dog være med at stille op, når du ikke gider journalister og deres spørgsmål.
Jeg ser det ikke som om, det rager ham en høstblomst, men han virker meget introvert, ser ikke folk i øjnene når han bliver interviewet.
Så tror faktisk ikke, han bryder sig ret meget om det.
Nu er det vel ikke et krav, at man skal elske at blive interviewet, for at kunne spille på et landshold?
Ja, han virker som om han er virkelig genert.
Og undgå interviews er svært, når man er en af verdens bedste håbdboldspillere.
Ja, det er det selvfølgelig, men derfor behøver han jo ikke synes det er den del af hans job, der er den fedeste.
0
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
LadyFox skrev:kidkomb skrev:Orchidea skrev:Jeg ved ikke helt om man ikke må sige det. Det må man måske nok, men alligevel.
Jeg sidder og ser Polar på Netflix med min mand, og jeg kan ikke holde ud at se vold udpenslet på den måde. Det sidste kvarter har jeg haft lukkede øjne og nu er jeg gået ud for at hente noget at drikke.
Jeg synes egentlig at man er småsyg i bøtten, hvis man synes det er fedt!
Og jeg er ikke sart ellers. Jeg har stået med lidt af hvert i mit arbejde. Også de groteske ting med udsplattet hjernemasse og ofre for seriøs vold. Det, altså skaderne i sig selv, rører mig ikke. Men de der voldsorgier, der er i stort set alle film i dag - bortset fra kærlighedskomedier og familiefilm - forstår jeg bare ikke. Hvorfor?
Edit: jeg mener det faktisk. Jeg tænker at der er noget galt i roen på folk, der synes det er fedt.
Tak! Jeg forstår simpelthen ikke hvordan folk kan se på de ting. Game of Thrones.... Are you kidding me?!
Jeg er stadig ikke kommet mig over Geoffrey. Jeg stoppede med at se den efter han foldede sig ud.
Jeg måtte gå på YouTube og finde klippet med hans død (der nåede vi jo ikke at se til) og se det flere gange.
Jeg har lige været til Morricone koncert og de havde valgt at køre en storskærm med klip fra de film musikken er med i. Why?? Vi taler feks Django Unchained. Wtf? Det har jeg ikke bedt om! Jeg er til klassisk koncert? Hvad hvis jeg havde haft børn med?
1864? Nix, det måtte jeg stoppe efter Pilou gik igang.
Hotlips indlæg? Det sprang jeg over uden at læse detaljerne. For jeg har læst bogen og jeg kan ikke få det ud af hovedet. Jeg får lyst til at kaste op.
Jeg kan ikke sove i dagevis og billederne rider mig som en mare inde i hovedet. I måneder. Nogle ting i årevis, som dukker op i min bevidsthed nu og da.
Jeg kan ikke forstå behovet for al den ondskab.
Det er ikke blod eller smat eller sår eller noget som helst.
Kan sagtens se bilulykker osv Bones feks. Det er når ondskaben bliver grafisk. Tortur osv. Jeg KAN ikke have det og jeg er helt enig med dig; folk der synes at det bare er helt ok og at det er mig der er sart synes jeg egentlig er uhyggeligt forstyrrede. Sorry.
Jeg elsker voldelige film, gerne med tortur og den slags. Jeg synes dog ikke andre er sarte fordi de ikke bryder sig om af se det, overhovedet. Det kan jeg faktisk godt forstå hvis man ikke synes er rart.
Jeg kan dog ikke forstå hvorfor det skulle gøre mig små-syg i bøtten, altså, det er fiktion der er ingen ofte. Og altså, jeg ved godt at man ikke må smadre, torturerer og myrde i virkeligheden og det er heller ikke noget jeg hverken har lyst til at se på, deltage i eller synes på nogen måde er okay i virkeligheden. Jeg synes bare der er nogle andre rammer inden for fantasi end der er i virkeligheden.
Vores hjerner er ikke indrettet til at der er opfundet fjernsyn, vi bliver glade når vi ser folk der morer sig, vi bliver triste når der sker noget sørgeligt, brancher som reklameindustrien har brugt formuer på at undersøge det og gyser og pornobrancen lever højt på det fordi det virker, vores hjerner reagerer på det vi ser, som den bør.
Så kan man blive mere eller mindre påvirket og man kan også vænne sig til det midlertidig hvis man kontinuerligt holder det ved lige så man bliver mindre påvirket end man ellers ville.
Men hvis man kan sidde og se den slags helt uden at reagere eller ligefrem nyde det, så ville jeg helt sikkert blive bekymret, og det ville være fuldstændig No go at få en mand der havde det som karriere at udtænke den slags, jeg ville ikke føle mig sikker på han var helt godt kørende følelsesmæssigt.
5
- Fru Himmelblå
- Indlæg: 2911
- Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
- Kort karma: 275
- Likede indlæg: 8237
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
kidkomb skrev:Orchidea skrev:Jeg ved ikke helt om man ikke må sige det. Det må man måske nok, men alligevel.
Jeg sidder og ser Polar på Netflix med min mand, og jeg kan ikke holde ud at se vold udpenslet på den måde. Det sidste kvarter har jeg haft lukkede øjne og nu er jeg gået ud for at hente noget at drikke.
Jeg synes egentlig at man er småsyg i bøtten, hvis man synes det er fedt!
Og jeg er ikke sart ellers. Jeg har stået med lidt af hvert i mit arbejde. Også de groteske ting med udsplattet hjernemasse og ofre for seriøs vold. Det, altså skaderne i sig selv, rører mig ikke. Men de der voldsorgier, der er i stort set alle film i dag - bortset fra kærlighedskomedier og familiefilm - forstår jeg bare ikke. Hvorfor?
Edit: jeg mener det faktisk. Jeg tænker at der er noget galt i roen på folk, der synes det er fedt.
Tak! Jeg forstår simpelthen ikke hvordan folk kan se på de ting. Game of Thrones.... Are you kidding me?!
Jeg er stadig ikke kommet mig over Geoffrey. Jeg stoppede med at se den efter han foldede sig ud.
Jeg måtte gå på YouTube og finde klippet med hans død (der nåede vi jo ikke at se til) og se det flere gange.
Jeg har lige været til Morricone koncert og de havde valgt at køre en storskærm med klip fra de film musikken er med i. Why?? Vi taler feks Django Unchained. Wtf? Det har jeg ikke bedt om! Jeg er til klassisk koncert? Hvad hvis jeg havde haft børn med?
1864? Nix, det måtte jeg stoppe efter Pilou gik igang.
Hotlips indlæg? Det sprang jeg over uden at læse detaljerne. For jeg har læst bogen og jeg kan ikke få det ud af hovedet. Jeg får lyst til at kaste op.
Jeg kan ikke sove i dagevis og billederne rider mig som en mare inde i hovedet. I måneder. Nogle ting i årevis, som dukker op i min bevidsthed nu og da.
Jeg kan ikke forstå behovet for al den ondskab.
Det er ikke blod eller smat eller sår eller noget som helst.
Kan sagtens se bilulykker osv Bones feks. Det er når ondskaben bliver grafisk. Tortur osv. Jeg KAN ikke have det og jeg er helt enig med dig; folk der synes at det bare er helt ok og at det er mig der er sart synes jeg egentlig er uhyggeligt forstyrrede. Sorry.
Nu har jeg ikke lige set Polar - den har fået så ringe anmeldelser. Men Django Unchained er en af mine absolut favoritfilm. For nylig så vi John Wick 2 som har noget af det samme over sig. Altså de film er jo så karikerede, at de mere minder om tegneserier, nu som film, end om virkelighed. Det er nok der forskellen er for mig. For jeg synes også vold og tortur er rigtig ubehageligt, når det er i en realistisk kontekst. Men de der helt vildt outrerede film og serier, der er produceret professionelt og med gode skuespillere og godt manuskript, synes jeg er vildt fede at se.
Game of Thrones synes jeg nærmest er voldsommere på bog end som tv-serie.
Jeg har ikke noget problem med, at andre mener, at jeg har en brist, af at synes det er nogle fede film. Jeg mener ikke selv, at folk er syge i roen af at synes det er nogle sjove film. De er jo så ekstremt langt fra virkeligheden. Det er jo heller ikke fordi man sidder og tænker, gud hvor er det nice, at han får revet tåneglene af (eller hvad det nu kan være), men man får jo et kick ud af det. Det gør jeg ikke når der er tale om virkelige situationer eller film der virker naturtro. Jeg kan sagtens skelne mellem Tarantinofilm og f.eks. ubådssagen. Det første er nice og sjovt, det sidste er så grotesk klamt og sygt, at jeg har svært ved at forstå, at man kan finde på det.
3
Vir prudens non contra ventum mingit