Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[zembra1986]

Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre.

Enig. Jeg har det enormt svært ved, at man ikke gider at gøre noget for at glæde andre.
Altså det er ligesom blevet i orden at sige man ikke gider at give gaver, hvis man bare bruger udtrykket gaveracet, men hvad nu hvis det var alle mulige andre almene udtryk for kærlighed? Og det ville nok heller ikke være alment acceptabelt og sige man ikke gad give gaver til børn.

For mig er en gave der er købt fra en ønskeseddel, bare slet ikke noget udtryk for kærlighed efter min mening.

Men så prøver man jo at finde en gave ud fra sit kendskab til personen den skal gives til Der er ikke et eneste menneske jeg er oprigtigt tæt på, som jeg ikke ville kunne finde en personlig gave til. Eller 10.

Der er vi så forskellige. Jeg ville overhovedet ikke ane hvad jeg skulle give min mor eller søskende hvis de ikke leverede en ønskeseddel, og ved de har det på samme måde, for jeg er meget kræsen med min smag inden for alt: boligindretning, mode osv, så jeg er umulig at finde på gave til.

[1234]

For mig er en gave der er købt fra en ønskeseddel, og som skal gives på en bestemt dag om året, bare slet ikke noget udtryk for kærlighed efter min mening.

Nu er jeg et af de irriterende mennesker, der ikke skriver ønskeseddel, men udover det synes jeg egentlig bare man skal acceptere, at folk har forskellige måder at udtrykke kærlighed på. For mig handler det om, at folk har givet tid på at finde noget, de tror ville gør mig glad. Og jeg er egentlig ligeglad om det koster 5 kr. eller 5000 kr. Altså den bedste gave til vores bryllup var et personligt digt/vers fra 3 af mine venner. Det betød langt mere end dem der gav mange penge. Det er også derfor jeg heller vil have ingenting end penge. Som er det min mor insisterer på at give mig, fordi hun heller ikke gider til voksne Det synes jeg tilgengæld er endnu mere åndsvagt, især fordi jeg tjener mere end dem.

[Slettet bruger]

Jeg kan i øvrigt sagtens selv se, at jeg ved at insistere på, at gaver er en vigtig del af julen jo sådan set bliver ved med at tvinge min far til at købe en julegave til mig, selvom han faktisk ikke har lyst. Jeg må bare igen indrømme, at jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor det er så træls for ham at give mig en gave, når jeg selv finder så meget glæde i at give gaver til andre, især når det ikke behøver være mere krævende for ham end at gå på internettet og købe noget, som jeg har ønsket mig. Jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i, hvordan noget så glædeligt som at give en gave nogensinde kan blive til en stressfaktor (medmindre man ikke har råd, selvfølgelig). Sådan er jeg skruet sammen, åbenbart.

Jeg kan ikke bare modtage uden at føle jeg giver tilsvarende tilbage. Så hvis nogen lagde hjerte og sjæl i at finde mig en gave, ville jeg føle mig forpligtet til at gøre det samme den anden vej, det ville ikke fungere at returnere med at lægge i kurv fra en ønskeliste. Og så skal jeg bruge tid på det hvilket jeg bare overhovedet ikke gider.

Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre.

Jeg har købt masser af julegaver i mit liv, det gik jeg ikke i stykker af, jeg gad bare ikke, og jeg ved ikke hvordan det skulle være sundt. Den dag en anden foreslog om vi ikke bare skulle holde det til ungerne, jublede jeg en smule indvendigt.

[fisken80]

Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre.

Enig. Jeg har det enormt svært ved, at man ikke gider at gøre noget for at glæde andre.
Altså det er ligesom blevet i orden at sige man ikke gider at give gaver, hvis man bare bruger udtrykket gaveracet, men hvad nu hvis det var alle mulige andre almene udtryk for kærlighed? Og det ville nok heller ikke være alment acceptabelt og sige man ikke gad give gaver til børn.

For mig er en gave der er købt fra en ønskeseddel, og som skal gives på en bestemt dag om året, bare slet ikke noget udtryk for kærlighed efter min mening.

Men det er den for mig. Og nogle gange er det som sagt sundt at overvinde sig selv og gøre noget, fordi det glæder andre.

[fisken80]

Jeg kan i øvrigt sagtens selv se, at jeg ved at insistere på, at gaver er en vigtig del af julen jo sådan set bliver ved med at tvinge min far til at købe en julegave til mig, selvom han faktisk ikke har lyst. Jeg må bare igen indrømme, at jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor det er så træls for ham at give mig en gave, når jeg selv finder så meget glæde i at give gaver til andre, især når det ikke behøver være mere krævende for ham end at gå på internettet og købe noget, som jeg har ønsket mig. Jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i, hvordan noget så glædeligt som at give en gave nogensinde kan blive til en stressfaktor (medmindre man ikke har råd, selvfølgelig). Sådan er jeg skruet sammen, åbenbart.

Jeg kan ikke bare modtage uden at føle jeg giver tilsvarende tilbage. Så hvis nogen lagde hjerte og sjæl i at finde mig en gave, ville jeg føle mig forpligtet til at gøre det samme den anden vej, det ville ikke fungere at returnere med at lægge i kurv fra en ønskeliste. Og så skal jeg bruge tid på det hvilket jeg bare overhovedet ikke gider.

Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre.

Jeg har købt masser af julegaver i mit liv, det gik jeg ikke i stykker af, jeg gad bare ikke, og jeg ved ikke hvordan det skulle være sundt. Den dag en anden foreslog om vi ikke bare skulle holde det til ungerne, jublede jeg en smule indvendigt.

Det er generelt sundt at man engang imellem sætter sig ud over sine egne behov og gør noget fordi andre bliver glade af det.

Og som sagt, ingen skal beslutte på mine vegne, at voksne ikke giver julegaver. Jeg ville købe alligevel. Og jeg ville ikke have det mindste problem med at finde på noget selvom jeg ikke fik en ønskeseddel.

[1234]

Jeg er enig i at det nogen gange er godt at gøre noget man ikke gider for at glæde andre. Jeg synes dog også det er op til en selv hvor man vil gøre indsatsen. Jeg synes ikke nødvendigvis at det at give en gave man ikke har lyst til er mere hæderligt end alle mulige andre tiltag man kan gøre for at glæde sine nærmeste.
Hvis man altid skulle gå den mil ekstra for at glæde andre så ville det jo også blive træls. Så måske man skulle kigge lidt større på det og vurdere folk på om de generelt er givende at have i sit liv, og ikke kun på et enkelt parameter. Det er jo slet ikke sikkert at abcd normalt kun gør ting der gavner ham selv, så måske hans familie slet ikke føler sig overset på det med julegaverne. Det er jo trods alt ikke den eneste måde man kan være nice på.

Jamen jeg tænker, at de fleste er stand til at vurdere, hvad der giver mening og betyder noget i deres relationer.
Men nu er der bare flere der nævner, at de fx ikke får gaver af søskende og forældre, fordi man kun giver til børn og det er de kede af.
Og det tyder jo på der nogen som ikke helt har føling på, hvad der betyder noget for den enkelte. Altså jeg mener, at man skal forsøge at kommunikere kærlighed/følelser til folk på den måde de foretrækker i hvert fald i de nære relationer. Så jeg bruger også længere tid på gaver ved dem, hvor jeg ved det betyder noget fx min søster, end ved min bror, der er fuldstændig ligeglad, men så der andre ting som gør ham glad, jeg prioriterer.

Selvfølgelig har modtageren også et ansvar for at modtage budskabene i den bedste mening og derfor acceptere jeg også, at min mor ikke giver gaver til os voksne, fordi hun bare bliver enormt stresset af det og bare er dårlig til at købe gaver. Men der siger jeg heller ikke noget til hende, men derfor er jeg stadig lidt skuffet over hun istedet for at give mig penge, ikke køber en lille ting som en bog eller et spil, hun ved, jeg ville blive glad for.

[zembra1986]

For mig er en gave der er købt fra en ønskeseddel, og som skal gives på en bestemt dag om året, bare slet ikke noget udtryk for kærlighed efter min mening.

Nu er jeg et af de irriterende mennesker, der ikke skriver ønskeseddel, men udover det synes jeg egentlig bare man skal acceptere, at folk har forskellige måder at udtrykke kærlighed på. For mig handler det om, at folk har givet tid på at finde noget, de tror ville gør mig glad. Og jeg er egentlig ligeglad om det koster 5 kr. eller 5000 kr. Altså den bedste gave til vores bryllup var et personligt digt/vers fra 3 af mine venner. Det betød langt mere end dem der gav mange penge. Det er også derfor jeg heller vil have ingenting end penge. Som er det min mor insisterer på at give mig, fordi hun heller ikke gider til voksne Det synes jeg til gengæld er endnu mere åndsvagt, især fordi jeg tjener mere end dem.

Jeg HAR ønsker men det er dyre ønsker (ny sofa - den gamle er ved at stå helt af, ny mobil - samme scenarie som sofa'en) og derfor bliver jeg oprigtig mere glad for at modtage penge end gaver som jeg egentlig ikke rigtig gider at have, for pengene betyder at jeg kommer det tættere på at kunne købe det som jeg OPRIGTIG gerne vil have.

Men nu er jeg også en fattigrøv på overførselsindkomst.

Men ja, personlige gaver betyder mere. Til min fødselsdag i år fik jeg et gavekort til Sinnerup fra et par veninder, men det der betød mest var det søde kort der fulgte med.....Det blev jeg faktisk endnu gladere for end gavekortet .

[fisken80]

Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre.

Enig. Jeg har det enormt svært ved, at man ikke gider at gøre noget for at glæde andre.
Altså det er ligesom blevet i orden at sige man ikke gider at give gaver, hvis man bare bruger udtrykket gaveracet, men hvad nu hvis det var alle mulige andre almene udtryk for kærlighed? Og det ville nok heller ikke være alment acceptabelt og sige man ikke gad give gaver til børn.

For mig er en gave der er købt fra en ønskeseddel, bare slet ikke noget udtryk for kærlighed efter min mening.

Men så prøver man jo at finde en gave ud fra sit kendskab til personen den skal gives til Der er ikke et eneste menneske jeg er oprigtigt tæt på, som jeg ikke ville kunne finde en personlig gave til. Eller 10.

Der er vi så forskellige. Jeg ville overhovedet ikke ane hvad jeg skulle give min mor eller søskende hvis de ikke leverede en ønskeseddel, og ved de har det på samme måde, for jeg er meget kræsen med min smag inden for alt: boligindretning, mode osv, så jeg er umulig at finde på gave til.

Jeg synes det er vildt, at man slet ikke ville kunne komme på noget. Især når man har tidligere års ønsker at pejle ud fra.
Og igen, så er jeg ligeglad med om jeg får noget, der måske ikke er fuldkommen spot on, hvis det er købt med en oprigtig ide om, at jeg ville blive glad for tingen.

[zembra1986]

Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre.

Enig. Jeg har det enormt svært ved, at man ikke gider at gøre noget for at glæde andre.
Altså det er ligesom blevet i orden at sige man ikke gider at give gaver, hvis man bare bruger udtrykket gaveracet, men hvad nu hvis det var alle mulige andre almene udtryk for kærlighed? Og det ville nok heller ikke være alment acceptabelt og sige man ikke gad give gaver til børn.

For mig er en gave der er købt fra en ønskeseddel, og som skal gives på en bestemt dag om året, bare slet ikke noget udtryk for kærlighed efter min mening.

Men det er den for mig. Og nogle gange er det som sagt sundt at overvinde sig selv og gøre noget, fordi det glæder andre.

Jamen hvis det virkelig betyder så meget for en person at få en gave fra en ønskeseddel, vil jeg gerne gå ud og købe en ting og gøre dem glade. Jeg ville bare gerne have at det den anden vej blev respekteret at jeg ikke har det på samme måde, og at jeg gerne vil have penge, fordi DET ville gøre mig langt mere glad end en gave, som er købt fra en liste med gave ønske, som jeg bare SKULLE komme på og som derfor kun indeholder ting jeg ikke sådan oprigtig ønsker mig.

[fisken80]

Men altså, der er ingen tvivl om, at der er store følelser involveret i det med gaver. Jeg kan huske en tråd om gaver fra ens partner, hvor mange skrev, at de ville blive rasende, hvis deres mand gav dem en praktisk gave. Og det kan jeg slet ikke sætte mig ind i.
Det første år jeg var sammen med min kæreste fik jeg bl.a. en dims til at åbne låg på glas med (sådan en, der slipper luften ud, så man kan dreje låget). Og jeg blev virkelig glad den. Og bruger den stadig jævnligt, og jeg fik den, fordi jeg havde klaget over genstridige låg. Jeg synes det var rigtig godt husket af ham.

[1234]

Jeg HAR ønsker men det er dyre ønsker (ny sofa - den gamle er ved at stå helt af, ny mobil - samme scenarie som sofa'en) og derfor bliver jeg oprigtig mere glad for at modtage penge end gaver som jeg egentlig ikke rigtig gider at have, for pengene betyder at jeg kommer det tættere på at kunne købe det som jeg OPRIGTIG gerne vil have.

Men nu er jeg også en fattigrøv på overførselsindkomst.

Men ja, personlige gaver betyder mere. Til min fødselsdag i år fik jeg et gavekort til Sinnerup fra et par veninder, men det der betød mest var det søde kort der fulgte med.....Det blev jeg faktisk endnu gladere for end gavekortet .

Jeg er meget lidt materialistisk og har et ret stort rådigshedbeløb, så at give min penge er bare sådan lidt ligegyldigt.
Til gengæld vil jeg blive vildt glad for en god bog jeg ikke kendte eller noget andet personligt.
Men et eller andet sted handler det jo også at kende de menneske man skal give gave og vide, hvad der gør det dem.

Det er nok også det der gør mest ondt eller hvad man kan sige.
At min egen mor kender mig, så dårligt at hun tror, at penge har nogen betydning eller sandhed er nok nærmere, at min mor går meget op i milimeterdemokrati, så fordi de andre får, skal jeg også, selvom det ikke gør mig glad eller betyder noget for mig. Men jeg forsøger at modtage den med den hensigt jeg ved hun har, at hun gerne vil hjælpe sine børn, så de kan forkæle sig selv, fordi hun ikke kan finde de ting/oplevelser, vi bliver glade for uden at blive stresset, fordi hun er bange for at skuffe.

[Slettet bruger]

Jeg kan i øvrigt sagtens selv se, at jeg ved at insistere på, at gaver er en vigtig del af julen jo sådan set bliver ved med at tvinge min far til at købe en julegave til mig, selvom han faktisk ikke har lyst. Jeg må bare igen indrømme, at jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor det er så træls for ham at give mig en gave, når jeg selv finder så meget glæde i at give gaver til andre, især når det ikke behøver være mere krævende for ham end at gå på internettet og købe noget, som jeg har ønsket mig. Jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i, hvordan noget så glædeligt som at give en gave nogensinde kan blive til en stressfaktor (medmindre man ikke har råd, selvfølgelig). Sådan er jeg skruet sammen, åbenbart.

Jeg kan ikke bare modtage uden at føle jeg giver tilsvarende tilbage. Så hvis nogen lagde hjerte og sjæl i at finde mig en gave, ville jeg føle mig forpligtet til at gøre det samme den anden vej, det ville ikke fungere at returnere med at lægge i kurv fra en ønskeliste. Og så skal jeg bruge tid på det hvilket jeg bare overhovedet ikke gider.

Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre.

Jeg har købt masser af julegaver i mit liv, det gik jeg ikke i stykker af, jeg gad bare ikke, og jeg ved ikke hvordan det skulle være sundt. Den dag en anden foreslog om vi ikke bare skulle holde det til ungerne, jublede jeg en smule indvendigt.

Det er generelt sundt at man engang imellem sætter sig ud over sine egne behov og gør noget fordi andre bliver glade af det.

Og som sagt, ingen skal beslutte på mine vegne, at voksne ikke giver julegaver. Jeg ville købe alligevel. Og jeg ville ikke have det mindste problem med at finde på noget selvom jeg ikke fik en ønskeseddel.

Qua forælder vil jeg mene at jeg har rigelig træning i at sætte mig ud over egne behov.

[kidkomb]

Det gør mig irriteret at I springer til den konklusion at fordi man ikke gider julegaver, så er man typen der ikke gider at gøre noget for andre.
Jesus altså.

[1234]

Men altså, der er ingen tvivl om, at der er store følelser involveret i det med gaver. Jeg kan huske en tråd om gaver fra ens partner, hvor mange skrev, at de ville blive rasende, hvis deres mand gav dem en praktisk gave. Og det kan jeg slet ikke sætte mig ind i.
Det første år jeg var sammen med min kæreste fik jeg bl.a. en dims til at åbne låg på glas med (sådan en, der slipper luften ud, så man kan dreje låget). Og jeg blev virkelig glad den. Og bruger den stadig jævnligt, og jeg fik den, fordi jeg havde klaget over genstridige låg. Jeg synes det var rigtig godt husket af ham.

Men det handler jo i bund og grund om, at man så ikke føler sig set og forstået af sin partner end det handler om det en praktisk gave eller ej.
Og det vel egentlig det der gør gaver og mange andre former for kærlighedudtryk, så følsomt.

[zembra1986]

Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre.

Enig. Jeg har det enormt svært ved, at man ikke gider at gøre noget for at glæde andre.
Altså det er ligesom blevet i orden at sige man ikke gider at give gaver, hvis man bare bruger udtrykket gaveracet, men hvad nu hvis det var alle mulige andre almene udtryk for kærlighed? Og det ville nok heller ikke være alment acceptabelt og sige man ikke gad give gaver til børn.

For mig er en gave der er købt fra en ønskeseddel, bare slet ikke noget udtryk for kærlighed efter min mening.

Men så prøver man jo at finde en gave ud fra sit kendskab til personen den skal gives til Der er ikke et eneste menneske jeg er oprigtigt tæt på, som jeg ikke ville kunne finde en personlig gave til. Eller 10.

Der er vi så forskellige. Jeg ville overhovedet ikke ane hvad jeg skulle give min mor eller søskende hvis de ikke leverede en ønskeseddel, og ved de har det på samme måde, for jeg er meget kræsen med min smag inden for alt: boligindretning, mode osv, så jeg er umulig at finde på gave til.

Jeg synes det er vildt, at man slet ikke ville kunne komme på noget. Især når man har tidligere års ønsker at pejle ud fra.
Og igen, så er jeg ligeglad med om jeg får noget, der måske ikke er fuldkommen spot on, hvis det er købt med en oprigtig ide om, at jeg ville blive glad for tingen.

Jeg aner ikke hvad mine søskende og mor fik sidste år. Det husker jeg slet ikke og det siger bare noget om hvor lidt det der gaveudveksling betyder for mig.

Jeg kan godt blive glad over tanken bag, hvis nogle skulle give mig en gave jeg ikke har ønsket mig, men det er ikke ensbetydende med jeg ikke ville bytte den, hvis det var noget jeg vitterligt ikke kunne bruge, og så synes jeg egentlig "fløjten" går lidt af det hele.